Lets Play One Way Or Another

[Deleted]

Tid: 16:13

Vejr: sol, varm svag vind, ingen skyer

Tiltænkt Lillith Malfoy

Det var en rolig dag, der havde ikke sket så meget indtil videre syntes hun, kun skole og lektier, og nu rigeligt med fritid, for der var heldigvis ikke flere timer mere den dag. Så hun havde trådt udenfor for en gangs skyld og tager sin akustiske guitar med sig. Hun havde sat sig i græsset foran søen på et stort tæppe som var foldet helt ud. Hun havde krydset benene og med guitaren foran sig, og roligt spillede lidt western sange, da det var det hun havde mest lyst til lige nu. Hun havde den normale uniform på, dog med skjorten åbnet op med 3 knapper fra hals og ned. Det var en varm dag, så det var næsten kvælende at have skjorten knappet helt op i halsen på en, og nederdelen var en smule rullet op, så den ikke hang ned ved knæene og lukkede for luften til benene. Vinden var meget svag og en smule varm i det, så der var intet der virkelig var kølende lige nu. Hun havde sat håret op i en lille hestehale med det lidt hår som ikke var kommet op i samlingen, lagt bag ørene så hun ikke fik hår i hele ansigtet.
"My mother was a tailor, she sewed my new blue jeans, my father was a gamblin' man, down in New Orleans" Sang hun stille imens de slanke fingre slog strengene and. Det lød dejligt roligt som en god western blues. Og hendes stemme var bestemt lavet til en god western sang, dyb, fyldig, rå og lidt skraldet, men det holde hele sangen sammen og gav sangen den rå følelse den fortjente. 

[Lillith Malfoy]

Normalt vis var det ikke specielt varmt i Oktober måned, men lige i dag havde solen atter taget overhånd, men næsten sommer-agtig styrke. Lillith som bestem var typen der elskede sommer, havde derfor været oppe og skifte til sine jeans og en kortærmet bluse. Kursen var sat mod søen, men humøret var ikke helt så højt som det under normale omstændigheder ville være på så skøn en dag. Faktisk var hun – modsat hendes ellers så positive mentalitet – en smule nedtrykt. Dette skyldtes unægtelig det møde hun havde haft med Tristan Plainwood for blot nogle få uger tilbage. Han havde involveret hende i en hemmelighed som havde rystet hende så dybt, at hun næsten havde lidt svært ved at se verden i det samme muntre lys igen. Hun var så inderligt bange for at han ville føre sin plan ud i livet og dermed ødelægge sit liv, hun måtte jo erkende at hun var blevet virkelig glad for drengen.
Planen var at hun ville sætte sig ned til søen med sin mundharmonika og bare funderer lidt over det hele. Hun vidste at hun intet kunne gøre for at forhindre ham i at gøre de ting han havde snakket om og det var ufattelig frustrerende blot at stå på sidelinjen og se hvordan alting udspillede sig uden at kunne gøre noget for at ændre det.
Som hun nåede søen blev tankerne afbrudt af nogle skønne toner. Hun flyttede de blågrå øjne rundt til de lanede på en anden blond pige som havde foldet et tæppe ud lidt længere fremme. Med trangen til at tvinge sine tanker væk fra hele den situation hun var blevet hyldet ind i, gik hun langsomt ned mod pigen. Hun kunne ikke lige umildbart genkende hende, men hun kunne da udelukke at pigen gik på Slytherin og at de gik på samme årgang. Primært fordi kollegierne jo for det meste havde timer sammen med de øvrige kollegier på samme årgang. ”Det lyder virkelig smukt,” Hørte hun sig selv sige som hun nåede helt op til pigen og så ned på hende. Et venligt smil havde formet sig på hendes læber.

[Deleted]

Gretha havde været helt væk i sin sang, og havde ikke på nogen måde fornemmet eller hørt at der var en som kom nærmere hende. Måske skulle hun havde set det komme, ved at vejret var så dejligt endeligt, og folk nok gerne vil ud af slottet og få noget dejlig friskt varmt luft. Men det havde aldrig slået hendes tanke. Så da stemmen kom, og Gretha var lige ved at komme til det store stykke i sangen, gav hun et kort skrig fra sig og bagefter var hun ved at kvæles i hendes chok over at der pludselig var nogen. Hun hostede og lavede hæse lyde, og det hår som havde været bag øret var kommet hen foran ansigtet som små strenge der hang og dinglede. Der gik nogle sekunder før hun genfandt stemmen og så anklagende på pigen som havde besluttet sig for at dukke op på mystisk vis. De tykke øjenbryn blev trykket hårdt mod hinanden og de nøddebrune øjne stirrede knive mod pigen, mens hendes kinder blev pustet op. 
"Det var ikke pænt" mumlede hun anklagende og lagde sin guitar foran sig, for dernæst at krydse sine arme i utilfredshed. Men imens hun viste sit utilfredse udtryk, lod hun sit ellers ganske varme blik scanne pigen her, fra top til tå og tilbage igen. Ikke en fra hendes årgang kunne hun se, for hun havde i hvert fald ikke set pigen i sine klasser. Og Hufflepuff var hun så heller ikke for hun havde heller ikke set pigen i sin opgang, så hvem hun var og hvor hun tilhørte var Gretha meget usikker på. Men så langt fra hinanden, rent aldersmæssigt, kunne de ikke være i hvert fald. Så var spørgsmålet bare, hvilket kollegium hun tilhørte. 
"Så nu bliver du nødt til at sætte dig, efter du var ved at skræmme livet af mig" sagde hun ganske beskyldende og pegede på det store stykke tæppe der stadigvæk var frit, ved siden af hende, og havde stadigvæk sit halv surre udtryk i ansigtet. Dog var hun begyndt at bløde lidt op igen, hvilket nok mest skyldes hvor flot pigens hår egentligt var, også havde hun også nogle ganske kønne øjne. 
"Så hvilket Kollegium, fremmet pige" spurgte hun næsten direkte og uden nogen form for tøven i sin stemme. 

[Lillith Malfoy]

Lillith blev næsten lige så overrasket over den andens reaktion, som pigen blev over Lilliths pludselige indblanding i privatlivets fred. Hun skar en mild grimasse og slog undskyldende hænderne op foran sig, "det må du undskylde, jeg hørte dig bare, og det lød virkelig godt.." Hendes stemme var som altid mild og lys. De blågrå øjne hvilede på pigen i nogle lange sekunder som afventede hun sin videre skæbne. Hun havde trods alt nærmest fået den anden pige til at kløjes.
På anvisningen satte Lillith sig ned på tæppet, for ærligt, hvem kunne sige nej til det påbud? Skønt pigen fastholdt det let fjendtlige udtryk, fastholdt Malfoy-pigen ligeledes sit venlige smil. "Tak," sagde hun uden at være sikker på om det var det rette at sige efter hun havde sat sig. "Og igen, det må du altså undskylde." Blondinen førte en lys lok bag øret og kiggede på guitaren som den anden havde lagt fra sig.
"Flot guitar." Roste hun så og vendte atter blikket tilbage imod pigen, "guitar er et fedt instrument." Hun spillede selv kun mundharmonika, men den var selvfølgelig også lettere at slæbe rundt på.
Hun bed sig let i læben for ikke at smile for stort over måden pigen snakkede til hende på. "Fremmet pige," det var da lidt morsomt, men det sagde Lillith selvfølgelig ikke højt. "Slytherin," svarede hun blot. "Dig?" Benene blev trukket op til brystet så hun kunne slå armene omkring sine knæ.

[Deleted]

Gretha så på pigen med et hævet øjenbryn og med et blik der virkelig studerede hvert træk pigen her lavede. Gretha ville i hvert fald ikke være den som blev taget med bukserne nede her ude, hvor de var helt alene. Hun viftede hånden lidt afvisende for pigens konstante undskyldning, for sket var sket og nu var hun inviteret til at sidde ned, så måtte alt jo være i orden. Gretha kunne dog mærke at hun blev med det samme, langt mere varsom da pigen så nævnte at hun var fra Slytherin kollegiet. Men hun tænkte også at fra at være en Slytherin var hun utroligt uskyldig, og havde ikke den der næsvise og arrogante aura over sig.. ikke endnu i hvert fald, for man kunne aldrig vide jo, ikke med en Slytherin. 
Gretha så lidt undrende ned på sin guitar, hun kunne være enig i med at guitar var et fedt instrument.. men ligefrem en flot guitar.. hun måtte ikke havde set mange guitare i sit liv, og især ikke den lækre el-spade hun selv havde oppe i sit værelse, for det var mere noget at savle over. Hun blev dog endnu mere overrasket da pigen så spurgte om hvilket kollegium hun selv kom fra.. hvor hun så lidt ned af sig selv før hun så tilbage på pigen og kunne nu godt se at hun havde undladt at tage hufflepuff farver på, det vil sige slipset da det havde været unødvendigt lige nu. 
"Jeg er Hufflepuff" svarede hun så pigen før hun åndede lidt ud og fik et lidt udfordrende blik mens hun slikkede sig kort om læberne.
"Kan du spille? For så her!" kom det hurtigt fra Gretha før hun greb om guitarhalsen og med en hurtig bevægelse, havde lagt guitaren foran den fremmede pige. 
"Og bare rolig, min smag er bred så du kan bare fyre løs" sagde hun mens hun lænede sig roligt tilbage og lod sig hvile på sine arme hun havde fæstnet mod den del af tæppet som var bag hende, før hun så lagde sig endnu mere mod jorden, da hun lod sig dumpe ned på albuerne i stedet for. Et lille vindpust fik skørtet til at blæse lidt, hvor Gretha hurtigt måtte fange det før hun flashede alle fiskene i søen, men irriterende nok sprang så hendes elastik samtidig, så alt hendes hår lagde sig ned om hendes ansigt. Lige det hun havde håbet ikke skulle ske. De gyldne hår svajede stille i vinden, hun havde opgivet sit hår lige nu, og lod det bare være for en gangs skyld, humøret var for dovent til at finde en ny elastik frem i hvert fald. 

[Lillith Malfoy]

Hun betragtede pigen og fulgte hendes blik ned af tøjet. Havde hun overset noget der kunne tilkende give pigens kollegie. Ikke lige umildbart så vidt hun vidste. ”Hufflepuff, har du så mødt Yuri Faa?” Spurgte hun nysgerrigt. Yuri var en pige som Lillith havde haft en ret god snak med inden sommerferien, hun havde egentlig tænkt at hun ville spørge om de skulle ses igen, Lillith var trods alt ret nysgerrig for om Yuri rent faktisk havde taget kontakt til Archibald J. W. Windsor som hun havde sagt hun ville gøre.
Inden blondinen vidste af det, lå guitaren foran hende, hun smilede lidt flovt og rømmede sig, ”jeg spiller ikke guitar desværre,” indrømmede hun dog med et lidt længselsfuldt blik. Hun gad godt kunne det, men hendes passion lå i mundharmonikaen, det var sjovt fordi der var så få der tog det seriøst. ”Jeg har dog denne her,” hun rakte sin hånd ned i lommen på sine jeans og tog mundharmonikaen frem. Hun viftede lidt med det lille sølvbelagte instrument der havde indgraveringen Malfoy på den ene side. En gave fra hendes farfar.
Hun forsøgte virkelig ikke at bryde ud i et grin som den andens hårelastik sprang og pigens hår nu hvirvlede rundt med vinden. Hun bed sig let i den ene kind og samlede hår elastikken op fra tæpper. ”Nu skal jeg,” sagde hun blidt og fandt sin tryllestav frem. Hun pegede spidsen mod elastikken. ”Reparo” sagde hun stille hvorefter hårelastikken samlede sig selv på magisk vis. Lillith rakte den frem mod pigen. ”Værsgo.” Annoncerede hun venligt.

[Deleted]

Gretha så undrende på pigen som åbenbart ikke kunne spille guitar.. men alle kunne da spille en smule kunne de ikke? Eller var det bare en misforståelse Gretha havde haft?
Hun havde dog fået store øjne da pigen trak en mundharmonika frem, ikke på grund af selve instrumentet, men mere på grund af navnet hun nemt kunne tyde på det. Hendes øjne så forvirret mellem pigen og hendes mundharmonika, imens hendes tanker hvirvlede omkring navnet Malfoy, alt det hun havde hørt om hvad der skete for mange år tilbage og hele historien om Malfoy familien.. Hun kunne ikke lade være med at kort rykke væk fra pigen... indtil at hun indså hvor tosset det egentligt var, især nu hvor pigen lige havde repareret hendes hårelastik og nu rakte hende den.. Og desuden lignede pigen alt andet end nogen som ville kaste døds-besværgelser rundt omkring. 
Gretha åndede tungt ud, og lavede et godt numse hop så hun kom helt hen og sidde næsten klods op af pigen, mens hun så pigen i øjnene. Hun tog roligt elastikken, men rakte så pigen den igen.
"Gider du hjælpe mig?" spurgte hun så stille med en blid stemme. Hun drejede sig 45 grader og havde ryggen mod pigen.
"Mit navn er forresten Gretha, Gretha Silver" sagde hun roligt og håbede lidt på at hendes pludselig reaktion efter at havde set navnet Malfoy ikke havde skræmt pigen fra at tro at Gretha ikke kunne lide hende mere. 
"Og jeg har hørt om navnet.. men jeg kender hende ikke rigtig. Er hun ikke i syvende årgang?" spurgte Gretha undrende og kunne ikke lade være med at vrikke lidt med numsen, spændt på at få hårelastikken i igen, da vinden var noget af en kælling at skulle slås med. 
Hun tænkte lidt over det med før igen, tanken nagede hende faktisk en smule og derfor måtte hun ånde tungt ud igen.
"Og undskyld for før.." sagde hun bare og håbede lidt at pigen ville forstå hvorfor hun sagde det, det havde trods alt ikke været med vilje at hun havde rykket sig lidt væk da hun havde set Malfoy navnet.

[Lillith Malfoy]

Desværre var Lillith vandt til folk reagerede på en dårlig måde når de fandt ud af hvilken familie hun stammede fra. Mange havde fordomme imod dem selv den dag i dag. Men det var jo også kun 3 generationer siden at hendes familie havde kæmpet på Voldemorts side. Teknisk set 2 generationer siden, men hun valgte ikke helt at tælle sin farfar, Draco Malfoy, med i den. Han havde været presset ud i det og han havde efterfølgende hjulpet ”den gyldne trio” som han tit omtalte Harry, Ron og Hermione, med at stoppe Voldemort i at rejse sig igen...igen. Hun havde hørt historierne både fra ham, men også fra sin far Scorpius. Al den snak om fuldblod og hadet mod mugglere og mugglerfødte var stoppet i familien dengang Draco giftede sig med Astoria. Lige bortset fra hendes ældre bror Nathair som spillede den person folk forventede en Malfoy skulle være. Det var trist, for Lillith var ret sikker på at han faktisk ikke var blodfanatisk.
Lillith tvang sig selv ud af den dybe tankestrøm og rømmede sig lidt.
Hun bemærkede godt pigen flytte sig væk, men sagde ikke noget til det. Hun sendte hende bare et lidt spørgende blik, men da det faldt på mundharmonikaen og indgraveringen, havde hun sit svar. Hun sukkede let, ”det er en gave fra min farfar,” forklarede hun og vejede mundharmonikaen lidt i hånden. Det kunne jo lige så godt komme frem.
Pludselig flyttede pigen sig tættere på igen. Lillith smilede og nikkede som hun spurgte om hun ville hjælpe med at samle det uregerlige hår. ”Ja selvfølgelig, hestehale eller fletning?” Spurgte hun og trak hårelastikken omkring sit håndled imens hun samlede pigens hår.
”Lillith,” præsenterede hun sig selv, før hun svarede på spørgsmålet om Yuri. ”Jo det er hun.” Bekræftede hun smilende. ”Hun er anføre for quidditchholdet.” Lillith var gerne med og heppe på sit hold når de spillede så hun så dem også spille imod Hufflepuff.
En lille tøven skete da Gretha undskyldte. Lillith sukkede let og smilede så en anelse sørgmodigt, ”det er okay.” Forsikrede hun så.

[Deleted]

Hendes øjne blev kæmpe store da hun nævnte at mundharmonikaen var fra hendes farfar, hvor hun blev nød til at se tilbage på hende.. 
"Din farfar gav dig den? Wow han må virkelig have dig som ynglings barnebarn" sagde hun med et varmt stort smil mens hun lagde blikket ned på mundharmonikaen, før hun brød ud i et lille hvin og hurtigt ændrede position, fra at sidde med ryggen til hende, til at smide sig på maven, med hovedet mod hende, og en hurtig bevægelse, hvad hun fjæset direkte plantet over harmonikaen, imens de brune øjne stirrede intenst på den, og alle de smukke graveringer. Hun drejede hovedet langsomt op mod Liliths med et vantro blik.
"Du må være yndlings barnebarnet.. den har været dyr" sagde hun vantro og gloede ned på mundharmonikaen, med et intenst blik. Virkeligheden kom dog roligt tilbage, især med tankerne om en hestehale eller en fletning. Hun var ikke helt sikker på hvordan hun ville se ud med fletning, og hestehale var altid et sikkert valg, men hvad ville mund holde best i den her vind? Hendes blik var tænkende, og som hun roligt satte sig op igen og så på Lilith kom der et drillende smil på læberne. 
"Hvis du kan spille noget på din mundharmonika, så lader jeg dig lave en fletning" sagde hun udfordrende imens hun satte sig tæt på Lilith og var ganske spændt på at se hvad for nogle lyde hun kunne få ud af det lille instrument. Det var trods alt ikke noget hun kunne spille på selv så det var altid sjovt at høre andre spille på deres egne instrumenter. Hun trak dog sin guitar lidt over til sig, mest for at være klar til hvis det var noget som hun kendte. Hun tænkte nemlig at der nok ikke var de fleste genre man kunne spille på sådan et lille instrument, men hvem vidste!? Måske kunne denne Lilith mere end hvad hun så ud til. 
"Og forresten, dejligt at møde dig Lilith Malfoy" sagde hun varmt og vrikkede lidt med hofterne imens hun spændt ventede på at Lilith skulle give den gas med sin mundharmonika. 

[Lillith Malfoy]

Lillith smiledel lidt og rystede så på hovedet, "nah, jeg tror nu at han har lige stor kærlighed til overs for både mig og min bror." Hun smilede skævt. Hendes kære bror var en troublemaker sommetider, men han var jo også syg. Hun var ret sikker på at Draco ville gøre alt for dem begge to.
Det gav næsten et sæt i den ældre blondine som den yngre hvinede og sprang frem mod hende. Lillth fulgte hendes blik til instrumentet. Ja det havde den nok, men nu var det jo heller ikke ligefrem fordi Malfoy-familien var fattig.
Et lille smil formede sig på hendes læber ved den energiske piges forslag. Lillith kunne ikke lade være med at more sig over at teknisk set var det jo en win-win for Gretha, for personligt var Lillith ligeglad med om hun skulle hjælpe med en hestehale eller en fletning. Dog legede hun alligevel med, og slap pigens hår så hun kunne vende dig sig rund. "Øhm okay." Sagde hun med et skuldertræk.
"I lige måde Gretha," Svarede hun varmt, hvorefter hun tog instrumentet imellem sine fingre igen og overvejede kort før hun gav sig til at spille en melodi fra en af de større magiske bands hun kendte.
Hun var egentlig ret god til at spille på den, men hun havde jo også øvet sig siden hun var helt lille.

[Deleted]

Gretha så spændt på den lille mundharmonika og fik store øjne da hun fik en ren lyd ud af det lille instrument. Hun havde måske lidt forventet at det ville være utrænet skævt, men ganske modsat af hvad hun havde forventet var det smukt og rart at høre på. Hun havde lidt lyst til at selv slå nogle strenge and til hendes toner, og hun kendte godt nok sangen, men hun havde aldrig fået lært den, så hun havde ikke den store ide om hvor hun skulle starte henne.
Hun trak dog alligevel guitaren op til sig og lyttede lidt efter hvad det var som Lilith spillede, og da hun så sit snit, begyndte hun stille at spille til Liliths melodi. Hun elskede deres øjeblik, det var så fredeligt, og samtidig fyldt med dejlig musik der lød lidt som fred på jorden. 
Hun stoppede stille med at spille med og lagde blot sin guitar ned foran sig og blot så på Lilith med et stor smilende ansigt. Hun kunne mærke varmen af deres musik havde spredt sig godt i hendes krop. Hvilket også blev nødvendigt da en kold brise kom igennem området, som fik Gretha til at trække benene op under sig. 
"Og det var ellers så godt vejr, også kommer sådan en brise" mumlede hun klagende og knappede lidt op i skjorten, skønt det var irriterende når den lå om halsen, hun følte lidt at det var som en lykke fra et torv når det var knappet helt op. Hun krøb lidt op til Lilith mens hun krydsede sine arme og kunne mærke kulden komme lidt igen. Det var en forfærdelig tid på året syntes hun. Det ene tidspunkt ku varmen bryde igennem, og det næste øjeblik kunne kulden vende tilbage som en ond hævner. Hun kunne næsten ikke vente til at det blev sommer igen så hun ikke behøvede at bekymre sig om kolde vinde igen. 
"Skulle måske have taget de lange strømper og sweateren med mig" sagde hun stille imens hun så op på skyerne der langsomt trak sig væk fra solen igen og gav lidt varme, så hun kunne stikke de slanke ben ud igen. 

[Lillith Malfoy]

Hun smilede kort mod det lille sølvinstrument som hun hørte den anden pige joine med sin guitar. Det lød bestemt også godt, de lod til at spille ret godt sammen og det var hyggeligt at have en at side bare og spille lidt med.
Da nummeret var færdigt lagde hun sin mundharmonika tilbage i inderlommen og skuttede sig lidt i den kølige efterårsbrise der sneg sig forbi dem. Hun foldede armene omkring sine ben. ”Du er da ellers også dygtig,” roste hun smilende.
Hun trak vejret lidt ind og sukkede så ud igen, ”tja sådan er det med efteråret.” Bemærkede hun så og trak let på skuldrene som den unge pige kom lidt tættere på. Herefter trak hun let på skuldrene. ”Well heldigvis ligger slottet ikke længere væk end man kan gå ind og hente det hvis det bliver køligere.” sagde hun så og fulgte den andens blik op mod skyerne, ”men det kunne nu godt ligne at det trækker lidt op.” Hun bed sig en smule tænksomt i den bløde underlæbe.

[Deleted]

Gretha gloede op på skyerne og rynkede lidt på næsen da en mørk sky hastigt nærmede sig der hvor de sad, og hun kunne nu næsten allerede mærke hvordan regnen snart ville komme.
"Det ser ud til at blive værre.. skal vi tage benene på nakken?" spurgte hun Lilith og havde allerede begyndt at rejse sig op før hun så ned på Lilith. Hun sendte pigen et varmt og stort smil og skulle til at sige noget mere før at en bulren kom over dem og under få sekunder begyndte regnen ikke blot at dale, men hamre ned over dem som var det en syndflod som var på vej. Nu havde Gretha virkelig lyst til at have noget mere tøj på for blot en hvide skjorte og nederdel var ikke ligefrem noget man kunne kalde regntøj.
"Shit shit shit shit" mumlede hun imens hun greb om sin guitar og ville gerne løbe, men ville også gerne have Lillith med sig ind.

[Lillith Malfoy]

Lillith kunne kun erklære sig enig i den yngre piges ide om at smutte indenfor før regnen for alvor tog til i ægte britisk stil. Hun nikkede derfor før hun rejste sig og børstede det ikke eksisterende snavs af sit tøj hvorefter hun gav sig til at samle de ting op der lå omkring dem, sådan at Gretha fik alle sine ting med. Hun nåede dog ikke så langt i processen før et ordentligt tordenbrag lød hvorefter det begyndte at stå ned som de havde frygtet.
”Ih!” Gispede hun som en kold dråbe løb ned af nakken på hende og det blonde hår klaskede sammen i ansigtet.
Blondinen fik fanget det nu ret gennemblødte tæppe og satte i rask tempo op mod slottet skønt skaden allerede var sket og de begge lod til at være godt gennemblødte. Hun havde mest ondt af pigen med hendes hvide skjorte. ”Her, du kan slå tæppet om dig,” forslog hun og rakte hende tæppet inden de gik indenfor. Hendes egen bluse var heldigvis mørk.

[Deleted]

Gretha så kort på Lillith, men tog hurtigt imod tæppet, skønt det var ganske vådt og kunne tydeligt mærkes igennem det allerede våde tøj. Men heller det end at drengene fik frit udsyn til hendes halv gennemsigtige skjorte nu der ikke overlod meget til fantasien om hendes undertøj. Hun trykkede tæppet godt ind til sig imens at hun trådte indenfor i varmen. 
"Tak Lillith" sagde Gretha lidt kort, men mest af alt fordi hun frøs som en kylling lige nu. Det kunne i hvert fald ses på hendes ben der rystede under hende, imens hun klemte sin guitar ind til sig selv. Hun så dog lidt på Lillith og fnes kort, før hun slag med den ene hånd og strøg noget af Lilliths våde blonde pandehår til siden.
"Så nu kan du se hvor du går" sagde hun med et stort smil og trak det lidt faldende tæppe op om sig igen.
"Men skal vi ikke finde et ildsted, før vi bliver rigtig syge?" spurgte hun Lillith, med lidt klaprende tænder og rystende ben, plus der ville være godt at få skiftet tøj måske, så de kunne få varmen hurtigere. Det eneste problem som hun kunne se nu, var at Lillith var Slytherin og Gretha var Hufflepuff, og hun var ikke helt sikker på reglerne om at besøge hinandens opholdsstue, selv under disse våde forhold. For hun havde virkelig ikke lyst til at gå alene lige nu, for skønt hun nok ikke ville indrømme det overhovedet, så var hun lidt nervøs for hvad andre kunne gøre i hendes mundering lige nu. Ikke fordi de ville, overhovedet, men hendes tanker gik bare hurtigt automatisk over til det værste de kunne gøre ved hende lige nu.