Friend for ever

[Deleted]

”Ah…Jeg forstår.” Ayla nikkede anerkendende af venindens svar og eftertænksomt fugtede hun læberne en smule, som hun åbnede menukortet for at kigge i det. Sandheden var trods alt at Diego allerede havde gjort ting ved Ayla, som Ayla knapt havde overvejet kunne finde sted. Han havde formået at få hende til at føle sig…speciel. Og hun havde nydt tiden med ham, selvom hun nu sad og fandt sig usikker på, om han mon også ville hende, hvis man så bort fra det seksuelle forhold de havde opbygget. ”Jeg frygter også bare….Hvis…Hvad hvis han ikke vil mig? Hvis det bare er fordi….Priscilla, jeg vil så gerne have at han skal kunne se..bort fra mine gener.” Mumlede hun stille. "Jeg kan godt lide ham.."

[Priscilla Rigel Cooper]

Priscilla kunne godt forstå at Ayla var nervøs på vegne af sine gener. Det var måske lidt svært helt at sætte sig ind i det med Williegener, men uanset, så havde Priscilla set mange fyre stå og næsten savle over Ayla når de var nogen steder. som yngre havde Priscilla ofte været jaloux på Ayla over det, men efter hun var blevet ældre, kunne hun godt se det ikke altid var lige fedt. Det var ikke rigtig kærlighed og nogen virkede meget nærgående, på en ubehagelig måde. Nu var Priscilla fuldt og helt Aylas veninde og ønskede det bedste for hende. "Men Ay, elsker du ham? eller altså har du følelser for ham?" Spurgte hun så ind, det lød virkelig sådan.

[Deleted]

Ayla bed sig eftertænksomt i læben, som hun sad og fumlede med kanten af sin dækserviet. Stilheden indfandt sig for en stund og som hun sad og spekulerede, flakkede de grå øjne også omkring i lokalet, før hun atter rankede sig og rodede lidt op i det røde hår. ”Nej…Jeg elsker ham ikke…- For det er for stort et ord at bruge på nuværende tidspunkt…Men jo…Jeg er nok lidt vild med ham…Jeg syntes han er spændende.” Mumlede hun eftertænksomt, som hun slap dækservietten og så sin veninde i øjnene, som et lavt suk forlod hende. ”Han….Udfordrer mig…Og samtidig frygter jeg lidt, at det hele bare er et spil for ham…At han udnytter mig.” Forklarede hun stille, uvidende om hvad hun ellers skulle sige. ”For hvad hvis han er ligesom alle andre Cilla? Hvad hvis han bare….Vil op under skørterne på mig igen?”

[Priscilla Rigel Cooper]

Ayla var nok en af Priscillas bedste veninder. Nok virkede de ikke som et typisk vennepar ved første øjekast, men Priscilla ville ikke undværre hende for noget. De gik langt tilbage og hun var glad for det venskab de delte, derfor ville hun også gerne hjælpe Ayla i situationen. "Okay, nej måske er det lidt tidligt at vurdere om du elsker ham, men føler du dig forelsket i ham?" Spurgte hun så nysgerrigt, og hvilede hovedet i hænderne mens hun så smilende på hende. Hun var super heldig at have mødt en fyr. Det var længe siden Priscilla selv havde gjort det, men det var måske også lidt hendes egen skyld, fordi hun altid sad med næsen i bøgerne.
Hun forstod også godt Aylas bekymring omkring fyren, dog kendte hun ikke manden men det lød da af mere. "Men søde, har han ikke allerede... været under dine skørte? Så hvis det bare var det, ville han så ikke være ude af dit liv igen? Det lyder det heldigvis ikke til han er."

[Deleted]

Et opgivende suk gled over Aylas læber. En smule frustreret, lod hun en hånd glide op igennem de røde lokker og eftertænksomt, bed hun sig selv i læben, som Priscilla nævnte ordet forelsket. Nej…Nej, absolut ikke, om hun var forelsket i Diego. Nej…Godt nok havde hun på sin vis følelser for ham…Og godt nok var han både flot og charmerende, men lige nu så hun ham bare heller ikke som mere end ham den fremmede der på snedig vis havde lokket hende med i seng. Hun trak en smule på skuldrene af Priscillas spørgsmål og stille og roligt, fumlede hun lidt med en af de røde lokker. ”Jeg ved det ikke…Det er svært at sige…For tænk hvis han bare er der, fordi han keder sig? Fordi han håber på at få noget på den dumme?” Forsøgte hun at pointere.

[Priscilla Rigel Cooper]

Priscilla hævede et mistroisk øjenbryn af sin veninde, hvordan kunne hun finde problemer i alt på den måde? Altså som Priscilla hørte det, så var der kommet en høj smuk fremmed og havde behandlet hende som en gudinde, han havde reddet hende og sørget for hende. De var endt i sengen og alt lød til at være godt. Hvordan var den slags ikke romantisk? Som Priscilla hørte det så forstod hun slet ikke hvad problemet var. "Men Ay, giv ham en chance. OG hvis du er bange for han vil synes du er kedelig, så gøre noget ved det. Du er ikke typen man nøjes med. Hvis man vil have dig, så kæmper mig til man får dig. Jeg har kendt dig en del år efter hånden. Jeg burde vide det." Grinede hun så lidt og drak af vinene der var kommet på bordet nu. Det var lækkert.

[Deleted]

Ayla flyttede sig en smule usikkert på sin stol. Et suk gled over hendes læber ved Priscillas ord, men hun lod så atter tavsheden fylde lidt, som hun spekulerede. For fanden også…- Hvordan skule hun kunne forholde sig til det her? Hvordan skulle hun håndtere hele Diego-situationen? Ayla tog imod sin vin, som den blev sat på bordet og ganske let, tog hun en tår, efter ganske kort at have løftet glasset for sin veninde i en skål. Humøret var dog tydeligvis lidt påvirket af hele samtalen. ”Jeg er bare ikke særlig god til..At være udfordrende eller ’ikke kedelig’..” Mumlede Ayla så.

[Priscilla Rigel Cooper]

Somme tider var det svært helt at forstå Ayla. Det var ofte som om hun så dæmoner hvor de ikke var. Tag fx episoden nu, hun havde mødt en sød fyr lød det til og i stedet for at nyde det, så brugte hun energien på at pille det fra hinanden. 
Priscilla lagde en tørstende hånd over venindens. “Lad være med at overanalysere det. Han kan lide dig og hvis du er usikker på hvordan han vil have det, så spørg ind til det i stedet. Det må man altså gerne”

[Deleted]

Ayla betragtede sin vin i glasset, som hun ganske let, slyngede den en smule rundt. Hun rynkede lidt eftertænksomt på næsen og et suk gled så ellers igen over hendes læber, som hun slog lidt ud med den ene arm. ”Jeg ved bare ikke helt, hvordan jeg…Skal gøre mig lidt til for ham…For jeg vil gerne…Men…Det er ikke ligefrem, fordi jeg er god til at…Være mega samlejeet…Jeg tør ikke, Priscilla…- Tænk, hvis han syntes jeg virker fjollet..?” - Jo...Det værst tænkelige scenarie, måtte vitterlig være, hvis @diego ville grine af hende, alene fordi hun havde lyst til at forsøge at gøre sig lidt...ekstra til for ham.

[Priscilla Rigel Cooper]

Somme tider kunne ayla godt være lidt svær at danse med nogen gange. PÅ nogen måder virkede hun meget stædig, særligt når det kom til sin usikkerhed. Derfor trak PRiscilla også lidt på smilebåndet og lagde så en hånd på venindens arm. "Hold op. Du er gude smuk alle mænd falder for dig, og helt ærligt, der skal meget til for at gøre noget galt. Desuden lyder Diego som en der ville guide dig hvis du fare vild." Der var slet ingen grund til at være så nervøs. Det var jo lige til at få dårlige nerver af. Priscilla drak af sin vin og smilede så "tag det som det kommer og læg alt det der planlægning væk."

[Deleted]

Aylas blå øjne gled atter op på veninden, som hun placerede en hånd på hendes arm. Et suk gled igen over hendes læber, men denne gang, nikkede hun bare stille, for så forsigtigt at række ud og give venindens hånd et blidt klem. ”Det kan jeg vist kun håbe på..” Mumlede hun stille, før hun så ellers forsøgte at trække lidt på smilebåndet. Hovedet blev lagt lidt på skrå og stille nikkede hun imod veninden. ”Hvad med dig?”

[Priscilla Rigel Cooper]

Priscilla drak lidt af sin vin mens hun så Ayla acceptere hvilket smukt væsen hun faktisk var. Hun var jo gudesmuk, når bare hun selv ville indrømme det. spørgsmålet der fulgte gjorde dog Priscilla lidt mere usikkert. "Hvad med mig?" Hun var ikke lige sikker på hvad spørgsmålet ledte tilbage imod. om hun var kedelig? om hun var smuk? hun vidste det ikke længere.

[Deleted]

Ayla rynkede brynene en smule, som Priscillas ansigtsudtryk pludselig lod til at lægge sig i alvorlige folder. – Noget sagde straks willien at den anden kvinde havde misforstået hende og roligt, forsøgte hun at redde op på det. ”Jeg mener…Er der stadig ikke nogen du har et god øje til?” Spurgte hun venligt.

[Priscilla Rigel Cooper]

Som Ayla uddybede gav spørgsmålet straks langt mere mening. Det var dog ikke rigtig noget hun helt havde lyst til at svare på. Hun havde været uheldig med sine tidligere forhold og var lidt nervøs for at indlede nye. Derfor ledte hun heller ikke rigtig efter det. “Jeg holder mig til mine bøger for nu. Hvem skulle jeg møde overhovedet?” Hun var ikke typen der var i nu hver weekend og de meste af høret var hun ellers på Hogwarts. Der var udvalget også meget begrænset. 

[Deleted]

”Aha..” Ayla nikkede bekræftende af Priscillas ord og eftertænksomt, lagde hun hovedet på skrå, som hun spekulerede for sig selv. ”Hmm…Altså…Vi kunne vel godt prøve at tage lidt mere ud..? Dig og mig? Ud og se på nogle…mænd?” Hun klukkede lidt drilagtigt.