En uheldig misforståelse

[Deleted]

Klokken 9.10 i Jonathans hjem.
@sally

Der var nu gået nogle uger siden det som Jonathan havde valgt at kvalificerer som ”uheldet”. En ung og forførende dame ved navn Sally havde forført Jonathan. Dette var i sig selv ikke så slemt, men dagen efter havde det vist sig at hun var kun en pige, og gik til dagligt på Hogwarts. Dette havde naturligvis ændret situationen markant, og havde gjort at Jonathan havde stukket hende en pose med penge, så hun forblev tavs om hele situationen. Måske det nogle ville kalde en panik beslutning, men intet var kommet frem. Selvom det havde stresset ham lidt, så var der intet sket og hverdagen var blevet sig selv igen. Nu gik det bare med arbejde og fokus på disse områder. Politik var og blev aldrig kedeligt, der var altid gang i den og disse dage var der ekstra travlt på grund af de mange magiske kampe som kørte. Nogle havde forslået en magisk sport, som omhandlede alfer og magiker… Jamen Jonathan havde afvist den efter han havde læst rapporten.. Det havde været fuldkommen vanvittigt.

Nu var det heldigvis weekend og Jonathan havde fundet sit bedste afslappe tøj frem, og havde iført sig det. Det var et par stretch chinos og en skjorte, hvor han havde åbnet for oven. Dertil havde han placeret sig i sin yndlingsstol i hjørnet, som var en gammel chesterfield læderstol. Han sad med dagens udgave af profeten tidende, og dagen var nærmest lige begyndt. Kaffen stod på et lille bord ved siden af, og han havde en croissant på en lille tallerken ligeså. Pejsen var tændt og varmen spredte sig dejligt i stuen, uden for kunne man tydeligt høre hvordan regnen hamrede imod vinduet og fyldte gaderne med vand, der var nærmest ingen mennesker uden for i dag. Det virkede ret stille og at folk prøvede at undgå regnen så meget de kunne. Jonathans øjne havde søgt et par gange imod vinduet, men var hurtigt gled ned i avisen igen, phuha.. Godt man var indendørs og lige kunne slappe af. 

[Deleted]

Som altid gik livet bare op og ned, sådan var det nok når man var ud af sådan en familie. Sally snakkede ikke rigtigt med sin storebror eller sin lillebror, klart mere med sin lillebror men de gik jo også på samme kollegie selvom han var nogen årgange under. Justin snakkede hun slet ikke med, han var blevet psykolog og var uden tvivl den klogeste af de 5 søskende.
Sally orkede ikke fornuftigt, hun ville bare gerne leve livet og have det fedt. Hun så en del op til Dawn, men især Paris. Hun virkede virkeligt som om hun havde regnet livet ud.
Hun levede ved judas, hun havde massere af penge, gik altid i flot tøj og Sally kunne mærke at det nok var den vej i livet hun også gerne ville, også selvom Justin jo havde gjort mange forsøg på at tale hende fra det, det var nok også derfor hun var lidt træt af at snakke med ham.
Hun havde netop haft besøgt Paris for et par dage siden og talt om episoden ved Jonathan, hvilket havde sat et par tanker i hovedet på Sally.
Trods alt så var den unge piges største drøm at være rig og bo i en eller anden kæmpe bolig, måske i New York eller noget i den stil.

Sally valgte derfor at opsøge Jonathan igen, bare fordi at hun da altid liiiige kunne tage en snak med ham. Hun havde sat håret op i en hestehale og havde en ganske stram buksedragt på.
Hun vidste trods alt godt at hun havde en ganske flot krop og hun kunne jo lige så godt arbejde med det som hun nu engang havde.
Hun smilede let for sig selv, som hun bankede på døren. Det var heldigvis en skole fridag så hun ville ikke så tæv for ikke at komme til timerne.
Sally havde jo desværre allerede fået fratrukket nogen point fra sit kollegie, hun var ikke altid helt så god til at følge regler.
Hun bankede på.

[Deleted]

Stilhed, ro og afslapning. Det var så sjældent, at det var muligt at blande alle disse ting. Nu var muligheden her! Jonathan skimtede ned af sig selv forbi avisen, hvor han var nået til en spændende artikel vdr. Det sidste nye lovforslag, om at kedler nu skulle være min. Til 5 L! Jonathan kunne ikke udelukke at han faktisk ville gå rundt i dette afslappende tøj hele dagen. Det var ikke hans normale påklædning, men dog var det yderste behageligt, og hans stuepige havde komplimenterede ham i det, han lignede åbenbart sig selv vurderede han ud fra det mindre kompliment.
Øjne gled atter imod den interessante artikel, og Jonathan fik efter lidt tid vurderet at lovforslaget var helt ude i hampen. Minimumsgrænser på kedler, hvad ville det næste ikke blive – minimumsgrænser på hvor mange kviste der skulle være i en god kost? Altså der var selvfølgelig retningslinjer, men ikke ligefrem regler.
Jonathan bøjede let avisen, og rakte ud efter kaffen, som han glædeligt tog en tår af. Mmmm.. Varmen og den bitre smag bredte sig, og han havde et smil på læben. Han satte koppen for sig igen, og lagde avisen i skødet, inden han tog tallerken med croissanten og skulle lige til at tage en bid, som han hørte det bankede på. Et let suk kom fra Jonathan, som lagde tallerken og avisen fra sig – kun for at stå op og bevæge sig ud imod hoveddøren. Han trak tryllestaven og svang den, hvorefter en række låse kunne høres og døren sprang op.
Synet som ramte Jonathan var ikke ligefrem begejstrende.. Det var hende! Åh nej.. Hvad nu.. Var hun gravid? Var hun her fordi hun ville noget? Jonathan så på hende med et bekymret blik, men rystede mentalt frygten af sig! Du er minister og vigtig, så du kan sagtens også klare dette! Husk dengang du vandt over Irland i en hæsblæsende kamp, hvor du alene sikrede sejren til Skotland!
”Frøken Sally, kan jeg gøre noget for dem?” spurgte han så voksent som han kunne samle sig sammen til at være, imens han rettede sig op og så på hende med et par rolige dog alvorlige øjne

[Deleted]

Sally havde det fint med en dag væk fra Hogwarts.
Hun knoklede ikke specielt hårdt deroppe for hvis hun skulle være ærlig så vidste hun ikke lige hvad hun skulle bruge gode karakterer til, hun havde ingen planer om at hun skulle blive et eller andet kæmpe stort indenfor uddannelses systemet.
Hun havde ingen drøm om at gå på universitetet, blive auror eller noget i den stil. Hun så meget op til Paris, men om hun endte med at gå helt i den retning det var hun ikke rigtigt sikker på, hun måtte jo se hvad der skete.

"Jamen Jonathan... halløj" sagde hun i et lille mystisk smil, han så fandeme godt ud - men det vidste han jo sikkert godt: "Må jeg komme ind?" spurgte hun i en rolig stemme og kiggede på ham, som hun gik frem i mod ham for at gå ind, uden egentligt helt at vente på hans svar.
hun følte sig lidt ovenpå lige nu, hvilket hun faktisk havde det ganske fint med. hun var en pige der havde ret så meget selvtillid, ellers ville hun jo heller ikke gå i byen på den måde, men selv for hende var det her ukendt grund.
Dog betød ukendt grund ofte bare spændende, sjovt og udfordrende - en samlet pakke af ting som Sally bestemt brød sig om.

[Deleted]

Synet af Sally var ikke det som Jonathan havde regnet med denne afslappende dag. Følelsen er nervøsitet spredte sig, havde nogen set hende? Havde hun sagt det til nogen? Ej det her skete ikke. Havde hun ikke forstået de ikke skulle ses igen, hun skulle ikke komme igen. Det var jo derfor han havde givet hende de halvtreds galleoner, så hun holdte sig væk.
Billedet af den perfekte morgen var krakelerede og han så lige nu kun problemer. Han skulle lige til at protesterer og sige hun ikke måtte komme ind, men nu gik hun ind og afbrød ham. Han vendte sig imod hende, som hun bevægede sig ind i hans hjem og havde mest lyst til at smide hende ud, men så ville det skabe et drama. Hans blik fulgte hende, og hans øjne gled ned på hendes bagdel, dog fik Jonathan hurtigt fornuften tilbage. Han lukkede døren hurtigt, og gik et par skridt frem, dog holdte han afstanden fra hende. ”Hvad kan jeg gøre for dig?” lød det stadigvæk så professionelt og voksent han kunne holde sig. Han lød aldrig sådan, men han måtte prøve at give hende lidt afstand.

[Deleted]

Det var egentligt ikke fordi at Sally som sådan var super modig eller noget dårligt menneske, men hun var snu og hun lyttede utroligt meget til sine søskende, nogen af dem ihvertfald.
De lignede nok bare nogen der havde regnet livet ud og det syntes Sally var helt utroligt sejt, hun ville nok også lidt ønske at hun havde regnet livet ud og gjorde alt det hun havde planer om.
Men nu skulle hun lige være færdig på Hogwarts først, det havde trods alt allerede været rimeligt vigtigt.

”Nææh du kan vel altid gøre noget” sagde hun og lagde armene over kors som hun smilede i mod ham.
”Har du rodet dig ud i ballade siden sidst?” spurgte hun i en rolig stemme og lagde hovedet på skrå. Hun var ikke særlig god til dette her, men det kunne man ikke se på hendes attitude.
Hun havde en ganske rolig krop og hun kunne mærke at hun var en smule bestemt i forhold til hvad hun normalt var.
Men det var fordi hun tænkte en del, hun var jo ikke helt sikker på hvad hun ville have ud af det her endnu.

[Deleted]

Det var typisk, roen var ved at sænke sig.. Nu stod hun her. Tankerne fløj rundt i Jonathans hoved, hvordan skulle man tackle denne situation bedst. Han var ikke helt sikker på hvad hun ville. Var det her bare et hygge visit? Hun vidste jo godt at det ikke gik! Hun var jo klart for ung, og han havde INGEN interesse bildte an sig selv ind. Jonathan rettede sig op og lagde hænderne på ryggen, og lod øjne hvile på hende. Han måtte tage sig i ikke at kigge på hende med nogle forkerte øjne. STOP NU Jonathan..
”Jeg har haft det ganske fint, tak.” lød det roligt, imens han gik et skridt tættere på den unge kvinde foran ham, hans lagde hovedet let på skrå og kneb øjne let sammen.
”og jeg ved ikke hvad de taler om, med jeg kan gøre noget.” lød det henkastet, som han ikke ville kendes ved hvad der var sket. ”Hvad kan jeg gøre for dem, så vidt jeg husker sluttede vi med at enes om at vi ikke havde mødt hinanden.” lød det lettere anstrengt fra Jonathan, som gik væk fra hende og hen til stolen, som han satte sig i og foldede hænderne foran sig. ”Men nu står du her igen..” lød det sammenbidt. Jovist havde aften været sjov og det havde været fantastisk det de havde haft, men det var ikke det det handlede om! Hun var ung, hun var alt for ung! og det kunne altså ikke ske.

[Deleted]

Sally kiggede blot i mod ham med sit luskede blik, som hun ikke var helt sikker på hvad det egentligt var hun gerne ville sige til ham. Hun kunne godt huske at de havde været sammen og alt det, men hun måtte da indrømme at det kom lidt til hende i billeder, eftersom at hun jo havde været ganske beruset.
Han smilede kort: "Jeg har brug for nogen flere penge" sagde hun direkte som hun havde samlet mod til sig, for selvom hun var ud af en ganske flabet familie af stærke kvinder, så skulle man jo lige igang.
SAlly havde jo altid stået lidt i skyggen af sin storesøster Zoey der netop var gået ud af Hogwarts, hun var ret hardcore og Sally syntes virkeligt at hun var sej, selvom hun havde lavet meget lort.

"Det er dyrt at gå på Hogwarts trods alt" sagde hun og lagde armene over kors.
Hun kunne da lige så godt være ganske ærlig, og hun ville trods alt gerne have flere penge ud. Det kunne jo passe hende ganske fint hvis hun havde en god opsparing inden hun skulle ud og have sin egen lejlighed.
Så kunne hun måske lidt bedre komme godt fra start.

[Deleted]

Det var alligevel noget af en udtalelse hun kom med den unge Sally. Hun ville have flere penge, og hvorfor skulle han dog nogensinde give hende mere? Hun havde fået en fin portion penge for at tie stille. Han løftede et øjenbryn og trak en anelse på smilebåndet.
”Af hvilken grund skulle du have flere penge af mig?” lød det med et roligt blik. Jonathan kunne ikke undgå at have et tilfreds smil på læben, men også uforstående. ”Du har jo intet belæg for at få flere penge, og vil ikke kunne bevise noget.. HVIS der var noget.” lød det roligt, som han foldede hænderne og smilte til hende. ”Er ikke fan af at bare give penge ud, uden at få noget igen.” lød det, og han kunne hurtigt mærke at han havde sagt noget, som kunne misforstås.
Jonathan forsøgte dog at holde det professionelle look, og løftede øjenbrynet imod Sally og smilte for sig selv. Tilfreds.

[Deleted]

Sally vidste da ikke om hun ligefrem var et dårligt menneske, men hun var nok mere et menneske der ikke helt vidste hvordan livet fungerede. Som var opvokset ved forældre der ikke havde passet på hende, hun havde aldrig helt vidst hvem hun var og hendes ældre søskende var nok ikke de perfekte rollemodeller.
Ikke dem alle sammen ihvertfald. Hun burde nok have mere kontakt til Justin eftersom han var den eneste fornuftige af dem.
Men det liv som Paris, Dawn og Zoey levede så bare meget mere spændende ud, ikke på grund af alle de mænd - den del var klam, men mere det faktum at de tjente så mange penge, gik i fancy tøj og var i et miljø som Sally syntes var sejt.
Det så hun meget op til.

”Jeg kender ham der har Profettidende… ret godt” hentydede hun til: ”Så tror ikke beviser er det jeg behøver mest af” sagde hun og lagde armene over kors, hvad fanden stod han og fablede om.
Vidste han ikke at det var ham der var i problemer? Hun afventede ham blot og rystede på hovedet som han sagde han ville have noget til gengæld.
Han skulle da ikke tro det var ham der havde triumf kortet lige nu, for det mente hun helt bestemt var hende.

[Deleted]

Det her virkede skørt. Ville hun virkelig prøve at blackmaile ham? Vidste hun overhovedet hvad hun bevægede sig ud i?.. Jonathan tog en dyb indånding og sukkede let. Selv hvis det passede, så var han minister.. Kendt og indflydelsesrig, allerede der ville det være en påstand imod en påstand. Derudover ville hun ikke have nogle konkrete beviser? Hvilket gjorde hendes sag svag. Han trak let på smilebåndet.
"Sally.. Er du virkelig sikker på du vil true mig, til at betale dig nogle håndøre?" lød det med et venligt blik. Han tog en dyb indånding. "Jeg er minister, jeg er kendt og indflydelsesrig. Du har ingen beviser for hvad der skete, kun en påstand." lød det kækt. Han greb ud efter sin kop med kaffe, som var frygtelig forfærdelig nu - den var nemlig blevet kold. "Mangler du virkelig så meget penge?"

[Deleted]

Hun kiggede i mod ham, okay nej hun var faktisk ikke sikker på noget som helst, det var mere hendes søskende der var sikre på sådan nogen ting, men hun gjorde da et forsøg på at være selvsikker lige nu, selvom hun var den yngre.
"Truer? Du tror vel ikke jeg truer dig" sagde hun flabet og lagde sine arme over kors, hun var jo ligesom nødt til at opretholde sin hårde facade, hun havde da ikke tænkt sig at give ham ret eller noget i den stil.
Hun truede jo ikke hvis han bare gjorde som hun sagde.

"Jeg har kontakter der nok skal sørge for at blæse historien op alligevel, bare rolig" snærrede hun let som han begyndte at modargumenterer hende: "Det ville være en pæn forside på profettidende" sagde hun, ellers måtte hun jo tage andre midler i brug.
"En pige har vel altid brug for lidt penge" sagde hun og smilede blot, hun havde brug for at sparer op til når engang hun flyttede hjemmefra, det var jo ikke ligefrem fordi hendes familie havde tænkt sig at hjælpe hende.
Det var jo dyrt at leve nu til dages.

[Deleted]

I teorien nej, så truede hun ham jo ikke. Dog følte Jonathan at hun lidt prøvede at lokke flere penge ud af ham, samt sige at hvis han ikke makkede ret, så ville hun gøre hans liv rigtig neder.

"Jamen jeg tvivler ikke jeg vil være pæn på forsiden Sally, men igen.. Er du sikker på den vil blive blæst så meget op, som du tror?" lød det med et løftet øjenbryn. Lige nu var det Jonathans forsøg på at få dette til at undgås. Var det ikke bedre at få en alt for ung dame til at tænke selv. Hvis han kunne få hende til at se at hun ikke havde nogen sag, så vandt han? Gjorde han ikke.. Jonathan forestille sig et scenarie, hvor hun var kommet ind i hans lejlighed og smidt tøjet, og truet med at skrige og diverse ting. Det havde jo gjort det langt værre.
"Du fik halvtreds galleoner sidst." han undgik at sige for hvad, da det sikkert ikke var smart. "Er de allerede brugt?" lød det fra Jonathan i forsøg på at skifte emne.

[Deleted]

Sally kiggede blot i mod ham, ikke helt sikker på hvad hun skulle sige - men dog ganske sikker på hvad hun ville have fra ham. Lige nu forsøgte hun da også at være stædig og stålfast, men hun måtte dog indrømme at hun følte hendes tro begyndte at skælve lidt som han også var stålfast.
Hun var ikke helt lige så kæphøj når hun selv var ædru som hun måske kunne ønske sig, men nu var hun jo heller ikke andet end kun lige fyldt 16 år, så det var måske ikke helt så underligt endda.
"Det er jeg ganske sikker på" påpegede hun blot, ellers skulle hun ihvertfald nok sørge for at Tyler ville få det til at blive slået lige så stort op som hun bedte om: "Du er ikke den eneste mand der skylder mig tjenester" påpegede hun.

"Det rager ikke dig" påpegede han.
"Men jeg vil have 100" sagde hun i en forhandlende stemme: "Så skal jeg nok lade dig være" sagde hun blot og nikkede bestemt, ja det mente hun bestemt nok, for nu var han jo ikke den eneste han fik penge fra.
"Jeg har brug for pengene" sagde hun blot.

[Deleted]

Det var lige godt utroligt. Hun blev ved, var det ikke snart nok? Jonathan følte at han havde lavet et statement, som var til at forstå. Dog virkede det ikke til at Sally bed på. Det begyndte at gøre ham en anelse nervøs.. Havde kun virkelig så tæt en kilde? En som måske ville tage hendes ord for gode??
Jonathan tog en dyb indånding, som hun også forsatte med at være stædig. Jonathan var dog en mand med venner, og han kendte godt Tyler Morgenstern af navn. Han sendte et stålfast blik, som dog svagt skælvede til det trænede øje. Han rynkede på næsen og forsøgte knap så viljestærkt denne gang. "Hvis de mener Hr. Morgenstern, så er han en god ven af mig. Tvivler jeg på at han ville lytte." det var en anelse desperat. Han anede ikke om hun vidste at hr. Morgenstern og Jonathans forhold var at de havde hilst på hinanden til en række receptioner. Han virkede umiddelbart, som en fin fyr.

"Du vil have hundred for at lade mig være? Hvad får jeg så for hundredhalvtreds?" det gik først op for Jonathan hvor forkert det lød, efter det var røget ud af munden på ham. Derfor skyndte han sig at sige "at du stopper med at komme her?" lød det desperat. Hvorfor havde han sagt det? Så godt havde det da ikke været.. Eller jo.. Men.. Den tanke var forkert.