Kend mine Grænser

[Deleted]

25. Juli 2056, Eftermiddag, Høj sol
Marvalo Manor, Off Road nr. 3, England
Påklædning, Yulansquin Faa & Jukumo Faa

Julie kom direkte fra Bryllups-kjole-butikken med Yules. Hun havde transfereret dem hjem til Jukumo, fordi hun nægtede at stå og skændes i offentligheden og gøre sig selv tilgrin. Hun havde ikke tænkt sig at stå til offentlig skue.

Desuden havde Yules, i hendes øjne, været meget respektløs, og derfor gik hun til Jukumo, så de kunne tage fælles front mod hende, og få hende til at opføre sig ordentligt.

De dukkede op i familiens køkken, Julie havde stadigvæk fat i Yules venstre øre, og Julie råbte gennem huset: "JUKUMO! HER! NU!"

♡

[Yulansquin Faa]

Outfit

Der var ikke gået ret langt tid før de stod i køkkenet og Yules der rev sig løs fra øret som Julie stadig holdte fast i. "Lad mig så være din udulige heks!" shit... Det skulle hun aldrig have sagt, men hun var bare så vred! Aldrig i sit liv havde hun overvejet at hun skulle diskutere med hendes mor om en brudekjole. Ikke en ting ved dette her bryllup havde hun fået lov til at bestemme, og nu hvor hun endelig havde chancen blev det taget fra hende. "Ja kald bare på far, som om han vil hjælpe dig!" hun var arrig og hun lagde armene over kors. Hun gik direkte over i køleskabet og tog en flaske vand for at åbne den og nærmest slog den ned i bordet så vandet fra flasken stod ud til alle sider. Hun var så gal at hun rent faktisk kunne tude! Aldrig i sit liv havde hendes mor kommenteret på hendes påklædning, men en bryllupskjole? Ja så skulle hun sku nok åbne munden! Bare fordi det var fine mennesker der kom til dette her latterlige bryllup!

[Jukumo Faa]

outfit

Jukumo havde siddet i møde det meste af dagen, og han var næsten lige kommet hjem efter de mange møder ved fabrikken. Han havde lagt om længe sat sig ved skrivebordet og sad og skrev i nogle pergamenter. Det var først da Julie kaldte at han nær var ved at vælte blækhuset. "Det var lige godt satans..." mumlede han for sig selv, og ham som ellers aldrig bandede men lige her.. Ja det var lidt vigtige pergamenter han skrev på. Han lagde fjerpennen fra sig og rejste sig fra kontorstolen. "KOMMER" råbte han tilbage og bevægede sig ned af trappen og ned imod køkkenet. Da han dukkede op i køkkenet kunne han se vreden komme fra både Yules og Julie på samme tid. Så havde der været ballade. "Okey hvad er der sket?" kom det fra ham og kiggede lidt på dem begge to inden han satte sig ned på en stol.

[Deleted]

Påklædning

Julie så vredt på sin datter, som hun rev sig ud af hendes greb. Hun kneb øjnene sammen i vrede, da hun blev kaldt en 'uduelig heks'. Heks? Ja, men uduelig? Den pige trængte til stuearrest! Tænkte hun vredt, og greb ud efter Yules arm, men hun var allerede udenfor rækkevide.

"Tal ordentligt, Yules! Ellers..!" nærmest knurrede hun, og så nærmest gal ud.

Endelig dukkede Jukumo op, og Julie vendte blikket mod ham. Han så, forståeligt nok, totalt forvirret ud, og det bar nærmest yderligere brænde til bålet hos Julie. Det var jo ikke fordi, at hun var vred på ham, overhoved ikke. Hun var jo vred på Yules, men vreden spredte sig.

"Din datter opføre sig som en utaknemlig tøs!" svarede hun ham i en snerren med storm i øjnene.

♡

[Yulansquin Faa]

Hun kunne springe en bombe lige nu. Det var sjældent at hun var vred, men når hun var det så var det en helt anden Yules der sprang frem. Det var ikke en side hun viste særlig tit, og gud nåde og trøste den der var i nærheden af hende. "Ellers hvad. Smider du mig ud, slår du hånden af mig? Gør hvad du vil. Men du skal ALDRIG kalder mig for en luder, eller sætte tvivl om min tøjsmag. Dette bryllup er noget som I har planlagt og IKKE mig." hun nåede at sige det hele færdig inden Jukumo dukkede op. Hun var så vred at det summede i hendes krop og hun havde bare lyst til at skrige og der efter at græde! Det var bare ikke tiden til det og da hendes far lige frem spurgte hvad der var galt havde hun lyst til at gå sin vej. "Din kone er dum kælling der kun vil have det på hendes måde, og så lige frem at kalde hendes egen datter en luder, det er en skændsel!" hun brugte aldrig bandeord, det lå ikke til hende, men lige nu var hun så gal så hun var lige glad med hvad der røg ud af munden på hende. Hun tog vandflasken og satte den for munden inden hun satte den ned på bordet igen. Hun skulede til sin mor, men hele hendes opmærksomhed lå på hendes far.

[Jukumo Faa]

Dette her var et mareridt han ikke ønskede skulle være sket. Egentlig ville han helst bare grave sig ned, men nej det kunne han ikke. Han måtte være mellemmanden som altid når der opstod diskussioner. Dette her var så en af de gange. Først lyttede han til Julie og skulle lige til at sige noget da Yules overtog. Han lyttede lidt til hende og nikkede så et par gange. "Undskyld hvad?" kom det fra ham og kiggede på Julie. "Du har vel ikke kaldt hende sådan noget har du kæreste?" han løftede det ene øjenbryn og kom i tanke om hvad Yules havde sagt om sin egen mor. "Den tone kan du godt pakke væk unge dame...." kom det fra ham og kiggede på hende. Det kunne ikke være meningen at man skulle bruge skældsord bare fordi man ikke boede hjemme.
"Kan vi tage den hele fra starten af i en ordentlig tone?" kom det fra ham og kiggede på dem begge for at finde ud af hvem der ville starte.

[Deleted]

Påklædning

Julie sendte sin datter et vredt blik, men nægtede at tale direkte til hende, i stedet vendte hun sig mod Jukumo, som virkede uforstående overfor hendes udtalelse. Hun rystede kraftigt på hovedet, så de brune krøller stod om hovedet på hende.

"Absolut ikke!" sagde hun spidst, og fortsatte: "Jeg sagde, at hun ville ligne en i den kjole, som hun ville have. En meget udfordrende kjole med dyb udskæring, ingen ærmer og så var den meget tætsiddende, might I add!"

Det var lige før røg stod ud af hendes næsebor. Hun lignede i hvert fald en rasende drage, som kunne finde på at spytte ild hvert øjeblik. Hun måtte dog pakke det overlegne smil væk, som begyndte at brede sig på hendes læber, da Jukumo irrettesatte deres datter.

Alligevel formåede hun at tage en dyb indånding, og startede så: "Din datter vil gerne have en meget udfordrende kjole på til sit bryllup, og jeg sagde 'nej'."

♡

[Yulansquin Faa]

Her stod hun og fik lige frem skæld ud af sin egen far for at fortælle sandheden, okey hun havde måske været lidt grov i tonen, men hun var lige glad. Hvis hendes mor mente at hun lignede en luder så måtte hun jo mene det. "For en gangs skyld vil jeg gerne vælge noget til det her bryllup selv. Alt er planlagt uden jeg har været med. For en gangs skyld finder JEG noget JEG kan lide og det bliver rakket ned, men hvis det er sådan det skal være så kan i godt glemme ALT om at jeg bliver gift med Matthew i jeres selvskab! For jeg er jo bare en billig luder i en kjole der faktisk var ret pæn!" hun gad ikke engang stå her og diskutere med dem, men det var hun næsten nød til. Hun måtte stå fast på at hun ville have den kjole om hendes mor ville have det eller ej, for hun kunne sagtens betale for den kjole selv! Der var ingen grund til at de skulle bruge penge på den når den ikke engang faldt i deres smag. "Men det må i selv om. I gør jo bare som det passer jer alligvel, så kan jeg også!" hun skubbede til vandflasken så den væltede og vendte sig om for at ligge armene over kors. Hun nægtede at se mere på dem. De var lige så dumme som et dør, og den kunne man lukke i!

[Jukumo Faa]

Et suk kom frem på hans læber. Kunne de to ikke bare enes for en gangs skyld? De plejede at kunne enes, og nu efter dette her bryllup der skulle arrangeres så var det som om det hele havde gledet ud i sandet. Han satte en hånd i panden og rystede lidt på hovedet over hele situationen. Han lyttede til dem begge to, og han havde mest af alt lyst til at gå sin vej så de selv kunne finde ud af det. Dog vidste han at det ville være en dårlig ide at gøre. "Kunne i ikke bare finde en kjole i begge to kunne lide?" kom det fra ham og stirrede på dem begge. "Nej? det tænkte jeg nok. Julie kunne du ikke for en gangs skyld lade hende bestemme bare en lille smule til det her bryllup?" han var totalt på udebane, for han havde ikke set kjolen Yules havde haft på. Og Julie var bestemt ikke tilfreds med den kjole. "Yulansquin du har bare at stå ved det alter i en passende kjole og gør som der bliver sagt. Det er os der betaler for det bryllup og din kjole." han var ikke vred eller sur. Han var ærlig talt lige glad med hele denne her situation. Hvis det bare kunne gå en vej som de begge var enig om, så var dagen jo nærmest redet. Han tog sin stav frem svang den og vandet på bordet forsvandt fra overfladen.

[Deleted]

Julie gav sin datter et lynende blik, som hun skabte sig. Den slags opførsel tolererede hun ikke. Men da hendes husbond heller ikke ville give hende ret, lagde hun armene over kors og sendte ham et blik, som tydeligt sagde: Virkelig?

"Yules har haft frit valg mellem alle passende kjoler, kære. Det eneste jeg beder om er ærmer, passende udskæring og at den ikke ligner, at den er malet på," sukkede hun irritabelt, og fik det til at lyde som om, at det bestemt ikke var urimelige krav - for det synes hun jo ikke selv det var.

Alligevel kunne hun ikke lade vær med at smile lidt overlegent, da Jukumo gav Yules besked på at finde en passende kjole. Nu mente hun, at hun havde vundet. Indvendigt grinede hun 'yes', men udvendigt så hun stadigvæk streng ud, munden i en tynd streg.

"Yulansquin, lyt til din far!" medgav hun derfor, og begyndte at forlade rummet. Nu var den samtale ude af verden. Yules plejede at respektere sin fars ønsker, så nu behøvede de ikke at have den her håbløse diskussion mere.

[Yulansquin Faa]

Da hendes far ikke lige frem gav hende ret i det hun sagde, eller lige frem satte sig til at ville sætte hendes mor på plads måtte hun bide sig hårdt i læben. Det var dog helt utroligt! Det kunne ikke være sandt, og da hendes mor lige frem lagde vægt på at det absolut skulle være med ærmer lagde hun armene over kors. "Glem det. Jeg nægter at have en mormor kjole på. Jeg kan udemærket godt selv betale mine kjole selv. Hvis ikke i kan lide den kjole som Haru fandt frem er det ikke mit problem. De kjoler som mor fandt frem var hæslige og lignede at jeg skulle til skolebal. Jeg nægter at have dem på, om jeg så skal betale for hele dette her latterlige bryllup selv så gør jeg det!" af den arv hun havde fået af en eller anden rig onkel havde hun aldrig rigtig rørt. Så der var penge nok til at hun kunne gøre det. Men hun NÆGTEDE at kravle ned i en kjole hun ikke ville have.
Hun vendte hovedet hen imod sin mor og skulede til hende. "Hvad med for en gangs skyld at lytte til mig! For en gangs skyld kan du vel se bort fra dine latterlige regler og faktisk være glad for at jeg vil gifte mig mod min vilje!" hun fastholdte armene over kors og havde egentlig mest af alt lyst til at gå væk fra dem. Det ville der dog ikke blive sat pris på, men egentlig kunne hun vel også være lige glad. Dette her handlede om en kjole HUN kunne lide og ikke en hendes mor kunne lide. De kunne vel se bort fra noget for en gangs skyld.

[Jukumo Faa]

Det var simpelthen for meget dette her, den ene sagde en ting og den anden sagde en anden ting. Kunne de da for en gangs skyld ikke bare blive enig om den samme ting. Han vidste at det ville blive et problem med dette her bryllup, men at det nærmest skulle gå i stykker over en skide kjole, det var simpelthen for meget af det gode. Han satte hånden for panden og rystede derefter på hovedet. "Kjole, ærmer, buksedragt. Hvid, blå, fersken farver. Kan det hele ikke bare være lige meget så længe der kommer et bryllup?" han stirrede på dem begge to og rystede på hovedet igen. Han havde ingen ide om hvad han skulle gøre ved de to, den ene var jo mere sur end den anden. Og når alt kom til alt ville de begge to have deres meninger og ingen ville kunne rokke dem ud af pinden. De havde deres stædighed fra hinanden, for det var i hvert fald ikke fra ham Yules havde det fra.
"Så Yules, nu synes jeg liiiiige at vi køler lidt ned. Dette her bryllup er os der betaler. Det er det eneste bryllup du skal have. En kjole med ærmer er vel ikke så slemt igen, og skat en kjole uden ærmer er vel heller ikke for meget. Giv hende lidt plads og lad hende vælge noget hun kan lide i dette her bryllup." han prøvede at være diplomatisk, det blev han nød til at være med de to, men han vidste nok også at han ikke kom nogle vegne med nogen af dem når det først kom til stykket.

[Deleted]

Julie løftede det ene bryn i en 'virkelig?'-gestus, da Yules nærmest flippede helt ud. Hun havde virkelig ikke forventet så meget besværlighed af sin ældste datter. Yules var trods alt en fornuftig pige, og hun vidste også godt, at hun intet fik ud af at skabe sig. Og alligevel gjorde hun det. Det var dog utroligt! Med løftet øjenbryn, fnøs hun irritabelt, som en anden drage, og så strengt på Yules.

"Du skal være passende klædt, sådan er det bare, Yules," sukkede hun nærmest træt, og fortsatte: "Du kan ikke bare komme anstigende i hvad som helst. Du repræsenterer trods alt os som en familie, og det skal gøres på den rette måde. Glem ikke din plads, unge dame!"

Det sidste kom advarende ud med et løftet pegefinger. Dog kunne hun ikke lade vær med at vende sig mod Jukumo, da han ligefrem sagde buksedragt. Der stod nærmest røg ud af ører og næsebor på Julie, som hun så alvorligt på sin mand, men vendte sig så mod Yules igen: "Og du kan lige vove på at dukke op i en buksedragt!"

Hun tog dog en dyb indånding, da Jukumo forsøgte at appellere til hendes blødere og mere moderlige side. Med løftet bryn så hun på ham, for så at sænke det igen. Hun rystede opgivende på hovedet, og endte med at sige: "Okay, ingen ærmer-" Hun vente sig mod Yules for guderne må vide hvilken gang: "-men ingen dyb udskæring, og ingen kjoler der ligner de er malet på!"

[Yulansquin Faa]

Hvis der var noget ved det her bryllup hun ikke ville så var det hendes familie lige nu. De kunne ikke engang lade hende være med til at bestemme en eneste ting ved det her bryllup. Nej de skulle bestemme det hele, og hun kunne ikke engang sige dem imod. Hun lyttede til hvad hendes mor sagde men rystede opgivende på hovedet. "Jeg repræsentere en familie der ligger for meget vægt på hvordan andre skal se ud. Næh havde jeg været datter af tante @aimi så havde jeg fået lov til at have det på som jeg ville have!" Det var måske ikke det helt rigtige at sige på dette tidspunkt, men hun var lige glad, hun kunne godt lide sin tante, og hun ville hellere være datter af hende lige nu end nogle andre! Blikket blev vendt mod hendes far og hun fnøs en enkelt gang. Som om han vidste noget som helst om noget. Nej det kunne være lige meget det hele nu. Hun gad ikke engang giftes når det endelig kom til stykket, slet ikke når de skulle være på den måde der!

I det mindste sagde hendes far noget positivt, og hendes mor fik en lidt anden mening i det hele. "Beklager jeg har allerede fundet min kjole, og i kan ikke lave det om. Dette her bryllup skulle gerne stå kun en gang, og jeg vil have en kjole man kan lave om til en dåbskjole en dag. Denne kjole er perfekt og jeg vil ikke have andre på. Og ellers så dukker jeg op i buksedragt!" hun kiggede mindst lige så hårdt på sin mor som hun havde kigget.

[Jukumo Faa]

Det var simpelthen for meget dette her. Det kunne ikke være rigtigt at familien skulle splittes ad bare på grund af en skide kjole. For hans skyld kunne han da bare vælge en kjole og så var det hans ord der var lov, men alligevel kunne han heller ikke få sig selv til at gøre det. Dette her var deres dilemma og det var dem der skulle rede trådene ud. Dog gjorde han store øjne da han hørte Yules kommentar. Han knyttede hånden og slog den ned i bordet hårdt så det gav et SLAM i køkkenet. "SÅ STOPPER DU UNGE DAME! Den tone vil jeg slet ikke høre her!" han rejste sig helt op i fuld flor så hans ryg var rank, han var vred. Hvor vovede hun at tænke i de baner, og hvor vovede hun at samligne denne her familie med hans søsters!
"FINT du har fundet en kjole tag den på, gør hvad du vil!" han kunne ikke komme meget tættere på end dette her. De to ville aldrig finde en kjole som de begge kunne lide, de havde vidt forskellige smag når det ankom tøj, og ingen ville nogen sinde give sig. Der ville kun komme flere problemer end der ville komme en løsning.