You never had a friend like me

[Mark Eriksen]

Onsdag kl. 19

Skotland - Yulansquins lejlighed

Outfit

Yulansquin Faa

---

Mark var lidt af et rod lige nu inde i sit hoved. Han havde gjort noget rigtig dumt og han kunne ikke tale med nogen om det. Kun Abbygail, men hunvar det dumme, han havde gjort, så det hjalp faktisk ikke ret meget. Hun var på flugt og hans gode idé havde været, at hun skulle bo på hans værelse. Det var ikke så skide smart, når han havde tre roommates. Dog var der ingen af dem, der havde opdaget hende endnu, så det var da en start og ministeriet havde undersøgt han hus, inden hun flyttede ind.

Mark sukkede. Han havde virkelig brug for at tale med sin veninde om dette, men han kunne ikke. Hun vidste ikke engang, at Abbygail var tilbage i hans liv. Han havde selvfølgelig fortalt hende om deres forhold tidligere og hvordan hun havde svigtet ham, men han havde holdt tæt med, at hun var tilbage i hans liv. Det var noget rod.

Han bankede på hos Yulansquin og glædede sig til at se hende. Han vidste dog ikke, om hun var hjemme. Han kom lidt uanmeldt. Hun var blevet forlovet, men ikke med en, som hun selv havde valgt og han kunne forestille sig, at hun havde brug for at tale om det.

[Yulansquin Faa]

Outfit

Yulansquin havde netop færdig gjort sin aftensmad. Hun stod i køkkenet og var i gang med at smide i opvaskemaskinen. Hun kunne selvfølgelig gøre det rent med magi, men hun levede så simpelt som hun kunne. Hun elskede ikke at bruge så meget magi. Godt nok skulle hun giftes med matthew og han havde husalf. Men hun kunne godt lide at lave nogle ting selv. Desuden var Matthew ikke helt så glad for muggler ting som hun var. Så hun ville helt klart bruge mere magi nu hvor hun blev gift med ham. Eller det vil sige at hun skulle vende sig til at der var en huslaf som gjorde alt arbejdet. Dog håbede hun på at kunne overtage bare nogle af tingene. Godt nok havde hendes forældre en husalf, men hun havde ikke haft husalf så længe hun havde boet for sig selv, så det skulle helt klart ændres.

På køkkenbordet stod der et glas vin, hun drak altid et glas vin til aftensmaden. Hun nød at drikke vin, dog kunne der godt ryge lidt flere glas ned hvis der var problemer. Hvilket der havde været i starten hun fik af vide hun skulle giftes.

Hun havde netop puttet i opvaskemaskinen da det bankede på døren. Hun kiggede lidt på uret der hang på væggen, det undrede hende hvem der dukkede op nu. Hun havde da ikke nogen aftale med nogen havde hun? Hun lukkede opvaskemaskinen og tog fat i sit glas for at bevæge sig ind i stuen og satte glasset på stuebordet. Med rolige skridt bevægede hun sig ud til hovededøren og åbnede den. Hun fik sig en overraskelse da hun så det var Mark der stod der. "Hej Mark. Hvad skylder jeg æren?  Kom inden for." kom det fra hende og trådte til siden så han kunne komme ind. Hun havde ikke lige regnet med at Mark ville dukke op på hendes dørtrin.

[Mark Eriksen]

Mark smilede, da døren blev åbnet og hans så sin veninde. Det var for længe siden, de havde set hinanden og han kunne mærke, at han virkelig havde savnet hende.

Han gik indenfor og trak hende ind i en bamsekram. "Hey angel." Sagde han og slap hende roligt igen. Han kiggede hurtigt rundt, som man gjorde, hver gang man trådte ind i andres hjem. "Åh jeg synes bare det var så længe siden, og jeg tænkte, at du måske havde brug for at snakke." Sagde han og gav hendes arm et klem.

"Jeg håber ikke, at jeg forstyrrer." Han plejede ikke bare at komme uanmeldt, men han havde brug for at være sammen med hende, selvom han ikke havde tænkt sig at fortælle hende, hvad der var galt. Det måtte også være underligt for hende at skulle giftes med en, som hun ikke selv havde valgt.

Han havde altid nydt at tale med hende og hun gjorde det altid nemt. De havde kendt hinanden længe og hvis nogen skulle få ham i bedre humør, så var det helt klart hende. Han ville gerne være der for hende, som hun altid havde været der for ham.

[Yulansquin Faa]

Det var så længe siden hun havde set Mark, der havde bare været så meget på programmet at hun heller ikke rigtigt havde fået taget sig tid til sine venner. Ikke engang Andrea Montés Callahan havde hun haft snakket med siden sidst. Det var en rigtig skam, men at høre ordene 'Hey Angel' gjorde hende varm inden i, og det samme gjorde krammet, hun fastholdte krammet i et stykke tid bare for at mærke om det var virkeligt dette her. Siden udtalelsen fra hendes far Jukumo Faa om det forstående bryllup havde alle hendes tanker været omkring det og hvad der skulle ske. Hun skulle jo nu leve sammen med en mand hun slet ikke kendte. Hun kendte ham da lidt bedre efter hendes tur til Norge som ingen kendte til. Men brylluppet skulle snart stå, og det skulle da nok blive godt, eller det håbede hun da på. "En snak med dig ville gøre underværker" kom det fra hende med et smil og lukkede døren efter sig.

Tanken om at skulle bruge et helt liv med Matthew skræmte hende, men det var nu sådan det måtte være. Hun kunne kun håbe på at de kunne finde ud af det. Dog frygtede hun bryllupsnatten, hun havde aldrig haft samleje. Hun havde altid været så genert og det sad stadig i hende, men dem der kendte hende kunne man slet ikke se det på hende. Matthew kunne hun da begynde at ikke være så genert. Den ville nok forsvinde helt med tiden. "Vil du have lidt at drikke, vand, vin eller en øl måske?" spurgte hun og bevægede sig imod køkkenet, i tilfælde af at han ville have lidt at drikke. Han skulle bare sige til så ville hun finde det frem.

[Mark Eriksen]

Det havde været alt for længe siden, de havde set hinanden. Mark havde virkelig savnet hende. Hun var en af dem, der kendte ham allerbedst og han havde bare brug for hende lige nu, selvom han ikke havde lyst til sige hvorfor. Hun havde nok også brug for ham, med det hun gennemgik lige nu.
"Det lyder dejligt." Sagde han og gav hende et klem, hvorefter han langsomt slap hende. Hun var virkelig en fantastisk kvinde og hun fortjente det bedste. Ham Matthew tumpen havde bare at behandle hende pænt, for ellers ville Mark komme efter ham.
Han sendte hende et smil, som hun gik hen mod køkkenet.
"En øl ville faktisk være helt fantastisk lige nu." Sagde han og gik med derhen. Han tog sin jakke af og lagde den på en af stolene i køkkenet.
"Hvordan går det med dig? Sådan helt ærligt." Spurgte han lidt efter. Det kunne ikke være nemt at skulle giftes med en, som man ikke kendte. Han var ikke helt sikker på, hvordan det var blevet sådan, da det jo var et stykke tid siden, de havde talt sammen sidst. Han vidste lidt, men han manglede nogle detaljer.

[Yulansquin Faa]

Selvom hun ikke havde set Mark i lang tid var det rart at se ham igen. Det satte lidt perspektiv på tingene, og han kunne altid få hende til at tænke lidt anderledes når tingene så svært ud. Hun var sikker på at han nok skulle stille et par spørgsmål eller fem om alt dette her bryllups værk. Men hun ville ikke have at Mark skulle være væk for brylluppet for noget andet i verden. En af hendes bedste venner havde bare at være til hendes bryllup koste hvad det skulle. Om hun så skulle betale hans løn for en enkelt dag! Dog tvivlede hun ikke på at han ikke ville være der.
Som han nævnte at han gerne ville have en øl åbnede hun køleskabet og tog en øl ud af den. Hun åbnede den og rakte den til ham. "Sådan helt ærligt? Så skræmmer det mig en smule. Det er ikke lige hver dag at man bliver giftet bort til en man ikke kender" et mindre suk undslap hendes læber. Hun ville virkelig gerne have set lidt anderledes på det hele, men det var ikke sådan det var. Hun skulle giftes med Matthew og der var intet hun kunne gøre ved det. Det var bare noget hun skulle leve med.

[Mark Eriksen]

Mark fulgte efter hende hen til køleskabet, imens han betragtede hende. Han håbede sådan, at det ville gå hende godt. Hun betød så meget for ha, og det gjorde ham så ondt, når hun var ked af det. Han takkede for øllen og tog en slurk af den.
"Skal du ikke selv have en?" Spurgte han med et smil. Det kunne hun måske trænge til. Han forstod ikke alt dette med arrangeret ægteskab, og han vidste heller ikke helt, hvorfor hun skulle giftes med en fremmed.
"Ja selvfølgelig skræmmer det dig. Det ville være mærkeligt andet." Sagde han og lagde en arm om hende. "Men hvis du selv kunne vælge? Hvordan er han? Og hvorfor er det egentligt, at I skal giftes?" Spurgte han og tog hendes hånd, hvorefter han trak hende roligt med hen til sofaen, hvor han satte sig, og gjorde an til, at hun skulle joine ham. Han ville så gerne forstå det her, og han ville gøre, hvad han kunne for at hjælpe hende. Der var nok ikke meget, han kunne gøre, end at være der for hende.

[Yulansquin Faa]

Det var rart at have Mark på besøg. Hun havde savnet ham, så manglede hun bare at Andrew Thomas dukkede op en dag. Men den dag kom nok når hun skulle giftes. Hun havde jo ikke engang skrevet til ham at hun skulle giftes, men det var da heller ikke sådan noget man bare slyngede ud i et brev. Det skulle fortælles personligt, men om han en dag ville dukke op anede hun faktisk ikke. Man kunne da håbe på det, bare en smule. "Jeg har vin inde i stuen." kom det fra hende og smilte til ham. Hun elskede at Mark rent faktisk var der for hende, også selvom de ikke så hinanden så tit. Hun vidste at det hele nok skulle ende godt i sidste ende med hende og Matthew. De skulle bare lige vende sig til hinanden og snakke noget mere sammen.
Hun nød at han lagde en arm omkring hende, og alligevel følte hun at det var forkert, selvom der ikke var noget imellem dem. Så hun gav ham et kys på kinden og bevægede sig imod stuen og satte sig i sofaen. Straks rakte hun hånden ud efter glasset med vinen og lænede sig tilbage. "Hvis jeg selv kunne vælge? Ja så havde jeg valgt kærligheden... Men af alle de ting man kunne gifte sig for har jeg ikke fundet det..." kom det fra hende og lod en finger køre rundt om glassets åbning. "... Ære, penge, blod, familie bånd. Hvem ved. Det er vidst kun mine forældre der ved det." kom det fra hende og et dybt suk kom fra hende. Hun ville virkelig gerne kende sandheden om hendes giftemål, men hun ville aldrig kunne få sig selv til at spørge. Det var bare ikke sådan det skulle være.

[Mark Eriksen]

Mark satte sig til rette i sofaen og var spændt på at høre, hvordan det hele stod til. Selv havde han ikke mødt denne Matthew, men han var skeptisk omkring ham. Han havde ikke hørt mange gode historier med arrangerede ægteskaber, og det undrede ham, at det stadig eksisterede. Der var i hvert fald ikke nogen, der skulle bestemme, hvem han skulle gifte sig med. Myndighederne så nok ikke, at han skulle gifte sig med Abby, i og med, at hun var kriminel, men han kunne ikke stoppe med at tænke på hende. Han havde ikke fortalt nogen om det, og det skulle han heller ikke. Yules vidste da godt, at de engang havde været kærester, men ikke, at de så hinanden igen.
"Det er jeg virkelig ked af. Jeg håber, at han er god ved dig, for ellers kommer jeg fandme efter ham!" Sagde Mark, og blev hård i tonen. Mark var auror, og han vidste godt, hvordan man skulle få folk til at bøde.
"Jeg forstår det slet ikke. Har du mødt ham filajsen? Hvad er han for en?" Spurgte han med nysgerrighed og irritation i stemmen.

[Yulansquin Faa]

Hvordan skulle man nogen sinde kunne komme oven på med alt det der skete i hendes liv? Det var vigtigt for hendes forældre at hun blev gift, og det vidste hun, forhåbentlig blev alt ting bedre når hun var blevet gift, men der var stadig så mange ting hun skulle se til, og som hun ikke engang selv måtte være med til at bestemme. "Hvem ved Mark. Man har vel lov til at håbe... En af os skal flytte, og i sidste ende er det nok mig. Han bor i Norge..." kom det fra hende og et suk undslap hendes læber. Hun ville hellere end gerne blive hvor hun var. Men hun kunne ikke være standhaftig og blive her. Hun måtte vel føje sig på nogen punkter, også selvom hun var stædig til tider. Hun tog vin glasset op til munden og tog en tår af den. "Jeg har mødt ham en enkelt gang ja. Sådan lidt vi skal møde hinanden agtigt. Det var hjemme hos hans forældre. Vi snakkede lidt sammen, og jeg lavede en fejl at bruge min animagi for at flygte..." hun var faktisk ikke sikker på om hun havde fortalt Mark at hun var Animagus. Men uanset hvad så var han en af dem der forstod hende. Lige bortset fra Andrew. Han forstod hende også, men han havde ikke været i England i mange år, og hun savnede ham inderligt. Mark havde bare overtaget hans plads som hendes bedste ven.