Nogle Mennesker Er Værd At Smelte For

[Isabella Collins]

Olivia Rae Roden Wilson
Juni 2056 - omkring klokken 16.
Florish Og Blotts

---

Isabella havde en helt almindelig dag på arbejdet. Der var knapt en time til luk, så der var ikke rigtigt nogle kunder, selvom der havde været travlt tidligere, fordi de nye bøger til det nye skoleår netop var kommet i dag, så hun havde haft travlt med at sætte dem op og ikke mindst sælge dem igen, for at sætte de næste op, så der hele tiden var nogle i butikken, så hun ikke skulle rende til lageret hver anden gang, nogen kom og spurgte efter en bog.
Hun havde stort set ikke siddet ned hele dagen og kom nok heller ikke til det, før engang i aften, når børnene var puttet. Efter arbejde, skulle hun hente børnene, handle, hjem og lave aftensmad og så skulle de alle tre i bad, før børnene skulle puttes og så kunne hun rigtigt sætte sig og slappe af, selvom det nok ville ende med, at hun ville falde i søvn på sofaen. Hun stod lige nu og var i gang med, at sætte nogle flere bøger på plads, selvfølgelig ved hjælp af magi, så hun ikke ødelagde sin ryg før tid.

[Olivia Rae Roden Wilson]

Olivia var godt og grundig irriteret. Hamish var virkelig træls og hun fattede ikke, at hun arbejdede sammen med ham. De var kollegaer på Universitetet, men hun hjalp ham også med sager, som han kiggede på i fritiden og hun forstod ikke hvorfor, når de nu ikke kunne lide hinanden. Altså de havde da lidt en forståelse for hinanden, men det var slet ikke nok. Hun havde ondt i øjnene af at rulle med dem så meget. Det var bare noget, som han bragte op i hende konstant.
Hun var på vej hen for at besøge Isabella, som havde været hendes bedste veninde i mange år nu. Hun havde brug for at tale om Hamish. Hun havde lovet ham ikke at fortælle, at han var seer, så det ville hun selvfølgelig ikke, men derfor kunne hun godt tale om ham. Hun åbnede døren ind til Florish and Blotts, hvor Isabella arbejdede.
"Isabella!" Næsten råbte hun, uden at tænke på, om der var kunder derinde. Det var der heldigvis ikke. Hun fandt veninden henne ved en reol, i gang med at sætte bøger op.
"Nogle mennesker er bare irriterende." Sagde hun og smilede så til veninden. "Og hej. Godt at se dig." Sagde hun og gav hende et kram.

[Isabella Collins]

Det gav et sæt i Isabella, som hendes navn pludselig blev halvt råbt ud i butikken, på trods af at hun havde hørt klokken fra døren, hvilket afslørede, at der var kommet en kunde, men hun havde ikke set, at den kunde var hendes bedste veninde, Olivia. Grundet chokket, blev hendes koncentration brugt, hvilket resulterede i, at bøgerne som ellers svægede i luften, for at finde deres pladser, svigtede hende. Heldigvis var det kun tre bøger, som alle tre faldt til gulvet omkring hende, så hun af ren refleks dækkede sit hoved, for ikke at blive ramt af dem, i et gips. Hun kiggede hurtigt op, for at se hvem der havde råbt hendes navn. "For pokker Olivia, du gav mig et chok," grinte hun og samlede bøgerne op og lagde dem på et lille bord, for at gå sin veninde i møde.
"Woow, hvad sker der? Hvem er irriterende?" spurgte hun en anelse forvirret, før hun smilede retur til sin veninde og gav hende et kram. "Jamen i lige måde," lo hun venligt og slap krammet igen. "Der er kaffe på kanden. Du ved hvor kontoret er," tilbød hun før hun genoptog sin besvægelse og fik de tre bøger til, at flyve op på plads, for at kunne give sin veninde sin opmærksomhed. Når der ikke var nogen kunder alligevel lige nu, så var det okay, at sidde og hyggesnakke lidt, selvom Olivia måtte finde sig i eventuelle afbrydelser, hvis der skulle komme en kunde.

[Olivia Rae Roden Wilson]

Olivia smilede lidt undskyldende til sin veninde. Det havde ikke været hendes mening at forskrække hende. Hun var bare irriteret. Det var selvfølgelig ikke Isabellas skyld.
"Sorry." Sagde hun og trak lidt på skuldrende. Det virkede heldigvis ikke til, at det havde været så slemt, men hun havde da set bøgerne falde til jorden.
"Jeg henter lige kaffe så." Sagde hun og skyndte sig ud bagved hvor hun hentede kaffe til dem begge to. Kort tid efter kom hun tilbage og rakte en kop til Isabella. "Åh det er bare.. en jeg arbejder sammen med. Han.." Hun tav og tænkte sig om. Hun havde lovet Hamish ikke at tale om, at han var seer og selvom hun kunne stole på Isabella, ville hun ikke sige det. "Han har læst i avisen om mig. Du ved dengang, hvor jeg blev overfaldet." Hendes ansigt lavede nogle tics og hun prøvede at ignorere det. "Men ja det var jo i avisen. Det havde jeg glemt. Vi er ikke ret gode venner, men jeg lod ham en dag sove hjemme hos mig, fordi han var fuld og så plaprede han bare ud med det, som om vi var bedste venner og det var naturligt. Hvordan skal jeg kunne arbejde sammen med ham nu? ÅÅÅRGH!" Sagde hun frustreret. De havde talt ud om det, men ingen af dem var ret gode til den slags og hun vidste bare, at det ville ende med at blive et problem.

[Isabella Collins]

Isabella viftede lidt med den ene hånd, mens hun fik bøgerne til at flyve tilbage på plads. "Det okay," svarede hun venligt og smilede mod sin veninde. Hun nikkede lidt og fik sat de sidste bøger på plads, mens Olivia hentede kaffen. Hun tog roligt imod kaffekoppen og nikkede som tak, før hun pustede lidt ned i den og skulle lige til, at tage en tår, da Olivia begyndte at snakke. "Åååh nej, nej, nej. Lad mig stoppe dig lige dér," sagde hun og tog så en tår af sin kaffe, "Misforstå mig ikke, jeg elsker mine børn over alt på jorden, men de er også bare to små levende beviser på, at 'han' og kollega slash chef slash whoever du arbejder sammen med, ikke er nogen du skal gå i seng med, Olivia," sagde hun roligt. Ingen tvivl om, at Isabella elskede sine børn højere end noget andet i verden, og ja, Tyler var begyndt at blive en bedre far end han havde været, men nu var de efterhånden også så store, at de nærmest kunne det hele selv, eller i hvert fald hjælpe godt til.
Isabella rystede lidt på hovedet, "Jeg kan sagtens fortælle dig stolpe op og stolpe ned, om hvor dumt det er, men jeg ville heller ikke lytte dengang med Tyler, så det vil jeg ikke spilde hverken min eller din tid på. Du er nødt til, at mærke efter inden i dig selv, for det er det eneste sted, svaret gemmer sig," svarede hun blidt og trak lidt på den ene skulder, før hun tog en ny tår kaffe og lige nu bare nød, at der ingen kunder var, men bare hende og Olivia, der kunne stå og snakke lidt. Hun fiskede sin mobil op af lommen, da et lille pling lød fra den, da hun skulle være sikker på, at det ikke var fra Sam og Sebs skole. Til gengæld viste det sig, at være fra Darcel, hvis fik et smil frem på hendes læber, selvom hun lidt prøvede at skjule det ved, at bide sig i læben. Hun skyndte sig at lægge mobilen tilbage ned i lommen, som om intet var hent. "Anyway, hvad hedder han så?" spurgte hun med et nyt smil over sine læber, selvom største delen af det, var fordi Darcel stadig var i hendes tanker.

[Olivia Rae Roden Wilson]

Olivia blev meget overrasket, da Isabella stoppede hende og begyndte at tale om sine børn. Olivia kunne ikke finde ud af, om hun skulle grine eller græde, da det gik op for hende, hvad Isabella fablede om. Det blev dog til et grin og et hvin af væmmelse.
"Nej nej nej.. NEJ!" Olivia slog ud med armene og halvt grinede, men hun var virkelig i chok. "Isabella! Jeg har ikke været sammen med ham på den måde, og det kan du tro, jeg heller ikke skal. Nej nej NEJ!" Hun tog en slurk af sin kaffe, og hun var så chokeret, at det ikke gik op for hende, at hun lige havde brændt sin tunge ret så grumt.

"Mit problem er ikke, at jeg gerne vil lave lummerheder med ham, for det vil jeg skisme ikke... Mit problem er, at han nævnte min voldtægt overfor mig, som om det var naturligt at tale med mig om det. Som om vi var venner. Vi kender ikke rigtigt hinanden, og jeg synes det var så..upassende." Olivia rynkede på næsen, da hun nu ikke kunne få de billeder ud af hovedet, som Isabella måtte have haft.. Hende og Hamish? Nej tak!

Hun lagde mærke til, at Isabella blev lidt fraværende, da hun kiggede på sin telefon. Hvem mon det var? Hun var nysgerrig, og hun tænkte, at hun hellere måtte spørge, men lige nu ville hun bare gerne sørge for, at Isabella vidste, at hun altså ikke havde samleje med Hamish.

"Han hedder Hamish." Sagde hun med et skuldertræk og tog endnu en slurk af sin kaffe.