Nybegynder

[Deleted]

@davy

De befandt sig i en britisk skov der lå foruroligende tæt på mugglerverden. 3 rumænsk langhornede drager var på mystisk vis sluppet løs og hyggede sig sikkert gevaldigt mens de raserede skoven. Hun havde ingen anelse om hvorfor, og oprigtigt talt lød det for godt til at være sandt, men hun var blevet sat på en opgave. Endelig var hun blevet sat på en opgave! Det var ikke som at sidde i teorilokalet og få banket informationer ind i hovedet. Hun var dukket op hvor hun havde fået besked, hvornår hun havde fået besked. Det skulle gå tjept, og desværre var hun slet ikke klædt på til anledningen. I lyseblå jeans, højhælede sko og en lyserød top så hun forfærdeligt malplaceret ud blandt de andre i gruppen, der var klædt i brunt og mørkegrønt. Havde ingen af drageindfangerne stil? Henrietta satte sit hår op i en hestehale øverst på sit hoved mens en mørkhåret mand trådte et par skridt væk fra gruppen. ”Okay venner,” sagde han med høj røst og Henrietta så sig nervøst omkring. Havde de ikke haft nok dragefangere eller noget? ”Det her er ikke en joke. I fire derover tager den største, og resten af jer deler jer op til de andre drager.” Henrietta så sig nervøst omkring.

[Deleted]

Davy var utroligt glad for sit job, men han havde rigtigt mange andre ting i hovedet lige nu. Alt det med Gabriella var ikke helt til at finde ud af, Nicole var forsvundet og Davy passede ofte Avery fordi at Kayla nu var begyndt at se en fyr. Generelt havde den unge fyr bare mange ting at se til og arbejde var derfor ikke de rhvor han lagde mest fokus.
Dog vidste Davy godt at hans arbejde krævede fokus, for bevægede man sig udenfor hvad man skulle, så ville man blive slået ihjel. Drager var jo ikke ligefrem noget man skulle spøge med.

"Henrietta Arnaud?" sagde Davy i mod en ung kvinde som de stod i gruppen og afventede at skulle ud efter de løssluppende drager. "Studerende right? Du er med på mit team..." sagde han blot og pegede i mod en ung fyr med rødt hår: ""Jonatan Jackson? Du er også med" sagde Davy.
Godt nok var Davy ikke gammel, men han havde ønsket at arbejde med drager lige siden han var helt lille og han var god til sit arbejde, hvilket han godt vidste. Han ville bare gerne være den bedste og ligesom på alle andre punkter af livet, så arbejdede han hårdt for netop at blive den bedste.

[Deleted]

Gudskelov hun ikke behøvede være teamleder. Det ville hun ikke have kunnet håndtere. Hun ville ikke have ansvaret for at få nogen slået ihjel. Hun hev fat i Jonatan Jacksons arm, og trak ham hen til sig, så hun også kunne tage fat om Davys arm. ”Vær sød at love mig at jeg ikke bliver spist af en drage.” sagde hun, og måtte virkelig anstrenge sig for ikke at skære en grimasse. Hendes forlovede ville helt sikkert ikke sige god for at hun rendte rundt og legede med drager, hvilket var grunden til at han aldrig skulle have noget at vide. ”Hvordan skal vi gøre det?” spurgte hun, og hendes blik gled hen mod de andre drage indfanger, der allerede var på vej ind i skoven i deres små grupper. Det virkede som om de var seriøst underbemandede, hvis man spurgte Henry. Hun bøjede sig ned og hev sin stav op ad støvlen, så hun var klar til hvad end der skulle ske. ”Skal vi af sted, inden de flyver deres vej? Eller inden mugglerne finder dem?”

[Deleted]

Davy tog sit job meget alvorligt, men han var på samme tid meget afslappet omkring det, han var 25 år gammel og han havde arbejdet med drager siden han blev færdiguddannet som 21 årig, så han havde da nogen års erfaring efterhånden, og han havde da også overvejet at sturderer videre og måske blive professer på et tidspunkt når han ikke orkede det fysiske arbejde mere.
"Man skal aldrig sige aldrig, men det er nu ikke ret ofte det sker" sagde han i et venligt smil, Davy havde aldrig hørt om nogen han kendte der var døde pga. drager, han havde kun hørt om tilfædlige magikere i aviserne de rprøevde at slå sig løs med dragerne uden uddannelse.

"Jeg tænker det bliver noget med at spærre dem vejen og få dem bedøvet og ført dem til reservatet. Vi forsøger altid ikke at dræbe... Drager er truede" sagde han blot, og desudne var Davy ikke glad for at slå de smukke dyr ihjel.
"Hey... Jeg giver ordre her" sagde Davy som hun spurgte om de skulle komme afsted, det var hans ansvar at alle kom levende hjem og derfor var det også ham der førte ordet, og lige på det punkt var Davy nok en smule firkantet.

[Deleted]

Manden der stoppede hende, eller nok nærmere fyren, så ikke ud som om han var så meget ældre end hende selv. Hvem havde givet ham kommandoen? … det gav egentlig sig selv at det ikke var Henrietta der skulle have lov til at føre sådan en ekspedition. Hun burde ikke snakke og slet ikke gå rundt og uddele ordre når hun var så ny og uerfaren. Alt dette vidste hun godt, men der var alligevel noget der stak i hendes indre. Hun var Henrietta Arnaud, for pokker.
Hun stoppede sig selv i at komme med en rapkæftet kommentar omkring at han tydeligvis ikke gav ordre hurtigt nok og pressede læberne hårdt sammen. Hun lagde bånd på sig selv, selvom det var svært. ”Vi spærre vejen, bedøver dem og fører dem til reservatet.” gentog hun, ikke i en hel venlig tone, men så godt som hun kunne. Hun lagde hovedet på skrå og armene over kors. ”Er det nu du beordre os til at komme af sted, eller er der noget vi mangler?”

[Deleted]

Davy havde arbejdet en del år indenfor faget selvom han var ung, og nu hvor at han rent faktisk skulle lede en action som også studerende skulle være med i, så kunne han mærke hvor stolt han egentligt blev over at han vidste så meget, og at hans chef rent faktisk mente at han kunne magte opgaven, selvom at det mente Davy nu også selv, han stolede på sine evner.
"Fornuftigt, husk ingen overmodige handlinger, vi skal sikre os at tingene bliver gjort rigtigt" sagde Davy i en alvorlig stemme, som han begyndte at gå i den retning de skulle.

"Træk vejret, vi skal nok nå det, lad nu være med at lege helt, Henrietta" sagde Davy, han kendte hende ikke, mne han ønskede heller ikke at hun skulle forsøge at være overmodig eller gøre noget som måske ikke ville ende så godt som hun ønskede det.
Davy kendte til denne her verden, og han vidste hvordan at drager kunne vende på en femmer. Davy begyndte at gå ind i skoven, man kunne se de store fodspor, og Davy begyndte hurtigt at følge den ene række, grupperne kunne nok kun nedlægge en drage hver, og det var endda hvis de var gode, en drage var ikke til at spøge med.