Vi skal øve

[Luna Clary Daniels]

Luna så rundt på dem og kunne tydeligt se hvilken tyg løgn der lå imellem dem alle. Det var ærgerligt, for sådan skulle det ikke være, Yuri skulle ikke tvinges til at skjule hvem hun var forelsket i, ligesom Ever skulle være tryg nok til enten at fortælle sandheden, eller vide de ville acceptere det hvis ikke han ønskede de skulle vide det. Blikket faldt dog i første omgang med Timmy og hans spørgsmål. ”Det ikke sandt Timmy mange af rygterne er ikke sande. Det bare folk der snakker og høre andre folk snakke. Spencer er bare en tilbageholden fyr, som har svært ved at åbne sig. Han har meget i rygsækken” Hun smilede og gik så hen og kiggede Yuri dybt i øjnene, smilede kort til hende. ”Og du Yuri, findes der bedre veninde end dig? Jeg spiller gerne med på jeres komedie, men jeg synes ikke vi skal lyve for hinanden. Selvom jeg forstår dine hensigter” Derefter gav hun Yuri et hurtigt kram og kiggede så på Ever. ”Jeg er oprigtigt glad for at du har mødt en der gør dig glad. Jeg behøver ikke vide hvem det er, hvis ikke du er tryg ved at sige det. Men Ever du skal vide det havde været fint bare at sige du gerne ville holde det for dig selv til en start.” Alle havde trods alt sikkert hemmeligheder, men forskellen lå i hvordan man håndterede dem blandt venner.

[Yuri Faa]

Det her var virkelig skidt, som forventet havde Luna opdaget hendes løgn hun vidste at Luna ville afsløre hende. God nok ikke særlig højt men alligevel. Hun måtte bide sig i læben. Det her var virkelig skidt. Hun stirrede ned i gulvet og havde mest af alt lyst til at løbe langt væk. Men Ever havde en arm rundt om hende. Det ville være rigtig skidt hvis hun bare løb fra det hele. Især nu hvor de faktisk skulle øve noget musik. "Jeg øhm..." hun vidste ikke hvad hun skulle sige til Luna, og hun stirrede på Ever for at få opbakning. Hun kunne ikke lide at lyve, hun hadet det som pesten, men hun kunne ikke lade Ever stå i denne her situation alene. Hun var blank. Hun var glad for at Ever havde fundet en han kunne lide, men Luna kendte hende bedst. Luna vidste bare at der stak noget under. Selv krammet hun fik af Luna fik hende til at stå stift. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre og måtte stå og kigge på Timmy for bare at finde ud af hvad hun skulle stille op, men hun vidste det ikke. "Luna det er...." nej hun vidste simpelthen ikke hvad hun skulle sige til hende nu, så hun trådte væk fra Ever og begyndte at pille lidt ved sin skjorte.

[Deleted]

Påklædning

Ever så lidt usikker ud, da Luna gik hen til Yuri, og sagde noget til hende, som de andre ikke kunne høre. Heldigvis da, for han var sikker på, at Luna havde gennemskuet dem. Det var sådan noget hun kunne, med Yuri i hvert fald.

"Hey, babe. Fald ned. Hun ved ikke noget om noget som helst," sagde han til Yuri, tydeligt var det at han talte om Luna, og gav hende et sidlæns kram.

Så vendte han sig mod Luna, og gav hende et lidt sidlæns blik, som tydeligt viste hans misbilligelse. Han var ikke særlig keen on at blive afsløret, og slet ikke af en han kendte godt. Men samtidig kunne han også godt se, at han skulle til at være helt ærlig overfor Luna på et tidspunkt.

"Nå, men skal vi få øvet?" sagde han lidt for højt, og rømmede sig genert.

♡

[Timorthy Lavoie]

Timmy var ærlig talt ikke helt sikker på hvad han skulle tro, men på den anden side så var Luna en ret fornuftig pige, og han anså hende ikke lige for at være typen der ville falde for en pyroman, så han valgte at stole på hendes ord. Når alt kom til alt, kendte hun jo nok alligevel også Spencer bedre end de andre der snakkede om ham gjorde. Derfor valgte han at smile lettet, ”det er jeg faktisk glad for at høre, for jeg må indrømme at det skræmte mig lidt. Ligesom rygtet om at han er varulv.” Timmy gøs en enkelt gang. Det var ikke fordi han havde noget imod varulve, men de skræmte ham bare, ikke i deres menneske form, men selve ulven var sgu uhyggelig. Men det var bjørne jo også hvis man kom for tæt på dem.
Indrømmet blev Timmy dog lidt forvirret over Lunas anklage om at de to øvrige bandmedlemmer ikke talte sandt. Eller det var i hvert fald hvad han opfangede af deres lavmeldte snak. Hvorfor skulle de lyve? Timmy kendte dem nok ikke helt godt nok til at gennemskue dem, men som Luna var han da også bare glad hvis de var glade. Timmys blik gled lidt rundt på de tre andre. Var det mon på grund af hans tilstedeværelse at de ikke ville snakke om det? Yuri og Ever lod til at vide et eller andet og Luna var på færten af det og her stod han en lille smule udenfor det hele og kunne ikke engang gennemskue en simpel løgn. ”Altså hvis I har noget I har brug for at snakke ud kan jeg godt gå imens?” Forslog han. Der var intet negativt i hans tone, der var bare kommet en lidt underlig akavet stemning i rummet.
Han hankede lidt op i guitaren da Ever spurgte om de skulle komme i gang, men sagde ingenting da han ikke var sikker på om de tre lige ville have lov at snakke først.

[Luna Clary Daniels]

Lunas ellers så coole kontrollerede ydre smulrede lidt, da hun hørte ordet "Varulv". Den kom på et tidspunkt hun ikke helt var klar på det, og hun havde lige stået od snakket om ikke at lyve for hinanden i bandet. Derfor måtte hun også rømme sig, før hun sagde noget. "Varulv? Er der et rygte om at han er varulv?" måske var det forkert at lyve for sit band, men man kunne vel godt lidt selv bestemme hvilke sandheder man lagde for dagen. "Tror du de ville lade en dreng gå her på skolen, hvis han var varulv? altså nu har jeg ikke set Spencer under fuldmåne (Der var han jo i princippet Moon) Men jeg tænker hvis der gik en varulv frit omkring på Hogwarts, så ville alamerne slå igang. Tror I ikke?" Intet af det var løgn, men omvendt fortalte hun jo så heller ikke at hun sad med en varulv under hver fuldmåne i fangekælderen, plus hun havde et ar på sin ene skuldre, som bevis for at varulve var farlige at komme for tæt på...

Det har var noget rod! Ever virkede utilfreds med hendes venlige forsøg for at fortælle han ikke burde lyve mens forstå de ikke behøvede at vide alt, og samtidig stod hun selv og undgik sandheder. Hun sukkede dybt, før hun så satte sig på en stol og så på de andre i håb om de også ville sætte sig. Hun endte med at kigge på Timmy. "Nej Timmy, bliv her. Du er også en del af bandet. Jeg foreslår vi lige tager et møde omkring tingene. Vi er nødt til at arbejde sammen, hvis vi skal være et band, og det gør vi bare ikke, hvis ikke vi er ærlige overfor hinanden. Det er fair nok Ever, at du har ting du ikke vil dele med os, det har vi sikkert alle sammen, men så er det det man sige frem for at finde på noget. Og jeg... Jeg skal også blive bedre til det"  Hun kunne ikke fortælle om Spencer, ikke uden hans accept hvert fald. det var ikke hendes ting at fortælle, men havde hun sagt det som svar til Timmy, så kunne hun lige så godt have sagt at han var varulv.

[Yuri Faa]

Shit... Det hele var noget rod, hvis hun bare havde kunne lyve lidt bedre var det aldrig blevet opdaget og det hele var hendes skyld! Nu ville hun blive set skævt til og Ever ville sikkert også se skævt til hende. Nej det var noget virkelig rod det her, kunne de ikke bare glemme det hele og så bare øve det de skulle øve?
Hun kiggede lidt på Ever og søgt hjælp men der var ikke meget hjælp at hente der. Hun bed sig i læben og et suk kom over hendes læber, hvad skulle hun gøre. Og lige frem at Timmy ville gå? Nej det var ikke sådan det skulle være. Det måtte ikke være sådan. Det var ikke derfor hun havde skrevet en ugle til dem alle sammen i sommers. "Jeg..." hun lyttede lidt til Luna's ord og nikkede så. "Jeg skrev ikke til jer for at vi skulle diskutere.. Jeg ville bare vide om i ville spille til brylluppet. Jeg ved godt vi skal være ærlige og alt det, der er bare nogle ting der er bedre at lyve om, eller at fortælle en halv sandhed..." hun kiggede lidt på dem alle sammen og lagde hænderne over kors. "Timmy bliv sammen med os andre" kom det fra hende og stirrede på ham. Hun ville ikke have at han skulle gå nogle steder, det ville være forkert hvis han gjorde det. Han var en del af bandet, og han skulle ikke føle sig udenfor.

[Deleted]

Påklædning

Ever rullede øjne af Luna. Ja, hun var hans ven, men hvis hun ikke bare kunne acceptere det de sagde, ham og Yuri, så vidste han ikke, hvor meget han ville have at gøre med hende. Han var i hvert fald lige så stille begyndt at blive lidt sur på hende.

"Ja, bliv, dude," lød det lidt halvhæst fra ham, som han nikkede til Timmy med et boyish smil.

"Jeg vil gerne spille til brylluppet i hvert fald," svarede han, og ignorerede fuldstændigt Lunas lille 'tale'.

Han var heller ikke ude på at diskutere, overhoved, han havde trods alt bare kommet til at sige det højt, selvom han nok skulle have holdt sin mund omkring Haru. Set i bakspejlet skulle han bare have holdt sin store kæft, for så havde Yuri ikke behøvet at lyve for ham.

Men han havde også på fornemmelsen, at der var et eller andet, han vidste ikke hvad, som Luna ikke helt var ærlig med. 

♡

[Timorthy Lavoie]

Timmy nikkede og bemærkede godt hvordan Lunas udtryk ændrede sig en lille smule, "ja, har du ikke hørt det? Nogen sider at de har set ham skifte øjenfarve eller sådan noget ligende." Han slog lidt ud med hånden, "men ja, folk siger så meget." Han smilede opmuntrende til hende.
Han nikkede. "Jo, han ville jo ikke bare kunne gå rundt på må og få, ikke i ulveform i hvert fald, det ville nok være alt for risky at have ham her på skolen hvis det var sandt." Slog han det hen med et lille opmuntrende smil. Han troede jo fejlagtigt at han gjorde det bedre ved at benægte rygterne, sådan at hun ikke bekymrede sig unødigt når nu hun godt kunne lide fyren.
I første omgang blev Timmy stående. Det var som om at der foregik noget mellem dem indbyrdes som han ikke var helt sikker på at han burde være en del af. "Jah...jeg vil bare helst ikke trænge mig på," mumlede han lidt som svar på Lunas ord. Dog var han enig med hende i at man burde være ærlig. Hvis der var noget man ikke ville snakke om, kunne man jo bare sige det.
Den grønhårede dren rynkede lidt på brynene af Yuris ord, "det er da aldrig bedre at lyve, en løgn vil kun vokse sig større og så ender folk med at blive såret, så hellere bare sige fra." Slog han fast.
Der havde skabt sig en virkelig ubehagelig stemning i lokalet. Det var underligt fordi det var kommet ud af noget så uskyldigt som at snakke om kærester og crush.
Timmy så rundt på den lille gruppe. De lod allesammen til at ville have han skulle blive, men den dårlige stemning gav ham egentlig mest lyst til at gå. Det var øjeblikke som dette her hvor han godt kunne savne sin gamle vennegruppe på Beauxbatons lidt, de snakkede om tingene og selvom nogen kendte hinanden bedre end andre, var de altid ærlige overfor hinanden og respekterede hinanden. "Jeg vil også gerne spille til brylluppet." Sagde han roligt og kiggede atter imod Luna. "Men guys, kan vi ikke godt blive enige om at vi ikke lyver for hinanden? Sig hvis det er noget I ikke er klar til at snakke om. Eller bare ikke vil dele med os, det er cool nok. Det andet her giver en virkelig dårlig stemning." Kommenterede han og så fra den ene til den anden og håbede at de var enige.

[Luna Clary Daniels]

Det føltes som at få et hårdt slag i ansigtet, måden som hendes lille tale blev modtaget. Det var helt så hun fik ondt i maven over det, noget hun ellers aldrig døjede med. Tanken om at vide nu at Yuri hellere ville lyve for hende end bare være ærlig og fortælle hun ikke kunne svare på et givent spørgsmål gjorde ondt langt ind i hende og hun mærkede næsten hvordan noget inden i hende gik i stykker. Da hun så fik øje på Ever der direkte himlede med øjnene, sikkert også af hende, blev det hele for meget. Hun havde brug for luft og for fred. Hun havde kun sagt det hun havde for at hjælpe og nu virkede det som om ordene var de hårdeste våben. Hun rejste sig og rømmede sig lidt, hun skulle lige have styr over sig selv. “Undskyld, jeg kan ikke det her lige nu. Jeg tager lige en pause, jeg har brug for noget luft.” Hun prøvede at smile og være stærk som altid, men hun var lige blevet svigtet af nogen af de mennesker der betød mest for hende. Uden ellers at sige mere forsvandt ud af musiklokalet og ned ad gangen. Hun gad dem ikke lige nu, selvom hun elskede bandet, så kunne hun ikke få sig selv til at acceptere det de havde sagt man løj ikke for sine vener... og... og hun havde næsten lige selv gjort det i forbindelse med Spencer. Det var noget rod. 

[Yuri Faa]

Det var forkert det der skete nu, og hun begyndte allerede at få kvalme, det var jo ikke fordi at hun ville lyve, men hun kunne ikke lade Ever afsløre sin hemmelighed uden at selv ville, og hun ville bare hjælpe. Alt hun ville var bare at spille noget musik med dem, og nu så kunne de ikke. Det var endt i skænderri i stedet for, og det var langt fra det hun ønskede skulle ske. "Nej Luna du må ikke gå, du misforstod..." men det var for sent, Luna var allerede væk og nu kunne hun mærke en kvalme stige længere op i hende. Hun kunne ikke lide at lyve, og hun havde lige løjet for sin bedste veninde. Det havde været så forkert alt sammen, hun ville bare ikke afsløre noget, og hun ville bare være en god ven. Det var ødelagt nu, og bandet ville sikkert være ødelagt nu. De ville aldrig kunne spille til brylluppet, og de ville aldrig kunne se hinanden i øjnene mere. Hun kunne mærke en tåre presse sig på, men hun ville ikke græde her, hun ville være alene og slå sig selv lidt i hovedet. "Jeg kan ikke... Det var ikke... Luna..." hun klamrede sig til sig selv og mærkede en tåre trille ned ad kinden på hende. Hun skulle virkelig gå nu. "Jeg må.." hun vidste ikke engang hvad hun skulle sige. Hun stod bare og klamrede sig til sig selv, prøvede at finde tryghed i noget hun lige havde ødelagt.

[Deleted]

"Luna, argh come on," sukkede han nærmest irriteret, men ikke helt, og så efter brunetten.

"Hey Yuri, det er okay. Hun skal bare lige dampe af," sagde Ever i et forsøg på at berolige og opmuntre Yuri. Han ville ikke have, at hun skulle være ked af det, for hun havde trods alt lige løjet for Luna for hans skyld. Det var noget værre rod de havde rodet sig ud i, men han kunne ikke få sig selv til at fortælle Luna hvorfor han havde løjet. I hvert fald ikke foran Timmy. Det ville være underligt, for han kendte ham jo ikke særlig godt.

"Nå, hvad gør vi så?" mumlede han henvendt til Timmy, nu hvor Luna var gået. Den anden dude måtte tage stilling, for han magtede det ikke lige nu.

"Vi kan dårligt øve uden Luna, trods alt," fortsatte han med et skuldertræk, og lagde en arm om skuldrene på Yuri, så hun ikke stod og følte sig alene.

[Timorthy Lavoie]

Alt var bare pludselig så ufattelig akavet. Timmy så rundt på de andre medlemmer. Han hadede akavede situationer og lige nu havde han faktisk mest lyst til bare at gå. Han følte lidt at der lå nogle ting imellem de andre tre band-medlemmer som han var for fremmed til at kunne blive en del af. Yuri og Luna var ret tætte og Ever og Yuri var måske-måske ikke, kærester og Luna og Ever var da vidst også venner? Timmy følte i hvert fald ikke helt at han passede ind i deres lille interne debat. Han rømmede sig og så efter Luna der forlod lokalet. Yuri blev ked af det og Ever lod til at forvente at han tog stlling til et eller andet.
”Øhm...jeg tror...” han tøvede lidt, ”jeg smutter efter Luna og snakker med hende, jeg er sikker på vi nok skal få det løst.” Han forsøgte at sende Yuri et opmuntrende blik. Han havde i hvert fald ikke lyst til at føle sig som tredje hjul, hvis Ever og Yuri virkelig var kærester ville de vel også helt være alene lige nu. Han rejste sig og forlod lokalet for at sætte kursen efter Luna. I virkeligheden ville han bare gerne lidt væk, han følte måske lidt at han havde startet hele dette åndssvage skænderi.

// out

[Luna Clary Daniels]

Hvordan man kunne misforstå ord, der blev sagt så klare, det vidste Luna og lige nu var hun egentlig også lidt ligeglad. Hun ville bare væk. Hendes bedste veninde havde lige fortalt hende at hun havde det helt okay med at lyve, og Luna var selvfølgelig begyndt at tænke på hvor mange ting der så var løgn mellem dem. Hvad var overhovedet sandheden.
Hun drejede om et hjørne og skyndte sig hen ad gangen, hun håbede ikke på at løbe på nogen hun kendte. Snart smuttede hun ind på biblioteket, hvor hun fandt et afsides hjørne, her satte hun sig med en bog, skønt hun ikke rigtig fik læst i den.

- Out

[Yuri Faa]

Det havde været en dårlig ide det hele. Det var slet ikke sådan det skulle have været forstået. Det var bare så... For sent alt sammen. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre af sig selv, hun vidste bare at hun prøvede at hjælpe en ven i nød. Og nu var det alt sammen forbi. Hvorfor skulle hun også hjælpe der hvor der ikke var mening med det. Hun skulle lære at passe sig selv, hvorfor havde hun overhovedet sagt ja til at spille med i et band. De var alle sammen så forskellige, og se hvad der kom ud af det. Nej det var bare så forkert det hele, og hun vidste ikke hvad hun skulle gøre af sig selv. "Undskyld.." kom det stille fra hende og bevægede sig imod døren for at bevæge sig væk fra dem der var tilbage. Egentlig var det bare Ever, og egentlig ville hun gerne have øvet med bandet, men det var alt sammen for sent nu. Bandet var slut og overstået. Der var intet band tilbage var der? Kun på grund af en lille løgn, som hun ikke vidste hvad hun skulle stille op med mere nu. Havde hun også lige mistet sin bedste veninde fordi hun havde hjulpet Ever?

//Out

[Deleted]

Ever stod tilbage som den sidste, og vidste ikke rigtig, hvad han skulle gøre af sig selv. Han var trods alt alene nu, så han burde vel gå. Han kunne bare ikke rigtig få sig selv til det. Det virkede forkert. De skulle jo øve altså... men tilsyneladende ikke i dag, i hvert fald. Alting var bare gået galt. Hvis bare Yuri havde ladet ham lyve i fred, tænkte han, men kunne heller ikke få sig selv til at blive vred på hende. Hun havde jo bare prøvet at hjælpe, og det var super sødt af hende.

Men nu stod han altså tilbage her, og vidste ikke hvad han nu skulle gøre. Han burde vel, som sagt, gå, men gjorde det ikke. Han klimrede bare lidt på sin guitar, mens han kiggede ud af vinduet. Og som han sad der, begyndte han at nynne til 'My Immortal': "'Cause your presence still lingers here. And it won't leave me alone."

// OUT