Far away from home

[Deleted]

Tag: Bryce Keefer
Dato: Sidste weekend i juni

Man skulle tro at en kvinde ville holde sig langt væk fra et sted der hed det slagtede lam. Specielt fordi at stedet vrimlede med onde troldmænd, og små tøser ikke havde for ry at klare sig særlig længe der inde... Det var dog ikke hvilken som helst tøs, der med en kutte over hovedet bevægede sig derind. Et smil hvilede på hendes læber, mens øjnene spejdede omkring. Nok så flere i hendes retning, men Amara så kun efter en ting... Et let offer der kunne hjælpe hende med at få lidt mad på bordet... Som eftersøgt kunne man ikke sådan bevæge sig rundt alle steder og tusmørkegyden virkede som et sted, for folk der ikke gik op i den slags fjollerier. 
Der stod en nydelig herre oppe ved baren... Amara bevægede sig derhen og stillede sig ved siden af ham. Hun bad om et krus græskar juice... Næppe den typiske drikke herinde. Bartenderen løftede et bryn, og mumlede noget med at kun børn drak den slags. Alligevel havde han noget, som blev hende serveret.
Som hun drak det, skubbede hun kutten en anelse ned, så det mørke hår kom til syne. Hendes læber var prydet med en rødelig læbestift, men ellers så ansigtet indsunket og træt ud. 
"Måske skulle jeg bruge et kort næste gang jeg skal lege turist" mumlede hun, men højt nok til at den nydelige mand ved siden af kunne høre det. Hun sørgede også for den amerikanske accent skar godt igennem. Samtidig tog hun også sin pung frem, og gjorde et nummer ud af at undersøge den. Alligevel var der ikke andet end lommeuld og en enkelt knappenål. Slet ikke nok til at betale for juicen...

[Bryce Keefer]

Bryce tog en tår af den ildwhisky der stod på bordet foran ham. Han havde kort forinden afsluttet en mere privat sag og havde besluttet sig for at bruge det resterende af aftenen på at få sig et glas whisky, måske lokke en pige med ud i gyden ved siden af og så derefter trække sig tilbage til campingvognen for en god nattesøvn, det der på daværende tidspunkt ville være tilbage af natten vel og mærke.
Han elskede dette sted til trods for dets afskum, folk med sygelige tankegange kunne være ufattelig interessante at sidde og bare lytte på. Han kunne springe ind mellem nogen der var ved at fixe en handel, og forlænge at få del i udbyttet hvis ikke han skulle melde dem, eftersom han kendte "alle deres hemmelige planer". Den virkede for det meste, han var en stærk magiker og han var en endnu bedre legilimens så begyndte de at vise truende adfærd begyndte han bare at fortælle hvad sælgerne mente om hinanden, eller fyre en lille hvid løgn af med den ene havde knaldet den andens kone og så for de pludselig i totterne på hinanden i stedet for ham. Det var et godt sted at lave rav i den.
Med et smil på læben over sin egen perverse version af sjov, drejede han hovedet til siden som han så den unge kvinde der havde slået sig ned ved siden af ham. Først var det svært at se hendes ansigt for kutten, men som hætten blev slået lidt til side og dermed afslørede det mørke hår og lidt af det kønne ansigt, blev smilet kun bredere fra ham. "Er du faret vild Love?" Spurgte han ubekymret og med chamometeret skruet direkte op på ti.

[Deleted]

Et selvtilfredst smil blev skjult ret godt, som hun kiggede på ham med en mine af uskyldighed. "Huh?" Hendes øjnene blev helt store som om at mandens tilstedeværelse kom bag på hende. Amara lagde hovedet lidt på skrå, og virkede skeptisk.
"Jeg... jo... Det er min første gang i London... og jeg..." Hun så sig lidt omkring på de skumle typer. Derefter lænede hun sig i mandens retning for at hviske: "Jeg tror ikke at det her er Diaglonatstrædet... Burde jeg være bange?" Et lidt udfordrene blik kom frem, som at hun egentligt var mere dumdristig end bange... Hun rykkede distræt lidt tættere på manden. Øjnene flakkede kort ned mod hans bukselomme, hvor hans pung måske var... Men for nu ventede hun blot på det rette øjeblik. - Hvilket først blev efter at hun havde fået fra ham, hvad hun gerne ville have.

[Bryce Keefer]

Bryce rettede sig en smule op som hun kom lidt frem imod ham. De brune øjne lyste op som et smil spredte sig på hans læber. "Nårh jo, Diagonalstræde -ish." Sagde han og slog let ud med hånden.
Han bemærkede godt den korte flakken med blikket, men sagde ingenting. I stedet vagte han, som hende at læne sig frem. Smilet voksede sig større. "Det kommer lidt an på om du er ude på ballade." Svarede han drilagtigt. Hun lod til at have et glimt i øjet. Måske hun var for uskyldig til at være på et sted som dette, men på den anden side så kunne skindet hurtigt bedrage.
Hendes antagelse omkring hans pung var korrekt, men igen lagde han ikke det store i det som hendes blik søgte den.
"Såh, må jeg spørge havd et kønt lille ansigt som dit laver på dette dystre sted?" Han hævede de mørke bryn og hvilede albuerne imod bardisken.

[Deleted]

Amara fremmanede den mest uskyldige mine hun ejede. "Ballade mig? Nej slet ikke." Et lille løft i mundvigen, afslørede dog nok at hun var ude på netop det. Planen føltes allerede at virke som manden bevægede sig tættere på. At lurer mænd ind, var altid en spændende kunst. Specielt nogle der virkede mere sofistikeret, selvom skindet kunne bedrage.
"Stop mig hvis jeg tager fejl, men det her virker ikke som stedet, hvor man spørger folk hvad laver, eller hvem de er. Sir. Hvem er du?" udfordrede hun. Ikke at hun ikke allerede havde fundet på noget at sige, men hun ville ikke ud med det hele endnu. Hånden begyndte at bevæge sig tættere på ham yderst distræt, med retning mod hans bukselomme. De fleste magikere havde magi sikret deres pung, men simpelt tyveri var en anden sag.

[Bryce Keefer]

Den tvetydige måde hun aflagde sit svar på, fik kun den ældre mand til at smile yderligere. Var der noget han elskede så var det mindgames og selvfølgelig kunne han for det meste bryde ind i folks sind og selv trække de informationer ud af dem som han havde lyst til, men hvad ville spændingen være i det?
”Touché,” bemærkede han underholdt og lod tungespidsen løbe over sine læber en enkelt gang. ”Hvem jeg er? Sweetheart, hvis jeg fortalte dig det ville jeg blive nødt til at myrde dig,” han blinkede legesygt til hende og tog en tår af sit glas. Det var ment i sjov, men kendte man ham ville man vide at der nok lå mere sandhed i det, end hvad folk lagde i det. Dog ville han nok ty til obliviate før mord i dette tilfælde. At skaffe sig af med et lig var super besværligt.
Ud af øjenkrogen fangede hans blik hånden der kom nærmere. Han forholdt sig dog komplet rolig, ”fortæl mig Love, er du ude på at forbedre eller forværre min aften?” Spurgte han hende så med et sigende blik. En forbedring ville da være hvis det var for at kæle lidt for ham, hvorefter de kunne ende oppe på en af værelserne, en forværring ville være hvis hun snuppede pungen i hans lomme. Men det kunne hun nok godt regne ud.