Gensyn

[Angela Dupuis Blake]

Outfit

Tråd til Elliott Andromedius & @timothy1
Oktober - 2056

---

Issæsonen var ved at være forbi, hvilket også betød at arbejdsdagende på iscafeen blev mere langsomme og der ikke længere var helt så meget at lave. Der kom selvfølgelig stadig folk og bestilte kaffe og den slags, men ikke i nær så stor omfang som i sommermånederne. Derfor stod Angela også alene i dag på arbejdet, hun havde gjort rent og fyldt op på hylderne, så der var faktisk ikke så meget andet at lave end bare vente på at der kom nogle kunder. Dem var der nu ikke rigtig overflod af, de mange jo var igang på Hogwarts og voksne ofte glemte at tage en pause til at spise is.
Hun stod derfor lidt kedsommeligt og trommede i disken, mens hun kiggede ud på gaden. Her fik hun øje på en person hun ikke havde set længe. Det var da ham, var det ikke? Jo det lignede Elliott og der ved hans side gik en lille dreng... hmm Tim eller sådan noget. Angela kom til at smile lidt over synet og skyndte sig hen til døren, så hun kunne nå at fange dem. Hun åbnede døren ud til gaden tidsnok til at de næsten var hende ved hende. "Hei Elliott! Vil I ikke ind og have en is? Jeg gir." Det varikke ofte hun tilbød den slags, men det kunne nu være hyggeligt at snakke med fyren igen og gerne uden at Thomas blandede sig. Hun frygtede lidt om det var det der havde skræmt Elliott den dag de havde været på date.

[Deleted]

Elliott syntes den sidste periode havde været helt ufatteligt hård, og selvom han havde haft en hyggelig aften med Angela sidst han havde set hende, så havde han ikke rigtigt følt han kunne gøre ås meget mere end lige at give det lidt tid.
Han havde fået Timothy hjem igen og heldigvis virkede han til at være okay, selvom han havde haft nogen grimme mareridt den første uges tid hjemme. Elliott havde jo derfor også taget ham til børne psykologen og det havde hjulpet, selvom Timothy kun kunne snakke lidt, så havde han alligevel håndteret det hele utroligt godt.
Elliott var i dag ude for at tage TImothy med på legeplads og de var nu på vej hjem.

"Hey" sagde han og lyste op i et smil som han fik øje på Angela og han samlede så Timothy op fra jorden så han var i hans arme. Den lille lyshårede dreng havde en blå jakke på der var lidt for stor til ham, men det var jo koldt udenfor.
"Timmie se, det er Angela" sagde han til sønnen og pegede i mod Angela, hvilket fik Timothy til at vinke til hende uden at sige noget, han var lidt genert, men kom bedre og bedre ud af sin skal med alderen.
"Jo helt sikkert, skal vi ikke spise en is?" spurgte han og smilede til Timothy, hvilket fik drengen til at smile og nikke, imens han puttede et par fingre i munden.

[Angela Dupuis Blake]

Angelas hjerte smeltede lidt som hun så den lille lyshåret knægt, hold nu op hvor var han bare sød og hvor var det vildt at se Elliott i denne faderrolle. Den klædte ham ret godt, og Angela huskede at han havde snakket om at have med unge at gøre. Det ville helt sikkert være noget han ville være god til. Selv havde Angela ikke meget familie, hun havde sin bror og det var lidt det. Det var stadig super akavet mellem dem, mest fordi hun ikke rigtig huskede ham og slet ikke havde vidst at han fandtes i alle de ord, mens Thomas Blake sikkert havde gået hver dag nærmest og tænkt på hende. Det var lidt noget rod, men der var ikke meget at gøre ved det.

Angela smilede lidt, som Elliott udpegede hende for Timothy, hun havde aldrig set drengen og han aldrig hende, alligevel kunne han vinke lidt genert til hende, hvilket hun derfor glædeligt gengældte, og blev glad da de kom over for at få is. Hun gav Elliott et hurtigt krav og gik så ned på hug for at snakke med Timmie "Og hvad er så din yndlingsis? hmm Chokolade? Eller måske jordbær? Nej lad mig gætte... jeg tror du kan lide vores helt særlige græskarjuice-is? Har du smagt den?" Angela elskede børn og glædede sig så meget til en dag at få sine egne, hun var bare ikke helt sikker på om hun var klar til det endnu. Det krævede lidt meget trods alt. Hun rettede sig op igen og kiggede på Elliott. "og hvad kan jeg byde dig?"

[Deleted]

Elliott syntes det var hyggeligt at se Angela igen.
De havde haft en ganske god date selvom den bare havde været stille og rolig, og ikke noget pres. Det var lige præcist det som Elliott havde brug for for tiden, bare at tage tingene roligt uden noget pres omkring noget som helst.
Han kiggede på Timothy der så lidt tingene ud og endte med at pege på Elliott: "Dig!" sagde han, hvilket fik Elliott til at grine let, det var meget sjovt med børn i den alder der sagde alverdens underlige ting der sikkert gav god mening i deres hoved.
"Jeg tror vi tager det sidste du nævnte" sagde han i et smil og satte så roligt Timothy på jorden.

"Jeg kunne faktisk bare godt drikke en kop kaffe, har i det?" spurgte han i et smil og kiggede over i mod et tomt bord: "Kom Timmie, vi sætter os herover" sagde han og forsøgte at guide den lille krudt ugle over i mod bordet.
Det var fint for ham at Angela mødte TImothy, han var jo en stor del af Elliott's liv.

[Angela Dupuis Blake]

Angela så til mens Elliott førte sig frem som en fødte familiefar. Det var rart at se hvordan han behandlede sin søn og Hun kunne slet ikke lade være med at smile ved synet. Da de havde sat sig gik hun om for at lave en ordentlig iskugle til Timmie som blev puttet i et sød børnebæger og bagefter hældte hun kaffte op til ham og en kop til sig selv. De hele blev stillet på en bakke, som hun tog med hen til bordet. "en lækker is, til en sød dreng. Servietter for en sikkerheds skyld og en ske. Værsgo Timmie." Hun lagde servietterne ved siden af ham og rakte ham skeen, for så at vende sig mod Elliott. "Orh skulle du have noget i kaffen? Det fik jeg slet ikke spurgt til. Jeg drikker den altid selv sort." Hun satte en kop foran ham og tog derefter den sidste til sig selv.

[Deleted]

Elliott smilede som hun gav Timothy isen, efter alt hvad han havde været igennem det sidste års tid var Elliott bare imponeret over at han stadig var så tillidsfuld en dreng. Elliott var stolt af ham og han elskede ham absurd højt.
Han satte Timothy på skolen ved siden af sig, og havde allerede en serviett klar, det var ikke altid nemt at spise is når man kun var knap tre år gammel, så kunne det hurtigt ende alle de steder det bestemt ikke skulle ende.

"Nej sort er fint" sagde han og smilede i mod hende, som han havde et halvt øje på Timothy: "Der er en chance for at det her bord er smurt ind lige om lidt" sagde han i et lille grin for at forklarer hvorfor han lige havde så godt et øje på Timothy.
Det var et fuldtidsjob og mere til at være far, men han var glad for det og han kunne ikke forestille sig at leve livet på nogen som helst anden måde: "Drømmer du om at få børn en dag?" spurgte han i et smil.
Elliott havde altid gerne ville have børn, men han havde ikke lige troet det skulle blive så tidligt i hans liv.

[Angela Dupuis Blake]

Der var noget ubeskriveligt bekræftende og glædeligt i at se den lille fyr hapse isen i sig, ligesom det var hyggeligt at se hvordan Elliott næsten panisk forsøgte at hjælpe drengen, så der ikke kom is ud over det hele. Det fik Angela til at grine, dét var netop grunden til hun gerne ville stifte sin egen familie. "Hvis bordet bliver smurt ind, så finder jeg en våd klud og noget sæbe. Det skal du ikke tænke på. Sådan er det med børn." Øjnene hvilede på den lille knægt. Tænk sig at Elliott der var på hendes alder allerede havde en søn, og så en sød en af slagsen, men mon ikke der var gemt en større eller mindre Djævel i knægten også, sådan var det med de fleste børn hvert fald. Dog kunne hun tydeligt mærke at Timmie var en rolig dreng, som virkede meget glad for sin far, og som var godt opdraget. "Han er virkelig sød." Lød det rosende fra hende, som hun satte en kop kaffe foran Elliott. "Jeg ville elske at få børn. Jeg ville så gerne have en kernefamilie, men... Det kræver lidt at jeg har nogen at stifte den med jo." Lød det fra hende, før hun så trak på skuldrene. Hun var heller ikke sikker på hvordan Thomas Blake ville reagere på, hvis hun en dag fortalte at hun var gravid. Den var han vidst ikke helt klar til endnu. Hun håbede dog inderligt på at han ville støtte hende og være der den dag det skete. 

[Deleted]

Elliott grinede let.
"Ja det er faktisk ikke altid en dans på roser at have børn" smilede han og kiggede i mod Timothy, der var Ingen her i verden han elskede højere end Timothy og han kunne slet ikke forestille sig at være med nogen mennesker, med mindre de også kunne se det fantastiske ved Timmie.
"Han er fantastisk... Vi var meget unge da mig og min x kæreste fik ham, og det var virkeligt ikke planlagt. Men jeg er glad for at vi endte med at få ham" sagde han roligt, selvom Timothy jo ikke så sin mor.
Kaya var jo stadig, som Kaya nu engang altid havde været.

"Ja det kan jeg godt forstå... Jeg ved ikke hvor jeg står henne med at få børn. På den ene side vil jeg gerne have børn, men på den anden side er jeg nok lidt bange for at det ender galt igen." sagde han.
Det var fint at være alene far, men Elliott måtte da bestemt ogs indrømme at det var virkeligt hårdt.

[Angela Dupuis Blake]

"Man må vel tage det sure med det søde. Helt ærligt Elliott, så lyser det ud af dig, at du elsker ham." Angela smillede. For hende var det meget vigtigt med ordentlige forældre, og det var Elliott helt sikkert. Selv var hun vokset op med to, som ikke var hendes forældre, det havde hun fundet ud af nu. Hun ville ikke kalde dem adoptivforældre, for de havde aldrig adopteret hende. De havde vundet hende i spil og sammen med hendes biologiske far havde de sørget for, at hun ikke anede noget om hvem hun egentlig var. Noget hun stadig led meget under den dag i dag, men det var også kun måneder siden at hun fandt ud af at hele hendes liv var en løgn. Nok havde Timmie kun en forælder, men det var da trods alt han ægter far og det var tydeligt at han var elsket. "Ser han aldrig sin mor så?" Spurgte hun, da moren var blevet omtalt som en x. Det var selvfølgelig ikke noget Angela på nogen måde kunne tidlade sig at blande sig i, men hun kunne måske på en underlig måde lidt sætte sig ind i hvordan Timmie havde det med det hele, eller måske ville komme til at have det. Der ville helt sikker dukke spørgsmål op i den lille hjerne, hvis de ikke allerede rumsterede derinde. 
DEt var mærkeligt at de nu pludselig snakkede om at få børn, det var ikke noget Angela snakkede med mange omkring. "Jeg ved godt jeg ikke har noget at sige i denne her sag, men at vokse op som enebarn kan være virkelig hårdt." Det ville nok lyde lidt mærkeligt eftersom hun tidligere har snakket om at have en storebror. Han havde jo bare ikke været der i hendes barndom. Noget hun virkelig ærgede sig over nu.

[Deleted]

han smilede.
"Det gør jeg virkeligt, han er det bedste der er slet for mig i mange år" sagde Elliott i en ærlig stemme, han var virkeligt glad for Timothy, også selvom det jo nogengange var en smule svært og hårdt at være alene far.
"Nej han har kun set hende få gange.. Hun har desværre valgt en lidt anden levevej" sagde han og smilede roligt til hende i et halvhjertet smil, det var jo hendes valg og det var ikke noget som Elliott ville blande sig i, selvom det da gjorde ondt på ham.
Selvom ham og Kaya ikke var et par, så ønskede han jo alligevel det bedste for hende.

"Tja måske, jeg voksede også op som enebarn for det meste, jeg har en plejestorebror jeg fik da jeg kom i adaptivfamilie men vi er ikke super tætte" sagde han blot. Elliott havde da heller ikke udelukket aldrig at få flere børn.
Det skulle bare være rigtigt hvis det skulle være igen, han havde aldrig lige drømt om at være alene far.

[Angela Dupuis Blake]

Angela lyttede til hvad han fortalte. Han virkede simpelthen så flink og nede på jorden. Det var et godt grundlag for en lille fyr som Timmie. Hun vurderede dog nøje hvad han fortalte om drengens mor, det var svært helt at gennemskue og Elliott håbede på at ende ud sammen med moren igen. “Så... du og hans mor... håber du på at I finder sammen igen? Undskyld jeg spørger, jeg vil bare ikke ende midt i noget, hvor jeg skader andre.” De havde jo været på en date sammen, men hun ville ikke bare være en midlertidig pause, eller en ting for at gøre en anden kvinde jaloux. Ikke fordi hun forventede det af Elliott, men hun ville hvert fald være forsigtig med sine følelser, så hun ikke endte ud som den der stod alene tilbage med knust hjerte.
“Måske er familier bare altid mere komplekse end som så..” hun kendte faktisk yderst få der bare levede i en god kernefamilie uden problemer. Graden af problemer kunne dog barriere meget fra familie til familie, og hun havde bestemt en plan om at hendes, når hun fik en, skulle være med få problemer. Hun håbede bare at Thomas hendes bror, ville være en del af den.

[Deleted]

Han rystede på hovedet.
"Det er ikke engang et spørgsmål om jeg ønsker det for det kommer ikke til at ske, vi var gode for hinanden engang, men vi er bestemt ikke på samme side af livet mere" sagde han i en rolig stemme.
Han havde ikke nogen drøm om at ham og Kaya fandt sammen igen, mest af alt var han bare ked af hvordan tingene var foregået dengang de var yngre, men de var jo nok bare vokset for hinanden og havde andre prioteter i livet.

"ja præcist... Jeg kan jo forstå at din familie heller ikke altid er helt nem at danse med" sagde han i et smil.
Elliott var egentligt glad for sin familie, han var okay tæt med sine adoptiv forældre, men ham og Lawrence var ikke nødvendigvis super tætte, de havde det da godt sammen med det var jo ikke sådan at de ringede til hinanden om problemer og sådan noget.
Det var lidt mere bare afslappet, at de så hinanden til jul og sådan nogen ting; men intet vildt.

[Angela Dupuis Blake]

Det lød som om der lå mere under end som så og lidt bekymret så hun over på Timmie, der nu sad med is op til begge ører nærmest. Han burde slet ikke høre sådan en samtale, selvom han ikke var så gammel endnu, var der mere han sikkert forstod end de lige regnede med. Angela kiggede op på Elliott igen og smilede venligt. "Måske vi skal tage den samtale en anden gang." Lød det roligt fra hende. Hun ville da gerne snakke med ham om det, hvis det var nødvendigt, men ikke så længe sønnen var der. I stedet vendte hun sig nu imod lille Timmie "Er det en god is du har fået? Fik jeg ret i at det er den bedste?" Spurgte hun venligt i en glad og børnevenlig tone for at glæde ham og vise interesse. Han var super sød.

Hun fnøs lidt som han nævnte hendes familie. "Min familie er total damned! Min bror er vidst nok okay. Jeg ved det ikke jeg er først lige mødt ham." Det var så mærkeligt at snakke om. Faktisk var hun en smule flov og hun håbede ikke han dømte hende for det.

[Deleted]

Elliott syntes det var hyggeligt at løbe ind i hende igen.
Lige nu anede han slet ikke hvad retning hans liv gik i, og for at være ærlig var han heller ikke sikker på om han var klar til date nogen, men han var heller ikke rigtigt klar til bare at afvise Angela, Elliott syntes jo at hun var meget sød.
Timothy nikkede let genert, han var egentligt okay til fremmede med efter det seneste års uheld var han blevet en smule mere genert, Elliott tog ham også til børne psykologen for at sikre sig at alt var okay.

"Nej det er svært med sådan nogen familie relationer... Jeg mistede mine forældre da jeg var lille og blev adopteret. De er rigtigt søde, min storebror er advokat og han er også cool nok - men vi taler ikke sådan mega meget sammen" sagde han og smilede let.
Han havde det da godt med Lawrence.
Men det var jo ikke fordi at de som sådan var mega tætte.

[Angela Dupuis Blake]

Angela smilede til Timmie og nussede ham lidt på armen. Han var simpelthen så sød og det gik direkte i hjertet på hende. Hvor ville hun dog ønske at hun engang også fik en sød søn som ham. Hun ville blive så lykkelig, det var hun ikke et øjeblik i tvivl om. Måske burde hun gøre noget mere aktivt for at finde sig en kæreste? Hun blev ikke just yngre og hvis ikke hun snart fandt nogen var hun måske for gammel til at kunne stifte familie. Hun kom til at sukke lidt for sig selv, men alligevel højt nok til at de alle ved bordet kunne høre det. "Hvordan er kaffen?" Spurgte hun hurtigt, for ligesom at overdøve det suk hun netop var kommet med. Hun håbede på at kunne skjule det. 

Det var det mærkeligste at snakke med Elliott netop fordi de mest snakkede familie forhold og hvordan de hver havde deres at slås med, men samtidig var det utrolig rart og det var som om den ensomhed Angela af og til levede i, langsomt begyndte at blive til en tosomhed med Elliott.