Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 13, 2019 9:21:53 GMT
Elizabeth McNamaraElizabeths bratte afsked sidst de havde mødtes havde Eros fundet mildt sagt underligt og det havde rumsteret en del i hans hoved, men hverdagen var fortsat, hvilket delvis var befriende. Han kunne simpelthen ikke finde hoved og hale i den kvinde han havde mødt på kaffe-baren, hvilket havde betødet at han havde brugt en masse tid på at forsøge at finde ud af, hvad det underlige var. Noget der gav en frygtelig hovedpine, for han kunne ganske enkelt ikke finde ud af det. Arbejdet gav dog ro og rid til at koncentrere sig om andre ting. Dagen var gået med diverse små sysler. Der skulle gøres rent og så var der også et par tryllestave der skulle ordnes, men det var ikke nogle svære opgaver, tvært imod var det forholdsvis nemt at finde ud af. Det var mest kosmetisk. Overraskende mange troldmænd og hekse var meget forfængelige med deres stave. Selv ønskede han også at have en stav, der så godt ud, men han holdte sig væk fra alt udsmykningen. Hans stav kunne næsten forveksles med en pind hos en muggler, omend den dog stadig havde den klassiske tryllestavsform.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 13, 2019 9:33:04 GMT
Elizabeth var løbet hjemmefra. Det havde hun aldrig nogensinde gjort før, men hun kunne mærke at hun nærmest ikke kunne mere, og hun ville muligvis hellere dø end noget som helst andet lige nu. Judas var atter engang gået amok på hende i en blanding af begær, stoffer og alkohol. Judas var sindsyg og det havde Elizabeth vidst alle årene. Hun havde ingen idé om hvor mange timer hun havde været fanget i sit eget soveværelse, og da Judas endeligt var gået død og var faldet i søvn, var hun kravlet ud af vinduet og landet på jorden. Hun havde bukser på og en natkjole for oven, bukserne var det eneste hun havde grebet. Selvom det var højlys dag, så var det jo ikke fordi at Judas ligefrem havde nogen døgnrytme han fulgte.
Uden sin tryllestav var en transitnøgle den eneste løsning og hun var endt i en gyde bag ved Ollivanders uden at være sikker på hvem hun søgte, indtil hun fik øje på butiksnavnet. Eros... Var det ikke det han hed ham fyren? Hun åbnede roligt bagdøren til butikken, hendes hår sad ud til alle sider og hendes læbe var flækket, hendes ene øje var helt sort og hun lignede nok en der havde været ude for et trafik uheld: "Eeeroos?" sagde hu helt forsigtigt som hun åbnede døren.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 18, 2019 15:13:43 GMT
At få kunder i butikken havde Eros bestemt ikke forventet, ikke så kort før lukketid, så da han hørte en stemme, var han nær fløjet op gennem loftet. Hans hjerte havde i hvert fald været i fuld fart. Forvirret kiggede han mod gæsten, som også havde taget en ukonventionel vej indenfor. Til sin overraskelse så han kvinden, som han havde mødt på en kaffebar og hun så bestemt ikke for godt ud. Hurtigt kom han op og gik hen til hende. "Hey, hvad er der sket med dig?" Han trådte hen til hende og kiggede på hendes ansigt. "Vent her." Han forsvandt kort om i butikken, hvor de havde en mindre medicinkasse. Nogle gange gik det vild for sig, når folk fik deres tryllestav, så det var godt lige at have en eliksir eller to i baghånden.
Han kom kort efter tilbage med et par flasker som han rakte ud til Elizabeth. "De burde tage det værste. Hvad er der sket?" Undersøgende kiggede han hende. Han kiggede kort rundt i butikken, før han trak sin stol han havde siddet på hen til Elizabeth i en invitation til at hun kunne sidde ned. "Jeg rydder lige op her, så er jeg færdig her for i dag." Han begyndte med hurtige og rutineret hænder at pakke tingene væk mens han lyttede til en eventuel forklaring fra Elizabeth. Han tvivlede dog på at han ville få meget. Hun havde ikke afsløret meget førhen, så hvad skulle der være ændret nu? Nå jo, at hun havde fået tæsk.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 18, 2019 19:27:23 GMT
Elizabeth var nærmest klar til bare at falde om på gulvet. Hun havde aldrig fået nok af Judas før, mest fordi hun var så bange for hvad Judas kunne finde på at gøre. Ville han gå efter hendes bror eller hendes datter? Lige nu vidste Judas nok slet ikke at hun ikke var hjemme. Hun vidste bare at hun for første gang i sit liv ikke kunne mere hun havde brug for tryghed og hun vidste at det var nu eller aldrig. For hvis Judas først fik fat i hende, så var hun sikkert så godt som død alligevel.
Hun sagde ikke lige først noget, men satte sig ned da han gjorde tegn til at hun kunne sætte sig, og i et øjeblik prøvede hun bare lige at komme ind til sig selv: "Det er min mand.. " sagde hun blot og tog sig til læbens om hun kunne mærke stadig blødte. "Han kom sent hjem og blev gal.. Undskyld jeg kom..." sagde hun. Åh Gud nu havde hun også rodet ham ind i alt muligt, hun anede slet ikke hvad hun skulle sige eller gøre lige nu, det hele virkede bare så dumt og latterligt.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 18, 2019 19:50:57 GMT
Efter de værste ting var sat på plads vente Eros sit fokus tilbage imod Elizabeth. Han skruede låget af den første eliksir og hældte lidt ud på sin finger, før han blidt lage en finger under hendes hage for at få hende til at ligge hoved let tilbage, før han ganske let lod sin finger berøre hendes hævet øje. Eliksiren ville ikke fjerne det helt, men fjerne det værste. Hvis hun tillod det, ville han fortsætte ved hendes læbe, før han så ville række den anden eliksir frem mod hende. "Smertestillende, hvis der bliver behov for det." Eros forsvandt kort, for at hente sin frakke, men frem for at tage den på lagde han den omkring Elizabeths skuldre. "Vil du med mig hjem? Det er mere komfortabelt der." Indtil nu havde han bevidst valgt ikke at kommentere afsløringen af, at der var tale om en voldelig mand. Ikke noget der kom meget bag på Eros. Han havde haft mistanke om det før. "Du er velkommen til at overnatte, hvis du vil."
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 20, 2019 18:36:32 GMT
Hun lagde hovedet let tilbage som han sagde: "Jeg er nødt til at få fat i min datter.... Jeg er bange for han kunne finde på at hente hende på skolen" sagde hun i en lille panisk stemme, hun var så bange for han ville gøre hende noget for at skade hende. Lige nu vidste Judas nok ikke at hun var stukket af eftersom han stadig sov da hun var taget hjemmefra: "Eros jeg ... jeg tror ikke du forstår hvor alvorligt alt dette her her... Men ja det vil jeg gerne" sagde hun.
Hun var nødt til at fortælle ham det hele med Judas, omkring mafiaen og hvordan hun nok var en død kvinde lige om lidt. Elizabeth rystede, og tog roligt den eliksir han havde sat frem, det var Lige før hun bare ønskede den ville slå hende ihjel. At blive fanget af Judas var det værste hun overhovedet kunne forestille sig, for hun vidste bare at hvis han først fik fat i hende så var hun så godt som død. Hendes hjerte slog og det eneste der holde hende fra at græde, var det faktum at hun var nødt til at holde sig selv fattet. Hun rejste sig forsigtigt op og forsøgte at holde sig selv samlet, men lige nu ramlede det hele bare sammen.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 21, 2019 10:43:33 GMT
Datter. Eros rynkede let på bryne. "Jeg tvivler på, at hun bare kan forlade Hogwarts, men vi kan godt tage forbi." Skolen skulle jo være noget af det mest sikre der fandtes, så mon ikke datteren var i sikkerhed der, fra en far der åbenbart ikke var helt så venlig og rar, som Elizabeth først havde forsøgt at fremstille det. Ved hendes efterfølgende ord rynkede han let på bryne. "Så må du fortælle mig, hvor alvorligt det er." Han gjorde de sidste ting klar, før han var klar til afrejse. "Skal vi tage forbi skolen først?" Spurgte han og trådte hen mod kvinden, der så temmelig ødelagt ud. Forsigtigt lagde han en hånd på hendes skuldre, halvt for støtte, halvt som trøst. Det ville være nemmest at bruge susenetværket, men han var ikke helt sikker på, om Elizabeth ville kunne klare turen, så han var allerede overvejet, hvor der var nogle nøgler de kunne benytte. Der var nogle der førte til Hogsmeade. Det ville være en god gåtur til skolen, men måske ville det være mere sikkert?
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 22, 2019 18:55:08 GMT
Elizabeth kunne ikke rigtigt tænke klart lige nu, hendes hjerte hamrede bare lige nu og hun var en smule forvirret: "Nej nej... Det er nok bedst hun ikke ser mig" sagde Elizabeth, hun ville bare dø af skræk hvis hendes mor kom panisk og såret. Jordan havde jo desværre også oplevet hvordan Judas var på tæt hold og hun havde det helt forfærdeligt med hvordan tingene var endt for hende i hendes liv, for det var slet ikke sådan her hun havde lyst til at leve.
"Nej lad os bare tage til dit sted" sagde hun roligt, og tog sit let til sine øjne i et forsøg på at tørre nogen af hendes tårer væk, det hele virkede bare så ligedylgit lige nu: "Så skal jeg nok fortælle dig det hele" sagde hun. Der sad dog en lille frygt i hende om han kunne finde på bare at give hende sparket når han vidste hvem hun virkeligt var, for hun var helt sikkert ikke en særlig fed person at være omkring, hun slæbte bare alverdens ulykke med sig. Judas blev jo nok heller ikke glad når han fandt ud af at Elizabeth var væk.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 28, 2019 8:18:54 GMT
At planen i stedet var at tage hjem til Eros gjorde situationen meget lettere. Han nikkede, både til at tage hjem til ham, men også at han ville få historien om, hvad der foregik. Han trådte helt hen til Elizabeth og lagde en arm omkring hendes talje, men med passende afstand til både hendes brystkasse og bagdel så de forkerte signaler ikke blev sendt. Med et godt greb ville han transferere dem hen til hans lille lejlighed der lå tæt på. Der skyndte han sig at slippe hende, hvorefter han gjorde en gestus mod en gammel sofa som hun kunne sætte sig i. Selv bevægede han sig ud i køkkenet, hvor han uden hjælp af magi begyndte at sætte te over. "Er du sulten?" Det var jo ved at være sent på dagen, så måske havde sulten meldt sin ankomst. I så fald kunne han godt bikse noget sammen til hende, omend det ikke ville blive noget vildt og omfattende. Mad havde han aldrig været en mester i og når han sjældent brugte magi, blev det næppe bedre. Men det var da spiseligt, sådan da.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Aug 29, 2019 18:44:22 GMT
Elizabeth kunne mærke hvordan hun forsøgte at få sig selv til at slappe lidt mere af, det nyttede jo ikke noget at gå i panik nu hvor hun havde valgt at tage valget om at stikke af fra Judas. HUn vidste jo udemærket godt at det var et sindsygt valg, hun ville sikkert dø af det. Men lige nu var hun faktisk klar til at dø, alt var bedre end at bo sammen med den mand et eneste sekund mere: "Ehm lidt... jeg tror ikke rigtigt jeg kan spise noget" sagde hun ærligt som de nåede frem. Hun lod en finger glide op og mærke på hendes flækkede læbe, den var meget øm, men den blødte da ikke mere.
"jeg kan slet ikke fatte jeg har gjort det her" startede hun og tog sig selv til hovedet. Det her var uden tvivl det værste, vildeste og bedste hun havde gjort på en og samme tid, hun anede sket ikke hvor hun skulle tage hen lige nu. Eros var den eneste hun sådan rigtigt kunne komme i tanke om.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 18, 2019 10:57:44 GMT
Ude i køkkenet kastede Eros sig over madlavningen. Det blev intet pragtmåltid, men efter noget tid vendte han tilbage med en tallerken med lidt af hvert på sammen med et glas vand. En tilsvarende tallerken havde han lavet til sig selv, som han hentede bagefter. Da de havde slået sig godt til rette vendte han fokus mod Elizabeth. Selv var han ikke voldsom sulten, men det kunne være rart at have noget at spise. Især nu, når det sikkert måtte fungere som hans aftensmad. "Så, fortæl mig, hvad det er med din mand." Bad han. Han håbede at hun ville fortælle, hvad der skete, men samtidig ønskede han ikke at presse for meget. De kunne tage den med ro. Hun virkede ikke til at have travlt med at komme hjem eller nogle andre steder. Tvært imod. Hvis hun ville blive og overnatte kunne de også arrangere det. Godt nok havde han ikke en ekstra seng, men selv havde han overnattet et par gange på sofaen og det var slet ikke så tosset.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 24, 2019 20:14:12 GMT
Elizabeth kunne mærke at hendes hjerte var begyndt at finde nogenlunde til ro når hun bare ikke prøvede at tænke for meget over hvad der foregik lige nu, hun var en død kvinde - det vifdsdte hun jo godt. Hvis nogensinde Judas fik fat i hende så kunne hun lige så godt bare sige tak for nu og accepterer sin skæbne, og selvom Eros måske ikke forstod hvor alvorlig denne situation var, så kunne Elizabeth stadig mærke hele hendes krop skelve. Judas var sindsyg og det værste hun nogensinde havde gjort, var at falde for hans charme dengang de to havde mødt hinanden. Han havde kun bragt ondskab med sig og Elizabeth kunne slet ikke forstå hvordan han kunne leve med sig selv.
Hun sukkede, hvor skulle hun overhovedet starte: ”Han var skøn da vi mødte hinanden. Charmerende, sød…” påpegede hun i en rolig stemme: ”Men han ændrede sig hurtigt… Han er leder af den britiske mafia og vi blev gift… Ham skal man ikke modsige sig” sagde hun let og gemte kort sit ansigt i sine hænder: ”Jeg kan slet ikke forklarer… Det” pointerede hun og kiggede igen op. ”Han er forfærdelig… Jeg har været indespærret i hans hus i så lang tid. Vold, misbrug… Jeg har ikke set min familie i flere år... “ påpegede hun og kunne godt høre hun slet ikke kunne forklare det så det lød rigtigt. Men hvordan forklarede man lige Judas?
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 25, 2019 12:37:50 GMT
Eros lyttede og jo mere Elizabeth forklarede jo mere forvirret blev han. Egentligt kunne han godt følge historien, den var jo ikke ligefrem ny. Tvært imod, men alligevel fandt han det underligt. Tænk at man ikke var mere på vagt. Men Aurelius havde også altid sagt, at han ikke rigtig levede livet, men sad mere gemt for sig selv. Mange mente, at det var svært at finde lykken, når man aldrig kom ud. Eros havde det dog helt fint med bare at sidde bagved alle andre. Dog. Det kunne godt til tider være lidt trist og kedsommeligt, men det var bare indtil man fandt et nyt lille hyggeligt projekt at kaste sig over - eller arbejdet kaldte. "Hvorfor har du ikke anmeldt ham?" Forlangte han at vide. Måske kunne man ikke bare lige indfange sådan en mafia leder - hvad vidste Eros om det - men husbondvold var ikke til at komme udenom. Det kunne være starten til at en lille snebold blev en snelavine og måske kunne fælde manden med alt hans anden kriminalitet. At han var mafia leder overraskede ikke rigtig Eros. Om det var godt eller dårligt kunne han ikke helt afgøre. Folk gemte dog ofte tit på mange hemmeligheder. At skue hunden på hårene var nok den største fejltagelse man kunne gøre i den magiske verden.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 25, 2019 13:30:53 GMT
Hun kiggede roligt i mod ham. Egentligt var hun ganske tryg ved Eros, også selvom hun jo egentligt ikke vidste om han også var fuldkommen psykopat - men lige nu følte hun nok ikke rigtigt at hun havde noget at tabe, så hun kunne lige så godt forsøge at se hvad der skete hvis hun prøvede at give ham lidt af sin tillid på forhånd. "Fordi at politiet allerede er på sporet af ham for det første, og for det andet... Jeg... Jeg tror han slår mig ihjel, og min datter går på Hogwarts... Jeg er bange for han bruger hende i mod mig... " sagde hun.
"Det er så dumt.. Jeg ved slet ikke hvordan det gik så vidt... Men jeg... jeg er bange for hvis han finder mig" sagde hun, Elizabeth var på vej ind i en dyb krise i sit hoved: "Men jeg dør hellere end jeg går tilbage!" påpegede hun. Dét mente hun bestemt, hun ville hellere begå selvmord end hun ville gå tilbage til Judas, han var det værste der nogensinde var sket for hende. Han havde aldrig behandlet hende godt, ligesom han aldrig havde behandlet hendes eller sine egne børn godt. "Jeg har ung og dum og det blev et mareridt jeg har levet i i... Ja mange år" sagde hun og havde nærmest ikke tal på det, men det var da over ti år siden.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Oct 21, 2019 19:17:59 GMT
Eros kunne ikke finde ud af om han skulle grine eller græde. Der var intet morsomt i situationen, men det virkede så absurd, så dumt og åndssvagt det hun fortalte ham. Kunne det virkelig passe? Elizabeth slog ham dog ikke som typen der ville lyve og hun lignede rigtig nok en der havde fået en hård omgang. I lidt tavshed sad han og tyggede på sin mad og overvejede, hvad han skulle sige. Til sidst valgte han dog at nikke, mest af alt for sig selv. "Hvad hvis vi tog in til ministeriet, der vil din mand ikke komme?" Forslog han, velvidne at det nok ville blive skudt ned af en eller anden grund, men når kvinden ligefrem frygtede for sit liv, måtte de tage lidt drastiske metoder i brug. "Vi kan bruge susenetværket og være der inde på ingen tid." Der ville - forhåbentligt - ikke være nogle risiko forbundet med det, omend han dog ingen erfaring havde omkring, hvad hendes mand var i stand til. Man havde hørt om kriminelle, der havde infiltreret ministeriet.
|
|
|