When the world seems grey

[Deleted]

@talon

Et kloster i Skotland

December 2056

Omkring kl 14

Påklædning

---

Det havde været en lang og grå dag. Det havde ikke rigtigt regnet, men solen var bare heller ikke brudt gennem det lette skydække. Naomi havde været inde i det nærliggende klosters kirke for at tænde et lys for sine forældre, som hun havde gjort ca. 1 gang om ugen siden deres alt for tidlige død for knap 5 år siden. Hun havde ikke så meget nær familie udover dem, men folkene på teateret hvor hun stadigvæk arbejdede var blevet som en familie for hende. 
For nogle få dage siden var hun flyttet til Fønixengen, og dette her var det nærmeste sted der havde en kirke. Hun havde aldrig været her før, så efter at have gået lidt rundt i klosterhaven, med få lov, var hun faret lidt vild og havde vidst nok endt med at gå ind af en forkert dør. 
Lige nu anede hun i hvert fald ikke hvor hun var, hun havde forsøgt at gå tilbage hvor hun var kommet, en var blot faret endnu mere vild. Nu gik hun nede af en smal korridor uden vinduer og hun måtte indrømme at hun var ved at være en anelse creeped out, men hun følte sig også dum hvis hun skulle begynde at kalde på hjælp. Hun slog armene en smule om sig selv i den kølige gang, men forsatte ned af den. På et eller andet tidspunkt måtte hun vel nå en eller anden form for udgang. 

[Deleted]

Talon havde gjort alle de pligter han havde haft denne formiddag, og havde netop været tilbage på sit kammer i kælderen for at spise mad. Dem der boede på stedet kendte ham, men han mødte ikke rigtigt fremmede udefra.
De fleste folk var bange for ham, eller fandt ham ubehageligt. Talon var ikke nødvendigvis den mest intelligente og han talte heller ikke altid helt tydeligt. Men han var venlig overfor alle andre og var især glad for dyr.
Han havde en kat ved navn June som han boede sammen med nede i sit kammer i kælderen, bare for at have en eller anden form for selskab.

Han var på vej i mod kirken igen, han skulle have ordnet bænkerækkerne til den næste dags arbejde. Han var iført en råbe der matchede munkenes, og som han et stykke længere henne så en skikkelse der gik på den mørke gang, var han hurtig til at trække kåben op over sit hoved så hun ikke kunne se hans ansigt, hun var ikke en han kendte og derfor skjulte han sig helt automatisk, han havde erfaret med årene at det var bedst at være anonym.
Han kiggede på hende med sænket hoved.
Antog hun nok var på gangen fordi at hun søgte nogen, som jo ihvertfald ikke var ham.

[Deleted]

Hun fik øje på en bevægelse i den svagt oplyste gang, hvilket fik hende til at stivne lidt. Hun så på den tavse skikkelse som kom haltende ned mod hende. Der var noget ved hans gang der virkede...underlig...og hun mærkede en svag følelse af panik som diverse scenarier skrækfilm spillede for hendes indre blik.
Hans ansigt lå hengemt i skyggen fra hætten og hans komplette stilhed gjorde hende kun endnu mere utryg, frem til hun fik hanket lidt op i sig selv. Dette her var ikke en eller anden gyserfilm, med monstoriøse væsner i kælderen der ville fortære hendes sjæl. Nu måtte hun lige tage sig sammen!
Derfor som han kom tættere på rømmede hun sig og forsøgte at smile til skyggen under hætten. ”Hej..undskyld..jeg er vidst faret vild..kan du måske guide mig tilbage til klosterhaven?” Spurget hun i en venlig tone. Hendes lyse stemme lød ikke helt så selvsikker som hun havde håbet på, det freakede hende bare lidt ud at hun ikke kunne se hans ansigt, hun forsøgte virkelig at få et glimt af ansigtet eller i det mindste øjnene, men hun kunne stort set ingenting se.

[Deleted]

Talon kiggede ikke på hende, og kunne mærke at hun kiggede i mod ham. Han stoppede kort op og rystede så på hovedet ved hendes spørgsmål, som han skulle til at fortsætte og kom til at træde i sin egen kappe så den faldt af ham og landede på jorden.
Han dækkede med det samme sit ansigt med sine hænder og bøjede sig ned for at finde kappen: "Ehm. D..Den vej" sagde han og nikkede i en retning uden at fjerne hænderne, og han fik så igen fat i kappen og samlede den op med den ene hånd, og vendte ryggen til hende for at tage den på.
Han talte sjældent med nogen.

Judas besøgte ham meget meget sjældent, han talte mest med præsten på stedet og en af de mange munke som var god ved ham og lavede mad til ham.
Talon havde dog ikke et dårligt liv, han havde det fint for han kendte jo ikke til andet. Det eneste han vidste var at han på ingen måde hørte til ude i resten af verden, han hørte til lige her - hegnet ind, uden at komme ud i resten af verden.
Han havde hørt om verden og han havde læst utroligt mange bøger, han var faktisk ganske klog og vidste mange mærkelige ting, men han havde aldrig set noget af det og efter hvad han havde hørt, så drømte han heller ikke om at komme derud.

[Deleted]

Det føltes underligt at han lod til at undgå hende. Måske an var munk og ikke vidste hvordan han skulle opføre sig omkring kvinder, men hun havde da snakket med et par af de aner munke og de virkede ikke så...sky.
Som havde nogen i det høje hørt hendes tanker, fik han trådt på sin kappe så den blev revet af ham. Hun nåede dårligt at fange et glimt af ham før han havde dækket sit ansigt i hænderne, men glimtet havde været nok til at lade et forbavset gisp undslippe hende. Uden at tænke over det, nærmest som en refleks var hun trådt et skridt tilbage og en hånd var blevet slået chokeret op for munden.
Hun fortrød dog omgående sin spontane reaktion. Især da hun så ham gøre alt for at dække sig til for hende. Dårlig samvittighed skyllede ind over hende og hun tvang sig selv til at tage et skridt frem imod ham igen, han havde ikke set så gammel ud, men det var svært at afgøre i det dunke rum. ”Undskyld jeg...det var ikke min mening. Jeg blev bare overrasket.” Forsøgte hun at beklage sin ubetænksomhed.
Hun så i retningen han havde anvist, men var faktisk mere interesseret i at rette linjerne ud lige nu. "Jeg beklager hvis jeg forstyrrede dig," sagde hun med et venligt smil. "Jeg ved du måske har andre ting at tage dig til, men jeg har forsøgt at gå i den retning, jeg kan ikke finde udgangen." Hun sukkede lidt opgivende, men fastholdt det venlige og imødekommende udtryk. "Har du måske tid til at vise mig vej?" Det skar i hendes hjerte at han virkede bange for at hun så ham rigtigt. "Jeg hedder Naomi." Præsenterede hun sig som hun gik rundt om ham for at stille sig foran ham igen, i et forsøg på at skabe bare en lille smule tillid.

[Deleted]

Talon var bestemt ikke tryg ved at tale med nye mennesker, og det var meget sjældent han talte til nogen han ikke kendte. For det meste holde han sig i skyggerne og arbejdede når der enten ikke var nogen eller kun dem han kendte ganske godt var i nærheden.
Han snakkede dog aldrig rigtigt med nogen, ikke sådan rigtigt ihvertfald. Men præsten på klosteret var god i mod ham og sørgede for at han havde både mad, arbejde og hvile. Det var den største godhed han havde kendt i sit liv.
Han trak hætten over sit hoved igen som kappen fløj på, hendes gisp var rigeligt - men dog ikke noget nyt. Han vidste godt at han var anderledes og at han var mere dyr end menneske, det var ihvertfald det judas altid havde sagt om ham.

Han kiggede kort op på hende, stadig i et forsøg på at gemme sit ansigt en smule: "Jeg... Jeg... Jeg taler ikke med nogen" sagde han i en let nervøs stemme: "Jeg må ikke, tale med nogen" stammede han halvt og sænkede sin stemme, men endte alligevel med at pege i mod udgangen og roligt selv gå i mod den.
Han var altid venlig mod andre mennesker.
Mest af alt så var han bare bange for dem, han vidste godt at han levede bedst i det skjulte men det gjorde det ikke altid nemmere. nogengange drømte han om at være et almindeligt menneske og leve ude bag murene, men han vidste godt at det ikke lige lå i kortene.

[Deleted]

Hun tippede hovedet let på skrå og så på ham med blide brune øjne. Hun fik kun endnu mere dårlig samvittighed som hun så han igen forsøgte at skjule sit ansigt for hende. Det var nok ikke så underligt ved hendes måde at reagerer på. Det måtte næsten være derfor han havde skjult sit ansigt på den måde før. "Må du ikke snakke med nogen? For hvem?" Spurgte hun en smule uforstående. Mon han havde aflagt sådan et tavshedsløfte? Dem havde hun hørt om, men munke plejede at være ret standhaftige omkring den slags så ville han vel ikke have svaret hende i første omgang?
Hun satte i rask gang efter ham som han bevægede sig ned af gangen i den retning hun selv havde vadet rundt i tidligere. Det føltes bare lidt om en labyrint hernede. Hun fulgte ham lidt i stilhed før hun atter brød tavsheden imellem dem. "Må du fortælle mig dit navn?" Spurgte hun venligt. Hun ville ikke presse sig på, for han virkede ret nervøs omkring hende, men hun ville bare gerne prøve at vise ham at han ikke behøvede at skamme sig overfor hende, han havde trods alt ikke gjort noget galt, det var hende som havde været den ufølsomme i denne situation.
"Du må altså undskylde det før. Det var ikke min mening at reagerer som jeg gjorde." Sagde hun mildt og fugtede sine læber.
I sit stille sind tænkte hun lidt om han måske fandt det irriterende at hun blev ved med at snakke til ham, hun var bare ikke så god til akavet stilhed og hun følte at hun skyldte ham den undskyldning som hun ihærdigt forsøgte at give ham.

[Deleted]

Talon talte aldrig med nogen.
Det var naturligvis Judas og præsten der havde indgået det i et samarbejde, for at omverdenen ikke begyndte at blive mistænkelige. I Talon's øjne var både præsten og Judas gode mennesker, de passede jo på ham, men så man det udefra, ville man nok have lidt en anden mening.
"Nej, ikke snakke med nogen" gentog han igen og rystede på hovedet,han måtte ikke og kunne ikke tale med folk. Han var jo ikke et menneke, han var ejet af andre og han måtte adlyde det som de nu engang sagde.

Han kiggede igen op fra hætten for lige at få et glimt af hende, det var ikke ret ofte - faktisk nærmest aldrig, at han talte med kvinder. Det var primært munke og andre mænd der var på dette her sted.
"Ehm... Ta.. Talon" sagde han i en blød og usikker stemme som de gik, han var ikke ret høj og han haltede. Generelt var hans krop ikke super funktionel men han var stærk og han var god til at klatre.
Han kendte dette her sted bedre end sin egen bukselomme og han arbejdede altid hårdt, for bare at få lidt mad engang imellem, eller en bog. Talon elskede nemlig at læse, det var sådan han fik et glimt af hvordan virkeligheden var.

[Deleted]

Naomi forstod ikke helt hvorfor han ikke måtte tale med nogen hvis ikke det var fordi han havde indgået tavshedsløfte. "Det lyder da ret ensomt." Konkluderede hun imens hun fulgte efter ham. Hun kunne godt se at han gik meget krumbøjet og at han slæbte lidt på det ene ben. Det så ud som om at han havde en pukkel, men det kunne også godt være noget under kappen hun ikke havde bemærket måske?
Denne gang da han kiggede op var hun mere forberedt og fastholdt det venlige smil som hun så endnu et kort glimt af hans vanskabte ansigt. "Talon," gentog hun varmt, "det er et pænt navn." Roste hun. Han virkede så usikker, som en dreng og ikke en voksen mand, hvilket blot fik hende til at have endnu mere ondt af ham. "Er du en af munkene her på stedet?" Spurgte hun videre ind som de bevægede sig ned af et par forskellige gange. "Jeg er lige flyttet til, så jeg kender ikke rigtigt området. Eller jeg bor selvfølgelig ikke her, men bare i nærheden." Fortalte hun som havde han spurgt. Hun holdt ikke engang øje med hvor de gik længere, manden kunne let have ført hende længere væk fra udgangen uden hun tænkte over det, men hun valgte som altid at tro på det bedste i dem hun mødte. Desuden, på trods af hans udseende, var hele den creep-vibe han før havde udsendt, faldet til jorden da han tydeligvis havde følt at han havde grund til at gemme sig væk. Noget hun ikke ligefrem havde modbevist.

[Deleted]

Fader Claudius var netop på vej ned til sit kammer for at hente sit sidste manifest som han skulle læse op til denne dags aften gudstjeneste. Han havde en lang sort kåbe på og den klassiske hvide krave.
Hans grå hår sad som altid smurt tilbage og klikket i hans øjne var målrettet. Som han var på vej over gården han havde syntes at høre snak fra den ene gang, og det havde fået ham til at sætte farten en smule op.
Var det nu Talon der igen var igang med at skræmme folk væk?

"Talon!" brølede han som han vendte omkring hjørnet.
"Hvad tror du at du har gang i? Har jeg ikke sagt at du ikke skal bevæge dig rundt når her er folk?!" råbte han i en meget mørk stemme i mod Talon, som han gik frem i mod ham. Han stoppede pludseligt op og kiggede så i mod den fremmede kvinde.
"De må undskylde MIss... Talon har ikke så gode manerer, jeg håber ikke han skræmte dig" sagde han i en rolig stemme og nikkede i mod den unge kvinde: "Talon! Dit kammer! NU!" sagde han og pegede som en hentydning til at TAlon skulle gå.

[Deleted]

Talon endte med at kigge helt op på hende og ikke lade hætten skjule sit ansigt som hun sagde at det var et pænt navn.
Han kunne ikke huske om der nogensinde var nogen der havde sagt sådan nogen pæne ting til hende: "T..Tak" sagde han i en let stammen, usikker. Talon var faktisk lige så begavet og klog som alle andre mennesker.
Men hans udseende var det der skræmte folk, og derudover var han ikke god social. Ikke fordi at han egentligt var dum, men han var jo opvokset bag disse mure og havde ikke rigtigt kontakt til andre mennesker.

Han rystede på hovedet.
"Arbejder her bare" sagde han roligt og smilede let til hende, som han stoppede op på gangen da de næsten var ved udgangen og han pegede så i mod udgangen som gik ud til den store gård.
Han gik ikke ude i dagslyset når der var åben for offentligheden.
Han ville bare ende med at skræmme dem væk. Som han pludseligt hørte sit navn, krøb han med det samme sammen, og bakkede tilbage, som han igen gemte ansigtet under hætten. Tydeligt underdanig.

[Deleted]

Som han endelig kiggede på hende uden at skjule sig smilede hun varmt til ham. Denne gang var hun i det mindste forberedt. "Selv tak." Svarede hun blot. De brune øjne var livlige og blide. Han sagde ikke meget, men det virkede mest som om at han bare var lidt genert. Hun fugtede læberne en smule, "åh okay, hvad laver du så? Altså hvad er dit arbejde?" Spurgte hun ind for at holde samtalen lidt kørende.
Det gik op for hende at de faktisk var nået tilbage til klosterhaven, hun smilede stort. "Ih tusind tak, jeg havde aldrig fundet her op se...." hun blev afbrudt af en stemme der brød den idylliske stilhed med et vredt råb. Hun rettede blikket imod manden der kom frem mod dem.
Han var høj og bar præstekrave. "Fader." Hilste hun, dog med en svag kølighed i stemmen. Hun brød sig ikke om måden han havde råbt af Talon på, og slet ikke som hun så den unge mand krybe under påråbet.
"Han har bestemt gode manerer Fader. Jeg for vild. Talon var så sød at hjælpe mig med at finde vej." Forsvarede hun ham, bange for at hun havde fået ham i problemer. Hvor var det dog typisk at hun forsøgte at være sød mod ham og så endte med at give ham større problemer. "Det er helt okay, han skræmmer mig ikke." Forsøgte hun som manden ville sende Talon væk. Naomi var meget blid af natur og hun troede på det bedste i mennesker, men der var noget ved den høje gråhårede mand der fik hårerne på armene til at rejse sig. Hun bed dog mærke i at Talon havde "et kammer", så han boede her skønt han ikke var munk.

[Deleted]

Fader Claudius var ikke rolig af natur.
Han var en mand man havde respekt for og det så alle folk der så ham ret så hurtigt, man skulle ikke modsætte sig: "Min søde pige, Talon og jeg har en aftale som jeg naturligvis forventer han IKKE BRYDER" den sidste del råbte han i mod Talon
"Han virker måske flink, men man er nød til at holde ham i skak" sagde Claudius, det var ham der havde opdraget Talon i alle hans leveår og han vidste udemærket godt hvordan at man skulle holde styr på ham.

"Lad mig følge dig ud" sagde han i mod kvinden og slog ud med hånden imod gården, så kunne han da sikre sig at de ikke talte mere sammen: "Han er ikke så klog, han er som et dyr... " sagde han blot.
Han var et dyr, ihvertfald i følge Claudius og han var ikke en som man sådan skulle omgåes uden at have forstand på hans slags: "Men velkommen til området, du skal nok hurtigt føle dig tilpas her hvis du følger et par enkelte regler" påpegede han.

[Deleted]

Talon var allerede gået i baggrunden og dækkede hurtigt sit ansigt som Claudius blev gal, han var bange for at han kunne finde på at slå ham. Han var jo på ingen måde den mest venlige mand, men alligevel så følte Talon at han skyldte ham hele sit liv.
Men han kendte jo heller ikke andet.
Det var jo hans skyld at han fik mad og at han havde et sted at bo. Det var han da ganske lykkelig for.

Han nikkede febrilsk som Claudius bad ham om at skrubbe ned til sit kammer, og i en meget hurtig gang, med den klassiske halten fik han gået ned til sit værelse og ind af døren, men kastede dog et sidste blik tilbage i mod Naomi, den venlige kvinde.
Han regnede dog ikke med at se hende igen.
Talon så jo aldrig rigtigt nogen mennesker og det var nok bedst bare at holde sig på afstand så han ikke endte med at gøre sin herre sur.

//Out

[Deleted]

Naomi kunne næsten ikke tro hvad hun hørte. Hvordan kunne ne præst tale så forfædeligt til et andet menneske? Pludselig forstod hun lidt bedre hvad Talon havde ment med at han ikke måtte snakke med nogen. Dog ville hun ikke gøre sig uvenner med præsten eftersom han sikkert kunne forhindre hende i at komme tilbage hvilket hun allerede nu havde planer om at hun ville gøre, og denne gang ikke kun for forældrenes skyld.
"En aftale?" Hun sendte præsten et mistroisk blik, hvorefter hun kiggede imod Talon som allerede havde trukket sig tilbage i skyggerne med tildækket ansigt. "Holde ham i skak? Det lyder ret voldsomt." Kommenterede hun uden at lyde uhøflig. Nu kendte hun selvfølgelig ikke Talon, men han havde da ikke ligefrem virket som en trussel, det havde nærmere virket som om at han troede hun var truslen.
Hun så efter Talon med et undskyldende blik, hun hadede at hun havde fået ham i problemer. Dog blev de brune øjne atter rettet imod manden. Der var vrede at spore i dem. "Han er da ikke et dyr, han er et menneske som du og jeg." Argumenterede hun, men hidsede hurtigt sig selv ned i et dybt suk. "Her er meget smukt," sagde hun så i en mere afdæmpet tone.