Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 20, 2015 13:58:22 GMT
Richard så på hende og trak på sine skuldre "Jeg er ligeglad" Mumlede han og lagde staven tilbage i lommen "Du ved udemærket godt hvorfor jeg sagde det, og det var sku ikke for at du skulle finde sammen med ham" Mumlede han irriteret og lagde sine arme over kors "Jeg vil have dig til at gå ind og underholde ham, han er din ven. og så kan du bare lade mig være herinde" han så på hende og trak på sine skuldre, han gad ikke diskutere det med hende. kunne hun ikke bare lade ham være lidt tid. Han gik forbi hende og satte sig ved skrivebordet og samlede sine pergamenter, på en meget demonstrativ måde.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 20, 2015 14:04:21 GMT
Hun stampede efter ham hen til skrivebordet og fejede lampen på gulvet igen i en arrig bevægelse. Den stakkels lampe havde ikke gjort andet end at stå det forkerte sted. Den smadrede med et brag. Hun var stoppet med at græde nu, og i stedet rystede hendes hænder fordi hun var så oppe at køre. "Drop det der! Jeg gider ikke at du sidder og surmuler i tavshed! Skæld mig dog ud, kald mig noget værre end en dum blondine. Hvad som helst!" Hun hamrede hænderne ned i skrivebordet. "Det er meningen vi skal elske hinanden, Richard. Det er ikke rigtigt at vi skal slås på denne måde."
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 20, 2015 15:29:49 GMT
Richard så på lampen og hævede et øjenbryn da han så op på hende "Du ved godt den lampe er antik ikke?" spurgte han mest for at provokere hende, imens han lænede sig tilbage og lagde sine ben over kors "Jeg gider ikke råbe af dig for det får vi intet ud af, jeg vil lade dig nyde dit selskab i fred og ro" han så kort på bordet da hun slog på det "Jeg elsker dig skam også, det burde du efterhånden vide, hvorfor skulle jeg ellers reagere på det?" mumlede han og så op i hendes øjne med et smil.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 20, 2015 15:37:08 GMT
Han blev ikke engang sur da hun ødelagde hans lampe. ”Så reparer den igen.” snerrede hun og snøftede. Selvfølgelig var den antik. Alt i huset var så dyrt at man skulle tro det var løgn.
At han smilede virkede næsten som om han hånede hende. Hun gad ikke gå ud og nyde Andrés selskab. Hun bakkede tilbage til hendes lægge ramte nærmeste stol, og hun væltede bagover ned i den. Hun havde kvalme nu, og hun lagde hovedet i hænderne. Eller, i den ene hånd, for den anden lagde hun på sin mave. ”Hvorfor er det så svært?”
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 21, 2015 0:21:14 GMT
Richard så ned på lampen og trak på sine skuldre "Narh, det gider jeg ikke" mumlede han og snorede lidt rundt så han ikke skulle se på den og lagde sine pergamenter ned i skuffen og så på hende "Skulle du ikke ud og hygge dig" spurgte han irriteret over at hun abselut skulle sætte sig og glo på ham " Jeg gider ikke snakke" mumlede han irriteret og så væk " Kan du ikke bare lade mig sidde her alene? vi behøver vel ikke hele tiden at være sammen?" mumlede han og gled en hånd igennem sit hår, og så på hende "Jeg er ikke sur mere, okay?" mumlede han og lagde sine arme over kors
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 21, 2015 5:29:44 GMT
"At være sammen hele tiden er det man gør når man er et par." sagde hun med skælvende stemme. Hvordan skulle hun redde den her? På den eneste anden måde hun kendte til, nu hun havde forsøgt at snakke det igennem pænt og ordentligt. Hun troede ikke på ham når han sagde at han ikke var sur på hende længere. I stedet for at gå ud og hygge sig med André, det gad hun jo slet ikke, rejste hun sig fra stolen og skubbede kjolens stropper ned fra sine skuldre. Det var kun fordi den var så stor i det, at det fik den til at falde til gulvet. Bulen på hendes mave fik hende ikke til at se lige så attraktiv ud som hun plejede, men det gik stadig. "Ved du hvad man ellers gør når man er et par?" spurgte hun og trådte tættere på ham, væk fra kjolen. "Man er sammen hele tiden."
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 21, 2015 12:47:28 GMT
"Vi kan vel godt lave ting hver for sig" Mumlede han irriteret over at hun ikke bare kunne acceptere at han ville være alene. Richard så kort op da hun valgte at rejse sig, og så til imens hun langsomt lod kjolen falde Han beundrede kort hendes smukke krop og sukkede "Du kan godt droppe det der, det virker ikke" mumlede han og så væk fra hende " Jeg vil slet ikke når han er i huset og når du er gravid" mumlede han og så på hende "han kunne komme herind, så klæd dig dog på" Han havde svært ved at sige nej men det måtte bare være på den måde.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 21, 2015 12:48:13 GMT
"Vi kan vel godt lave ting hver for sig" Mumlede han irriteret over at hun ikke bare kunne acceptere at han ville være alene. Richard så kort op da hun valgte at rejse sig, og så til imens hun langsomt lod kjolen falde Han beundrede kort hendes smukke krop og sukkede "Du kan godt droppe det der, det virker ikke" mumlede han og så væk fra hende " Jeg vil slet ikke når han er i huset og når du er gravid" mumlede han og så på hende "han kunne komme herind, så klæd dig dog på" Han havde svært ved at sige nej men det måtte bare være på den måde.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 21, 2015 13:15:12 GMT
Hun smilede skævt og lagde hænderne på skrivebordet igen, roligt denne gang. "Til helved med André. Kom nu, Richard. Det er for længe siden du har rørt mig." Hun hev elastikken ud af sit hår. Det kunne være lige meget om de havde gæster.
"Så du har altså ikke tænkt dig at røre mig de næste 7 måneder fordi jeg er gravid?" spurgte hun, og det måtte være til at høre at hun ikke troede på ham. Hun trådte ud af sine sko, og rakte om for at åbne sin bh som hun også kastede til gulvet. Hun ignorerede, at han bad hende klæde sig på, men skyndte sig i stedet hen for at låse døren. Da det var gjort vendte hun sig mod ham og lænede sig op ad døren.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 21, 2015 13:55:53 GMT
Richard så på hende og rystede på hovedet " Det dur altså ikke, og du kan ikke smide tøjet hver gang du tropr jeg er sur" mumlede han og bed sig i læben, da det virkelig fristede ham, og han måtte lægge beslag på sig selv for ikke at kaste sig over hende. Han rømmede sig og prøvede på at fokusere på noget andet "Stop nu, det går ikke" mumlede han og rødmede lidt, han syntes slet ikke at det var fair at hun sådan stod og gjorde sig til overfor ham på den måde. Han lagde sine ben over kors og lænede sig tilbage "Det går ikke" hviskede han og så på hende, hun var virkelig smuk.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 21, 2015 14:08:39 GMT
Hun gik gennem kontoret hen til ham, og lagde hænderne på hans lår. "Sådan kommer det ikke til at blive. Du kommer aldrig til at være sur, og vi kommer til at være så lykkelige at det er helt ulækkert." svarede hun.
Det var for besværligt at stå foran ham og knæle sådan halvt, så i stedet førte hun endnu engang hænderne op i hans hår og lagde hans hoved tilbage så hun kunne fange hans blik. "Jeg elsker dig, Richard." hviskede hun. Der var ingen grund til at være sure længere. Ikke når han bare kunne række frem og tage fat om hende. Hun bøjede sig ned og kyssede ham forsigtigt på munden. "Hvad er du så bange for?"
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 21, 2015 17:35:58 GMT
Richard spå på hende, hun var stadig lige smuk. Han bed sig i læben og så ind i hendes øjne da hun tvang ham til det "Jeg elsker også dig, Henrietta" hviskede han og gengældte hendes kys så godt han nu engang kunne "Jeg vil ikke skabe vores barn" mumlede han og lagde sine hænder på hendes smukke mave, og strøg den ganske blidt med sine lange fingre, han kunne slet ikke fatte at der derinde var en lille mini Richard som ventede på at vælte verden med sin charme. Han så ind i hendes øjne og smilede sødt til hende.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 21, 2015 17:43:11 GMT
”Du kommer ikke til at skade vores barn.” svarede hun blidt og blev helt varm over at det var derfor han bekymrede sig. Det var noget af det første hun havde læst om, og hun havde lært at den ikke ville bemærke noget som helst, den der baby der lå og svømmede rundt inde i hendes mave. Hun lagde en hånd over hans, og førte den væk fra sin mave op til sit bryst. ”Jeg lover dig at der ikke kommer til at ske det noget,” sagde hun, og fordi han lod til lige at have brug for det ekstra skub kravlede hun op til ham i stolen. Der var ikke plads til dem begge, men hun sad ovenpå ham så det skulle nok gå.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 21, 2015 18:07:08 GMT
Richard så ind i hendes øjne, og skubbede sig lidt op og kyssede hende dybt ogg længe "Er du sikker på at der ikke sker noget med vores barn? "han strøg hendes bryst og sukkede af lyst, og lænede sig tilbage da hun kravlede op på ham. Han sukkede og lagde sine arme om hendes bare numse, og kyssede op af hendes hals, og sukkede af lyst "Jeg, du er ond ved mig" hviskede han og trykkede sig op imod hende i lyst, og kyssede hendes hals. Han vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv lige nu.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 21, 2015 18:19:26 GMT
Nu var dette skænderi over, og hun kunne ikke være gladere. De havde haft så travlt med at skændes, flytte ind og skændes noget mere at de ikke havde haft ordentlig tid til at være sammen. ”Tro mig,” hviskede hun og lod øjnene glide i. Hun smilede svagt, og lagde hovedet tilbage for at give ham bedre plads. ”Den kommer ikke til at bemærke noget som helst. Der er intet at bekymre sig over. Du kan gøre ved mig som du har lyst.” Hun strøg ham i håret med sine hænder. ”Jeg gør slet ikke noget.” grinede hun, nu hun havde fået ham med på legen.
|
|
|
