Jeg har ødelagt alt, undskyld

[Luna Clary Daniels]

Det var svært ikke at sukke lidt af Yuri, men Luna havde jo forsøgt at trøste og række ud efter veninde. Det hele var bare blevet virkelig fjollet, fordi det havde stået på så længe. Hun var desuden længe forbi det, men hun havde også mere alvorlige ting at skulle håndtere end denne bagatel, som hun jo havde indset at det var. "Yuri, Jeg er ikke sur på dig længere. Jeg forstår ikke du bliver ved med at køre rundt i det? Det er slet ikke godt for dig. Du burde virkelig lægge det bag dig nu og så komme videre. Kom og syng i bandet, vi savner dig, JEG savner dig." Hun gik hen og gav Yuri et knus og trak sig så en my fra hende og så afventende på om hun ville følge med at fortsat være i sin selvmedlidenhed. Hun håber dog klart på det første.

[Yuri Faa]

Hvorfor skulle hun også køre rundt i det hele lige nu. Det var jo overstået og alligevel kunne hun ikke slippe den vanvittige tanke om at hun bare var snot dum, og ville vende over til det mørke. Lige så vel som hendes indre føltes for mørket. Hun sukkede og lyttede til hvad det var Luna sagde. Hun snøftede en enkelt gang og kiggede ned i jorden inden et par arme blev lagt rundt om hende. "Jeg har også savnet dig Luna, jeg skal nok bare lige vende mig til det hele igen." kom det fra hende og fjernede de værste tåre fra hendes kinder. Hun skulle til at synge sammen med bandet igen, det måtte hun, men kunne hun se dem alle sammen i øjnene eller ville det hele bare være akavet og virkelig dårlig stemning? Der var vel kun en måde at finde ud af det på, og det kom vel når hun havde behov for at synge igen. Når denne her dårlige samvittighed altså var stoppet med at have magten over hende.

[Luna Clary Daniels]

Luna smilede for sig selv, som hun begyndte at mærke Yuris velvilje. Nogle af de forsvarsværker Yuri havde bygget op om sig virkede nu endelig til at falde, og det var faktisk muligt at snakke med fornuft med hende. Det var en følelse der gjorde Luna virkelig glad, at de endelig kunne begynde at lappe deres venskab sammen igen. Hun lagde en hånd om livet på Yuri, så de kunne følges indenfor. "Kom med Yuri, mon ikke vi kan finde noget varm kakao et sted, og så kan vi sætte os og snakke om ingenting og alting." Det var altid hyggeligt at snakke med Yuri og Luna savnede generelt bare at være tæt på en veninde. Spencer var sød, dejlig sågar, men det var ikke lige ham hun snakkede om pigeting med.

- Out