The less you care, the happier you will be.

[Deleted]

@noah01

Callie lod sin blege hånd finde håndtaget som sad på døren, der førte ind til Den Utætte Kedel. Hun havde ikke lavet andet end at søge forskellige jobs i løbet af hele dagen, så lige nu var hun udkørt og træt. Hun havde ikke forventet at det faktisk ville være så hårdt, at rette ryggen, smile og virke som et menneske med overskud. Noget hun langt fra havde, lige for tiden. Det var for det første ekstremt hårdt at være opvarmer for selvelste Lorelai King, det var også derfor Callie havde planlagt at sige op, når hun engang havde fundet noget andet hun kunne tjene på. For det andet så var hendes selvtillid helt i bund, siden hun blev droppet af Noah. Noget der aldrig var kommet tilbage igen. 
"Bare.. en ildwhiskey, tak." mumlede Callie, da hun kom op i baren. På det seneste havde Callie tyet til alkoholen, når presset blev for stor på hendes skuldre. Og selvom Den Utætte Kedel langt fra var det bedste sted at komme, så havde det en vis charme over sig. Den mindede hende om alle de gange, da hun var yngre og skulle ned i Diagonalstræde, hvilket kun havde positivitet over sig. Hun savnede tiden hvor hun var ung og ikke skulle bekymre sig om noget som helst. Mest af alt, så ønskede hun ikke at skulle bekymre sig om sårede følelser.
Callie gav bartenderen nogle mønter, hvorefter hun bevægede sig ned til et af de ledige borde. Selvom der var en del mennesker, så var der langt fra fyldt op.

[Deleted]

Det var Noahs første fridag i mange uger.... Nok nærmere måneder, og den skulle ikke gå stille for sig - han havde samlet den øverste del af hans politiske parti og taget på den utætte kedel. Her sad de og opførte sig som unge troldmænd og hekse. Latter var der nok af på den utættekedel og hele dagen var gået med spille en lille quidditch kamp imod hinanden, og nu var de lige ankommet. En fridag var også lig med at han ikke gik klædt i sit normale tøj - hvilket ofte bestod i jakkesæt, flotte sko og perfekt udtale og en facade som opførte sig perfekt. 
I dagens anledning sad Noah på en barstol med et par mørke casual jeans, og så en lang tanktop, som dog var dækket af en grå t-shirt, det som nok var mest underligt var at han bar en kasket. 
Noah sad med en ingefærøl i hånden og vendte sig imod døren da den åbnede sig, hans grønne øjne hvilede roligt på Callie som bevægede sig ind i den Utætte Kedel. 
Blikket fulgte hende, hvorefter han kort lige sagde han skulle over at hilse på en gammel veninde. Elegant snorede Noah sig hen ved Callies bord.
"Callie, det satme lang tid siden jeg har set dig."

[Deleted]

Der gik ikke mange sekunder, før Callie havde fundet havde fået sat sig ved et ledig bord, med sin drink foran sig. Hun kunne mærke at der ikke skulle gå mange sekunder, før hun ville falde i staver, eller skulle tilbage og hjem i seng. Dagene blev kortere, men hårdere. Den hvide trøje sad løst på hendes overkrop, hvilket gjorde at hun irriteret måtte puffe den til rette omkring sig, for den behøvede bestemt ikke større ud, end den allerede gjorde i forvejen. 
Callie hævede det lille glas op til hendes læber, og den brændende fornemmelse ned igennem halsen viste sig øjeblikkeligt, hvilket fik hende til at skære en grimasse, trods den beroligende følelse spredte sig rundt i hendes krop i form af alkoholen der spredte sig i hendes blod.
Et enkelt blik til siden, fik Callie til at stivne og hullet i hendes bryst begyndte at bevæge på sig, i takt med at forlegenheden og vreden blev vækket til live igen. Hun havde brugt lang tid på at komme sig over Noah, og at han stod lige der - fik vreden til at komme frem. Måske har han ikke set dig. Callies underbevisthed fik et håb frem i hende, hvorefter hun vendte blikket væk fra ham og satte en hånd op på siden af ansiget, i håb om at han ikke ville genkende hende. Dog sank håbet, da hun kom i tanke om sit hår. Stort, genkendeligt hår..
Den genkendelige stemme lød, hvilket fik Callie til at vende sit blik mod ham. "Noah." mumlede Callie tonløst, hvorefter hun sank en klump. Kom han nu for at fortælle hvad hun troede, hun allerede havde regnet ud? At han havde leget med hendes forbandede følelser. At hun havde været så dum, at få følelser for ham. "Ja det er længe siden. Hvorfor mon." svarede Callie og ønskede med et at komme væk herfra, inden den vrede hun havde bearbejdet, slap fri. Hurtig lod hun blikket glide ned på sit glas igen. Hun gad ikke engang kigge på hans irriterende ansigt.