Tessa Mikhailovich
•
Magiker
Posts: 81
Likes: 1
Gender: Female
Fødselsdag: 23.03.2035
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Lav
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: I forhold
Med: Nathan Lorde
Oprindelse: Israel
Bosat: England
Skole: Hogwarts
Kollegium: Ravenclaw
Arbejdsplads: Det Slagtede Lam
Stilling: Bartender
|
Post by Tessa Mikhailovich on Mar 11, 2020 21:44:52 GMT
Tessa var ikke kærester med Nathan og hun ville ikke indrømme overfor sig selv, eller andre for den sags skyld, at hun havde lidt flere følelser for ham, end hun havde troet hun ville få. Det hele var jo startet, som en jobansøgning og nu var de på en eller anden måde endt her. "Min fejl, Roma," lød det fra hende som hun sendte Nathans mor et nyt venligt smil, mens hun morede sig lidt inden i. Det her skulle nok gå hen og blive morsomt, men også en hel del akavet. Hun vidste ikke at Nathan havde lyst til, at kysse hende, men hun ville da ikke have noget imod, hvis han gjorde det. Hun ville dog heller ikke være den som tog initiativet, når hans mor var der og de teknisk set ikke var kæreste. Hun bed sig lidt i læben, "Oh øhm.. Okay. Tak," svarede hun venligt og trykkede Romas hånd, selvom en underlig følelse, hun ikke kunne beskrive, gik i gennem kroppen på hende. Hun var ikke vant til, at blive mødt med den åbenhed Roma viste hende. "Åh for pokker, jeg aner ikke hvor jeg så har gjort af dem. Okay en lille kop måske, men jeg vil virkelig ikke forstyrre jer," svarede hun ham og sendte ham et smil. Hun så lidt efter Roma, som hun forsvandt ind i stuen, før hun trådte inden for, "Det okay, mamas boy," svarede hun lavmeldt og blinkede drillende til ham, før hun lukkede døren efter sig og tog sin jakke og sko af, derefter hue og vanter.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 19, 2020 16:03:45 GMT
Roma smilede til Nathan, og trykkede Tessas hånd. Pigen virkede venlig nok, men intet var godt nok til hendes søn. Intet! Men hun kunne nu meget godt lide pigens høflige tilgang til hende. Hun satte sig da i sofaen, og så kort efter Nathan. Hun kunne lidt fornemme, at der foregik mere, end de to unge var villige til at fortælle hende, men hun kunne leve med det - for nu i hvert fald.
Hun smilede dog af Nathan, da han bød sin veninde på kaffe. Han havde alligevel lidt manérer tilbage i sig, viste det sig, og det gjorde Roma glad. Hun havde trods alt opdraget ham til at være høflig, selvom hendes husbond, i sin tid, havde været lidt speciel. Særligt i sit forhold til Nathan.
"Oh shysh," irettesatte hun sin søn, men smilede blot af ham, og så så på Tessa igen.
Hun havde ikke hørt, hvad Tessa havde hvisket til Nathan, og hun var, som det var nu, også lidt ligeglad. Hun skulle nok få samlet op på deres forhold senere, det var hun sikker på. Hun ville bestemt ikke snage, men at spørge lidt skadede vel ingen?
"Så du arbejder her i kroen? Eller er det mere en bar? Jeg er aldrig kommet her ret meget," sagde hun med blikket rettet mod Tessa.
|
|
|
Nathan Amon Lorde
•
Magiker
Posts: 179
Likes: 4
Gender: Male
Fødselsdag: 29.11.2036
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Over middel
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Single
Bosat: London
Skole: Hogwarts
Kollegium: Slytherin
Arbejdsplads: Det Slagtede Lam
Stilling: Ejer
C-box navn: Chrille
|
Post by Nathan Amon Lorde on Mar 19, 2020 20:22:30 GMT
Hvor var det bare akavet at have hans mor på besøg samtidig med Tessa. Han ville gerne fremstå cool og selvsikker, men det var bestemt ikke en mulighed så længe Roma var der. Hvorfor skulle Tessa også lige komme en dag hvor hans mor var der. Tænk hvad de kunne have lavet sammen hvis ikke mor Lorde var til stede. Han sukkede indvendigt og ærgede sig, men smilede så bare til sin mor og gjorde en gestus imod Tessa. "Hun er min.. ansat ja, min..." hans hvad, han kunne sgu da ikke stå der og sige at hun var hans kæreste, selv om han virkelig brændende ønskede det. Hans dronning. Han havde lige som bare ikke sagt det til hende endnu. Hele denne usikkerhed, han mærkede på sig nu, var kun fordi hans mor var i nærheden, det var simpelthen utroligt, shit hvor havde han brug en øl eller noget andet alkohol lige nu. "Det en bar mor." rettede han hende så, det var da vel ikke svært at se, de serverede jo ikke mad vel.
|
|
|
Tessa Mikhailovich
•
Magiker
Posts: 81
Likes: 1
Gender: Female
Fødselsdag: 23.03.2035
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Lav
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: I forhold
Med: Nathan Lorde
Oprindelse: Israel
Bosat: England
Skole: Hogwarts
Kollegium: Ravenclaw
Arbejdsplads: Det Slagtede Lam
Stilling: Bartender
|
Post by Tessa Mikhailovich on Mar 20, 2020 13:48:39 GMT
Tessa havde det egentlig ret fint, i selskab med både Nathan og hans mor. Havde de været kærester, sådan rigtigt, havde hun nok været nervøs, men hun skulle jo ikke imponere kvinden, så hun følte hun kunne slappe lidt mere af. Hun tvivlede i hvert fald på, at Nathan ville fyre, bare fordi hans mor ikke kunne lide hende. Hun bed sig lidt i læben, da han skulle til at præsentere hende. Hans hvad? Sig det nu. Hendes tanker forblev dog i hendes hoved. Et lille smil meldte sig på hendes læber. Hans ansatte. Ja.. Det var vel det hun var. Hun tippede hovedet lidt til den ene side, da han igen gentog ordet 'min'. Kom nu. Sig det. Kom et label på. Hendes blå-grønne øjne søgte kort hans. På den anden siden, så var det måske heller ikke det bedste tidspunkt. Hun vidste trods alt, ikke hvordan han havde det med hende og bare fordi, hun var gået hen og blevet mere glad for ham, end hun havde troet hun ville, så betød det jo ikke han havde det på samme måde. Hun sendte et nyt venligt smil i Romas retning, "Ja, det gør jeg. Jeg har været ansat, som bartender siden maj," fortalte hun. Det var vildt at tænke på, hvor hurtigt tiden var gået. Det var over et halvt år siden, hun var kommet ind på baren og havde mødt Nathan for første gang. Hun satte sig i sofaen, modsatte ende af Roma og lod en hånd glide igennem det lange hår.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 23, 2020 21:02:01 GMT
Roma smilede nærmest overbærende til sin søn. Men hun kommenterede ikke på det uadresserede 'min' han havde smidt ud i luften efter at have sagt, at Tessa var hans ansat. Hun ville gerne, men hun nøjedes med at blinke til ham, og lade ham vide, at hun ville spørge til det senere. Og at hun ikke ville glemme det.
"Aha," svarede hun blot med et lille nik.
"Bar, pub, hostel. Hvad ved jeg?" sagde hun og spillede lidt dum.
Hun vendte sig mod Tessa igen. Hun lagde det ene ben over det andet og lænede sig let tilbage i sofaen, for at gøre sig komfortabel. Hun havde altid været komfortabel i Nathans hjem, det var ikke det, men hun ønskede ikke at gøre hans pige nervøs i sit selskab. Slet ikke! Hun ville bare gerne vide, hvad det var der foregik!
"Siden maj siger du? Så ikke så længe igen? Selvom et halvt år selvfølgelig også er noget." Hun fejede let og elegant fra det ene emne til det næste. "Hvordan mødtes I så? Jeg mener... du må jo have mødt hinanden på en eller anden måde, siden du endte med at arbejde her?"
|
|
|
Nathan Amon Lorde
•
Magiker
Posts: 179
Likes: 4
Gender: Male
Fødselsdag: 29.11.2036
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Over middel
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Single
Bosat: London
Skole: Hogwarts
Kollegium: Slytherin
Arbejdsplads: Det Slagtede Lam
Stilling: Ejer
C-box navn: Chrille
|
Post by Nathan Amon Lorde on Mar 23, 2020 21:16:20 GMT
Det gik ikke længe før det gik op for Nathan hvad hans mor havde gang i. Det var simpelthen løgn at hun skulle udspørge dem på den måde! Kunne hun så ikke bare spørge direkte, så han kunne give hende et svar. skønt svaret nok ville blive endnu mere akavet. "Ja siden maj, altså jeg har kun haft lammet siden april, så det er vel ikke så mærkeligt at jeg ansatte folk." Bed man mærke i det, så var det primært kvinder, der var ansat under ham, men han gad ikke mænd, det var ikke til at have med at gøre. "Og hvis du endelig ville vide det, så søgte hun job her ligesom en hver anden." Han undgik pænt detaljerne om hvordan de havde kastet med papirkugler i bar overkrop og var endt på hans kontor. Det var detaljer, der ikke hørte en mor til.
|
|
|
Tessa Mikhailovich
•
Magiker
Posts: 81
Likes: 1
Gender: Female
Fødselsdag: 23.03.2035
Blodstatus: Halvblod
Magisk niveau: Lav
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: I forhold
Med: Nathan Lorde
Oprindelse: Israel
Bosat: England
Skole: Hogwarts
Kollegium: Ravenclaw
Arbejdsplads: Det Slagtede Lam
Stilling: Bartender
|
Post by Tessa Mikhailovich on Mar 27, 2020 19:43:40 GMT
Tessa bed sig lidt i læben, mens hun legede lidt med en af sine fingerringe. Det var juleaften, og hun sad her i Nathans stue, med hans mor og ham. Stadig uden sine nøgler, som havde gjort hun var søgt hen til Lammet i første omgang. Hun måtte dog indrømme, at hun fandt hans mor virkelig sød og imødekommende. Hun nikkede lidt, men lod Nathan besvare spørgsmålet. Det var nok bedst, så hun ikke fik sagt noget forkert, som ville rejse endnu flere spørgsmål i mor-Lorde. Det næste spørgsmål kunne hun dog godt supplere lidt til. "Jeg arbejdede som bartender på en anden bar, men jeg søgte nye udfordringer, så ja, jeg gav Nathan min ansøgning. Heldigvis for ham, ansatte han mig," svarede hun lidt drillende og så mod Nathan med et let blink, før hun vendte blikket tilbage på Roma og sendte hende til smil. "Men jeg må hellere komme videre. Det er juleaften, så I har vel også flere gæster på vej," sagde hun venligt og drak det sidste i sin kaffekop og stillede den ud i vasken. "Har du noget imod, jeg hurtigt kigger på kontoret efter mine nøgler?" spurgte hun Nathan. Hun havde vel lov til, at håbe på, at de var der, selvom han ikke havde set dem. Hun vendte blikket tilbage mod Roma, "Det var hyggeligt, at møde dig, Roma," smilet forblev på hendes læber.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 28, 2020 15:17:10 GMT
Roma smilede til sin søn.
"Det er da alligevel længe. I hvert fald noget tid inden, at jeg opdagede det. Men jeg har selvfølgelig også haft travlt." Den sidste del var ret vag, mest af alt fordi Nathan ikke skulle vide så meget om, hvad hun gik og lavede ovre i USA: andet end at være skuespiller altså. For hun lavede også mere 'private' ting, som fx at gå på natklub og blive mere tryg ved at møde kvinder. Men det var ikke nødvendigvis noget, som Nathan skulle vide. Ikke lige med det samme i hvert fald.
"Jeg regnede skam ikke med mindre. Jeg ved du er en fair mand, min søn," svarede hun kærligt, og vendte opmærksomheden mod Tessa.
"Jamen farvel kære Tessa. Kom endelig en anden gang, det var hyggeligt at møde dig." Hun smilede til hende, så fra hende til Nathan og tilbgae igen, inden hun løftede et øjenbryn, men sagde ikke noget til det hun havde bemærket.
Så rejste hun sig op, og trykkede Tessas hånd i et farvel. Man var vel velopdragen? Men så lænede hun sig tættere på kvinden, og hviskede til hende, så Nathan ikke kunne høre det: "Det er ok med mig, hvis du dater min søn."
Så trak hun sig tilbage, som om intet var sket, og gik over i sofaen og satte sig igen. Hun gav Tessa et enkelt vink.
|
|
|