Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 1, 2019 20:30:37 GMT
Tråd til @tracy September 2056 - Sen Eftermiddag Floridors Iscafe - Diagonalstræde
Det var en af de varmere dage, som Ayla netop var på vej ned til Floridors Iscafé. Hun havde netop fået fri fra en lang vagt på Mongus og stille, gik hun i sin egen verden, som hun havde snuden begravet i en bunke papirer, som hun gik med i hånden. Hun havde fået rodet nogle ting sammen, efter at hun havde ledt efter nogle bestemte dokumenter tidligere på dagen og hun gik således nu og lagde papirerne rigtigt ind, som hun elegant bevægede sig op af Diagonalstræde. – Den lille mappe hun havde i hånden, blev dog skubbet ned i tasken i samme nu, som hun trådte ind af døren til caféen og uopmærksom på det faktum at hun på vejen tabte et par papirer, bevægede hun sig så ellers op imod skranken. ”Jeg vil gerne bede om to kugler med mint og karamel tak.” Bad hun høfligt, før hun fiskede efter et par sølvsegl og et par knut i jakkelommen.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 2, 2019 10:30:15 GMT
Outfit
Tracy var på vej hjem, da hun så en rødhåret kvinde gå ind på iscafeen, det var der som sådan ikke noget unaturligt i. Det var sommer og vejret var dejligt. Det bemærkelsesværdige lå i et kvinden mistede en mappe, som hun havde været ved at lægge i sin taske, den ramte dog ved siden af om landede på jorden uden kvinden opdagede det. Hurtigt var Tracy henne og samle den op. Hun åbnede den kort for at se om det var noget vigtigt. Hvad hun så fik hende til at kigge lidt ekstra på det. Papirerne bar logoet for Sankt Mungos, det var der egentlig ikke noget oprivende ved, men Tracy huskede dengang hendes fremtidsplaner havde været at arbejde der. Det var dog blevet ødelagt af familien, særligt farens behandling af hende. For tiden boede hun dog hos Benedict Monroe hvilket måske var begyndt at have en positiv indvirkning på hende, skønt der lige havde været episoden med Sebastian Monroe. Den havde hun svært ved at glemme. Hvertfald mærkede hun drømmen røre på sig igen, som hun stod med papirerne, tænk sig hvis verden var endt ud til hendes fordel. Hun ville også stå langt bedre overfor Rebecca Maverick end blot en ussel stripper. Der var selvfølgelig nogle problemer i forhold til at mafiaen havde sine klamme klør i hende, men ellers... mappen blive lukket sammen og hun skyndte sig ind i butikken efter kvinden med det røde hår. “Undskyld miss? Du tabte den her udenfor.” Hun rakte mappen til sin ejermand og stod så og så afventende på hende. Kun så faktisk ret godt ud, men nej.. hun havde jo Rebecca og det var slet ikke det det skulle omhandle lige nu.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 5, 2019 5:05:43 GMT
Ayla placerede forsigtigt et par sølvsegle, samt nogle enkelte knut på disken i samme nu, som en ung kvinde henvendte sig til hende. Den rødhårede overhealer vendte sig om, imens hun lod lod de grå øjne glide henover den spinkle skikkelse foran hende og med et lille forsigtigt smil, tog hun imod mappen, som blev rakt imod hende, før hun forsigtigt børstede den en smule af, for det værste jord. “Åh…Tak skal du have…Den må være røget ved siden af, da jeg ville lægge den i tasken.” Erklærede hun en smule forlegent, før hun rettede lidt på en af de røde lokker, som faldt hende i øjnene og hun så ellers lagde mappen tilbage i tasken. “Ehmm…Kan jeg byde dig noget som tak? En kop kaffe? En is?” Prøvede hun en smule tøvende.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 5, 2019 5:53:16 GMT
Tracy kiggede op og ned ad kvinden som virkede til at komme fra en hel anden verden end hende selv. Hun så stilfuld ud og selvsikker, ikke at Tracy ikke var det, men for hende var det jo nok mest en facade hun holdt for sit arbejde, og for at sikre sig at ingen så de ødelagte ruiner der lå inde bag ved. Ruiner af det liv hun kunne have haft, af de drømme der engang var. Istedet sende Tracy blot et smil til kvinden, der faktisk var ganske smuk. "Ingen årsag. Vigtige papirer som disse bør ikke ligge for længe og flyde midt på gaden." Man kunne nemt tro, at Tracy havde læst papirerne med en sådan kommentar, sandheden var at hun kun havde kigget og altså havde set logoet i hjørnet, så præcis hvad det var for nogle papirer, det vidste hun faktisk ikke. Hun antog bare det var vigtigt når det kom fra hospitalet. Kvinden tilbød hende kaffe eller is som tak for at have samlet mappen op, og egentlig var det jo nok ikke nødvendigt, men måske Tracy alligevel kunne få noget godt ud af det, derfor nikkede hun blot roligt. "En kop kaffe ville være fint."
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 5, 2019 9:04:40 GMT
Ayla nikkede forsigtigt til kvinden foran hende. Hun henvendte sig herefter pænt til ekspedienten bag disken for også at gå en kop kaffe og som hun både havde modtaget den og sin is, betalte hun, før hun hankede en smule op i sin taske og ligeledes snuppede en ske fra beholderen på disken. At hun direkte havde tabt sine fortrolige papirer, syntes Ayla var småflovt, men for nu var der alligevel ikke noget at gøre ved det og hun måtte således blot prøve at lægge det fra sig. Hun nikkede ganske let hen imod et af bordene og hun rankede sig så en smule. ”Har du lyst til at sidde ned? - Jeg hedder forresten Ayla...Ayla Ruadh.” Introducerede hun sig selv.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 5, 2019 9:26:40 GMT
Det virkede lidt som en anden verden Tracy var landet i, den verden hun engang havde regnet med skulle være hendes. Hun følte sig enormt splittet og kunne ikke rigtig finde ud af hvad hun skulle gøre. For en gang skyld mærkede hun et behov for støtte fra Benedict Monroe, skønt hun godt vidste hvad han ville mene om det hele. uanset, så var det svært for hende at stå med selv og hun følte sig ikke nær så selvsikker, som hun plejede. Samtidig med stod hun og håbede på at Ayla Aldrig havde betrådt Night in heaven og dermed ikke vidste noget om hvem hun faktisk var. "Tracy Monroe." Lød det lidt usikkert før hun så satte sig.. "Og tak for te." Hun kunne ikke få øjnene væk fra kvinden og sad måske nok lidt og stirrede. "Så du arbejder altså på mungos?"
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 5, 2019 15:23:06 GMT
Ayla bevægede sig stille og roligt hen imod bordet hun havde nikke imod. Hun tog plads overfor den blåhårede pige, som fulgte efter hende og eftertænksomt tog hun en bid af sin is, komplet uvidende omkring, hvem hun mon sad overfor. Pigen kunne trods alt være hvem som helst. Hun så ud til at være en der kunne komme fra hvilket som helst lag i samfundet. - Hun virkede…svær at aflæse…Og det generede ærligtalt overhealeren en smule. Alligevel nikkede hun som den unge kvinde takkede og hun vippede hovedet lidt på skrå, ved konstateringen om at hun måtte arbejde på Mungos. - Som hun huskede papirerne, gjorde hun dog et lille udslag med armen. “Åh…Jo…Ja…Jeg er overhealer i Akutmodtagelsen.” Forklarede hun og sendte Tracy et lille smil.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 5, 2019 15:56:23 GMT
Skønt det overraskede Tracy at kvinden overfor sig var overhealer, så sørgede hun for ikke at udstråle det. Hun ville ikke rammes på noget og hendes følelser skulle ikke tages fra hende. Hun smilede blot og holdt ellers alt andet for sig. “Det lyder spændende. Jeg overvejede faktisk en gang at få job der, men sådan skulle det ikke gå”. For første gang måske nogen sinde mærkede Tracy en dårlig samvittighed og ærgelser over hvor dårligt hun havde klaret sig på Hogwarts. Hun løftede koppen med kaffe og smagte på indholdet.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 5, 2019 16:31:42 GMT
Ayla løftede det ene øjenbryn en smule ved Tracys kommentar om at hun engang gerne ville have arbejdet på Mungos. Hun tog en bid mere af sin is og lidt nysgerrigt, lagde hun så ellers hovedet på skrå. Hun lød trods alt næsten ærgerlig over det faktum, at hun ikke havde formået at gøre noget ved det. “Virkelig? Hvorfor ikke? - Hvis jeg må være så fri at spørge altså?” Prøvede Ayla lidt forsigtigt.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 5, 2019 16:45:12 GMT
Tracy fnøs lidt og sørgede for at holde blikket på kvindens hage for at sikre sig de ikke kunne få øjenkontakt. Det ville hun slet ikke kunne håndtere lige nu. Det var slemt nok at sidde der og skulle indrømme måske et af livet største fejl. Hvert fald af dem hun selv havde været skyld i. Hun kunne ikke gøre meget ved det faktum at hun var blevet misbrugt af sin far og det nok egentlig var det der fik hende til at træffe de valg hun traf Lidt fraværrende kløede hun sig bag øret, før hun så besluttede sig for at svare. "Jeg klarede mine eksamener dårligt på Hogwarts." Hun bed lidt ned i underlæben ved tankerne om det sidste år på skolen. Tracy havde slet ikke kunnet samle sig om noget og havde trukket sig fra alt og alle. Det var næsten utrolig der ikke var nogen af professorerne der havde grebet ind, men hun havde selvfølgelig også allerede dengang lagt en facade på overfor gold, som ikke skulle kende til sandheden. "Jeg har brændt mine broer og taget dårlige valg." forklarede hun så uddybende.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 5, 2019 16:56:06 GMT
De grå-grønne øjne gled forsigtigt ned over Tracy, som hun fortalte. Noget sagde Ayla, at hun måske ikke altid havde haft det nemt og forsigtigt bukkede hun hovedet en smule, i et forsøg på at fange den andens blik. - Måske havde hun brug for det? Brug for en at snakke med? Var der noget Ayla havde, var det trods alt empati og det bekymrede hende, at kvinden overfor hende syntes så brødbetynget. - Hun havde bare en fornemmelse omkring det…- En følelse af at hun måske kunne hjælpe. “Vi træffer jo alle dårlige valg indimellem…Jeg…Jeg tænker lidt..At hvad et koster os, måske også defineres af vores vilje til at ændre derpå..Hvorfor forsøger du ikke at starte på ny, hvis du er…utilfreds? Eller fortryder noget?”
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 5, 2019 17:17:23 GMT
Tracy kunne godt mærke de søgende øjne og det eneste rigtige hun så at gøre var at bygge en tyk facade, før hun så uden problemer fangede kvindens øjne med sine egne. Det var efterhånden alt for nemt for Tracy at skule sine følelser og bare fake hvordan hun havde det. Derfor virkede det også meget overbevisende nu, var man en god menneskekender, ville man nok bide mærke i hvor hurtigt denne forandrig gik og vide det ikke kunne være ægte, men Tracy forventede at den holdt her også. Hun lyttede til Aylas ord men trak så på skuldrene. "Skulle jeg kunne tage Hogswart om? Det har jeg alligevel aldrig hørt om. Desuden ville er jeg slet ikke interesseret." Løj hun så. Sandheden var hun var bange, hun havde været på flugt så længe, hvad hvis hun havde mistet sine evner eller slet ikke ville kunne klare det?
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 5, 2019 18:09:29 GMT
“Altså..Nej..Men du kunne jo eventuelt læse nogle fag op?” Foreslog hun prøvende, som hun fastholdt den anden blik. Ayla rankede sig en smule i stolen igen og stille og roligt, sad hun så ellers bare der, og prikkede lidt til sin is. For hvad sagde man ellers til en, der ikke rigtigt lod til at ville lytte? “Altså…Det er selvfølgelig heller ikke noget jeg skal bestemme…- Men Mungos tager jo løbende healer-elever.” Prøvede hun så.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 5, 2019 19:05:26 GMT
Læse fag op? Det var selvfølgelig måske en mulighed, der var bare et lille problem, hun havde ikke rigtig pengene til det. Nok boede hun nu ved Ben, men det var ikke nok til at hun kunne holde en opsparing, ikke når hun også var i mafiaen, som krævede en hel del penge. Livet var ikke nemt og det så bestemt ikke ud til der var meget til hendes fordel. Hun drak lidt af kaffen og så så hen på hende lidt brødebetynget. "Naah jeg tror ikke det helt er mig længere..." løj hun så, frem for at sige at hun ikke havde råd til at læse op på fagene, den slags var ikke ligefrem gratis, hvis man ville have en eksamen ud af det. Det kunne ellers være en god mulighed, men hun havde ikke meget valg. "Tager de folk ind.. øhm uden... eksamensbevis?" Det var da forsøget værd om ikke andet.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 12, 2019 16:49:00 GMT
”Ah..” Ayla rynkede lidt på næsen ved Tracys kommentar, men hun nippede så ellers bare igen til sin te. – For hvad skulle hun svare? Ayla selv, havde aldrig rigtig været i tvivl om, hvad hun ville. Hun havde længe ønsket sig at arbejde indenfor medicin, hvilket i høj grad lå til familien….- Og dog havde hun aldrig rigtig ønsket, at gå direkte i sine forældres fodspor og overtage familiens apotek. Hun drømte om at være selvstændig…At have sit eget…At være mere…Moderne, end hun egentlig var opdraget til. Hun rystede så forsigtigt på hovedet at Tracys spørgsmål. ”Jeg tvivler, - Procedurerne er rimelig strikse…- Desuden er det kun overhealere som jeg selv, der må være mentorer, hvis jeg husker ret.. – Men det kræver nogle udmærkelser først. – At gå udenom, ville være ulovligt.” Forklarede hun.
|
|
|