Hvad hvis det bare er mig, der er fjollet?

[Sky Wolfgang]

Outfit
Tråd til @themadhatterwasher25
September - 2056

---

Skolen var netop ved at starte igen og Sky havde netop fået gjort sin seng klar til et ny skole år, som hun nu gik gennem gangene og ledte efter Dante. Hun var nødt til at finde ham. Der var vigtige ting at snakke om. Ting der ikke bare sådan kunne vente! Mens hun ledte efter vennen som var som en bror for hende, var der en lille del af hende, der ligeledes håbede på at få øje på en helt særlig slange. Hvis bare hun kunne få et enkelt glimt af @nohr, vide at han selvfølgelig også var her i år. 
Hun havde brugt meget af sommerferien på at tænke på ham og overveje, hvad hun dog skulle sige til ham, når hun så ham igen. Før ferien havde de haft sig en rigtig god snak, da de blev fanget på slottet, en snak som måske havde sat rødder i en forelskelse fra Sky til Nohr. Det var nok ikke gengældt dog, det forventede hun ikke efter hvad han havde fortalt om kærlighed, men hjertet var ikke altid fornuftigt anlagt. 

Sky søgte imod indgangshallen, hvor hun vidste der ofte rimlede med grævlinger. De måtte have deres opholdsstue et sted i nærheden. Nu var det bare om at finde Dante og så trække ham med et sted, hvor de kunne tale privat.

[Deleted]

Påklædning

Dante havde ikke haft meget tid til at finde sig tilrette i Jackson-husholdningen, men alt var bedre end børnehjemmet. Det her var bare... anderledes? Det var første gang, at han havde boet i et rigtigt hus uden at dele værelse med fem-ti andre unger, som alle var yngre end ham og så ham som deres storebror.

Derfor var han glad for at komme tilbage til Hogwarts, for det var familiært. Han kendte stedet ud og ind, også selvom han ville være færdig med det til sommer. Det kom til at blive underligt.

Han forstod heller ikke hvorfor @erich havde adopteret ham. Han var jo så... gammel? Han fattede ikke, at Mr. Jackson ikke ville have en af de små, i stedet for en stor, halvsur teenager.

Men nu var han altså på Hogwarts, og han prøvede at holde sammen på sig selv. Derfor så han slet ikke Sky komme ind af frontdøren og ind i indgangshallen.

♡

[Sky Wolfgang]

Med et stort smil på læberne fik Sky øje på Dante, hun Løb hen bag ham og lagde hænderne foran øjnene på ham. "gæt hvem?" Lød det glædeligt fra hende, tydeligvis glad for endelig at se Dante igen. Der havde ikke været meget tid i ferien fordi de begge var flyttet ind hos nye fædre og alt havde været rimelig kaotisk. De havde da skrevet breve, men det var virkelig dejligt at se ham igen, hun blev dog bag ham indtil han havde gættet hvem hun var. ikke at det nok ville være svært for ham.

[Deleted]

Påklædning

Dante stod og passede sig selv, da nogen pludselig havde hænderne foran øjnene på ham, og grinede 'gæt hvem?' ind i hans øre. Han rynkede brynene, og lod som om han ikke anede hvem det var.

"Georgina? Nej, nu ved jeg det! Beatrix!" grinede han til Sky, for det var hende han gættede på det var, sådan rigtigt.

Han lod hende riste lidt, inden han gav ind og grinede: "Ej, det er selvfølgelig Sky. Hvem anden end Sky Wolfgang?"

♡

[Sky Wolfgang]

Sky var lige ved at sige noget, da Dante gættede på at det kunne være Beatrix. af alle hvorfor skulle han så lige gætte på hende. De var da så langt fra hinanden som noget kunne være. Heldigvis erklærede han hurtigt at det bare havde været i sjov og at han selvfølgelig godt vidste det var hende. Hun smilede og gik om på siden af ham, hvor hun dog gav ham et slag over skulderen. "Hvor er du strid altså! selvfølgelig er jeg ikke Beatrix." Derpå lagde hun dog armene omkring fyren og gav ham et kærligt varmt kram, hun havde virkelig savnet ham og det kunne nok mærkes på krammet. 

Derpå holdt hun ham ud i strakt arm og smilede. "Vi må snakke sammen Dante, har du tid?" hun var nødt til at fortælle ham om @nohr og om at hun måske alligevel havde følelser for ham, selvom det ikke lige var gået helt som planen før ferien. Ikke at det på noget tidspunkt at det havde været hendes plan at falde for en player som ham. For det var vel lidt hvad Nohr var, en player.

[Deleted]

Påklædning

Dante grinede bare af hende, da hun slog ham på skulderen. Hun var kun en lille pige, så det gjorde ikke specielt ondt. Og havde det gjort, så havde han ikke indrømmet det. Alligevel grinede han: "Owh!", men gengældte krammet.

De krammede kort, hvorefter han blev holdt ud i strakt arm, og hun så noget så alvorligt på ham. Det gjorde ham bekymret, skulle han være ærlig. Meget bekymret.

Så derfor sagde han: "Selvfølgelig! Altid!"

Han trak hende over imod en af vindueskarmene, så de kunne sidde der og snakke, men slog sig så mentalt for panden. For helvede, Dante. Get a grib!

"Du vil måske et mere privat sted hen?" sagde han, og forsøgte ikke at slå sig selv over sin egen dumhed.

♡

[Sky Wolfgang]

Hvordan det egentlig var blevet som det var mellem Sky og Dante, vidste hun faktisk ikke rigtig længere, men hun var glad for ham og ville ikke kunne undværre ham på nogen måde. Slet ikke som nu, hvor hun havde vigtige ting at fortælle ham, for hvad skulle lige gøre her. Hun ville ikke ende som endnu et trofæ og alligevel ville hun rigtig gerne være hos @nohr. Ej! Det lød jo helt frygteligt. De havde for bare et år siden snakket om alle de duller der rendte som små kyllinger i røven på ham, var hun nu selv ved at blive en af dem? Det måtte ikke ske.

Dante trak hende med over i en af vindueskarmene, hvilket fik Sky til at kigge på, hvem der gik forbi, tænk hvis det var ham der pludselig kom gående. Ellers tak! Hun ville være sikker på der ikke var nogen, som hørte hvad hun fortalte. "Måske noget lidt mere privat. Det... øhm.. det handler om Tøsemagneten... Du ved." Det var et øgenavn, de i sin tid havde brugt om Nohr. Sky var ikke så glad for det længere, men lige nu var det meget brugbart, for folk med lange ører ikke hørte noget der ikke vedkom dem. "Ham og så mig selvfølgelig, og sommerferien."

[Deleted]

Påklædning

Dante nikkede, og skulle til at trække Sky med sig, da han hørte hvad hun sagde. Han så først forvirret ud, men så udbrød han et spørgende: "Oh?"

Der gik et par sekunder, før han tænkte videre over det hun sagde. Men så slog det ham. Så for satan! Tænkte han og udbrød et mere forstående, nærmest 'I got it!'-oh: "Oooh! Ja. Den her vej!"

Han trak hende med ind i storsalen, som heldigvis var tom. Det var den tit udenfor måltiderne, og endnu tiere, når der nærmest lige havde været et måltid. Rent held egentlig. Han trak hende over til Hufflepuffs bord, og satte sig ned.

"Fortæl," opfordrede han.

♡

[Sky Wolfgang]

Der gik ikke længe før Dante forstod at det ikke var en samtale, man havde hvor væggene kunne have store ører. Det var denne her samtale absolut ikke til. Skolen skulle ikke vide at hun måske var forelsket i Nohr. Dante trak hende da heldigvis også med ind i storsalen, da han opfangede vigtigheden at at samtalen blev holdt hemmelig, og så de trådte ind i den store sal, så Sky sig om en ekstra gang for at sikre sig at der ikke var nogen som kunne overhøre hvad hun sagde. Modsat Dante, blev hun dog stående, og det ikke fordi hun ikke hørte til hos Hufflepuff bordet, hun havde bare ikke ro til at sidde. "Altså før ferien, da jeg var fanget på Hogwarts, Jeg kom til at snakke med @nohr fordi, måske vidste han hvad der skete. Han.. vi endte med at sætte os ned til søen og snakke, og han var faktisk virkelig sød.... indtil jeg begyndte at snakke om hans trofætøser, så ændrede han sig igen. Men Dante... Jeg har ikke rigtig kunnet få ham ud af hovedet siden." Hun kiggede på sin tætteste ven med et blik der næsten skreg om der var noget galt med hende, mens et lille glimt i øjet fortalte om den forelskelse der var ved at vokse frem i hende. En rodet situation på mange måder.

[Deleted]

Påklædning

Dante tog en tår af en vandflaske, som han havde gravet op af sin lomme, men endte med at spytte halvdelen ud, da han hørte hvad Sky sagde. Det kom mildest talt bagpå ham. Det var det sidste, okay måske ikke helt sandt, han havde forventet at høre hende sige.

"DU HVAD?" udbrød han i en hosten, og holdt sig for munden, mens han hostede videre, for at kunne få vejret.

Da han fik styr på sin hosten, smilede han undskyldende til hende: "Undskyld. Det var ikke meningen, at det skulle komme ud på den måde. Du snakkede med ham, og hvad så? Er I blevet venner eller sådan noget?"

Han kendte udemærket godt @nohr . Han var en blodfanatiker. Ikke en af de værste godt nok, men han mente selv, at han var bedre end mugglerfødte som fx Dante selv. Og Dante kunne ikke lide ham. Så meget var da sikkert. Men han ville prøve at skrue ned for hadet, for Skys skyld.

♡

[Sky Wolfgang]

Det var faktisk ikke noget der kom bag på Sky, da hun så Dante være ved at kløjs i sit vand over hvad hun netop havde sagt. Det lød virkelig også som om hun havde fået et slagtilfælde eller sådan noget. Det var jo netop det der var hele problemet. "Dante helt ærligt." Hun satte sig på bænken overfor ham,  som tilhørte Gryffindorbordet og lagde ansigtet ned i hænderne. "Jeg kan ikke få ham ud af hovedet. Han var slet ikke så... Han var faktisk sød."  Så kiggede hun op på vennen med bekymring malet i hele ansigtet. "Jeg tror måske... at jeg har forelsket mig i ham." Hun var tydeligvis ikke selv med på den ide om at skulle være forelsket og da slet ikke i Nohr. De havde altid snakket om hvordan han skiftede piger ud som andre skiftede underbukser, og hun ville ikke ende med at være en eller anden døgnflue for ham og så bare smidt ud med morgenposten.

[Deleted]

Påklædning

Dante lignede en, som havde svært ved at fatte, hvad det var Sky sagde lige nu. Havde svært ved at processere det. Han så indgående på hende, kneb så øjnene sammen og sagde langsomt: "Du er forelsket i... Tøsemagneten?"

Hans tale var langsomt, uforstående og nærmest vantro. Hvad var der sket med hans søde lillesøster, siden hun tænkte sådan. Tænkte han undrende og stadigvæk fuldstændig vantro. Hvordan var det lige gået til?

Han tog en ny tår af vandet, for at... ja, han vidste egentlig ikke helt hvorfor, men han var simpelthen nødt til at have et-eller-andet at styrke sig på. Hvad som helst. Og lige nu var det eneste han havde altså det her dumme vand...

♡

[Sky Wolfgang]

"scch!!"  tyssede hun på ham, da han så spurgte højt om hun var forelsket i Nohr, sandheden var nok ja, men hun var ikke klar til at indrømme det. "Jeg ved det ikke. DEt lidt pointet i at jeg taler med dig om det nu. Men jeg kan ikke få ham ud af hovedet. Jeg spekulere hele tiden på hvad han laver, eller hvem han er sammen med." Sky sank lidt sammen og begyndte at rygge på en lok af sit hår. Det gjorde hun altid når hun var nervøs eller usikker. Hun kunne bare ikke overskue hvorfor hun skulle være faldet for ham. Kunne det ikke ophæves på en eller anden led?

[Deleted]

Påklædning

Dante så forvirret på Sky, men så undskyldende, da han åbenbart havde udbrudt det højere end hvad der havde været meningen. Ups! Tænkte han og skyndte sig at undskylde sig.

"Sorry!" hviskede han og smilede undskyldende til hende.

Men godt nok var Dante hendes 'storebror', men han var virkelig elendig til at give råd om kærlighed. Men han ville være damned, hvis han ikke forsøgte at... ja, forsøge. Give råd eller whatever. Det blev han ligesom nødt til, i rollen som 'storebror'.

"Altså... hvis du virkelig er forelsket i ham, så lad mig lave et baggrundstjek. Tjekke ham ud. Finde ud af, om han er værd at holde på," tilbød han forsonende.

Han kendte trods alt folk, som kendte folk. Og måske han kunne undersøge, om han virkelig var en tøsemagnet inderst inde, ham @nohr.

♡

[Sky Wolfgang]

Hvad Sky havde håbet på ved at gå til Dante, det vidste hun faktisk ikke, men nok ikke det her. Hun ville ikke være forelsket i Nohr, han var en idiot, det havde de da allerede konkluderet flere gange, men så... Den dag før ferien, hvor hun havde snakket med Nohr selv, han havde bare været så anderledes, så menneskelig. Det var jo det hun var blevet bidt af. Det ville Dante bare ikke kunne forstå, for han så kun fyren med piger hængende omkring sig hele tiden. 
Men måske skulle hun tage imod hans tilbud om at tjekke Nohr efter i krogende. "Vil du gøre det? Gider du? Jeg... årh hvor er det dumt! Jeg burde slet ikke falde for en som ham!" Hun bankede sig selv oven i hovedet, som om der var noget galt med hende eller som om hun forsøgte bare at slå forelskelsen ud af hovedet igen. Det var desværre bare ikke så nemt. "Kan du ikke bare overbevise mig om at jeg skal holde mig langt fra ham og at følelser bare er en illusion? Nej vent! jeg ved det.. du kunne fjerne mine minder om ham. Så jeg glemmer at jeg snakkede med ham ved søen." Det var et desperart forslag og selvfølgelig ikke et hun nogensinde ville gå videre med. Det ville slet ikke være hende, men at foreslå det i et svagt øjeblik, jo det kunne hun nemt finde på.