Can you feel my Love tonight?

[Deleted]

Haru kiggede ud af vinduerne, han havde da ikke skænket vejret en tanke han ville bare gerne være alene med Ever et sted. Han ville gerne kunne være rigtig kærester med Ever og kunne nyde ham uden at de skulle være nervøse for hvem der så på. Det bedste bud på det var altså udenfor. Han grinede dog lidt ved konklusionen og så uskyldigt på Ever, som kun en forelsket Haru kunne gøre. "Jeg ska nok lad vær mæ at kast sne på dai" grinede han så og strøg meget diskret en finger over Evers håndryg. Han vidste jo godt at Ever ikke var fortaler for at vise deres kærlighed offentligt, men han kunne ikke helt lade være. "Eller vi ka find et sted indfor vi ka vær alene." foreslog han så med en smil og begyndte nærmest inde fra salen og kigge rundt efter et sådan sted.

[Deleted]

Ever smilede nærmest rovdyragtigt, og smilede til sin kæreste. Kæreste! Han var så glad for, at han og Haru havde fundet sammen. Det gjorde ham glad, Haru gjorde ham glad, og det havde han manglet så længe. Han havde manglet nogen, som bare accepterede ham, som han var, og det gjorde Haru. Det var rart at føle sig elsket - og selv elske nogen.

"Jeg kan ikke love, at du ikke får en snebold i nakken," grinede han og smilede kærligt til ham.

"Nej, lad os bare gå udenfor. Der kommer næppe andre derud, så kan vi være alene." Han nikkede mod døren, og begyndte at gå mod den med det håb, at Haru fulgte med ham.

Han ville bare gerne have lidt alenetid med Haru, hvor de kunne lave kæresteting. For lige nu havde han virkelig lyst til at kysse ham. Han var bare så sød altså!

[Deleted]

Ever var en sjov størrelse på mange måder. Han var lidt goofy i hele hans væsen, men simpelthen så kærlig. Det var netop det Haru elskede ham for. Han gengældte smilet og mærkede næsten hvordan det begyndte at krible i maven på ham. "Du kan lige wowe på de." lød det næsten truende fra Haru. Godmodigt selvfølgelig og med et varmt blik. Han elskede virkelig Ever og var glad for at de havde fundet sammen. 
Han fulgte med Ever ud og så snart de var alene og uden for synsvidde, trak han Ever rundt og placerede et varmt lidenskabeligt kys på hans læber. Det havde han haft lyst til at gøre hele aftenen.

[Deleted]

Ever smilede drillende til ham, og himlede med øjnene af ham. Hvis han fik en chance for at snige en snebold ned af nakken på sin kæreste, så gjorde han det! Det ville kun gøre den her aften sjovere! Han var ikke ondskabsfuld, bestemt ikke, men han havde en speciel form for humor - især når det kom til Haru.

De gik udenfor. Ever følte Harus hånd i sin, som den anden dreng snurrede ham rundt, og placerede en kys på hans læber. Han sank helt ind i det, blød som smør. Han havde haft lyst til at gøre det her, siden han så Haru i det outfit. Han var bare så sød! Han lagde armene om livet på Haru, og trak dem tættere sammen.

Lige nu var hans tanker på alle andre end Yuri Faa, selvom det var hendes fætter han kyssede og kærestede med. Hans hjerne var kun fyldt af Haru-Haru-Haru.

[Deleted]

Haru skulede lidt imod Ever, han var ikke helt overbevist om at det med sne ned i nakken var et uddebatteret emne endnu. Han kunne bare prøve, hvis han gjorde det, kunne han godt forvente at der var krig! For nu nød Harud og blot kysset de delte og mens Ever lagde sine arme om ham og trak dem sammen gjorde Haru sit til at der ikke kunne komme så meget som et stykke silkepapir imellem dem. Han ville bare være tæt på Ever for nu og resten af aftenen. Nok havde de haft en lidt dårlig start, men det var forsvundet som dug for solen. 

Da de var færdig med at kysse og Haru måtte trække hovedet lidt tilbage for at få en frisk mundfuld ilt, smilede han og lod sin ene hånd rode i de mørke krøller på kærestens hoved. "Jeg elsker dig Ever. Jeg er glad for du min" Haru havde øvet sig længe på at sige netop den sætning og det lød da også næsten helt godt, selvom der var røget et par ord i svinget, men det gjorde så evindelig lidt. 

[Deleted]

Ever gispede mod Harus læber, som han trak sig tilbage. Et dovent smil bredte sig på hans læber, og han så helt lovey-dovey ud lige nu. Han var et fjols, han var forelsket = han var et forelsket fjols. Der var skisme ikke noget at gøre ved det faktum, og han ville ikke gøre noget ved det. Det var ikke nødvendigt, for han var glad for at være præcis hvor han var lige nu. Der var intet sted han hellere ville være end hos Haru.

Han var dog ved at kløjse i sit eget spyt, da Haru sagde, at han elskede Ever. Vent... hvad? Hvad skete der lige her? Hvornår var han gået fra forelsket til elske? Ærlig talt så var Ever helt mundlam lige nu, som han trådte et skridt tilbage, og hostede i sit eget spyt. Han så helt paf på Haru med munden åben og øjnene store. Hvad fanden skulle han svare? Han vidste ikke, om han var der endnu, og han ønskede ikke at skuffe Haru, så han rømmede sig og tog sig sammen.

"Haru..." Mere kom der ikke ud, og han bandede sig selv langt væk.

[Deleted]

Haru kom fra et miljø i Japan, hvor man havde hængt på gadehjørnerne for ikke at komme hjem til sine forældre før tid. Et sted hvor der blev drukket alt for hård alkohold og prøvede div. stoffer, ikke at HAru havde været der endnu, men det at sige man elskede en anden var ikke noget der kun blev sagt en gang og han og Ever havde vel snart været sammen i en 8-9 måneder, det var ved at være på tide. Derfor overraskede Evers reaktion ham meget og han var ikke helt sikker på om han forstod den rigtig. Han stod derfor bare og så på Ever, var de da ikke kærester? "Do ik gengæld min følser?" Spurgte han direkte og uden tegn hvordan han havde med noget af det. Det ville han ikke vise for Ever lige nu, han ville bare have sandheden.