Tilbage på skolebænken

[Deleted]

Det var nu rart nok at komme ud fra drivhuset. Det var varmt derinde og luften var utrolig fugtig, tempereaturskiftet her over slutningen af sommeren gjorde det nærmest ulideligt at være derinde. Han nød græsset mellem hans hænder som han sad der og kiggede udover græsset og betragtede slottet. Det var jo hans sidste år så han ville nyde hver eneste øjeblik. Dog blev den afslappende følelse hurtigt erstattet med en irritabel følelse, eller skulle man sige stemme. Det var Sky. Sky som han slet ikke gad at se på lige nu.

"Gå nu ind til timen igen. Jeg magter ikke at bruge mere tid på dig." sagde han og lagde sig tilbage i græsset og lod solen varme hans ansigt op. Selvom det måske ikke var bagende varmt, så var det stadig varmt nok til at slikke sol, og det ville han bruge tiden på. Ikke på Sky

[Sky Wolfgang]

Han lignede mest af alt en der ikke gav skolen en fløjtende fis, men Sky måtte vel gøre et forsøg. Hun gik derfor derhen og så ned på ham så hun skyggede for solen der eller ramte ham så dejligt lunende. "Jeg skulle se til dig, og finde ud af om alt var okay." løj hun, men det kunne sagtens være sandheden, at hun var blevet sendt ud efter Mason af deres professor. Egentlig var Sky også ligeglad med botanik. Det var svært og hun formåede sjældent at koncentrere sig hele timen alligevel. Hvorfor hun gik efter Mason vidste hun ikke, måske var det bare grundet noget selskab, hvilket hun var sørgeligt hun så søgte det hos en, der ikke ville give hende det. 

Hans ord fik hende til at trække på skuldrene. "naah, min makker er gået, uden ham klare jeg det aldrig. Måske jeg skulle bruge tiden på noget bedre?" Hun satte i rolige skidt mod den forbudte skov, og håbede måske lidt på han ville følge med hende. Hun havde hvert fald ikke lyst til at stå der midt i det hele og blive gjort til grin eller set ned på.

[Deleted]

Mason sukkede da hun dækkede for den varme sol. Hun var bare direkte irriterende og gjorde det helt sikkert med vilje. Han satte sig igen op og rystede på hovedet og brugte et par sekunder på at sætte sit hår før han satte af fra jorden og kiggede på hende "Du er pisse irriterende det ved du godt ikke?" sagde han og trak på skuldrene. Han stak hovedet ind i drivhuset som han så Sky forlade ham mod skoven. "Professor. Jeg tager med Sky, hun er vidst gået." sagde han og smilede. Professoren nikkede. Det havde sine fordele at være top student. Han tog sig til panden og kiggede på Sky i det fjerne. "Dramatiske bimbo.." hviskede han for sig selv og løb hen ved siden af hende.

"at bevæge sig ud i den forbudte skov er nok knap så smart alene."

[Sky Wolfgang]

Hun kiggede ned på ham og hævede et øjenbryn. “I lige måde. Jeg har angiveligt også dårlig smag, når det gælder om at finde en partner” hun trak på skulderen af det og lod det så ellers prelle af. Det skulle mere til før det gik hende rigtigt på. 

Hun nærmede sig den forbudte skov som hun hørte ham
bag sig, og hun drejede nakken for at kigge på ham. “Jeg er ikke alene hvis du går med, desuden er jeg ikke bange for skoven.” Hun gik med sikre skridt mod et særligt indhug i skoven hvor det så ud at der før var gået noget ind og ud. Her stoppede hun op kiggede kort på Mason og forsvandt så ind i skoven. 

[Deleted]

Mason himlede med øjnene, hvorfor skulle alle piger på denne skole være så dramatiske? Han kløede sig i nakken og fulgte Sky med ind i skoven for at sikre sig hun var okay. Han havde selv været lidt hård imod hende ville han gerne indrømme. Han var bare så træt af alle eleverne, samt presset fra hans forældre. Han fulgte Sky som skoven blev tykkere og tykkere og lukkede mindre lys ind, indtil det næsten lignede at det var nat.

"Hvorfor er vi her Sky?"

[Sky Wolfgang]

De nåede en lille lysning i det mørke, og Sky gik hen til en busk som hun begyndte at rode lidt i. Kort tid efter trak hun bue og pile frem og kiggede så over på Mason. “For at afreagere og glemmer problemerne på skolen” Hun lagde den første pil på buen og skød den afsted i en fin bue, før den så borede sig ind i et træ. Derpå trak hun en ny pil. “Fordi jeg er farveblind og ikke kan skelne nuancer fra hinanden” hun skød næste pil, som placerede sig tæt op af den første. 

[Deleted]

Mason syntes at Sky var alt for melodramatisk lige nu. Hun fik det til at lyde som om at det var det værste der kunne ske. "Så fordi du er farveblind har du behov for at afreagere? Hvor lille er du lige? Har du ingen rigtige problemer" Spurgte han vredt og gik over til hende og tog buen ud af hånden på hende. Han strakte selv buen op og skød en pil som ramte bunden af træet. Det var ikke første gang han havde brugt en bue, men han var langt fra lige så god som Sky. "Det er for min mor som tager tilsvining efter tilsvining fra min far mens jeg høre på det." Han tog endnu en pil og skød afsted som ramte ved siden af. " Og dette er for hver aften min far kom fuld hjem fra arbejde og slog min mor" han tog den sidste pil og fyrede den afsted hvorefter den borede sig igennem Skys første pil i træet. "Og dette er for alle de tæsk jeg har taget for min mor" han smed buen fra sig og kiggede tilbage mod Sky. "Så kom ikke her med dine små problemer og tro din verden er ved at falde sammen"

[Sky Wolfgang]

Hendes problemer med at skelne farver fra hinanden var kun toppen af isbjerget. Der lå mange ting under det også. Grunden til hun havde startet med netop det var for at forklare Mason, hvad hendes problem var i botanik. Hun skulle lige til at forklare ham det, da han så tog buen fra hende og selv skød en pil afsted. Hvad han sagde imens overraskede hende. Han kom ikke fra nogen nem familie, det var tydeligt at høre. En pil mere og mere viden om familien. Det lød ikke rart. Faktisk fik Sky utrolig ondt af fyren. “... Det lyder voldsomt Mason det... det vidste jeg ikke” Hun fik Lyst til at lægge en tørstende hånd på hans skulder men gjorde det ikke, i stedet gik hun hen og samlede sin bue op. “Min verden styrtede sammen lige før ferien. Min mor... er... var auror og hun... hun jagtede en flok dødsgardister, som desværre... de fik fat i hende. Man fandt hende nogle dage senere, men det var så sent. Hun havde været igennem så meget tortur og... og forbudte forbandelser, at hun... hun... nu ligger hun bare på Mungos og ved ikke længere hvem nogen er, hun kan ikke snakke, bare sige lyde og...” så tav hun og så væk det gjorde stadig ondt. Det var ikke fordi hun ville overgå hans familie, men han skulle ikke tro hendes liv var en dans på roser. “Ministeriet opsøgte min far, som jeg aldrig har mødt og med det blik han havde da han så mig, så vidste han ikke han havde en datter. Jeg bor ved ham nu, skønt han ikke vil kendes ved mig og på ingen måde viser interesse for mig. Bare jeg ikke går i vejen for ham og ikke tager hans ting, så er han glad”

[Deleted]

Et eller andet sted kom de begge fra svære kår, Mason var ikke overrasket over at hun også havde en hård baggrund. Han kiggede ned i jorden og smilede derefter til hende. "Det er jeg ked af med din mor" sagde han stille og kiggede ind mod skoven hvor der blev raslet med nogle blade. "Sky. Tryllestav." sagde han hurtigt og trak sin egen og pegede den mod skoven. Han svingede den kort og straks skød et lys frem for enden af hans tryllestav.

"Dæk mig" sagde han og trådte nærmere busken som larmede

[Sky Wolfgang]

Man kunne nemt komme til at sige noget til andre, når ikke man kendte dem. Det var måske det, der var sket her? Hvert fald følte Sky at de på en eller anden måde nærmede sig hinanden på en måde, hvor de måske kunne forstå. Hun var stadig ikke tilfreds med, hvordan han havde opført sig overfor hende, men hun var indforstået med, at hun nok hellere ikke havde behandlet ham ordentligt.. Scene eller ej.
Hun nåede dog ikke at sige noget før Mason havde opfanget en raslen i skoven og i stedet for at.. ja gøre en scene ud af at han nu igen kommanderede med hende, så fulgte hun bare trop. 
Tryllestaven blev trukket lydløst og hun gjorde sig klar til, hvad end der kunne komme fra busken. Mason fik et bestemt nik, for vise hun nok skulle dække ham. "Mason.... Vær forsigtig." hviskede hun kun lige hørligt.

[Deleted]

Mason skubbede bladene til side og hoppede nærmest ind i busken, der blev kort stille, før han kom frem fra busken med en lille ugleunge der havde faret vild, eller faldet ud af redden. Han smilede kort og nussede den på hovedet som den åbenbart nød. Heldigt for uglen, så havde Mason nogle snacks i lommen som den hurtigt slugte i sig velfornøjet. Han smilede til Sky, og satte uglen på hans skulder. "Den er vidst på afveje, ligesom os" sagde han en smule sarkastisk og grinte

[Sky Wolfgang]

Sky holdt nærmest vejret for ikke at lave for meget larm. Hun ville ikke være den der var skyld i at de blev opdaget. Det var allerede hendes skyld at de var der i første omgang. Hun bed let ned i sin underlæbe, burde hun gribe ud efter sin bue, kunne hun nå det? Hun var ikke sikke, men hun havde selvfølgelig også sin stav i hånden. 
Hun listede sig tættere på Mason. Hun så til mens fyren, der før havde været hård imod hende, nu modig gik mod lyden for at se hvad det var. Forsigtigt skulle hun til at kigge ham over skulderen. Dog nåede Mason at vende sig om inden. Her fik hun så øje på den lille ugleunge. Uden at tænke over det, rakte hun en finger hen for at nusse uglen på siden af hovedet. "Hvor er den fin. Hvor tror du dens mor er? eller far?" Sky kiggede op imod træerne for at se om hun kunne få øje på en redde.

[Deleted]

Mason skænkede ikke uglens forældre en tanke. Normalt så var de gamle nok til at klare sig selv når de forlod redden og det virkede som om at den her unge var alt for ung til at klare sig selv. "Jeg tror ikke den er gammel nok til at klare sig selv, og forældrene er jo ligeglade efter de forlader redden" han nussede uglen som gav små lyde fra sig, men virkede meget fornøjet.

"Undskyld mit udbrud tidligere Sky." han trak på skuldrene men virkede nu meget alvorlig i hans toneleje

[Sky Wolfgang]

Sky holdt øjnene på fuglen, den ville ikke klare sig selv. Måske kunne de tage den med tilbage på skolen og så kunne den bo i ugleriet. Der kunne den måske klare sig. Måske lige få den tjekket ved professoren i Magiske dyrs pasning og pleje først, for at tjekke om den var okay eller om den måske havde brækket noget. Det kunne den sagten efter at være faldet ned. Hun kiggede en smule skeptisk over på Mason og så på uglen. "Vi må sørge for at den klare sig, vi kan ikke bare lade den være her alene." Om så Mason ville være en del af det. Det vidste Sky ikke, men så kunne hun gøre det selv!

Blikket blev kun mere skeptisk over det næste Mason sagde til hende. Hun havde virkelig ikke forventet at få en undskyldning af ham. "Jeg må indrømme jeg ikke forstår hvad der gik galt. Egentlig ved jeg heller ikke hvad du laver her, men det ved jeg ikke om jeg er interesseret i at vide." Lød det så direkte fra hende. Han havde virkelig virket som om hun var under hans standard og nu ud af det blå var hun altså okay. Det var svært bare at acceptere. Jo han var da venlig og undskyldningen blev da også godkendt, men hun vidste faktisk ikke om hun var interesseret i at snakke med ham igen.

[Deleted]

Mason smilede til hende som hun viste sin bekymring for uglen. "Den skal nok klare sig, tager den forbi professoren i Magiske dyrs, pasning og pleje og så kan den bo hos Baxter" han nussede den endnu engang på hovedet, hvorefter den gned sit næb mod hans kind.

"Der gik ikke noget galt. Jeg var irriteret og det gik udover dig, det var ikke min mening at gøre dig ked af det... Det må du undskylde Sky" sagde han med en oprigtighed i sin stemme som aldrig før.