A Christmas "Hello" from LA

[Deleted]

24. December 2056 - Aften - Snevejr

Nathans 'bolig', Det Slagtede Lam, London, England

Påklædning(den nederst i højre hjørne) - Nathan Amon Lorde

Romas hæle klikkede, som hun gik gennem Tusmørkegyden. Det var ikke et sted hun kom ret meget, andet end når hun skulle besøge sin søn - som hun netop skulle i dag også. Det var ikke et sted hun yndede at komme meget, fordi hun ærligt syntes, at kvarteret var lidt uhyggeligt. Det var et lidt lusket sted, og hun havde en anelse om, at der også blev solgt ulovlige eliksirer i området. Men hun havde så ikke rigtig noget at have det i.

Faktisk havde hun taget turen direkte fra lufthavnen og hertil. Hun havde nemlig været i LA frem til for et par timer siden, fordi hun havde en derovre, som hun skulle sige farvel til. En bestemt én.

Hun bankede på døren til Det Slagtede Lam, hvor Nathan befandt sig det meste af tiden. Hun vidste faktisk ikke helt, hvor hun skulle banke på, for hun kom her som regel kun i åbningstiden. Så derfor endte hun med at banke på kroens fordør. Hun stod lidt og kiggede på skiltet til kroen og gøs. Det var ærligt lidt uhyggeligt, men på den anden side... så bød navnet Det Slagtede Lam ikke ligefrem til noget hyggeligt.

Denne aften var hun klædt ret simpelt. Hun bar en lang, sort frakke, men under den var hun julet op, sådan da. Hun havde en slags sweater-kjole på. Den var grøn og sort-stribet, og havde en rullekrave. Hun havde selvfølgelig også nylonstrømper på, men 'bare' fordi julen skulle holdes med Nathan. Det var kun de to, ligesom da Nathan var barn. Det ville blive hyggeligt, det var hun sikker på. Og så skulle hun som altid snage lidt i hans kærlighedsliv.

[Nathan Amon Lorde]

Outfit

Det var juleaften. Nathan havde hold lammet åben til midt på formiddagen, og gik nu og gjorde de sidste ting klar, inden hans mor skulle komme. Han glædede sig til at se Roma igen. Egentlig var det hårdt for ham, at hun arbejdede i LA, men han ville ikke sige noget til det. Han kunne jo se på hende hvor glad hun var for det. Hvis først han sagde noget ville hun sikkert smide, hvad hun havde i hænderne og komme hjem. Det ønskede han alligevel ikke.

Som Nathan gik i kontoret, hørte han pludselig en svag banken på døren ind til hans bar. Undrende gik han u for at se hvem det kunne være, men de dybe fuger i panden blev heldigvis hurtigt glattet ud, som han fik øje på sin mor. Nathan skyndte sig hen for at åbne døren og give sin mor et stort hjertevarmt kram. Havde der været kunder havde de nok undret sig meget over denne type af kærlighed, som var 100% ærlig og langt for hans sædvanlige scorakarls charme. "Mor! HVor er jeg glad for at du kunne komme hjem. Glædelig jul"

[Deleted]

Mens Roma ventede, stod hun og tænkte lidt over julen. For hun glædede sig da, men samtidig var glæden ikke helt den samme, som da Nathan var barn. Stod det til hende, så fik han snart nogle børn, så hun kunne få nogle børnebørn. Også selvom hun i en alder af 37 år nok var liiiidt for ung til at blive mormor - hvis man altså spurgte Roma selv.

Men når der nu ingen børn var i familien, så klarede hun sig også. Det var længe siden, at jul havde betydet kun Nathan og hende selv. Som regel inviterede mor og far også til stor jul, og Roma følte sig tvunget til at komme. Men ikke i år. Hun gad ikke al den fanatisme mere. Hun ville bare gerne have fred, og være glad - igen. Og hvem ved? Måske hun snart kunne vise nogen frem til Nathan?

Og så gik døren altså op. Nathan stod selvfølgelig på den anden side, og gav hende med det samme et kram, som hun vidste kun var reserveret for hende.

"Hej min skat," sagde hun glad, og gav ham et moderligt kys på kinden: "Og glædelig jul."

[Nathan Amon Lorde]

Havde nogen af Nathans faste kunder set ham der sammen med sin mor, ville de nok slet ikke kunne genkende ham. Han var opdraget af sin mor alene og havde frem til for nogle år siden troede at hans far var stukket af pga noget han havde gjort. Først da han blev 17 år havde han fundet ud af at sandheden var en anden. Det havde dog blot knyttet ham endnu tættere til sin mor, og måske var det derfor det var svært for ham rigtigt at finde en kvinde, der kunne være plads til også. 
Det var noget andet med dem han hev med en på kontoret, det var jo bare for sjov og ballade, men en rigtig kvinde som han faktisk ville holde på og kunne få følelser for, dem var der langt imellem.

Det var også ligegyldigt nu, han ville bruge aftenen sammen med sin mor og høre om alt det hun oplevede i LA. "Kom med ind. Jeg tænker vi går op i min lejlighed. Den ligger over Lammet. Du nåede slet ikke at se den sidst du var her." pointerede han og viste så an op ad trappen.

[Deleted]

Roma kunne godt mærke, at Nathan var blevet en mors dreng, eller i hvert fald tættere knyttet til hende, end han havde været tidligere. Hun vidste, at han havde haft kontakt til Orion, hendes eksmand, men hun vidste faktisk ikke, hvad der var sket imellem dem. Bare at de ikke sås mere. Og det indrømmede hun da gerne, at hun var glad for. Orion gav kun problemer, ikke andet.

"Nej, vi kom aldrig så langt. Du havde jo så travlt," svarede hun med et overbærende smil, og fulgte ham op i lejligheden.

Det var desværre ikke så meget hun så til sin dreng. Mest af alt pga. sit eget arbejde, men også fordi han havde travlt med at leve sig eget liv. Og det skulle han selvfølgelig også gøre. Han skulle ud og leve og elske og lære. Det var hendes største ønske for sin søn.

[Nathan Amon Lorde]

Det var rart at se Roma igen og efter lige at have slukket lysene på Lammet viste han moderen med op i lejligheden ovenpå. Døren til lejligheden blev åbnet og hurtigt fik han trukket sin tryllestav og på den måde fløj en bunke vasketøj op og hen i vaskekurven. Nathan var ikke vant til at have folk med herop, så det var sjældent han faktisk havde det helt opryddet. 
Derefter trådte han til side, så Roma også kunne komme ind i lejligheden. Nathan kløede sig lidt i nakken og så rundt. Det var meget sparsommeligt hvad der var af julepynt og Juletræet i hjørnet var mere træ end det var jul. Jo der var da lys på og nogle enkelte kugler, samt en stjerne i toppen, men det var så også det. Nathan var okay tilfreds med det, det betød egentlig ikke så meget for ham. "Det beklager jeg Mor, men i dag har jeg tid til dig. Lammet er lukket og snart er maden klar. Vil du have kaffe?"

[Tessa Mikhailovich]

Tessa havde været på arbejde tidligere på dagen, frem Lammet var lukket. Hun havde derefter været en tur i Diagonalstræde, hvor hun havde mødes med sin ene plejebror, @harvey og gået lidt rundt med ham, spist noget frokost og sagt god jul. Hun havde aldrig været det helt store familie menneske, men det var der vel næppe nogen der kunne bebrejde hende for, hendes held med familier taget i betrækning.
Hun var dog nået hele vejen hjem, stået foran sin trailer og været så klar til bare at skulle ind og have en kop varm te, måske med lidt procenter i, og så ellers bare have benene op og smække en god film på. Men sådan havde skæbnen ikke ville hende det. Hun havde haft ALT ude af sin taske, men havde måtte indse, at efter at have tabt sin taske på Nathans kontor, måtte hendes nøgle være røget ud. Det var i hvert fald hendes største håb lige nu.
Hun var derfor taget tilbage mod sin arbejdsplads. Hun bankede på døren i håb om, at han ville være hjemme, "Nathan?!" kaldte hun og prøvede at se ind gennem ruderne, men måtte hurtigt opgive den taktik igen, da der ikke var nogen at se. Hun trådte et par skridt tilbage, for at se om hun kunne se lys i hans lejlighed, da hun ikke vidste om han overhovedet ville kunne hører hende kalde og banke på døren indtil Lammet.

Outfit

[Deleted]

Roma fulgte Nathan ind i hans lejlighed. Hun smilede overbærende, da han løftede tryllestaven for at gøre et eller andet. Hun regnede med, at han lige ryddede det sidste op sådan. Det var i hvert fald sådan hun tolkede det, og hun kunne godt leve med det. Han var trods alt ung, så naturligvis var alt ikke ryddet op hele tiden.

Der var godt nok ikke ret oppyntet, måtte hun konstatere. Men igen, det undrede hende ikke det vilde. Nathan var trods alt en voksen ung mand, så julepynt lå sikkert ikke øverst på hans prioritets liste. Fair nok, igen. Han var trods alt ung, og uden kæreste - i hvert fald så vidt Roma vidste.

"Det vil jeg rigtig gerne, Nathan," svarede hun, og stod lidt og kiggede rundt i stuen, før hun satte sig ned på den første og bedste sofa.

"Hvordan går det egentlig med kærligheden, min skat?" spurgte hun så, for hun kunne altså ikke lade vær med at snage lidt.

[Nathan Amon Lorde]

Det var egentlig en meget hyggelig lille lejlighed han havde sig. Der var det der skulle være. Et soveværelse samt badeværelse, en stor lækker stue, hvor der stod nogle reoler og kommoder samt en stor hjørnesofa og så et sofabord. Derfra kunne man se direkte ud i køkkenet, som han var afskåret af en halvmur. Det var på mange måder en "rå" lejlighed, meget simpel også. Han gjorde tegn til at hans mor kunne tage plads i sofaen, mens han så gik om i køkkenet for at sætte kaffe over. Han nåede ikke meget mere, for hun allerede havde stillet ham et spørgsmål, som han egentlig lidt frygtede. "Kærligheden..." Mere nåede han dog ikke, før han hørte en lyd nede fra Lammet. Kunne det være Avery Rider, der ville ind? Nej hun var da hjemme for tiden var hun ikke?

Avery havde boet i hans kontor i godt 8 måneder efterhånden, eller det vil sige hun var kommet og gået lidt som det passede hende, men nu var det jo jul. Hvilket mindede Nathan op at han nok egentlig burde overveje en lille julegave til hende. Der kom endnu en lyd nedefra, hvilket fik ham til at se over på sin mor. "Undskyld mor, jeg tror der er nogen, der banker på. Jeg finder lige ud af, hvad de vil." Som han gik gennem stuen gav han sin mor et kys på håret og skyndte sig så ellers ned og lukke op, synet gjorde ham glad, eller det ville det helt sikkert have gjort en hvilken som helst anden dag end nu hvor hans mor sad og snakkede om kærester. Derfor kløede Nathan sig også lidt i nakken. "Tessa.. hej Øhm.. vi har altså lukket nu, hvad... mangler du noget?"

[Tessa Mikhailovich]

Tessa frøs som bare pokker, men hun kunne ikke komme nogle vegne, før hun fandt sine nøgler og hendes bedste bud var stadig, at de lå på gulvet på Nathans kontor. Hun trådte et par skridt tilbage, for at se om hun kunne se om der var lys oppe i hans lejlighed, men det var svært at se. Hun overvejede lidt om hun skulle prøve, at kaste en lille sten op på vinduet, men nåede ikke at tye til handlen, da døren gik op og Nathan kom til syne. "Hey samlejey," svarede hun og smilede lidt til ham. Hvorfor slog hendes hjerte altid et ekstra slag, når hun så ham? Hun forstod det ikke. Hun havde aldrig oplevet kærlighed som barn, eller i sine teenage år. Den sidste plejefamilie hun havde været hos, inden hun var blevet myndig, havde nok været den mest velfungerende, hvilket ikke sagde så lidt taget i betrækning, at Haven Presley Reid Buchanon havde siddet i Azkaban for salg af magiske stoffer. Hun havde ikke snakket med ham efter han var kommet ud endnu, hvilket efterhånden var ved at være længe siden, men hun kunne ikke tilgive ham. "Nej, det.. Ved jeg godt.. Jeg tror, jeg har glemt mine nøgler på dit kontor. Vil du kigge efter dem?" spurgte hun og sendte ham et undskyldende blik, "Jeg ved godt det er juleaften og du skal sikkert ud af døren og alt det, men.. Jeg kan ikke rigtigt komme hjem, uden dem," forklarede hun sig, uden at vide hans mor allerede var oppe oven på.

[Deleted]

Roma sad på sofaen og ventede på den kaffe hun var blevet lovet, mens hun forsøgte at få svar på sit spørgsmål. Nathan sagde dog ikke andet end 'kærligheden', før hans opmærksomhed var andetsteds. Han mumlede noget om, at nogen bankede på, hvilket pirrede Romas nysgerrighed. Hvem ville dog banke på, på sådant et tidspunkt? Og i dag af alle dage?

Hun løftede det ene bryn, for så at rejse sig op og gå den vej, som Nathan var gået, for at åbne døren. Hun hørte ordet 'samlejey' komme fra vedkommende, som havde banket på, hvilket fik hende til at rynke panden og stoppe op. I stedet råbte hun ned til Nathan.

"Hvem er det?" Før hun bevægede sig nærmere døren, og så en kvinde stå derude, som tydeligvis frøs.

"Luk da din veninde ind, Nathan, hun fryser tydeligvis!" brød hun ind, nysgerrig som altid, og viftede med hånden af kvinden - var det her Nathans kæreste?

[Nathan Amon Lorde]

Nathan så næsten undrende på Tessa, ja netop det var juleaften. Havde hun ikke en familie eller noget at fejre den med?? Det måtte hun da have. Han søgte i sine minder om hun nogensinde havde fortalt om sin familie, men helt ærligt, det var sjælendt det han lyttede til, særligt ikke når det kom fra en lækker kvinde som hende. Så fokuserede han oftest på andre ting. Han kløede sig i nakken og skulle lige til at svare hende, da han kunne høre sin mor råbe bag sig. "ik nogen!" råbte han op imod sin mor, og lukkede døren lidt til, men for sent. Roma var allerede nede på siden af ham. Det var ikke lige et drømmescenarie at stå i for ham, slet ikke da hans mor så foreslog at lukke hende ind. Det var bare løgn! Han sendte hende et lidt påklistret smil og vendte så blikket imod Tessa, som han faktisk rigtig godt kunne lide. "Så vil du med ind? Det her er min.. min mor. øhm Mor det her er en af mine ansatte Tessa." Han bad til at Roma ville kunne holde sig i skindet og at Tessa ikke ville drille ham, men at hun ville blive længe nok til at de kunne få noget alene tid, nu hun alligevel var her.

[Tessa Mikhailovich]

Det var ikke så underligt, at Nathan ikke kunne huske noget om Tessas familie, for hun talte aldrig om den. Om hun var direkte flov over den, vidste hun ikke, men den var indviklet og hun orkede aldrig rigtigt, at prøve at sætte folk ind i den, hvis det alligevel ikke var nogen hun skulle have nogen relation til på længere sigt. Med Nathan var det dog anderledes. Han gjorde noget ved hendes indre, som hun ikke kunne beskrive. Fik hende til, at smile på de mærkeligste tidspunkter, selv uden at være i nærheden af ham, men bare det han strejfede hendes tanker. Hun spærrede dog øjnene op, da en stemme indefra lød, "Oh my.." lød det stille fra hende, før hun vendte blikket mod Nathan. Ikke nogen? Var hun ikke nogen? Hvorfor stak hans ord på den måde? Måske endda nærmere, gjorde ondt? "Jeeeg.. Jeg vidste ikke du havde gæster, jeg går.." mere nåede hun ikke at sige, før en kvinde kom til syne i døren, selvom Tessa havde nået at tage et par skridt bagud. Det lignede hende slet ikke, at være så usikker. Panikken spredte sig som steppe brande i hende, som kvinden bød hende inden for. Hvad hvis hun var Nathans kæreste, som ikke anede at hun inviterede en ind, som lå og hyggede sig med hendes kæreste bag hendes ryg? "Det okay.." svarede hun og sendte kvinde et påtvunget smil. Tessa nåede kun lige at åbne munden, da Nathan også bød hende indenfor nu, med den bagtanke at påpege hun blot var kommet efter sine glemte nøgler, da han fortsatte og præsenterede kvinden, som sin mor. Helt præcis hvorfor, vidste hun ikke, men hun mærkede en lettelse skylle indover sig. Hans mor? Ork, det kunne hun leve med. Det havde været meget værre, hvis hun havde været hans kæreste, men ved et nærmere blik på kvinden, kunne Tessa også godt se alder forskellen var der. "Jeg vil ikke trænge mig på, jeg ville bare høre om jeg havde glemt mine nøgler på dit kontor," sagde hun og sendte ham et smil, før hun vendte blikket mod kvinden, Nathans mor, "Hyggeligt, at møde Dem, Mrs. Lorde," hånden blev høfligt rakt frem mod moren. Hun havde egentlig ikke nogen forventninger om, at moren ville kunne lide hende, men Tessa kunne virkelig godt lide Nathan, selvom hun ikke rigtigt kunne sætte ord på eller forklare hvordan hun havde det, så måske ville det ikke være helt dumt, at score nogle point hos hans mor? Men okay, hun regnede ikke med at chancen for, at Nathan kunne lide hende tilbage var ret stor.

[Deleted]

Roma stod ved siden af sin søn, og smilede til den frysende kvinde. Hun var næsten sikker på, at hun var Nathans kæreste. Det kunne godt være, at det bare var ønsketænkning fra Romas side, men hun ønskede virkelig, at Nathan fik sig en kæreste. Ikke kun fordi hun gerne ville have sig nogle børnebørn, men også fordi hun synes han skulle ha' nogen - andre end hende altså.

"Goddag Tessa. Kald mig bare Roma. Mrs. Lorde er min mor," kom det næsten skuffet fra hende, som Nathan blot præsenterede hende som en ansat, selvom hun tydeligvis forsøgte at være morsom.

Ikke at det udelukkede det andet altså. De kunne jo godt stadigvæk være kærester, selvom de arbejdede sammen. Hun mente... Tessa var godt nok en køn pige, og hun synes, at pigen da måtte være i Nathans smag. Men hvorfor præsenterede hendes søn så ikke kvinden som sin kæreste? Var han flov over sin mor? Eller pigen? Uanset hvad gav hun i hvert fald pigen et fast håndtryk.

"Sludder og vrøvl, kom indenfor, min pige," sagde hun venligt, og gik med håbefulde øjne ind i stuen igen.

[Nathan Amon Lorde]

Hvorfor var det lige at Tessa skulle komme når hans mor var der, og hvorfor skulle hans mor være der når nu Tessa kom uden for arbejde? Livet var uretfærdig! Han kunne ikke tillade sig at bede sin mor om at gå, når det var jul og han havde jo egentlig også glædet sig til at se hende, noget de ikke længere havde så nemt ved, som dengang på Hogwarts. Han måtte altså bare acceptere omstændighederne og så håbe alt ville gå.

Da Nathan havde accepteret situationen lidt, blev det lettere at smile til Tessa. Han var virkelig glad for at se hende, om ville gerne have givet hende et kys, hvis ikke det var fordi hans mor stod lige ved siden af. "Jeg har ikke set dine nøgle, men ja, vil har lige sat kaffe over, kom med ind og få en kop." Det var sjældent man hørte Nathan snakke i den tone til nogen, men Roma havde altid været lidt et særtilfælde for Nathans opførsel. Nok havde Nathan altid kunnet sno sin mor om sin finger, men der var noget ved Tessa som gjorde et han var det mere forsigtig omkring hele situationen. Det var underligt, men måske var hun faktisk den første kvinde som betød noget, siden han som ung havde fået sit hjerte knust på Hogwarts efter at have åbnet sig op for en kvindelig elev. Det var nu blot bare et dejligt men hårdt minde, men det lå stadig dybt i ham.
Han himlede dog lidt med øjnene af sin mor, som hun præsenterede sig og sendte så Tessa et skævt smil. "Beklager min mors humor, hun har det lidt svært ved at jeg er blevet voksen."