Skal vi ikke lave en eliksir?

[Deleted]

Robin nød virkeligt at tale med hende.
Dog begyndte han at få en stress over tiden og han burde måske snart komme videre til sin mor hvor han jo havde lovet at spise middag. Han var glad for at hans mor var glad, at hun havde fundet en ny kæreste der ville hende godt - frem for Robin's far som jo bestemt ikke havde været noget godt bekendskab for hende.
Robin var glad for sin mor, hun var en god kvinde der bestemt gjorde alt det bedste i livet.

"Wauw det lyder da også vildt... Det mål være helt vildt, jeg har kun en familie med magikere. Har aldrig tænkt over at nogen forældre måske ikke ville accepterer deres børn som magikere, men ja sådan er det vel noget steder" sagde han og trak let på skuldrede som han sad og tænkte over det.
"Men det er jeg ked af at høre" sagde han blot.
Det kunne da ikke være særligt sjovt at være særlingen i familien, men det her beviste jo også bare at alle folk havde deres egne ting at slås med, sådan var det nok bare at være i live. Det kunne ikke være nemt hele tiden.

[Ethel Emsworth]

Ethel trak en anelse taknemmeligt på smilebåndet over hans ord. Hun brød sig generelt ikke om fokusset, om at opmærksomheden var rettet på hende, men det var måske også derfor at hun generelt ikke delte så meget af sig selv med andre, og de enkle forhold hun havde haft altid havde virket så overfladiske. @eleanor var en god og tæt veninde, der kendte meget til blondinen, men det var også bare noget andet. Ethel måtte nu også indrømme at det var en smule rart, at sige det højt og samtidigt høre de ord som Robin sagde - Slytherin eller ej. Det var trods alt én ting at kunne sidde og relatere med en anden mugglerfødt, men noget helt andet når det enten var en halvblods eller fuldblods.

,,Tak, Robin..", sagde hun med det lille smil og mærkede kort varmen stige til hovedet. ,, - I det hele taget, tak, fordi du gad at snuppe en is med mig og gad at hænge lidt ud, det var hyggeligt", skyndte hun at tilføje, da det pludselig ikke skulle gå hen og blive en form for akavet. ,,..Men, jeg ved ikke… Hvad siger tiden? Hvornår skulle du mødes med din mor?" Spurgte hun, uvidende og måske med en smule frygt for at hun sad og holde ham tilbage.

[Deleted]

Han smilede til hende.
"Ja det va rikke lige sådan jeg havde troet jeg skulle bruge min dag, men ja det har været virkeligt hyggeligt... jeg håber virkeligt du vil gøre det igen?" sagde han og smilede i mod hende: "Om ikke så længe sagde han og kiggede på sit ur.
"Hvad har du lyst til da?" spurgte han og vidste jo ikke om det var fordi hun havde lyst til at de skulle lave et eller andet mere, dog gik der ikke så længe inden han nok bare burde komme hjemad.

"Men altså, hvornår tænker du vil skal gentage succesen?" spurgte han og smilede til hende.
Han syntes virkeligt at hun var skøn at være i nærheden af, og i lang tid havde han slet ikke tænkt på at få en kæreste eller noget i den stil, men han måtte da indrømme at de tanker nu var begyndt at komme lidt op i ham.
Hun var spændende, og selvom de ikke kendte hinanden så godt endnu, så kunne han mærke at han virkeligt gerne ville lære hende bedre at kende.

[Ethel Emsworth]

,,Enormt hyggeligt", gav hun ham ret og mærkede smilet der blev en anelse større, hvilket hun til sidst prøvede at skjule som hun bed en smule ned i underlæben - ikke at Robin ikke måtte se det, men der var vel ingen grund til og sidde og ligne en jubelidiot på højeste plan? ,,Og jo, jeg vil meget gerne ses igen" tilføjede hun, samtidigt som hun nikkede et par gange, som understregede det hendes ord det ekstra. Ethel havde ikke de vildeste planer i ferien, ikke udover at hun måske skulle ses et par gange med Eleanor og læse en masse bøger. ,,Og altså.. Jeg havde egentligt ikke noget specielt i tankerne, jeg ville bare ikke forsinke dig, hvis du nu snart skulle afsted", forklarede hun.

Hvornår skulle de ses igen? I morgen eller i overmorgen? Om en uge eller to? Ethel benægtede jo ikke at det ikke havde været hyggeligt, for det havde det jo, ufatteligt hyggeligt! ,,Emh altså, jeg har ikke så meget jeg skal lave i ferien, så.. Hvornår ville det passe dig bedst?" Spurgte hun i stedet. Robin havde jo trods alt nævnt noget med at han ikke havde været så flittig til at læse i ferien, så det var måske nemmere at spørge ham og tage hensyn til hans ''skema'', hvis han havde noget der skulle indhentes.

[Deleted]

Han smilede i mod hende.
Hun var sød og Robin fandt hende også meget anderledes end mange andre piger han snakkede med, nok mest fordi at han havde haft alt for travlt med at have næsen nede i en bog, til overhovedet at fornemme hvordan virkeligheden hang sammen.
"Jamen hvad med i morgen?" spurgte han roligt.
Han ville faktisk også gerne bare ses med hende igen og han kunne jo lige så godt udnytte ferien inden at arbejdet og alt det pjat startede op igen, eller uddannelsen som det jo nu var for ham.

"Måske vi kunne tage ind og se et teaterstykke? der kører et nede i teatret for tiden der hedder To Dråber der vidst skulle ret godt" sagde han i en rolig stemme, han kunne ret godt lide at gå i teateret.
Derudover syntes han da det var meget hyggeligt måske bare at bruge lidt tid sammen: "Så kunne vi jo gå en tur bagefter, eller få noget mad, eller hvad du har lyst til" sagde hun i et smil.

[Ethel Emsworth]

Ethel lyste en smule op over Robins forslag. I morgen? Allerede? - det var et godt allerede. Hun nåede dog ikke at give sit svar før han foreslog hvad de kunne foretage sig, hvilket ærligtalt lød som noget af det hyggeligste hun længe kunne havde fundet på. ,,I morgen lyder… perfekt", svarede hun, overrasket, glad og lidt… genert - nu hvor hun langsomt mærkede varmen glide op i kinderne. Det var ikke bare tomme ord. ,,Og jo, ja, jeg har også kun hørt godt om det teaterstykke, så den er jeg helt med på." 

,,Oog jeg er sikker på at vi nok kan finde noget at lave bagefter.. Hvis jeg husker rigtigt, så snakkede du vidst noget om rådne tomater og en madkamp?" Sagde hun drillende tone og skar derefter en mindre grimasse.

[Deleted]

Han smilede som hun sagde ja.
"Fedt... Altså den går kl. 17.00, så hvis vi nu bare mødes her kl. 16.30 så kan vi gå derhen sammen?" spurgte han, han boede jo ikke så langt herfra så han ville syntes det var hyggeligt at følges med hende.
"Altså selvom jeg jo er en Slytherin så kan jeg faktisk godt være ganske hyggelig" sagde han og smilede i mod hende, han kunne ikke helt lade være med at joke en smule med den samtale de havde haft lidt tidligere.

"Åh ja madkampen, det kunne være et kønt syn" sagde han og rystede på hovedet.
Han havde ikke lige tænkt tanken at det måske kunne blive virkelighed, men altså nogengange var det vel fint at føle sig som en 11årig igen: "Så imorgen kl. 16.30 til teater og madkamp?" opsummerede han som han roligt rejste sig op for at gå.
"Jeg glæder mig" pointerede han.

[Ethel Emsworth]

Men var det en date? Ikke at det var altafgørende for blondinen at vide det, men selvfølgelig var hun nysgerrig. Robin var jo pæn - og virkede sød; han kunne være en uskyldig sommerflirt - de ville jo alligevel ikke finde tiden til hinanden så snart ferien var ovre. Og det var da heller ikke fordi at hun gik og ledte efter en kæreste. ,,Hah, du er sjov, hva?" Sagt i sjov, faldt de blå øjne lynhurtigt ned på et lille stykke sammenkrøllet papir som dér fik et smølfespark i Robins retning. ,,Hvem ved, måske er det en del af din store onde plan?" Skød hun ud og kunne forsat ikke skjule det drillende smil og de to nu hævede og nærmest dømmende øjenbryn. Ethel tvivlede dog. Hun rankede ryggen, hvorefter hun fulgte Robins eksempel og rejste sig fra stolen og flyttede sig lidt væk fra bordet.

,,Her, i morgen, klokken 16:30. Kom nu ikke for sent, for ellers… så ja, så skal jeg nok sørge for at den madkamp bliver en realitet", lød det fra hende, med et mindre udfordrende smil på læberne. Smilet blev dog mildnet en anelse og kort bed hun sig i underlæben for atter at få styr på det lidt generte smil der i stedet tog over. ,,Det gør jeg også", hørte hun sig selv sige og fik næsten lyst til at slå sig selv over det.

[Deleted]

Han kunne ikke lade være med at grine.
"Jeg har kun onde planer" jokede han og trak på skuldrene. Robin kunne sagtens se hvorfor han havde gået på Slytherin, han var en målrettet fyr der oftest var meget intelligent når det kom til sociale sammenhæng og han var god til at få tingene som han ville have dem. Derudover havde han nok været lidt en idiot på de yngre årgange.
Han var dog noget mere afslappet nu, så Slytherin agtigt var det jo ikke at studerer til healer, men han var ret sikker på at han ville ende med at blive glad for arbejdet, bare fordi at Eliksir interesserede ham en del, og han faktisk godt kunne lide at hjælpe mennesker.

"Vi ses" sagde han og slog let ud med den ene hånd for at ville kramme hende kort.
Det her var så tilfældigt som noget kunne være, aldrig havde han gået ud med en pige han bare havde mødt i en bog butik, men et eller andet i ham syntes også at det var ret hyggeligt istedet for at tage en aften på speed dating.
Han slap hende og forlod så området, han måtte hellere komme hjem og åbne en bog.

//out