Øh hej, ja du kender mig ik'

[Raphael Kovinsky]

Tiltænkt: Luna Clary Daniels

Tid/sted: Gangene torsdag kl 14

Vejr: Snevejr

Outrift: Skjort, slips, og kappe

---

Raphael havde endnu ikke taget mod til sig at kontakte Luna som han skulle have gjort for længe siden. Han anede jo ikke engang hvad han skulle sige til hende. Han kunne da ikke bare sige 'Hej Luna kender du noget til Varulve?' eller 'Hej Luna, hvad er det for en gruppe du laver for varulve kender du nogen?'  det ville være så forkert på så mange måder. Nej det ville være virkelig skidt at ligge ud på den måde. Men havde han noget valg mere? Han vidste at Raziel ville være efter ham når han kom hjem på juleferie. Nu havde han ikke fået snakket med Luna og det var snart jul, det var forventet at han kom hjem med et eller andet til Raziel.

Han bevægede sig lidt rundt på gangene, godt nok havde han kigget efter Luna i flere dage og havde fundet hende op til flere gange, men han havde ikke haft taget mod til sig og sige noget til hende. Endnu en gang gik hun på gangene og stoppede op. Hvad skulle han gøre af sig selv? Okey han måtte gøre dette her. Han tog nogle lange skridt hen til hende prikkede hende på skulderen og bed sig i læben. "Øh hej Luna.. Jeg øh... Jeg er tvunget til at spørge dig om noget..." kom det fra ham og bed sig i læben endnu en gang.

[Luna Clary Daniels]

Luna havde følt sig forfulgt de sidste mange dage, men hver gang hun var stoppet op for at kigge sig omkring, var der ingen at se. Det var virkelig mærkeligt, for nogen måtte det vel være? Bare det ikke var Jayson "JJ" Jacobo igen, eller en anden, der ville hende noget ondt. Eller en professor, der vidste hvad hun havde gang i om aftenen.
Igen mærkede hun følelsen af at blive forfulgt og igen stoppede hun. Denne dag, var der dog en der prikkede hende på skulderen. Hun skyndte sig at vende sig om, inden personen ville forsvinde. Til hendes overraskelse var det en fyr, der ville spørge hende om et eller andet. Bare det ikke var en invitation til yuleballet. Det havde hun lidt andre planer med nemlig. "okay?! Jamen, så må du vel spørge." Kom det fra hende mens hun prøvede at være rolig.

[Raphael Kovinsky]

"Ehhm ja.. Ser du.. Altså.. Hvordan skal jeg sige det..." han vidste ikke hvordan han skulle begynde eller hvordan han skulle starte, han vidste bare at dette her var langt fra hans komfortzone. Han var der ude hvor han rent faktisk ikke kunne bunde. Det var som om der var en klump i halsen der havde sat sig fast, men han vidste virkelig ikke hvad han skulle sige til hende som en start. "Ja hej, altså... Hvad ved du om varulve?" kom det direkte fra ham. Han vidste det måske ville lyde dumt at starte på den måde, men han var tvunget til at sige det på den måde. Han ville nødig have en lussing mere af sin storebror, og han ville nødig have mere ballade når han en gang kom hjem på juleferie.

[Luna Clary Daniels]

Luna så afventende på den noget nervøse dreng og anede ikke en pind om hvad dette her ville handle om. Hun kendte ham godt svagt, men altså hun havde ikke som sådan snakkede med ham, så det var meget mærkeligt sådan at blive stoppet op midt på gangen. Hans spørgsmål fik hende kun til at se endnu mere undrende ud. Hvem var han, og hvad ville han? Hun besluttede sig dog hurtigt for at køre den helt simpelt og næsten dumt. "Varulve? Altså... jeg ved det vi har lært i undervisningen og så har jeg læst lidt om dem på biblioteket. Er du varulv da?" Spørgsmålet var ganske direkte, men hun måtte prøve at spore sig ind på hvad dette her drejede sig om. Lige nu vidste hun det ikke, Hun vidste bare at hun helt sikkert skulle holde Spencer ude af denne samtale.

[Raphael Kovinsky]

Han måtte stå og rode lidt ved sine egne hænder, og han synes at få lidt svedigere håndflader. Hvis bare han kunne få det helt rigtige svar så ville det vel ikke være så slemt vel? Og så ville han da kunne komme hjem med noget, og forhåbentlig ikke få flere lussinger. "Undervisningen, biblioteket.. Ja.. Ja... Det var nu ikke så meget det jeg tænkte på..." kom det fra ham og kløede sig lidt i nakken, hvordan skulle han helt præcist få ud af dette her som han gerne ville have uden at være direkte? Han blev nød til at være det, ellers kom han jo ikke nogen vegne. Han blev nød til at være ærlig og ligge kortene på bordet. "Jet tænkte mere på.. Ehm... Altså... Har du nogen erfaringer med varulve?" det sidste kom nærmest som en hvisken og han måtte lige kigge sig over skulderen for at se om nogen havde lyttet efter. Men det så ikke ud til det, og dette her var altså meget usikkert et spørgsmål og stille. "Altså jeg er ikke varulv, for guds skyld nej, mine familie ville slå mig ihjel hvis jeg var det." han lukkede munden lidt for hårdt i, for han sagde noget der kunne misforstås. Men det var jo ikke forkert, var han varulv så ville han blive slået ihjel på stedet hvis det stod til hans familie.

[Luna Clary Daniels]

Luna lyttede uforstående til hvad fyren spurgte til. De havde haft om Varulve. Hvad mere ville han vide? Det fik hun dog snart svar på, og hun var da også lige ved at hoppe i den, da han spurgte hende om hjælp til erfaringer med varulve, men hun nåede dog at sætte tand for tungen før hun fik sagt for meget. "Erfaringer? Jeg er ikke varulv, hvis det er det du tror."  Hun bad til at dette ikke ville ende som sidste gang, nogen havde prøvet at få hende til at indrømme at @pencer1 var varulv. 
Hun måtte prøve at give ham hvad han ville have, uden at give ham noget overhovedet. "Altså jeg er stødt på en varulv engang, så jeg ved måske en smule, men det meste af min viden har jeg læst mig til. Hvad er det du gerne vil vide?" Hun regnede stadig med det var et rent "teknisk" spørgsmål og forventede nok at kunne svare på det uden hverken at nævne Spence eller Zeke.

[Raphael Kovinsky]

Dette her var virkelig en akavaet samtale, men han vidste at den måtte finde sted, ellers ville det bare ende galt for ham i sidste ende. Raziel var strid, men han kunne ikke gøre noget ved det. Raziel ville bare have sit kill, og hvis han kunne hjælpe Raziel med det så var det vel kun en god ting i sidste ende ikke? Han var langt fra sikker på noget som helst lige nu. "Åh nej selvfølgelig ikke" kom det fra ham og kiggede lidt på hende en ekstra gang, hun lignede ikke en der var bleve bidt, men han vidste jo faktisk ingen ting om varulve ud over det de havde lært. Måske var det alt sammen bare rygter og der var intet at putte noget i. Luna kunne ikke vide noget som helst. Hun virkede ikke som en der havde omgang med varulve, ikke af hvad han kendte til hende. "Så de der rygter om at du er tilhænger af varulve, og vil oprette en klub er løgn?" han udspurgte hende for meget, men han var nød til det, og han var så ked af at han skulle gøre det. For det var ikke sådan han ville gøre noget af dette her. Han ville bare gerne have lov til at være i fred.

[Luna Clary Daniels]

Luna forstod ikke helt hvad den her samtale gik ud på og Rafael var virkelig svær at læse. Hun rynkede derfor brynene som i et forsøg på at gennemskue hvad det her egentlig var. Men det var ikke til at se. "Altså min plan er at lave et sted for alle der har brug for hjælp og støtte? Folk skal ikke føle sig alene." Prøvede hun at forklare, før hun så lagde hovedet lidt på skrå. "Du vil måske gerne være en del af klubben allerede nu? Det kan du godt." Forklarede hun. Lige nu bestod klubben i princippet kun af hende selv, men altså alt skulle jo starte et sted.

[Raphael Kovinsky]

Kunne dette her overhovedet blive mere akavet?! Det var ikke lige det han regnede med skulle ske og alligevel føltes det som om at det hele blev lidt nemmere med de ord der kom ud af hendes mund. Så var der altså noget om de rygter der kørte. Så havde hans bror alligevel haft ret i hvad der skete, men han var faktisk også ret klog, skide irriterende til tider, men det var vel bare sådan brødre de var. "Neeeeej.. Det kan du nok have ret i." det var faktisk lidt den følelse han sad med til tider. Det at være alene, han var den eneste i familien der ikke interesserede sig i familiens arbejd. "Vent hvad nej.. Det kan jeg ikke" han rystede kraftigt på hovedet. Hvis det blev opdaget at han var i en klub for varulve så ville der falde brænde ned. Han ville ikke mærke vreden fra sin bror.

[Luna Clary Daniels]

Luna lagde hovedet lidt på skrå og kiggede på hele hans reaktionsmønster, det var virkelig ikke hver dag, at man så nogen være så usikker på sig selv. Hvad det drejede sig om, det vidste hun ikke, men man skulle være blind for ikke at se at der var et eller andre. "Hør, Jeg dømmer ikke og du vælger selv hvem og hvad du fortæller, men hvis du har brug for det, så sig endelig til. Tro mig, jeg oplever flere ting end som så." Forklarede hun i en støttende tone. Han skulle vide at det ville være sikkert at snakke med hende, men omvendt ville hun heller ikke tvinge ham, det kunne jo være mange ting, der gjorde at han havde det som han havde lige nu og endnu flere grunde for hvorfor han ikke ville snakke om det, og faktisk virkede til at skjule det. Hovedet skrånede til den anden side. "Jeg siger ikke noget, så du kan være helt roligt. Jeg holder allerede mange hemmeligheder. Min mund er lukket du ved."

[Raphael Kovinsky]

Han måtte bide sig i læben og vidste ikke hvad han skulle stille op ved sig selv. Han håbede egentlig lidt på at det hele bare var noget pjat og at hun ikke var i gang med et eller andet. Men alligevel virkede det ikke til at det var sådan. Han håbede inderligt på at det hele bare var noget mere normalt. Langt fra alligevel! "Ja... Jo.. Der er bare denne her ting jeg ikke kan fortælle noget om." han ville blive halshugget langsomt hvis han fortalte hvad hans familie gik og lavede. Det var nok den største hemmelighed han bar på i det hele taget. "Jeg kan ikke.. Jeg ville blive slået ihjel hvis jeg gik med i sådan en klub." og så havde han virkelig ikke fortalt for meget når det kom til stykket.

[Luna Clary Daniels]

Luna slog overrasket øjnene op over det han sagde. "Slået ihjel?? Du mener ikke sådan for alvor vel?!?" Det kunne jo godt bare være talemåden han gjorde brug af nu, men samtidig virkede han bare så nervøs, så det sagtens også kunne være rammende alvor. Hvilke dæmoner havde den dreng dog i skabene? Hun sukkede lidt og så op på ham igen. "Er du i problemer? For så bør du altså ikke gå med det selv." forklarede hun og lagde blidt en hånd på hans arm for så at give den et lille klem som i en trøst. Hvad var det her egentlig? Han var så svær at læse og den del gjorde virkelig Luna utryg. Hun kunne ikke finde ud af om der var noget virkelig alvorligt galt eller om han bare var dramatisk. Men var der noget burde han da gå til en professor eller snakke med nogen om det. Han kunne ikke bare holde det inde.

[Raphael Kovinsky]

Shit... Han havde allerede sagt for meget, og han kunne ikke tage det tilbage igen. Det var noget der aldrig kunne blive ugjort. "Jeg mener.. Altså... Bare sådan i talemåde" Han ville aldrig være velkommen hvis han gik med i en klub der havde noget med varulve at gøre. Det ville være slemt nok at han kom hjem nu og fortalte at der ikke var noget i de rygter der blev sagt. For han kunne da ikke sige at hun ville starte en klub kunne han? Det var jo ikke sådan det skulle være, tænk hvis de slog hende ihjel bare for det?! Nej det ville han ikke være vidne til. "Nej, nej jeg er ikke i problemer. Eller ikke sådan nogle alvorlige nogle..." han vidste faktisk ikke hvilke problemer han var i når det kom til stykket. Det var langt fra sådan her han ville tilbringe skole tiden, slet ikke med at han skulle skamme sig over ikke at have skrevet til sin bror i så lang tid.

[Luna Clary Daniels]

Luna kløede sig lidt i nakken og havde lidt svært ved helt at forstå hvad der foregik. Hun var ærligt ret så forvirret og det virkede til at fyren overfor var mindst lige så forvirret. Han virkede hvert fald ikke til helt at have styr på noget. Måske var det bare stress over skolearbejde der pressede ham, det vidste hun ikke. Men det var også svært at hjælpe en der ikke ville hjælpes."Fint nok, men altså hvis der er noget, så siger du bare til." Lød det fra hende i et lille smil. Noget fortalte hende alligevel at hun skulle være opmærksom på denne fyr, hvorfor vidste hun ikke helt. Luna kiggede lidt op og ned ad gangen og så tilbage på fyren. "Sååh... Du må have en god dag, hvis ikke der var mere."

[Raphael Kovinsky]

Det var utroligt så svært denne her samtale havde været, men den skulle jo gøres for ellers ville han bare få ballade af Raziel. Det var noget han ikke ønskede skulle ske, i hvert fald ikke hvis han selv kunne blive fri for det. Han ønskede bare ikke at Luna fandt ud af hvad hans intention egentlig var. "Ja selvfølgelig gør jeg det." han håbede bare ikke at der ville dukke mere op han skulle finde ud af, for så var han da først i problemer. "Nej altså der var ikke mere, det var bare det." kom det fra ham og vendte sig om for at bevæge sig væk fra hende. "Øhm, god dag til dig også." han nikkede lidt for sig selv og vendte sig om for at gå helt væk fra hende.

//Out