Magisk Manicure

[Deleted]

Lørdag September 2056, , Regnvejr
Café, London, England
Påklædning, @duncan

Lørdag. Endnu en lørdag. Mor og Paps havde smidt en eller anden fuldblodsfyr efter hende, som hun nu skulle ud og møde. Begejstret var hun ikke ligefrem, men på den anden side: hun havde jo ikke mødt ham endnu. Det plejede dog ikke at stoppe hende i at dømme folk.

Heldigvis skulle de 'bare' mødes til kaffe, så hun kunne altid bunde sin kop (ikke at hun 'bundede' noget som helst, hun var jo en dame!) og skynde sig ud derfra. Hun kunne om ikke andet undskylde sig med, at hun havde en aftale bagefter, og bare regnede med, at det her var et kort møde.

Hun havde faktisk en aftale med en veninde, som ville sende hende en ugle halvvejs gennem daten, så havde hun da det som undskyldning. Hendes veninde Zelda kaldet det et 'out'.

Men nu sad hun altså på den her magiske café, og ventede på en måske kommende husbond. Hun sad og studerede sine negle lidt, og konkluderede, at hun skulle have en manicure snart. Det trængte de virkelig til. Desuden var hun født med en guldske i røven, så penge var virkelig ikke et problem.

♡

[Deleted]

Duncan havde det fint med at være tilbage på pinden.
De senere år havde han lavet en del forskellige ting og senest havde han datet en pige der var datter af en rig advokat det var jo "desværre" gået i vasken, men da ikke uden at Duncan havde taget et par hundrede tusinde med sig.
Der var mange der nok ville mene at han var ond, og en kæmpe idiot. Men altså det var jo nemt nok at være "ond" når man ikke følte som andre mennesker gjorde, han tænkte primært på hvordan han selv fik det fedt.
Lige nu følte han sig da et skridt tættere på målet.

Han var en mand der lignede en rigmandsknægt selvom han jo ikke ejede en krone udover de penge han netop havde fået med sig fra det sidste forhold. Nu skulle han så mødes med Iris, det glædede han sig da til og han havde naturligvis taget et pænt sort jakkesæt på som han bevægede sig i mod den cafe de skulle mødes på.
Han kiggede roligt rundt som han kom ind: "Iris?" smilede han varmt som han gik over i mod en ganske pæn kvinde der sad ved et bord, nu var det jo ikke fordi at Duncan nogensinde havde været forelsket.
Men han kunne da godt vurderer om folk var pæne at kigge på.

[Deleted]

Påklædning

Iris sad og betragtede sine negle, da en mand trådte ind af døren, og fik hende til at se op. Hun løftede et øjenbryn, og granskede ham fra top til tå helt skamløst. Hun havde intet imod, at han vidste at hun tjekkede ham ud.

Desuden kunne hun vel godt kigge på mænd, selvom hun skulle mødes med en måske kommende forlovet. Ikke ti vilde heste kunne forhindre hende i det. Og hun skulle da være den første til at indrømme, at hun kunne lide hvad hun så. Ikke den smukkeste mand hun havde set, men bestemt heller ikke dårligt.

Og da han så sagde hendes navn, blev hendes smil bredere. Hun løftede hånden i et halvt vink og lo en klokkeklar latter: "Skyldig. Det er mig."

♡

[Deleted]

Duncan var en ganske god mand hvis han selv skulle sige det. Sådan var det nok når man så tingene meget objektivt, han mente da perfekt at han kunne vurderer hvordan han selv klarede sit liv som menneske, og hvis han selv skulle sige det så klarede han det ganske godt.
Han smilede kort for sig selv som han betragtede hendes kønne ansigt.
Duncan havde to brødre... Eller en bror og en søster, hvadend man skulle sige nu til dages. Han snakkede dog ikke med nogen af dem. Den familie var endt med at være sindsyge alle sammen på hver deres måde, og det var da ikke fordi at Duncan var udenfor kategori.

"Jamen dog, velkommen til.... Kan jeg byde på noget?" spurgte han i en elegant stemme.
Duncan kunne være charmerende, helt uretfærdigt charmernede, men det var nok sådan livet nu engang var når man var en mand der ikke tænkte på andet end hvordan man sørgede for at den anden person var glad.
Duncan syntes da heller ikke det var forkert det han gjorde.
Men det var jo nemt når man heller ikke havde nogen samvittighed.

[Deleted]

Påklædning

Iris smilede til ham, og så på ham med klare øjne. Hun nikkede til stolen overfor sig, som i 'sæt dig ned'. Om han ville gøre det lige nu, var dog op til ham selv. Det måtte han selv finde ud af.

"En kop kaffe ville være rart," svarede hun ham med et lille nik, og skævede til manden bag disken, for han var jo også lækker!

Da han havde hentet kaffen og sat sig, smilede hun og rakte hånden frem imod ham. Hun synes, at hun skyldte ham en offieciel præsentation, selvom han tydeligvis kendte hendes navn. Hans navn kunne hun dog ikke huske, så hun håbede at ved at hun præsenterede sig, så ville han gøre det samme.

"Iris Lestrange."

♡

[Deleted]

Duncan var en mand der gik op i at komme "i mål" i livet.
Der var nok mange mennesker der ville argumenterer for at der ikke rigtigt var noget slut mål i livet, men sådan havde han det helt sikkert - han vidste præcist hvad han ville i livet og han gik efter det med næb og kløer.
Denne her måde at finde sig en kommende kone på, passede ham da også perfekt; han gik jo op i perfektion, han gik op i logik og gode aftaler, ikke følelser og sådan noget pjat, så det kunne faktisk ikke være bedre.

Han satte sig roligt ned overfor hende, det kunne da hurtigt blive akavet dette her - men sådan nogen tanker havde Duncan ikke rigtigt.
"Jamen dejligt at møde dig Iris. Jeg er Duncan Willington... Jeg har desværre kun haft æren af at møde dine forældre indtil nu" sagde han i et elegant smil, det var da underligt at mødes på denne her måde.
Men nu var Duncan jo ikke den store date type alligevel.

[Deleted]

Påklædning

Iris smilede tilbage til ham. Hun følte på nogle planer, at det her var lidt akavet. Det var trods alt arrangeret af hendes forældre, og det var måske ikke lige måden hun havde forestillet sig, at hun ville date på. Men på den anden side: den ene måde kunne jo være lige så god som den anden.

"Hyggeligt at møde dig, Duncan," lød det måske lidt tørt fra hende, mens hun stadigvæk granskede hans ansigt. Normalt havde hun meget nemt ved at regne ud, hvad andre mennesker følte, men ham her? Ham kunne hun virkelig ikke regne ud.

Hun tog en tår af sin kaffe, og så på ham igen: "Hvad arbejder du så med, Duncan?"

♡

[Deleted]

Han oplevede som sådan ikke "akavet" som en negativ ting.
Generelt havde Duncan jo ikke rigtigt nogen følelser og han forstod heller ikke rigtigt følelser, men han prøvede da - faktisk havde han prøvet hele sit liv at forstå det. Det nærmeste han kunne relaterer til, var nok at han virkeligt var beskyttende overfor sine to yngre brødre.
De talte ikke meget sammen, men de skulle da ikke være tvivl om at hvis nogen af dem havde problemer eller der skete dem noget, så ville Duncan stå der med det samme. Joseph og Aiden var begge lidt sære, men de var gode.

"Åh jeg arbejder i et stort finansselskab" sagde han, det passede ikke, han dræbte folk og tjekkede om folk havde en partner der var dem utro - det var han nu også ganske god til, men han vidste en del om finansbranchen da han havde en del penge investeret der.
[b}"Det er fint... Spændende job, mange tal der skal balanceres rundt"[/B] sagde han.
"Din far fortæller mig du arbejder i Minisdteriet for magi?" spurgte han i et smil, og tog en tår af sin kaffe.

[Deleted]

Påklædning

Hmm. Tænkte Iris da han fortalte om sit arbejde. Hun vidste ikke rigtig, hvad hun skulle sige, for hun var tydeligt imponeret af hans tydeligvis godt betalte job. Det var i hvert fald sådan hun opfattede det.

Det var imponerende, og hun måtte da også indrømme, at hun var mere tiltrukket af hans job end af manden selv. Jovist så han godt ud, men tanken om et job med penge... det var hun virkelig en niffler for.

"Ja, jeg er assistent for Ministeren for Mysterie Departementet," sagde hun med lav stemme.

Ikke at det som sådan var en hemmelighed, men det var et ret secretive job, så man måtte passe på med hvem der hørte hvad. Især fordi de sad i en mugglercafé, meget til Iris modvilje, men de måtte mødes på neutral grund, og det kunne hun jo også godt forstå.

"Jeg har tidligere været sekratær, men jeg stiler højere forstår du. Jeg ønsker at blive minister der en dag," lød det nærmest pralende fra hende. Jo, hun stilede højt!

♡

[Deleted]

Han lyttede til hende og smilede så roligt.
"Det lyder da som et ganske spændende arbejde" sagde han roligt, det var jo fuldkommen genialt, han kunne få adgang til ministeriet for magi? Hvis hun kunne give ham oplysninger han kunne bruge til noget, så kunne Duncan jo uden problemer tjene kassen.
Nogengange så var han næsten så god at han ikke kunne andet end elske sig selv, generelt syntes han oftest at han selv var dygtig og et godt menneske, men det synes man jo nok når man ikke rigtigt havde noget der hed fornuft.

"Minister? Jamen minister valget er jo lige rundt om hjørnet.... Du har min fulde støtte" sagde han kort og gjorde honør, en vel af ham ville da også gerne være minister for magi hvis han virkeligt måtte drømme.
Men det var ikke en chance han ville tage, han havde desuden ingen idéer om at gøre noget for landet, hverken godt eller skidt. Den eneste bekymring Duncan havde i livet var at gøre noget godt for sig selv.

[Deleted]

Påklædning

Iris så på ham med klare øjne og smilede, mens hun nikkede. Jo, jo det var spændende arbejde. Og så solgte hun også nogle oplysninger videre, bare fordi hun var sådan en slimet slange. Hun var langt fra en god person, men hun var interesseret i at stige i graderne, så det var kun de 'mildere' oplysninger, som hun turde sælge videre. Hun skulle jo ikke afsløre sig selv!

"Javist, forholdsvist spændende," svarede hun med endnu et nik, og kiggede på sin kaffe, for så at løfte den op og tage en tår.

"Ikke Minister for Magi-" lo hun klokkeklart, selvom der var noget i hendes tone som sagde, at det såvel også kunne være en idé: "-Minister for Mysteriedepartementet."

Men hans ord havde plantet frø i hans hjerne. Minister for Magi? Jo hvorfor ikke? Det skulle hun vel nok kunne klare. Hun måtte undersøge det nærmere i hvert fald. Og at hun havde en støtte i Duncan her, var ikke en dårlig ting!

"Men måske en dag," kom det mørkt fra hende, mens hun så dybt i sin kaffekop.

♡

[Deleted]

Han lyttede til hende og smilede så let.
Det smarte ved ikke at have følelser var han heller ikke altid tænkte så meget, han tænkte mest på den anden person og hvordan han kunne få det ud af dem som han nu engang gerne ville. Han smilede kort.
"Du kunne ellers være fortindelig som minister for magi, vi har brug for en magtfuld kvinde der kan lede landet i den rigtige retning" komplimentere han hende, selvom hun måske skulle giftes væk, så virkede hun jo både stærk og selvstændig.

"Hvem ved... Der kunne godt trænge til at komme nye kræfter til" sagde Duncan, det havde han jo naturligvis ikke nogen holdning til, men han lod som om bare for at gøre hende glad og alene hendes familie og attitude fortalte ham at de måske gerne ville have et minister skifte.
Duncan ville ikke være minister selvom han da måtte indrømme at politik virkede ganske spændende.
han havde dog ikke prøvet at søge den slags, det var helt sikkert meget mere indviklet end han sådan lige kunne tænke sig til.

[Deleted]

Iris løftede et bryn, som han fortalte hende, at der var brug for 'magtfulde kvinder' til posten. Det undrede hende lidt, for han lignede ret meget typen, som foretrak at have bukserne på i et forhold. Men hun kunne selvfølgelig tage fejl af ham.

Ærligt så vidste hun ikke helt, hvad hun selv foretrak. En mand der havde bukserne på, kunne velsagtens være fint, og det var også det familien mente hun skulle have, men hun selv? Nej, hun foretrak en tøffelhelt, som hun kunne trække rundt i manegen, men det var selvfølgelig ikke hendes valg i længden. Det var trods alt et valg hendes forældre tog, med hendes bedst mulige fremtid i øjet. Så det skulle nok blive godt, uanset hvad for en type hun endte med.

"Det gør der bestemt," sagde hun med et næsten stift nik, men det var bare sådan hun gjorde den bevægelse. Der var aldrig noget specielt følelsesladet over hendes bevægelser. Dog var alle andre bevægelser forholdsvist elegante, for ikke at sige dominerende.

"Men hvad med dig selv? Lad mig høre lidt om dig," bød hun, selvom hendes interesse ikke rigtig lå i ham. Hun var som sædvanlig kun interesseret i sig selv, og for at kunne gøre det bedste parti, så måtte hun altså lægge øre til hans ord.

[Deleted]

Duncan havde mest travlt med at tænke på alle de penge han kunne tjene når han sad her overfor hende, og på samme tid så kunne han da også godt forestille sig hvordan hun mon kunne se ud, uden tøj på.
Hun var sikkert super smuk, og det var da også en ting der interesserede ham. Penge, samleje og magt - så havde man vel ikke rigtigt brug for andre ting i livet? Duncan kunne slet ikke forestille sig kærlighed som noget som helst han ville bruge tid på.
Kærlighed, romantik, bløde følelser - det var for tabere, men han kunne da godt gøre et forsøg på at virke sådan.

"Om mig? Åh hvad vil du vide? Min far er advokat fra Irland.. Ham taler jeg ikke meget med mere. Jeg arbejder selv i finansverdenen med aktier, du ved.. Kedeligt kedeligt, men det får dagen og vejen til at fungerer. Jeg har en bror" sagde han og trak på skuldrene.
Af alt hvad han sagde var det kun den sidste del der var sand.
Dog var det ikke så ofte at han viste Joseph frem for nogen, han syntes det var pinligt at have en handicappet bror.

[Deleted]

Iris var ikke ligefrem en, som havde tænkt sig at gifte sig pga. følelser. Havde hun det, så var hun ikke gået med til den her 'date', hvis man ellers kunne kalde dette møde det. Det virkede heller ikke til, at der var så mange følelser indeover hos Duncan, hvilket også passede hende super godt.

Hun var trods alt ude efter en forretningstransaktion, som ægteskab, og ikke følelser og alt det pladder. Hun var ude efter en aftale mellem to voksne mennesker, som næppe elskede hinanden, men respekterede hinanden sådan nogenlunde, og var enige om, at sådan skulle det være. Og lige præcis sådan en type virkede Duncan. Han virkede til at have en 'no shit'-policy, og det var da bestemt noget, som Iris kunne sætte pris på.

Formålet med ægteskab var, for Iris, at gifte sig med en med samme status som hende selv (= fuldblod), og få nogle fuldblodsbørn, bare for at holde blodet rent. Det var det vigtigste for hende: at føre slægten videre. Og nok blev hun, i denne sammenhæng, lidt solgt som et får, men det kunne hun godt leve med. Hun vidste at hendes forældre ville hende det bedste, og det bedste var naturligvis en fuldblods husbond til at avle fuldblodsbørn med - og derved bringe slægten videre.

Hun smækkede læberne sammen i en smule utilfredshed, da han gav en ret overfladisk beskrivelse af sig selv. Det passede hende ikke rigtigt, men hun fik da at vide, at han var en som tjente penge, og det var en anden ting, som hun satte pris på, og lagde vægt på: penge. Det var bestemt også vigtigt.

"Så," begyndte hun, og tog en tår af sin kaffe: "Du er en finasfilejs, du har penge - går jeg udfra -, og du er interesseret i at gifte dig, ja?"

Det kom måske lidt koldt og kynisk ud, men det var nu engang sådan hun så det. Det var, som sagt, en forretningstransaktion, ikke andet.