Skal vi ikke lave en eliksir?

[Deleted]

Robin var overbærende, mest fordi at han jo faktisk syntes at hun var en smule sød.
Det var længe siden Robin havde været på date, eller hængt ud med nogen, eller hvad de nu end skulle kalde det. Generelt var han ikke altid helt så god til at være social som han gerne ville være.
"Ja... Jamen lad os da gøre det" sagde han i et smil som de vandrede, han havde det fint med at spise en is i godt selskab, desuden var det måske lidt tidligt at bestemme om det var en date, trods alt så kendte de jo ikke hinanden særligt godt.
De havde bare bondet over fælles interesse for en bog.

"Hogwarts ja... Det er skønt deroppe, hvad kollegie går du på?" spurgte han og undrede sig over han aldrig havde lagt mærke til hende, men hun måtte naturligvis også være nogen årgange under ham.
"Njah ikke som sådan... Jeg prøver bare at holde styr på det hele, jeg har næsten lige fået min egen lejlighed som jeg snart skal flytte ind i, så det tager en del tid" sagde han i et smil. Det var mærkeligt pludseligt ikke at bo hjemme, især fordi at Robin havde et ret godt forhold til sin mor.
Især efter han var blevet voksen.

[Ethel Emsworth]

Med bogen trykket ind til maven fik blondinen slået koldt vand i blodet, for nu. Det var bare is, med en fremmede, en flot fremmede, intet mere.
Ethel nikkede; Hogwarts var slet ikke så ringe igen, og selvom hun nød ferien, så glædede hun sig også til at komme tilbage. Hendes mugglerfamilie havde taget det hele i stiv arm, dengang de havde fundet ud af at der fandtes magi. De havde støttet hende og sagt at hun skulle følge hendes hjerte, men alligevel havde de lavet regler om at det ikke var tilladt med magi i hjemmen, da det ikke var ''normalt''. Ikke en gang elsikirbrygning..! ,,Ja, jeg elsker at være der.. Og selvom jeg glæder mig til at blive færdig og komme videre, så kommer jeg helt klart til at savne stedet", forklarede hun med et skævt smil. ,,Jeg går på Ravenclaw... Meeen.. Jeg går ud fra at du også gik på Hogwarts?" Spurgte hun nysgerrigt og prøvede så ellers at huske om hun havde set hans ansigt før, ikke at det gav specielt meget pote.

,,Ahh ja okay, det kan jeg godt se.." - ,,Men.. Er det ikke lidt rart at få sit eget sted?" Spurgte hun og åbnede samtidigt døren som de kom til iscaféen. Der var tæt på fuldt hus, hvilket betød at de skulle skynde sig hvis de ville have et bord.

[Deleted]

Han smilede og nikkede så: "Slytherin... Det ændrede sig nok med årene, men man kunne jo ikke lige ændre kollegie" sagde han i et smil.
Det var da ikke fordi at han ikke kunne lide Slytherin, men hvis han skulle have sorterings hatten på nu så var han nok endt på Ravenclaw, for trods alt så var han glad for bøger: "Jeg tror bare jeg var meget hård og sur på verden da jeg startede på skolen... De første år var ret hårde" sagde han,.
Robin havde virkeligt mobbet mange, endda også sin egen søster som senere var startet på Hufflepuff, men heldigvis så havde de fået snakket om det med tiden, og alt var okay igen - men han havde nu lidt dårlig samvittighed.

"Men ja det var cool at stoppe på skolen. Jeg savner det da nogengange, men hvem ved måske jeg ender som professor i eliksir" sagde han i et grin, det var jo også altid en vej han kunne tage med den uddannelse.
"Jo det er det... Ikke fordi at min mor er nu cool nok, men hun har fået en ny kæreste så det er vidst bedre de bare har plads" sagde han i et smil som han også gik indenfor på den lille is cafe og kiggede sig omkring.
"Hvad har du lyst til?" spurgte han i et smil.

[Ethel Emsworth]

Robins svar fik Ethels mave til at slå knuder. Slytherin? Selvfølgelig var han en slange.. Sjældent dømte den unge heks andre, oftest var hun en fordomsfri ung sjæl, men når det handlede om slanger så blev det svært for hende. ,, Åh.. Ja" Tav hun en anelse, ikke helt til stede og oprindeligt en smule usikker på om hun havde hørt ham korrekt; det ændrede sig nok med årene? Hun sank en klump, og nikkede derefter til hvad han fortalte. ,,Virkelig? Hårde? Hvordan hårde? Hårde på grund af al hadet fra de andre kollegier fordi I mobber eller hårde fordi I alle opfører jeg som narcissistiske og racistiske tyranner?" Fløj det ud med en seriøs tone.
Hadet var tydeligt, ligeså tydeligt som da det gik op for blondinen hvordan hun lige havde bidt ud efter en der intet havde gjort hende. Hun tog en dyb indånding, klemte øjnene sammen og bed samtidigt tænderne hårdt sammen. Modet blev samlet og med en tarvelig følelse i maven slog hun de blå øjne op og kikkede ligeud fremfor op på Robin. ,,Mmh undskyld..", skyndte hun sig at sige, med en lille rynket grimasse på næsen, inden Robin kunne nå at sige noget som helst til hendes lille opsang. ,,Det var ikke meningen…" Alt andet blev glemt, snakken om hans nye lejlighed, hans mor og den nye kæreste, tankerne om hvor de kunne sidde og hvilken is hun kunne have lyst til.

[Deleted]

hendes ord kunne man tydeligt se chokerede ham en smule.
Et øjeblik stod han bare og han anede ikke hvad han skulle sige til hende, han havde også mobbet folk så han kunne jo ikke stå og sige at det ikke var sådan - han måtte nok bare indrømme at hun havde set så "sød og uskyldig ud" så han havde ikke lige troet det var hendes stil at snakke sådan.
"Ehm... Det ved jeg ikke lige hvad jeg skal sige til" endte han med et sige en smule usikkert og smile lidt akavet til hende, det var da ikke lige den drejning han havde regnet med at det ville tage.

"Du er ikke en kæmpe fan af Slytherins kan jeg høre" sagde han i en rolig stemme og smilede i mod hende, uden helt at vide hvad han skulle sige.
Desværre kunne han jo ikke rigtigt ændre sit kollegie, og ja han havde nok også været lidt af en idiot i sine unge år, han havde bare været på sur på verden fordi at han ikke rigtigt havde sin far i sit liv og det hele virkede så dumt.
Selv i dag havde han jo minimal kontakt med sin far og han snakkede aldrig om ham, af hvad han selv mente var gode grunde.
"Jeeeg tror jeg skal have en med elvernissesmag og en med jordbær/græs smag" sagde han i et smil.

[Ethel Emsworth]

Robins mumlende Emh fik blondinen til at slå blikket hen på ham. Han så lige så overrasket ud som han burde. Det var kommet ud af den blå, et kort øjebliks svaghed om lysten til at udtrykke sine sande følelser og mening om kollegiets elever. Ergo var det heller intet personligt ment til Robin, tværtimod havde Ethel, inden informationen om kollegiet var kommet frem, fundet ham sød - og tiltrækkende - og skulle sandheden frem, så følte hun det nok stadigvæk.

,,Ømh.. Nej.. Jeg har ikke de bedste oplevelser med dem..", erkendte hun lidt tøvende, som hun igen skævede væk fra Robin. Den ene hånd gled op langs armen og som den havnede omkring albuen klemte hun til. Igen slog Robin tavsheden ihjel som han sagde hvad han kunne tænke sig, et træk der fik Ethel til atter at slå øjnene tilbage på ham. Nu var det hendes tur til at kikke på ham med store øjne. Smilet smittede og som hun mærkede mundvigen vokse lidt, til begyndelsen på et nyt smil, hørte hun sig selv sige; ,,Jeg tror at jeg tager en… vaniljeenhjørning med festøv." - ,,Er vi klar til at bestille?" Spurgte hun og flakkede fra Robin til disken og tilbage til Robin igen.

[Deleted]

Robin var udemærket godt klar over at Slytherin måske ikke var det mest populære kollegie.
Men altså han gjorde hvad han kunne og han vidste også at han var blevet et bedre menneske med årene. Hans søster gik jo på Hufflepuff og man kunne jo roligt sige at de som børn havde været totale modsætninger.
Men efter de begge to var blevet ældre, var det som om at de hang en smule bedre sammen, og Robin syntes faktisk det var begyndt at blive rigtigt hyggeligt at hænge ud med sin søster når hun var hjemme fra skolen.

"Er du blevet drillet?" spurgte han i en rolig stemme der var fuld af medfølelse.
"Ja lad os bare bestille, så kan vi sætte os udenfor bagefter og tale mere om hvordan jeg er en dum Slytherin" sagde han i et smil og forsøgte at drille hende lidt, nok mest for lige at løsne stemningen lidt.
Egentligt syntes Robin han var en ganske okay fyr.
Men det vidste han nu godt at han ikke altid havde været.

[Ethel Emsworth]

Let slap Ethel armen som de smalltalkede. Det var noget overvejende at blondinen kikkede på ''slangen'' ved hendes side; stemmen var fuld af medfølelse, noget hun sjældent oplevede. Ærligtalt så brød hun sig ikke om at tale om sig selv, specielt ikke når hun for blot enkle minutter siden angreb ham på det groveste, og så i forbindelse med hvor han selv delte noget der kunne være ligeså personligt. ,,Mhh", mumlede hun dæmpet og lod hånden glide op i nakken. ,,- Jeg er mugglerfødt, så, ja… do the math", forklarede hun med et skævt smil og skævede derefter kortvarigt væk. ,,Men altså, jeg stoppede med at lytte til det på mit tredje år, og i stedet konfronterede jeg de fleste der kom efter mig - og andre", informerede hun med et lille smil.

Et dæmpet grin slap ud som han fyrede den næste kommentar ud. ,, Ha ha - hvor er du bare sjov", sagde hun, med en tydelig klang af ironi og gav ham et lille puf. ,,Men glimrende idé." Hun sendte ham et drillende smil og trådte så et skridt til siden. ,,Finder du en plads? Så skal jeg nok bestille," forslog hun og var praktisktalt allerede på vej hen til disken for at bestille.

[Deleted]

"Oftest spiller Slytherin eleverne bare med musklerne, fordi de ikke selv har fået nok kærlighed..." sagde han i et grin og rullede med øjnene: "Jeg ved sgu ikke hvad jeg lavede i mine unge år..: Jeg tror bare jeg var en god medløber... Det var dumt og latterligt" påpegede han.
Han kunne ikke komme med nogen god undskyldning for det, for han vidste jo udemærket godt at det ikke va særligt fedt, men han kunne jo desværre ikke rigtigt ændre på sin fortid nu, selv hvis han gerne ville.

"Ja det gør jeg" sagde han og gik udenfor og satte sig og ventede på at hun kom ud.
"Jeg håber virkeligt ikke du syntes jeg er en alt for stor idiot" sagde hun som hun kom gående ud af døren til pletten han havde fundet, han vidste godt at samtalen måske var død, men han ville ikke at hun troede han sad og tænkte dårligt om hende.
Generelt så var han jo glad for at han havde gået på Slytherin og han havde stadig mange gode venner der havde gået der, men heldigvis var det fleste jo blevet noget mere almindelige og modne med årene.

[Ethel Emsworth]

Set udefra lød det meget korrekt, det Robin sagde. Mange Slytherin'er gjorde sig oftest større og mere stygge end de måske i sandheden var, og hørte man derefter grunden til det, så var det oftest mangel på kærlighed fra forældrenes side. Det var næsten sørgeligt at tænke på, men det gav nu stadigvæk ingen rettigheder til at opføre sig som bøller overfor de andre.

,,En med elvernissesmag og en med jordbær/græs smag, og en anden med vaniljeenhjørning med festøv'', lød bestillingen, som blondinen ud af øjenkrogen lagde mærke til hvor Robin bevægede sig hen. Trods hans ord, frygtede hun alligevel at han gik og tænkte at hun var en ulækker mudderblod. Tankestrømmen blev brudt som isene blev færdige. ,,Tak", var hun hurtig til at sige, hvorefter pengene blev lagt og hun derefter, med sine manglende servitriceevner, bevægede sig ud mod Robin med en is i hver hånd.

,,Nej.. Nej Robin", mumlede Ethel som hun placerede de små isdesserter på bordet og derefter satte sig overfor ham. ,,Du virker sø-emh -" Ethel skar en lille grimasse med et skævt smil som hun stoppede sig selv i at sige noget der måske kunne lyde forkert - eller det var i hvert fald hvad blondinen indbildte sig selv; ,,Det jeg prøver at sige er, at du oprindeligt virker som alt andet end en idiot. Og jeg skylder dig lidt en undskyldning. Så.. Undskyld." Hun sendte ham et lille smil og fiskede derefter sin ske op, tydeligt klar til at gå ombord i isen. ,,Det er nok mere mig der burde håbe at du ikke syntes jeg er en", sagde hun og sendte ham et mindre drillende smil og stak derefter skeen i sin is.

[Deleted]

Robin kiggede på hende som hun kom ud med de to is og tog i mod den ene.
Han syntes det var en smule mærkeligt denne her situation, men han syntes nu faktisk stadig at hun var sød. Han vidste godt at Slytherin ikke havde det bedste ry og han havde da heller ikke været specielt sød på de yngre årgange.
"Det er okay, du behøver ikke undskylde" sagde han i en rolig stemme og begyndte let at spise af sin is, han var faktisk stadig ganske glad for at han havde mødt hende og at de havde valgt at gøre dette her.

"Nej du er super flink, jeg er ikke så fordømmende... Jeg var nok lidt en idiot på mine unge år på Hogwarts, men jeg tror bare jeg var usikker og det er så nemt at mobbe andre hvis man ikke har lyst til at kigge på sig selv" sagde han roligt.
"Min lillesøster går faktisk på Hufflepuff på Hogwarts, så det er ikke fordi at det ligger til familien at være idioter" sagde han i et grin og smilede til hende, han vidste ikke lige hvordan han ellers skulle forklarer det.

[Ethel Emsworth]

Robins ord fik Ethel til at sænke skulderne en anelse i lettelse. Han virkede så oprindelig, hvilket gjorde det hele lidt mere troværdigt, og følelsen af at han ikke - som så mange andre Slytherins - anså hende som et værende beskidt kryb. Det lille smil der dukkede op på læberne var et stumt svar, til det hele, og hans såkaldte kompliment om at hun virkede flink - hvad sagde man tilbage til sådan et svar? Ved Merlin hvor var det en mærkelig situation det her… Ham, hende, og den her… samtale, den her… date, eller hvad end det var.

,,Dine unge år?" Spurgte hun med et lille grin samtidigt som hun stak hovedet på skeen ind i munden og derefter langsomt trak den lille klump af is af ved hjælp af læberne. ,,Nu lyder du langt ældre end hvad du ser ud til at være", tilføjede Ethel med den lille isklump liggende på tungen, forsat med det drillende smil på læberne og stak derefter skeen i munden, næsten en smule afventende på at få sandheden om hans alder at vide. ,,Virkelig? Hvad hedder hun? Måske kender jeg hende", spurgte hun nysgerrigt som skeen atter havnede tilbage i isen og hun langsomt begyndte at gøre en ny bid klar.

[Deleted]

Robin syntes faktisk at hun var meget hyggelig, og han var egentligt meget glad for at dagen var endt sådan her, for han måtte nok indrømme at han ikke nødvendigvis havde været super produktiv i denne her ferie.
"Ja altså jeg mener dengang jeg var sådan 11 - 12 - 13 år" sagde han i et roligt smil, han vidste da godt at det ikke var rigtigt at han havde drillet folk på den slags, men han havde været usikker i sig selv og havde ikke været særlig god til at styre sig.

"Hun hedder Celina, hun er en Hufflepuff... Rødt hår, meget sød" sagde han i et smil, han var glad for hans søster, også selvom de ikke havde været særligt tætte dengang at de var små: "Så du kommer og Joiner mig på healer studiet når du er færdig på Hogwarts?" spurgte han og spiste lidt mere af sin is.
Han kunne, dengang han var i starten af sine Hogwarts år, slet ikke have forestillet sig at han ville have været healer. Han ville være noget sej, som dragetæmmer eller sådan noget - måske lejemorder, men da han så var kommet på de sidste årgang så havde han opdaget hvor spændende botanik og eliksir var.
Derudover var han i en kort periode i praktik på Skt. Mungos og det havde været så spændende at han nu slet ikke kunne forestille sig at lave andre ting.

[Ethel Emsworth]

Smilet forblev på læberne som hagen havnede hvilende i håndfladen samtidigt som Robin forklarede sig, mens den anden hånd med skeen sad flittigt og gravede i isen. Hun betragtede ham, hvorefter hun nikkede til hans ord. ,,Jeg er ret sikker på… at alle… uanset om man taler med en Slytherin, Gryffindor, Hufflepuff eller ...en Ravenclaw… så kan ingen benægte at de ikke har gjort noget dumt, eller været en idiot", åbnede hun sig lidt mere op og sendte ham så et forstående smil.

,,Hmm" kom det tænksomt fra blondinen som Robin beskrev søsteren, hvorefter Ethel langsomt så begyndte at bladre i den såkaldte lille kontaktbog hun havde oppe i hovedet af diverse personer hun var stødt på på Hogwarts. ,,Ah, ja, selvfølgelig! Celina Levis..", sagde hun dæmpet, som gik der et lille lys op for den unge heks - hvilket der vel i bund og grund gjorde, da hun også tænkte på at han så måtte hedde Robin Levis.. ,,Vi går på samme årgang; jeg har talt med hende et par gange", afslørede hun. ,, - rigtig sød", bekræftede hun med et lille nik. ,, Åh det kan du lige tro" - ,,Hvem ellers skulle du tage bøgerne ned til?" Spurgte hun med et drillende smil og stak derefter en ny skefuld is munden og var lidt for hurtigt til at sluge den, for derefter at skære en grimasse i smerte. ,, Hjernefrys..", grinede hun dæmpet og tog sig til panden, uden helt at lægge mærke til om det var hånden med skeen eller ej.

[Deleted]

Han smilede let.
"Nej måske ikke, men jeg ved jo godt mit kollegie måske har lidt et rygte" sagde han blot i en rolig stemme, han var ganske glad for sit kollegie faktisk og han havde jo også fået nogen gode venner derfra, men derfor hadede han da ikke de andre.
"Som sagt er min søster en Hufflepuff og det er min mor også... Min far var en Gryffindor, så jeg ved ikke lige hvor min Slytherin er kommet fra" sagde han i et smil, det kan være det var hans vrede der var kommet ud dengang han var startet på Hogwarts.

"Ja naturligvis! Du er jo ikke så høj. du må få en lille stige når du skal have bøgerne øverst oppe" sagde han og smilede i mod hende: "Ja hun er rigtig flink.. Er spændt på hvad hun gør efter skolen" sagde han i en rolig stemme.
Han syntes hun var meget cool, også selvom de først var blevet tættere nu hvor de var blevet ældre.
"Åh ja, det er ikke ret behageligt" sagde han og kunne ikke lade være med at grine let af hendes grimasse.