Fancy, or maybe not

[Yuri Faa]

Tiltænkt: Mason Perez

Tid/Sted: September kl 16 gangene

Vejr: Regnvejr

Påklædning

Skolen var startet og det var allerede tid til at tænke over hvad man ville efter Hogwarts afslutning. Det var F.U.T år så  lektierne skulle virkelig passes. Samtidig var der også bare Quidditch der skulle passes, for slet ikke at nævne bandet hun var i. Der var så mange ting og alligevel var der kun så lidt tid.

På 3 sal i en vindueskarm sad Yuri og stirrede ud på regnen der klaskede mod roden. Det var virkelig efterårs vejr og hun elskede det. Dog skulle hun også tænke på at der skulle komme en quidditch træning, men hun måtte hellere tage den lidt med ro. Skolen var lige startet og hun kunne ikke bare presse holdet ud i en træning allerede. Desuden manglede hun egentlig også at købe en bryllupsgave til sin søster som snart skulle giftes. Hun var måske bare en lille smule glad for at hun ikke skulle giftes på den måde som Yulansquin Faa skulle.

Hun svang benene ud over kanten af vindueskarmen og lænede sig mod den kolde rude. Måske hun lige skulle inspicere banen bare en lille smule. Eller skulle hun vente lidt?

[Deleted]

Det var nu ikke et specielt sjældent syn at se Mason storme rundt mellem de forskellige lokaler for at følge med i alle timerne. Han var toppen af klassen i alle fag og var noget af det man kaldte en stræber, udover det var han jo også målmand for Gryffindor, noget han havde fået en del popularitet for. Gangen var ret øde da de fleste elever bruger eftermiddagen på at studere inden aftensmaden, specielt de andre 7 årgangs elever. Han stoppede dog ved et velkendt syn. Det var Yuri. En pige han ikke havde snakket for meget med udover de klasser de havde haft sammen plus den tid på Quidditch banen hvor de havde spillet mod hinanden.

I samme øjeblik hun svingede sine ben udover karmen ramte hun Mason i maven. Han kiggede forvirret på hende og grinte. "Normalt bliver jeg ikke sparket før efter jeg har åbnet munden" sagde han med et charmerende grin

[Yuri Faa]

Som hun ramte en var hendes første tanke SHIT! og hun havde mest af alt lyst til at løbe langt væk. Men da personen åbnede munden vidste hun da hvem det var. Det var ham der Valse. Målmanden for Gryffindor. En irriterende mand på målet faktisk. Det undrede hende lidt hvorfor hun ikke havde snakket så meget med ham. "Normalt lader jeg ikke bare mine ben flyve rundt på den måde" mumlede hun lidt. Det meste af hendes generthed var lagt på hylden i løbet af sommeren. Men det blev hun vel også nød til hvis hun skulle lærer Archibald J. W. Windsor lidt bedre at kende dette skoleår. Ikke at hun forventede at snakke noget mere med ham, men man havde da lov til at håbe. Desuden så var Haru Faa også startet i år, så hun kunne altid snakke med ham eller @jiro Ja det måtte være en plan. Hun stirrede lidt på Manson og bed sig i læben. "Det må du virkelig undskylde" kom det fra hende og pukkede hovedet i respekt og som en undskyldning.

[Deleted]

Mason kunne ikke lade være med at grine over hendes reaktion. Det var ikke ligefrem fordi det gjorde ondt. "Jeg håber da ikke dine ben flyver sådan rundt..." sagde han og blinkede til hende. Hvordan hun så opfattede kommentaren måtte hun jo om. Han satte sig hurtig i den anden ende af karmen og smilede til hende. "Du skal altså ikke undskylde. Ingen skade sket." normalt var han ikke så venlig overfor fremmede, men det virkede som om hun var usikker eller meget genert.

"Er i begyndt på træning endnu?" spurgte han en smule henkastet mens hans blik var rettet mod vinduet hvor regnen piskede ind på. Han dykkede ned i sin lomme og fandt noget chokolade frem som han rakte over til Yuri. "Vil du have noget?"

[Yuri Faa]

Den måde han sagde tingene på kunne misforstås på så mange måder. Hun var ikke engang helt sikker på hvilket ben hun skulle stå på hvis hun rejste sig op. Det mindede hende bare om den samtale hun havde haft med Blue sidste år. Det var ikke lige frem særlig behageligt, og hun ville nødig skulle have sådan en samtale igen. Men i stedet for at sige noget blev hun rød i hovedet. Nok var hun den generte type men på quidditchbanen var altså noget helt andet. Der kunne hun faktisk frem vise et talent. Hun var måske også en lidt hård kaptajn når det kom til stykket. Hun stirrede væk fra ham og bed sig lidt i læben. Nu havde hun undskyldt, og det var der ikke noget at gøre ved. "Du blev ikke beskidt eller noget vel?" spurgte hun og kiggede lidt på hans tøj. Nu var det ikke lige frem fordi hun havde bevæget sig udenfor endnu, men hun kunne helt klart godt finde på det.
Da han begyndte at snakke om træning vendte hun hovedet hen imod ham. "Nej ikke endnu. Jeg tænkte at de andre nok lige ville falde på plads først. Desuden så skal jeg lige have en udtagelse til holdet først." hun vidste at Haru ville stille op til holdet, men hvor mange der ville dukke op anede hun faktisk ikke helt. "Åh jo tak" kom det fra hende og tog imod chokoladen. Hun kunne da godt spise et lille stykke, desuden så var hun også en slik mund. Det var bare ikke så hun skulle i kandis baronen hver gang der var Hogssmead weekend. Hun tyggede lidt på chokoladen og sank den lidt efter. "Er i startet med træningen endnu?" spurgte hun og kiggede på ham. Det skulle ikke undre hende hvis de allerede var startet.

[Deleted]

Mason selv var allerede udtaget fra sidste år. Der var ikke ligefrem nogen konkurrence. Han havde mange talenter, dog var Quidditch ikke ligefrem det han var bedst til, men god nok til at få en fast plads. Han smilede da hun tog et stykke chokolade og tog selv et stykke og puttede det tilbage i lommen igen.

"Vi er så småt begyndt. Det er løvernes sæson jo" sagde han med et drilsk smil for at dække over hans usikkerhed. Der var ingen tvivl at Yuri virkelig var dygtig på en kost, nok en af de bedste.

"Men er da sikker på i nok skal give os kamp til stregen"

[Yuri Faa]

Hvis man var god nok til at få en plads på holdet så kunne man også finde ud af Quidditch, sådan så hun på det, og da Mason havde en fast plads, så var han god nok. Dog var det ikke hende der var kaptajn for deres hold. Så hun anede jo faktisk ikke hvordan han håndterede træningerne. "Løvernes sæson? Mener du virkelig det? Virkelig? Det kan du ikke mene" et kort grin undslap hendes læber og hun rettede sig lidt frem fra ruden af. Hvis han mente at det var deres sæson, så måtte han da tage fejl. Bare for en gangs skyld ville hun gerne vinde pokalen til opholdsstuen. "Jeg har nogle nye tricks i ærmet jeg har arbejdet på her i sommeren. Så i skal bare passe på" hun kunne ikke lade vær med at smile og kiggede lidt ned gulvet. Hun havde arbejdet hårdt her til sommer. Det skulle bare lykkes hende i år at få pokalen i hus.

[Deleted]

Mason grinte med på hendes kommentar, selvom de ikke kendte hinanden særlig godt så nød han virkelig hendes selskab, det var på ingen måder forceret og hun virkede så naturlig, noget han ikke oplevede så tit med de andre piger på skolen. "Nu skal du jo lige forbi mig først med tromleren" sagde han og blinkede til hende igen og lagde sin hånd mod ruden, den var kold og fugtig.

"Af hvad jeg har set så har du en lys fremtid Yuri. Du er virkelig dygtig til Quidditch" sagde han med et afslappet smil til hende. Det var normalt for ham at give komplimenter, så det rørte ham ikke så meget at han skulle rose en anden elev.

[Yuri Faa]

Endnu et grin kom over hendes læber og hun kiggede lidt på ham. "bar rolig den tromler skal nok komme ind i de ringe mere end en gang. Jeg har lagt nogle fremragende teknikker her i sommers." Egentlig var det også det hun havde brugt det meste af sommeren til. Bort set fra alle de sammenkomster hun havde haft med familien Price. De havde været død kedelige, men nu skulle de jo til at være i familie sammen, så hun måtte vel få det bedste ud af det. Der var ikke så meget andet at gøre.
"Nu er min søster jo også professionel, men det er ikke quidditch mit hjerte brænder for, det er noget helt andet." hun vidste at hun aldrig ville få lov til at følge sit hjerte for sin far. Men hun ville så gerne gå videre med en musik karriere, og hun havde jo også bandet på skolen. Hvis bare det gik godt til brylluppet ville hendes far måske give hende lov til at fortsætte af den vej?

[Deleted]

Mason brændte bestemt heller ikke for Quidditch selv. Han så det som en mulighed for at bevæge sig blandt alle de lange studietimer han havde. Han brændte efter at arbejde med børn der var svært stillet og give dem oplevelser, men det var forventet af ham at han skulle blive Auror som hans forældre. Han smilede skævt til hende. "Hvad brænder du for Yuri?" han måtte nok indrømme at han ikke vidste hvad hun brugte sin tid på. Udover når han havde set hende på banen eller til undervisning, det var ikke alle eleverne man kunne følge med i

[Yuri Faa]

Egentlig var det da sjovt at spille Quidditch, men at synge var nu noget af det bedste hun vidste. Hun var jo ikke engang sikker på at bandet ville fortsætte fra næste år. Luna skulle gå et år mere i skolen og det samme med Ever. Nej chancen for at bandet ville forblive samlet var nok små. "Jeg ville egentlig gerne gå musikkens vej." kom det fra hende og fjernede en tot af pandehåret der havde sneget sig ned foran øjnene. Hvis hun kunne gå musikkens vej ville det faktisk være en god ting. Dog kunne hun ikke vide om hun måtte. Hun havde ikke engang spurgt sin far om hun måtte gå den vej. Det var heller ikke sikkert at hun måtte. Hendes far havde trods alt stærke holdninger.

[Deleted]

Mason lyttede som Yuri fortalte om musik. Han elskede selv musik, men var på ingen måder musikalsk, det overlod han til andre. Han smilede og grinte en smule "Så lad mig høre hvor god du er?" han satte sig til rette og lagde sine arme over kors. Han forventede ikke ligefrem hun vil begynde at spille musik midt på gangen, men han kunne da være heldig at få et glimt ind i hendes liv. Det var rart med en pause fra ens egne tanker engang imellem

[Yuri Faa]

Hende synge her?! Han måtte da være syg, det kunne hun ikke. Nej der var ingen grund til det. Det kunne godt vente. Hun rystede derfor på hovedet. "Ha, du må have spist noget du ikke kan tåle. Man skal aldrig synge uden for øvelokalet eller samen med resten af bandet." kom det fra ham og kiggede på ham. Hun kunne godt synge her og nu, men der var bare så mange der kunne høre hende, og hun håbede egentlig på at de snart skulle spille til en fest igen. Så kunne Manson da høre hende synge. Men nu? Hun overvejede det en enkelt gang mere. Skulle hun kun for hans skyld? "Jeg kunne godt, hvis du lover ikke at grine!" hun kiggede lidt på ham og lagde hænderne op i et kors.

[Deleted]

Mason kunne ikke andet end beundre hendes mod. "Kun hvis du selv vil, jeg tvinger dig ikke til noget" sagde han og smilede til hende med et nik, han regnede kraftigt med at hun stadig gerne ville. Mason var ihvertfald interesseret i at høre hvad det var hun brændte for.

[Yuri Faa]

Hvor var det egentlig svært at sige nej til. Han havde nok ikke hørt hende synge før så hvad afholdte hende fra at gøre det nu? Hun kunne godt lide at synge det var slet ikke det! Hun bed sig lidt i læben og fjernede blikket fra ham. "Okey" kom det fra hende og tog en dyb indånding. Hun måtte lige samle sig en smule. Langsomt åbnede hun munden og begyndte at synge Can you feel the love tonight hun havde øvet sig meget på den her i sommers. Det var nok en af dem hun skulle synge til brylluppet der snart skulle være. Hende stemme var lys men blid. Der kom et svagt ekko fra væggene og gangsmøbelering. Det lød godt og der var ikke rigtig noget at sætte en finger på. Hun kunne bare håbe på at Mason måske ville synes det samme. Hun stoppede sin sang efter omkvædet og kiggede flovt ned i gulvet. Det var egentlig første gang nogen havde hørt hende synge uden musik på.