Skal vi ikke lave en eliksir?

[Ethel Emsworth]

Flourish & Blotts
Juli
Klokken 9 AM

Tråden er tilegnet @robin

---

Det havde været en fast besluttet Ethel der havde bevæget sig ind af døren til Flourish & Blotts. Kendt i butikken, var hun blevet mødt af et Godmorgen fra boghandleren og høflig som hun var, havde hun hilst tilbage i samme imødekommende tone. Hun havde været hurtig til at bevæge sig op af trapperne for at forsvinde væk i bogsektionerne i håbet om at finde et par nye bøger, hvor særligt én bog om elsikir lå øverst på listen. ,,Hvor er du… hvor er du", gik hun og talte med sig selv samtidigt som hun kikkede på fra top til tå af reolerne hun passerede. Lige indtil hun fik øje på bogen og hvor kliché agtigt det end føltes, så stod bogen på den øverste af de allerøverste hylder. Det fik blondinen til at sukke og selvom det var helt i hegnet at prøve, så gjorde hun alligevel et sølle forsøg ved at stille sig helt tæt på reolen og helt op på tæerne. ,,Kom nu... Please." Mumlede hun som to fingerspidser lige akkurat kunne komme i kontakt med bogens ryg. 

[Deleted]

Robin var ude for at shoppe lidt, han havde virkeligt mange ting i hovedet lige for tiden og mest af alt så var han en smule stresset over det faktum at han havde en kæmpe rapport der snart skulle afleveres.
Han havde det ganske fint med at have været væk fra Hogwarts et par år, men han måtte da indrømme at når han havde brokket sig over lektierne på Hogwarts, så kunne han nu godt se at det jo var ingenting i forhold til de ting han skulle tage sig af nu hvor han var taget på healerstudiet. Han glædede sig bare til han var færdig uddannet.
I dag var han taget ned for at få købt noget nyt pergament papir. Han var glad for at der bare var gang i den lige nu og at han forhåbenligt snart ville være færdig uddannet, hvis han altså blev ed med at holde fokus.

Robin kom gående hen imellem hylderne, og kiggede op for at lede efter en bog han skulle have fat i, som han så en blond og uden tvivl meget attraktiv kvinde var igang med at kigge efter en bog.
"Leder du også efter; Kald mig eliksir?" spurgte han, der var jo ingen grund til at han også ledte hvis hun også gjorde. Det var en gammel fiktion som skulle handle om en eliksir maker, som han vildt gerne ville læse.

[Ethel Emsworth]

I et split sekund mærkede Ethel hvordan hun fangede bogen mellem pege- og langefingeren; stående på det der føltes som knoglerne i tæerne, mærkede hun den lille glædesklump der samlede sig i maven, men midt i sin kamp blev hun afbrudt af en mandelig stemme bag sig og fik i stedet ved et uheld puffet bogen længere ind. Opgivende kom blondinen fladt ned på fødderne og et tydeligt opgivende suk afslørede at hun de sidste 5, hvis ikke 10 sekunder havde holdt vejret.
Ikke helt tilfreds, tvang hun et smil på læberne og drejede om på hælen. Og overrasket glippede hun et par gange med øjnene før hun formåede at finde sine sprogevner igen. ,,Emh.. Ja", lød det som hun fiskede en tot hår om bag øret, som en nærmest genert skolepige. ,,Den står på den øverste hylde -", hun skævede kort op i retningen af hvor bogen hun havde haft en intents kamp om at få fat i ,,- men jeg kan ikke rigtigt nå den, såå ja", grinede hun så lidt opgivende.

[Deleted]

Robin var faktisk ikke den store læsehest, men når det handlede om hans studie så var han mere end interesseret.
Robin havde dog denne dag besluttet sig for at sommerferien skulle bruges til noget fornuftigt. Som hun talte til ham, smilede han blot skævt i mod hende: "Skal du også have en?" spurgte han og var ikke helt sikker på at hendes sætning gav tydeligt mening.
Han stilte sig dog hen og rakte op efter bogen som han fik øje på da hun rakte op efter den. Han smilede let og rakte den så over i mod hende for at give hende en bog såfremt hun gerne ville have en.

"Den skulle være ret god... Den har fået vildt gode anmeldelser" sagde han og nikkede i mod hende,.
Nu vidste han jo naturligvis ikke hvor meget hun var vant til at læse, om det kun var ham der ikke rigtigt gjorde sig i den slags - han havde nok bare ikke altid helt sådan tålmodighed til at sætte sig ned og læse.

[Ethel Emsworth]

Det havde været med store øjne at blondinen havde trådt et skridt tilbage. Om hun ville have bogen? Havde han ikke lige set den intense kamp hun havde haft bare i forsøget på at nå den irriterende bog?! Ivrigt nikkede hun ja til spørgsmålet som fyren samtidigt trådte et skridt tættere hen på hende og reolen bag sig.
,,Åh tak, du er min helt", grinede hun dæmpet som hun lykkeligt tog imod bogen. ,,.. Jeg har ventet ekstra lang tid på at få den, takket være .. tekniske problemer.. på Hogwarts", smalltalkede hun med et skævt smil som hun samtidigt klamrede bogen ind til kroppen. Ethel havde en forkærlighed for bøger: jo ældre og tykkere desto bedre, hvor forkert det end lød nu når hun tænkte over det. ,,Du skulle vel ikke arbejde med healing?" Et skud i tågen, men hvor mange brugte deres sommerferie på at læse i noget så tørt (en mening mange andre havde delt med Ethel) elsikirbog? Det kunne næsten kun være en healerstuderende, elsikirstuderende eller en uddannet en af slagsen. Og skulle blondinen være ærlig, så lignede han næsten typen der var det; en lidt for flot healer...

[Deleted]

Robin var da en semi udadvent type, han var helt klart blevet det mere med årene.
På Hogwarts havde han som ung helt klart været den mere generte type der ikke brød sig om at være for meget i fokus, men efterhånden som årene gik var han kommet mere og mere ind på Slytherin drengene, så han var begyndt at være lidt udadvent og lave lidt mere ballade.
Heldigvis så kunne han hurtigere få kontakt til fremmede så det havde måske ikke været helt dårligt.

"Tekniske problemer på Hogwarts?" spurgte han nysgerrigt og grinede let, bare fordi han vidste at det var ret sjældent der skete sådan noget på Hogwarts.
"Jeg er igang med at tage uddannelsen til Healer.. Men altså jeg er kun på mit andet studie år, så jeg har lige nogen år endnu inden jeg har færdig uddannet" sagde han, det havde dog klart været en drøm han havde haft i mange år.
Botanik og Eliksir havde også været de fag han var stærkest i.

[Ethel Emsworth]

Det havde været med et bid i underlæben og et halvt skævt smil at Ethel havde deltaget i det lette grin, både over sig selv og det hun lige havde sagt højt; det lød dumt, nu når hun selv tænkte over det, ''tekniske problemer på Hogwarts''. ,,Ja altså… Detaljerne er lidt uklare, meen… Der var vidst en af eleverne der pillede ved noget der ikke skulle pilles ved og det fik et magisk skjold til at gå ned over skolen, så vi var fanget på skolen i… yderligere 14 dage.. " Forklarede hun, forsat med grinet på læberne.
Smilet voksede som det lød til at hun havde gættet rigtigt, lige indtil fyren afslørede at han at kun var på andet studie år. ,,Virkelig?" Hovedet tiltede hun svagt og diskret lod hun blikket glide lynhurtigt op og ned af ham: han var stadigvæk pæn, færdiguddannet eller ej.. ,,Så bliver det måske ikke sidste gang vi mødes… ", afslørede hun en anelse hemmelighedsfuldt. ,,Jeg hedder Ethel Emsworth", præsenterede hun med et tandsmil og rakte samtidigt hånden mod ham. ,,.. Og har min helt et navn?" Tilføjede hun bagefter, med en lidt mere drillende klang.

[Deleted]

Robin var jo blevet mere social med årene, og det var helt klart fordi at han havde haft en god mentor der havde hjulpet ham.
På Hogwarts havde Robin været utrolig usikker og det var nogengange gået udover de andre elever som Robin måske havde haft det med at mobbe lidt, især da han gik i de yngre klasser. Han havde også haft en helt anden stil end han havde nu.
Dengang gik han meget op i at han så sej ud, smart ud og havde det helt rigtige tøj. I dag var Robin noget mere nede på jorden og vidste godt at man ikke rigtigt kom så langt i livet ved at spille smart.

"En magisk skjold? Hold da kæft..." sagde han en smule højt, så han kunne se et par ældre kunder i butikken kiggede i mod ham, hvilket fik ham til at rødme let: "Jeg mener... Wow" sagde han i en noget lavere stemme.
"Hvorfor dog? Er du også igang med uddannelsen?" spurgte han og smilede til hende som hun præsenterede sig: "Robin... Hyggeligt at hilse på dig" sagde han, hun var utrolig køn og virkede meget sød.

[Ethel Emsworth]

Halvt i gang med et bekræftende nik stoppede Ethel sig selv og med store øjne forsøgte hun at stoppe det voksende smil over det høje udbrud. Med læberne presset hårdt sammen skævede hun sig over skulderen og fik øje på de enkle ældre kunder der stod og stirrede, og tydeligvis dømte fyren, hvilket kun gjorde det hele bedre - ergo også sværere at holde masken. ,,Ja...", kom det dæmpet fra hende, efterfulgt af et mindre fnis samtidigt som hun vendte blikket tilbage på ham. Ethel havde været en ud af de mange uheldige der var blevet fanget, ikke at de ekstra 14 dage på Hogwarts havde været et direkte helvede, men som så mange andre havde den blonde heks set frem til sommerferien, og specielt det at komme væk fra nogle af de irriterende slanger hun det sidste halve år for alvor havde konfronteret.
,,Ikke endnu.. Men det er planen, efter Hogwarts", forklarede hun. Robin.. Hvor gammel mon han var? ,,I lige måde", svarede hun tilbage med smilet forsat på læberne. ,,Så ømh… Jeg havde egentligt overvejet at jeg ville finde den nærmeste café og begrave mig i bogen, men… -", tøvende bed hun sig i underlæben samtidigt som hun pillede ved tottet bag øret der ellers havde siddet så fint før. ,, - men, hvis du har tid og lyst, om du så ville… med? På café?"

[Deleted]

Robin var ikke specielt god til alt det med kvinder, eller mænd for den sags skyld. Robin havde da haft et par kærester i sit liv, men det havde aldrig helt været noget han havde troet på og nu hvor han studerede havde han en idé om at det sikkert var bedre bare at være single forevigt.
"Jamen det lyder da som om de har nok at lave så... " sagde han blot, han havde endda en lillesøster der gik på Hogwarts - men han havde ikke talt med hende i nogen måneder så han anede ikke rigtigt noget om hvad der foregik.

Da hun inviterede ham ud - eller det var vel hvad hun gjorde? Blev han helt stille, som om han var en smule i chok.
Nok bare fordi han ikke var vant til sådan at blive inviteret ud, men altså på den anden side så var hun jog ganske hyggelig og hun ville jo ikke have noget i mod at de måske snakkede lidt: "Ehm... Ja det vil jeg virkeligt gerne" Sagde han.
"Jeg betaler bare lige for bogen så kan vi gå... Fik jeg egentligt præsenteret mig? Jeg hedder Robin" sagde han i et smil og gik venligt frem i mod hende for at give hende hånden. Han var trods alt ganske godt opdraget.

[Ethel Emsworth]

Der havde været nok at lave, specielt for Ministeriet der havde arbejdet på at få fjernet skjoldet. Udover det havde de tilbagestående Professorerne, sammen med Rektor, også gjort sit for at gøre det så hyggeligt som muligt med alverdens arrangementer. Det havde selvfølgelig heller ikke været så nemt at forklare til sine mugglerforældre, om et magisk skjold der holde deres datter, og andre elever og professorere, fanget, eller at overtale dem til at de sagtens kunne rejse på den planlagte sommerferie uden hende, men i sidste ende havde det lykkedes, og Ethel var kommet hjem til et tomt hjem da der endelig var kommet styr på det magiske skjold.

Hvorfor blondinen stod i et split sekund og blev nervøs anede hun ikke. Robin var ikke den første fyr hun snakkede med, ej inviterede spontant med på en tur på caféen til en kop te og/eller en blåbærs muffin. Han var bare en helt tilfældig fyr - der tilfældigvis var i gang med hendes drømmeuddannelse. ,,Virkelig?" Lysnede hun lidt op og tog sig selv i at bande sig selv langt væk på grund af det spørgsmål; han havde nok næppe takket ja til invitationen hvis han ikke havde haft lyst, tænkte hun.
Hans næste ord fik hende til at trykke bogen ind til sig, - nå ja, bogen.. - dén havde hun glemt alt om, trods det var Kald mig Eliksir der var grunden til de stod og snakkede. Smilet udviklede sig hurtigt til et mindre grin som han forsatte. ,,God idé.. Og jo, det gjorde du", lød det fra hende da han igen præsenterede sig. Hånden tog hun imod og gav et blidt klem som hun mærkede en følelse af lettelse glide over sig. Heldigvis virkede hun ikke som den eneste der var på glat is.
,,Bor du her i nærheden?" Spurgte hun, da hun passerede ham for så at bevæge sig hen og ned af trappen så de kunne komme videre.

[Deleted]

Robin var en ganske rolig fyr, det var han da ihvertfald blevet med årene.
Lige nu prøvede han bare at støtte sin mor, hun havde det ikke altid lige nemt og Robin vidste at han ikke altid havde været så god ved hende når han var yngre, og det ville han nok gerne gøre op for nu hvor han var blevet en smule klogere.
Derudover prøvede han jo også at få styr på sin uddannelse, hvilket lige nu ikke var specielt let når han også forsøgte at have et socialt liv, men heldigvis var det jo ikke forevigt.
Han smilede og nikkede: "Er du ikke vant til at folk siger ja til dine foreslag?" spurgte han i et smil, som hun tydeligt blev overrasket.

Som han havde betalt for bogen fulgte han efter hende, hende ned af trappen.
"Ikke så langt væk nej... Jeg har lige fået min egen lejlighed" sagde han og smilede til hende: "Det har været lidt dyrt at starte på uddannelsen og sådan noget, så jeg har boet hjemme ved min mor" tilkendegav han og nikkede så roligt.
"Hvad med dig?" spurgte han som de bevægede sig ud af butikken: "Hvor tænker du vi skal tage hen?" spurte han i en nysgerrig stemme.

[Ethel Emsworth]

,,..Hvad?" Grinede hun dæmpet og bed sig derefter halv flovt i underlæben. Busted! ,,Nej, altså.. I et kort øjeblik lignede du bare en der ikke selv vidste hvad du skulle svare, så jeg… blev i tvivl, om du faktisk mente det", prøvede hun sig frem, og håbede så at Robin ville købe den.

,,Ej hvor fedt", lød det oprindeligt fra blondinen som de fulgtes hen mod udgangen til butikken, ,, - man skal jo starte et sted", tilføjede hun med et mildt og langt fra dømmende smil som Robin forklarede hele situationen. Det gav mening, livet var ikke en dans på roser, selv ikke når man kendte til magiens verden. Den unge heks havde en drøm om at flytte relativt hurtigt hjemmefra så snart hun var færdig med Hogwarts - ikke at hun hadede at bo hjemme, men som så mange andre unge ønskede hun sig sit eget sted. Derudover havde hun også ønsket om at starte så hurtigt som muligt på healerstudiet. Men hun ville nok næppe være heldig det første år og få det hele på én gang, men hun håbede på at komme ind, og så kunne hun måske acceptere det hele hvis hun fik en fornuftig roommate at dele lejlighed med.
,,Ømh.…Hmmm", skiftevis kikkede Ethel fra side til side som hun overvejede muligheder. ,,Floridors Iscafé er ikke så langt væk herfra?" Mumlede hun. ,,Men det er bare så… så…", forsatte hun og ledte tydeligvis efter det rigtige ord for at beskrive stedet. Var ''kæresteagtigt'' det rigtige ord at bruge?

[Deleted]

Robin var ikke altid så god til andre mennesker, men lige nu gik det da meget godt.
Det var som om det lige havde givet ham et slag efter han stoppede på Hogwarts, det var mærkeligt at komme fra en skole hvor man syntes man havde styr på det hele og ejede hele verden, til at finde ud af at man faktisk ikke vidste noget som helst.
"Jamen jeg syntes de flyder hyggeligt, og jeg har alligevel ikke rigtigt andet at give mig til" sagde han og trak på skuldrene, lige nu nød han bare sommerferien, nu hvor studiet jo snart startede igen.

"Ja det lyder hyggeligt, det også længe siden jeg har fået en is" sagde han og smilede til hende, han havde ikke noget i mod bare at tage ud og slappe af. "Romantisk? Ja lidt.. Men altså de sælger jo bare is" sagde han og trak på skuldrene i et forsøg på at løsne det lidt.
"Hvad var det du lavede til dagligt?" spurgte han og var ikke helt sikker på at han havde fanget det: "Udover det faktum at du elsker healer bøger" sagde han og smilede til hende, hun virkede utrolig sød.

[Ethel Emsworth]

Robin købte den - ikke at det havde været helst opfindsomhed det hele, og Ethel nikkede til forklaringen han kom med. Han virkede oprindeligt som en sød fyr, og selvom der gik et helt år endnu, hvis ikke to eller flere, så kunne det da være rart at kende nogen når hun kom ind på sit studie, eller måske længere ud i fremtiden, en på den samme arbejdsplads.

Kæresteagtigt, rosenrødt, overgearet… ,,Romantisk, ja.." Gentog hun, i en dæmpet efterkommende tone, som havde det været en lang intens kamp om at holde alle de andre synonymer for det samme ord tilbage. ,,Men ja, du har ret; de sælger bare is. God is", slog hun ud med hånden, næsten som et slags; det-betyder-intet, og satte derefter den ene fod foran den anden så de kunne komme videre. Smilet trak op som han formåede at løsne det hele lidt op, og kort slap en dæmpet latter ud da han påpegede hendes forkærlighed til healerbøgerne. ,,Jo.. Altså… udover bøgerne, så går jeg på Hogwarts. Det er mit sidste år, heldigvis" forklarede hun og kikkede samtidigt op på ham. ,,Lavede du andet end at studere? Et fritidsjob? Eller er der overhovedet tid til det?" Spurgte hun lettere nysgerrigt som de gik side om side mod iscaféen.