If you can do it..

[Luna Clary Daniels]

Et stort smil voksede frem hos Luna, som Joseph fortalte at han havde inviteret pigen med til tegnsprogstimerne. Det var meget modet af ham, mente Luna og virkelig er godt skridt for ham. "Jeg håber virkelig, at hun tager med og også at hun er mindst lige så glad for dig, som du er for hende." Joseph fortjente virkelig en sød pige og så kunne kollegie og alt den slags være fløjtende ligegyldigt. Han var en af de sødeste drenge på skolen og skønt han havde lidt talevanskligheder, så var han virkelig en unik støbning. Luna ville gøre alt for en knægt som Joseph det var helt sikkert.

Joseph fortalte at mange af fyrene fra Slytherin var efter ham og svagt mærkede Luna frygten for om Spencer kunne finde på det. Det håbede hun virkelig ikke, men egentlig virkede han heller ikke som typen, der gjorde den slags. "Ved du hvem de er? Dem der er efter dig. Skal jeg give dem en omgang?" Hun var ikke bange for at give nogle af slangerne en lille besværgelse eller forbandelse med på vejen. De skulle bare holde sig fra hendes venner. Så nemt var det og hun tog glædeligt en eftersidning oveni, hvis det betød, at de blev sat på plads.

Luna trak på skuldrene da de snakkede om fremtidig jobs. Måske var det svært, den del var slet ikke med i hendes tankegang. Hun ville bare sørge for at ingen oplevede og gennemlevede det Spencer havde levet med alene. Hverken delen med at blive tortureret af sin mor eller forvandle sig alene i et koldt bur ved hver fuldmåne. "Det er en ting jeg tror på og bare må gøre."

[Joseph Willington]

Han smilede let.
"Lad os se, jeg ved ikke rigtigt" viste han blot, Joseph var virkeligt genert når det kom til kærlighed - han havde absolut ingen erfaring på det punkt, han havde jo ikke engang kysset med nogen.
Egentligt havde han en drøm om at få "hus-villa og volvo" som så mange andre, men han vidste godt at det måske ikke var så nemt at få alle sine drømme opfyldt når man ingenting kunne høre, heldigvis kunne man jo lære sine børn tegnsprog.
Selvom han ikke håbede de ville arve det faktum at han jo var døv.

"Blandt andet Nohr... Men nej det behøver du ikke... Det gør det sikkert bare værre" sagde han i en rolig bevægelse.
Han smilede i mod hende, han kunne godt forstå at det var en drøm hun havde - Joseph nød virkeligt også at elske andre mennesker, men han vidste ikke helt hvad han skulle bruge det til endnu: "Jeg er sikker på du vil være mega god til det" pointerede han og smilede.

[Luna Clary Daniels]

Det var dejligt for Joseph, hvis han havde fundet sig en, som faktisk elskede ham eller bare i det mindste havde varme følelser for ham, en som tilbød at lære tegnsprog for hans skyld, så de kunne tale sammen. Vi ser. Men jeg krydser fingre alligevel." Hun nikkede bestemt, for at han ville vide at hun mente det. Det skulle der ikke være nogen tvivl om. Som han så nævnte Nohr af alle fnøs hun høj og himlede med øjnene. "Han er simpelthen en idiot. Han er også efter mig af og til. Sidst sagde han at jeg havde et grimt ansigt. Latterligt!" Hun var bestemt ikke fan af Nohr han teede som som var han Kongen af queens og den bedste i hele verden hvilket han bestemt ikke var. Det var næsten kun typer som Jayson "JJ" Jacobo hun hadede mere end Nohr, men det var også fordi Jayson havde sat sine tydelige spor på Lunas sjæl, en ting hun aldrig snakkede højt om. Hun ville ikke virke svag.

[Joseph Willington]

Han smilede til hende og nikkede så.
Han var vrieklgit glad for at han havde Luna. at snakke til, der var ikke rigtigt andre han snakkede med på skolen som kunne tegnsprog, faktisk så var det kun Gary han sådan rigtigt talte med udover det, også Allison naturligvis.
"Ja altså vi må se... Jeg syntes ihvertfald hun er meget sød" sagde Joseph, men han tog det dog meget roligt, han var jo alligevel ret genert når det kom til det punkt og ham og Ines forstod jo heller ikke hinanden 100%.

"Ja, der er nogen af drengene der ikke rigtigt har noget liv... Jeg hader dem" sagde han og sukkede tungt.
Han vidste ikke hvad han skulle stille op med dem, det nyttede jo alligevel ikke noget at svare igen, de stoppede jo ikke: "Men de taber nok i livet på andre måder" sagde han, han håbede ihvertfald karma ville ramme dem før eller siden.
Alt andet ville være uretfærdigt.

[Luna Clary Daniels]

Det var svært ikke at være i godt humør sammen med Joseph. han var super sød og Luna elskede at snakke med ham. Der var altid så mange ting at snakke om. Det var ikke som Yuri, hendes bedste ven, men det var helt klart mindst lige så godt, bare på en anden måde. "Lov at du kommer og fortæller noget så snart i har været på date." Bad hun så med et smil på læben. Hun ønskede det bedste for Joseph, det var der ingen tvivl om. Hun da også med at give fyren et venskabeligt kram. 

Det at snakke om drenge der ikke havde anden sjov i livet end at være efter andre var ikke noget nyt for Luna og hun hadede det gang på gang at det var sådan. Derfor blev det dog ikke mindre irriterende at det skete. Hun fnøs lidt og kiggede så på Joseph. "Normalt ville jeg sige, at det ikke er pænt at hade folk, men lige med dem, så forstår jeg det godt. Det er utroligt de kan blive ved. Jeg mener bare... Hvorfor er der ingen der gør noget ved det?" Lærerne på skolen burde da skride ind på et tidspunkt, men selvfølgelig så skulle de vide det før de vide det, før de kunne gøre noget ved det, og Luna var ikke typen der sladrede.

[Joseph Willington]

Han kunne ikke lade være med at grine lidt, og han rødmede så som hun snakkede om daten.
"Det skal jeg nok, men lad os nu se om det bliver til noget" sagde han, trods alt så var han stadig virkeligt genert omkring kvinder og han vidste ikke helt om han turde stole på hende selv hun var sød. Hun var jo trods alt en Slytherin.
Han rystede kort på hovedet.

"Jeg ved det ikke... Jeg tror bare... Det er svært at stoppe dem, jeg må bare blive bedre til at ignorerer dem" sagde han roligt, han skulle jo trods alt gerne overleve nogen år på skolen endnu og forhåbenligt have gode karakterer.
Så kunne han jo ikke lade tingene ligge og bare blive ved med at føle sig mobbet.
Han måtte ignorerer dem, droppe dem og ikke lade dem se hvad der foregik.

[Luna Clary Daniels]

Luna smilede til sin ven, han var så pokkers sød og uskyldig. Somme tider virkede det som om han slet ikke turde leve livet, i frygt for at blive skuffet, men andre gange, var det mere bare den fornuft han besad, der skar igennem. Hun håbede dog virkelig på at Ines Cornette ville se alle hans gode kvaliteter og give ham en god og fair chance. 

Det generede Luna meget at Joseph's plan bare var at ignorere alle bøllerne. Jo det var selvfølgelig det man ofte sagde; at man skulle vende den anden kind til, men når begge kender var røde af slag, burde man så ikke slå fra sig? Eller som minimum gå imod dem? De skulle ikke have lov til at blive ved med at slippe afsted med alle de ting de gjorde. Det var bare ikke rimeligt. 

En ide begyndte at rumstere i hovedet på Luna.. Måske, måske hvis man samlede alle der følte sig trådt på. Så kunne folk på skolen se at de ikke var alene? Det kunne være en mulighed. Hun så over på Joseph. "Joseph! Hvad ville du sige til at vi laver en klub for alle der føler sig alene eller udenfor?"

[Joseph Willington]

Joseph var virkeligt glad for at han havde Luna på skolen som han altid kunne betro sig til, hun var utrolig behagelig og hun kunne virkeligt hjælpe ham med de ting han havde problemer med.
Joseph var da også ganske god til magi, men hans største problem var jo at alle hans besværgelser var nødt til at være non verbale, for selvom han kunne tale lidt, så kunne han slet ikke tale tydeligt nok til at få en rigtig besværgelse igennem, han ville bare ende med at sætte ild til et eller andet.
Han var lidt spændt på at snakke mere med Ines, selvom det også gjorde ham virkeligt nervøs. Han var jo ikke så god til at alt det med piger.

Hendes foreslag fik ham til at se lidt undrende på hende: ”Føler du dig da udenfor?” spurgte han i en venlig stemme og lagde hovedet på skrå.
Det kunne han slet ikke forestille sig, hun havde en sød kæreste, hun var så sød og hjælpsom overfor alle og hun lavede sine ting i skolen.

[Luna Clary Daniels]

Nej, Luna følte sig ikke udenfor. Det var svært med venner som Yuri Faa , Joseph Willington , Spencer Lynch og hele bandet. Men derfor kunne hun godt stadig mærke at der var en stor gruppe personer, der ikke mente hun hørte til på skolen og det var netop derfor hun ville lave gruppen, samt for andre der havde det skidt eller ensomt. "altså nej, jeg er ikke ensom. Men jeg er mugglerfødt og det har stadig sine udfordringer. At høre på at blive kaldt mudderblod og lignende er ikke altid lige sjovt." Selvom hun godt kunne ignorere når folk var efter hende, så satte det sig da alligevel lidt på hende. Heldigvis var Luna typen der bare blev mere stædig af det og studerede endnu hårdere, når nogen var nedladende. Det var måske også derfor hun var en af årgangens klogeste elever. Men overordnet set var det jo ikke fordi hun havde det skidt eller var ked af det som sådan. "Jeg tænker mere som en klub, for dem der ikke kan være med i deres laterlige fuldblodsklub."

[Joseph Willington]

Han nikkede let: "En døv halvblod og en mugglerfødt... vi er sgu et godt par" sagde han i et smil, han var glad for at have en veninde som hende der virkeligt forstod ham og selvom det måske ikke var så pænt af tænke sådan.
Så var han måske også lidt glad fora t hun også var udenfor, bare fordi det på en eller anden måde gjorde at de havde noget tilfælles: "Men du har jo Spencer, og i er så gode sammen" sagde han i et smil.
Joseph håbede virkeligt også at han ville få en kæreste en dag.

"Jeg tror knapt nok jeg ved hvad fuldblodsklubben er... jeg følger ikke altid så meget med" sagde han, man var jo som oftest dejligt uvidende når der nu ikke var nogen der snakkede til en alligevel.
Hvis han ikke forstod hvad folk prøvede at sige til ham, så vidste han jo heller ikke rigtigt hvad der foregik og ngoengange var det faktisk en ganske god ting.

[Luna Clary Daniels]

Luna kom til at grine lidt af hans kommentar. "Hei hei jeg er optaget. Jeg håber dog ikke Spencer bliver jaloux." drillede hun. Det nemme ved at drille Joseph var at Luna altid smilede imens, må en helt særlig måde. Det var jo ikke nemt at "høre" på hendes faktor om hun var alvorlig eller pjattede, så derfor havde hun gjort det til en ting at smile når hun jokede, mere end bare et almindeligt smil og så slutte af med at blinke med højre øje.
"Synes du virkelig vi er gode sammen?" Spurgte hun så nysgerrigt. Egentlig var de ikke rigtig kærester endnu, eller var de? hun vidste det ikke, de havde ikke rigtig snakket om det, og egentlig var det heller ikke vigtigt for hende, bare hun havde Spencer hos sig.

"Fuldblodsklubben, en klub for fuldblodselever. De er efter mugglerfødte og hæveder sig over andre. @themadhatterwashere4 er vidst deres leder." Joseph havde helt sikkert oplevet Morgana være efter nogen og det havde helt sikkert været som en del af fuldblodsklubben. Hun hadede dem. Hvordan kunne de overhovedet være på samme kollegium som Spencer?

[Joseph Willington]

Han grinede let i mod hende: ”Ja ja det ved jeg godt, men du ved hvad jeg mener”[/b] sagde han og smilede til hende.
Joseph havde ikke følelser for Luna, men han syntes hun var en skøn og sød pige som han var utroligt glad for at have i sit liv, han havde ikke så mange nære venner netop fordi at det jo var svært for ham at kommunikerer med dem.
Men han gjorde da et ihærdigt forsøg på at blive bedre: ”Ja… Vi er da gode venner… Jeg nyder da ohvertfald at være i selskab med dig” sagde han og smilede til hende. Luna var sød og de havde det jo altid hyggeligt sammen.

”Åh det var da åndsvagt… Men det må de jo selv om, de burde bare indse at de altså ikke er bedre end andre” sagde han og trak på skuldrende. De var bestemt ikke bedre end andre.
Faktisk så syntes han at fantatiske Slytherin elever var nogen af de værste, men Joseph ignorerede dem bare.
Det var heldigvis nemt når man var døv.

[Luna Clary Daniels]

Luna smilede roligt til ham og gav ham et kram. Hun forstod godt at det ikke have været en invitation til et forhold, men det var altså sjovt at drille ham nogen gange. På det punkt kunne han godt virke mere uskyldig end hende. Dog stadig super sød. "I lige måde søde Joseph" Lød det fra Luna. hun var virkelig glad for Joseph. Måske kunne han ikke snakke, men det blev han ikke en ringere ven af, han havde trods alt vist flere gange at han havde hjertet på rette sted og det var det vigtigste for hende!

"De er tåbelige, men jeg må indrømme det ikke altid er lige nemt at blive kaldt Mudderblod." indrømmede hun. det var ellers noget hun aldrig ville sige for nogen, men Joseph var noget særligt på det punkt så ham kunne hun godt fortælle det. her var det okay at være lidt sårbar.

[Joseph Willington]

Han smilede let.
"Jeg burde nok overveje at gå op i seng, der er jo også en dag i morgen”[/b] sagde han og smilede i mod hende, han var glad for at de to altid kunne snakke sammen og han var glad for at de var samme årgang.
Joseph havde før haft venner der var noget ældre end ham og det havde ikke været særligt fedt når de så stoppede på skolen, så han havde jo forhåbenligt Luna som ven indtil han også selv gik ud.

"Nej det fortjener du heller ikke, de er bare dumme" påpegede han, det var åndvagt at der var nogen der mente det var en god ting at mobbe andre for at man selv følte sig som noget mere, men desværre vidste han jo godt at der var mange mennesker der ikke var enige med ham.
Han kunne bare godt lide at alle var søde i mod hinanden.
Men nu var Joseph jo altså også Hufflepuff helt ind til benet, så det var nok ikke så underligt at det var hans holdning til det hele.

[Luna Clary Daniels]

Det var ved at blive sent og Luna ville egentlig også gerne nå at kysse Spencer godnat inden hun skulle sove, så det gjorde egentlig ikke hende noget, at Joseph lagde an til at ophæve samtalen. ”Ja jeg tror jeg går med op.” Luna skævede op imod himlen. Heldigvis var månen da ikke fuld i aften, hvilket betød Spencer ikke havde behov for at være låst inde. Hun grinede lidt af Josephs kommentar om at det var dem der var dumme. Så rystede hun på hovedet og fulgte så med ham op imod skolen.

- out