Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 16, 2019 20:08:00 GMT
@naomi
Duften af morgenmaden Nips måtte være ved at forberede i husets køkken nåede hele vejen op til Naomis soveværelse i husets overetage. Det var i hvert fald duften af en god engelsk morgenmad som lokkede Alec ud af søvnen, og øjnene vippede en smule før de langsomt åbnede sig, for at se lige ned i Naomis pandehår. Han smilede lidt for sig selv, og strækkede sig så meget det var ham muligt at gøre, uden at forstyrre hende i søvnen. Hendes voksende mave lå tæt op af hans ene side. Hun var nu fire måneder henne, og præcis som han havde forventet, var det endnu ikke sket at han fandt hende mindre tiltrækkende end før. Specielt nu hvor hun lå og sov, og så så fredfyldt ud. Han lod hende ligge i et par minutter til, før han forsigtigt plantede et par kys på hendes tinding. "Naomi... Nips har snart morgenmad klar til os." mumlede han blødt. Hans ene arm, som var fanget under hendes nakke, vred sig en smule så hans hånd kunne nå op til hendes nakke, hvor han kærligt strøg fingrene gennem hendes hår. De havde heldigvis intet de skulle nå, den dag. Det var en søndag, og de havde begge to en fridag, som for Alecs vedkommende sagtens kunne blive brugt liggende lige hér. Men han vidste bedre. "Come on, du spiser for to." mindede han hende om med et dæmpet grin.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 16, 2019 20:35:28 GMT
Det var en fredfyldt og bekymringsløs Naomi, der lå og sov i den store himmelseng. Tykke gardiner var trukket for, for nådesløst at kvæle hvert et lille snert af sollys der måtte snige sig ind, men alligevel, havde en smal stribe formået at finde vej ind imellem gardinerne, der ikke var blevet trukket helt godt for. Det blonde hår krusede ned omkring den midaldrende kvindes ansigt og som hun lå der, havde hun det meste af natten puttet sig trygt op af sin elsker, som et ben stadig lå snoet op over hans. En dyb og lidt utilfreds brummen gled over kvindens læber, som hun blev lullet ud af sin skønhedssøvn og modvilligt, flyttede hun lidt på sig, blot for at forsøge at vende sig om på den modsatte side. ”Mhmm…Alec, jeg sover..” Knapt udtalte hun ordene. Nej…De blev brummet. Tydeligt utilfreds, som hun trak sin pude lidt henover hovedet.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 16, 2019 20:53:24 GMT
En dæmpet latter lød fra Alec, som Naomi vendte sig for at vende ryggen til ham. Som svar rykkede Alec tættere på så hans brystkasse lå ind mod hendes ryg, og en arm lagde sig omkring hendes krop, og over hendes mave. Fingrene strøg kærligt over den spændte hud, og han plantede et par bløde kys omkring hendes nakke. ”Gør du? For du ved, at jeg ved, hvordan jeg skal få dig til at vågne…” mumlede han sigende, og kunne ikke lade være med at smile let for sig selv mod hendes skulderblad. ”Og du ved hvordan Nips bliver. ’Fruen må spise! Det er for fruens baby!’” sagde han i sin bedste efterligning af husalfens stemme. Den var ikke videre god, men han skyldte det på at han selv lige var vågnet, og nok ikke rigtig fungerede før den første kop kaffe. ”Bliver jeg nødt til at bære dig ned i køkkenet?”[/b]
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 16, 2019 21:14:09 GMT
Det kildrede, som Alec lod sine fingre vandre over hendes mave. Hun havde taget sig friheden at sove topløs, som hun for tiden syntes at have det frygtelig varmt om natten. Hormonerne boblede rundt i hende, noget hun tydeligt selv kunne mærke og som forandringerne langsomt også var ved at blive synlige og mere konkrete at forholde sig til, var det langsomt også begyndt at gå mere og mere op for Naomi, hvor hurtigt tiden egentlig gik. – At hun om blot to måneder havde kendt Alec i et helt halvt år og at hun dér ville være et godt stykke over halvejs i sin graviditet. Hun brummede endnu engang lidt utilfredst, før hun rullede om på ryggen og ligge og lidt forsigtigt gned hun øjnene lidt, før hun glippede med dem og lod dem finde et punkt at fokusere på, på himmelsengens tæppe over hende. De brune øjne flakkede, som hun syntes at have fået lidt mere øjne og stille lod hun sin egen hånd søge op over Alec’s overarm. ”Ugh…Så morgenfrisk…Du skulle næsten selv prøve at have dobbelt så mange hormoner i kroppen, som normalt…Det trætter..”
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 16, 2019 21:23:01 GMT
Smilet voksede noget, da Naomi vendte sig om på ryggen igen, og han satte sig selv en smule mere op i sengen, så han kunne se ned på hende. Ligesom Naomi sov Alec topløs, ikke så meget på grund af varme, men mere af komfort. Desuden nød han at det som regel lod ham mærke hendes nøgne hud direkte mod sin egen, når de sov tæt sammen. Medfølende smilede han ned til hende. ”Jeg ved godt det er hårdt, men det er derfor jeg forsøger at hjælpe dig. Du har brug for det. Der er nok ikke længe til barnet begynder at sparke, hvis du ikke spiser nok for jer begge.” Endnu et dæmpet grin nåede over hans læber, før han lænede sig en smule ned, så han måtte løfte dynen en smule fra hende, og plantede et enkelt kys over den svulmende mave. Hun var fire måneder henne, så maven var ikke voldsomt stor endnu, men den udgjorde allerede en tydelig, synlig bule på hende. ”Vær lige sød ved mor, hun gør sit bedste.” mumlede han legende ned i maven på hende.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 16, 2019 21:31:01 GMT
Naomi rynkede lidt på næsen, som Alec ynkede hende en smule. Et suk gled over hendes læber, som hænderne gled op igennem de lyse lokker og lidt eftertænksomt lod hun øjnene følge ham, som han trak dynen væk og plantede et par små kys på hendes mave. Hun lod en hånd glide lidt forsigtigt og kærtegnende ned over Alecs hår og lidt forsigtigt smilte hun for sig selv, som hovedet blev lagt lidt imod den ene side. For som det så ud nu, stod hun til at ville få det hun altid havde ønsket sig. – Et barn. Et ønskebarn, som hun kunne spejle sig i og give alt det hun aldrig selv havde fået. Og ikke nok med det, ville hun have Alec, som havde lovet hende sit engagement også. Noget der for Naomi betød langt mere, end hun måske havde fået givet udtryk for tidligere. ”Hvad håber du på at det bliver?” Spurgte hun så, lettere nysgerrigt.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 16, 2019 21:44:08 GMT
Alecs blik havde ligeså fundet op til Naomi, da hendes fingre strøg gennem hans hår, og han lagde forsigtigt sit øre mod hendes mave, så han kunne se op på hende. Hans læber havde bredt sig i et varmt smil, som han betragtede sin elsker, og moren til hans barn. Det havde taget ham lidt tid at vænne sig til de nye fremtidsudsigter, men siden han var flyttet ind hos Naomi og det hele blev mere virkeligt, havde han hurtigt indstillet sig til det. Og han ville lyve hvis han sagde at han ikke så frem til at være en rigtig familie sammen med hende. ”Hm?” spurgte han, og blinkede en gang med øjnene, før han eftertænksomt satte sig en smule mere op. ”Helt ærligt vil jeg være lige tilfreds med det ene som det andet, så længe det er sundt og raskt.” svarede han, inden han trak i et lille eftergivende smil. ”Selvom… jeg godt kan lide tanken på en datter.” indrømmede han. Ikke at han ville være skuffet over at få en søn. Det var måske mere at han oftere havde forestillet sig en pige end en dreng, når han havde forestillet sig hvordan deres barn ville se ud. ”Hvad med dig? Pige eller dreng? Måske én af hver?” Det sidste blev sagt i et tydeligt spøgefuldt tonefald. Han var ingen ekspert, men han mente ikke selv at hun var stor nok til at bære tvillinger.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 16, 2019 21:52:01 GMT
Det var rart at have Alec liggende hos sig, selvom han lå og trykkede lidt på hendes følsomme mave. Hun havde vænnet sig så hurtigt til tanken…Tanken om at det var sådan her det burde være. At hun og Alec havde det godt sammen og at hun ville være tilfreds med denne type forhold, selv hvis det aldrig skulle blive direkte fast imellem dem, på trods af at de ville blive bundet sammen af et fælles barn. Hun syntes pludselig at være blevet bevidst om, hvor sørgmodig hendes tilværelse havde været de sidste mange år og hvor ensom hun havde været. – Hvor glad hun var nu. Hun lod hånden glide fra Alecs hår ned over sin egen mave, som hun kærtegnede den lidt prøvende og lidt forsigtigt forsøgte hun derefter at sætte sig en smule op imod hovedgærdet. Minen var lettere eftertænksom. ”Ærligt…Så gør det mig ikke så meget, tror jeg…Jeg tror at jeg er taknemmelig for at det bare har kunnet lade sig gøre…Og at jeg er så heldig at have dig her…Hos mig.” Smilede hun forsigtigt, som hun rakte ud og gav hans hånd et blidt klem, før hun skubbede dynen lidt til side.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 16, 2019 22:04:59 GMT
Alec betragtede hende varmt. Det var til at forstå, hvor lykkelig hun var, efter hendes fortid, hendes langvarige ønske om at få et barn, og problemerne med at ønsket skulle gå i opfyldelse. Det havde været et rent lykketræf at deres hyrdestunde i det skjulte havde bragt dem til hvor de var nu, men ærligt, måtte han indrømme at han ikke fortrød noget som helst. ”Mmh…” mumlede han blødt, som han gav hendes hånd et eget blidt klem og krøb en smule op af sengen igen for at komme tættere på hende. ”Der er intet sted, jeg hellere ville være.” fortsatte han dæmpet, som han lænede sig ind for blødt at lade sine læber møde hendes. De var begge lige vågnede, med morgenhår og uden på nogen måde at have frisket sig op, men stadig var kysset nok til at få hans hjerte til at springe et slag over – noget som kun gentog sig da en pludselig banken på døren fik ham til at slippe Naomis læber igen, inden husalfen åbnede døren. ”Nips har lavet morgenmad til fruen og herren.” fortalte Nips venligt.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 16, 2019 22:19:30 GMT
Naomi lod sin læber møde Alecs i et blødt kys, som han lænede sig ind imod hende. Hun trak ham forsigtigt en smule tættere, men i samme nu, som Nips bankede på døren, gled en arm straks ned for at tildække den blottede barm en smule, på trods af at hun formodede at Alecs overkrop måtte dække for det meste af hende. ”Ah..Ja tak, Nips. Der går lige to minutter.” Tonen var venlig, om end ikke lidt bestemt, som vanligt. Hun rynkede lidt på næsen, som husalfen atter forlod soveværelset, men hun kravlede så ellers ud under Alec, før hun bevægede sig over til klædeskabet, hvorfra hun fandt et par stilfulde sorte bukser med lidt vidde i benene i den sædvanlige ’kontorstil’ frem, samt en mørkeblå skjorte med lidt sølvbroderi. En sort blonde bh blev fundet frem og nemt kravlede hun i denne, om end hun måtte spænde den i den yderste i stedet for den inderste. Hun rettede stopperne en smule, som hun stod foran spejlet og lidt kluntet, gav hun sig så ellers til at bøvle med bukserne, selvom hun på det seneste havde nøjedes med sine kjoler. – Det gik nemmere…Noget nemmere faktisk, end bukserne, der knapt syntes at kunne komme op over hofterne. ”Sig det er løgn…” En irritabel mumlen gled over Naomi’s læber, som hun beskuede sig selv i spejlet, med bukserne nærmest kun halvt oppe. – Havde hun virkelig taget SÅ meget på? ”Åh gud…- Alec, jeg troede du sagde at jeg kun havde taget lidt på?! Det her er jo som at se en delfin vokse til en blåhval!”
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 16, 2019 22:39:08 GMT
Alec havde ladt Naomi kravle ud under ham, før han selv havde skubbet benene over sengekanten og rejst sig op. For at få klædt sig på, ville han blive nødt til at tage ind på hans eget værelse, Naomi havde givet ham i huset. Han måtte snart lufte idéen for hende om det ikke var nemmere bare at lade ham flytte ind på hendes værelse permanent, i stedet for altid at skulle komme ind til hende hver aften. Men lige som han stod i de tanker – og måske med et halvt øje betragtet Naomi klæde sig på – brød hun hans tankegang med sin opgivende klage. Han vendte sig mod hende og trak i et lille sympatisk smil. ”Naomi, du har kun taget lidt på. Det er bare… stramme bukser?” forsøgte han. Han ville for alt i verden undgå at sige noget der ville gøre hans gravide elsker vred på ham, men faktum var nu engang at hun ville blive nødt til at bytte noget af sin garderobe ud under sin graviditet. Han trådte om bag hende og lagde hænderne på hendes hofte, og hagen over hendes skulder, så han kunne se på hende i spejlet overfor dem. ”Det er ikke en skidt ting, Naomi. Det betyder jo bare at vores barn vokser, ikke?”
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 16, 2019 22:48:46 GMT
Det var tydeligt at Naomi var langt fra tilfreds, som hun stod og betragtede sig selv i spejlet. En ting var at hendes krop udviklede sig helt vanvittig og at barnet naturligvis skulle have plads i hendes mave…Men hvorfor var det lige, at naturens orden i samme ombæring der også havde besluttet at hun skulle stå her og se oppustet ud, så hun knapt kunne krybe i sine yndlingsbukser? En lille fuge havde tegnet sig i hendes pande og opgivende, rystede hun lidt på hovedet, som hun betragtede sig selv i spejlet, som Alec stillede sig bag hende. ”Ja…Jo…Men…Men…Igh, det kan da ikke passe at jeg af den årsag skal ligne en oppustet blåhval…Og du syntes sikkert bare at det er skide sjovt, men jeg er altså også gået op i bh-størrelse.” Mumlede hun irritabelt, som hun pludselig følte at hun havde taget enormt meget på.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 16, 2019 23:04:54 GMT
Da hun nævnte sin bh-størrelse rømmede Alec sig en enkelt gang og smilede skævt til hende via spejlet. ”Ehm… dén del havde jeg måske lagt mærke til.” indrømmede han med en uskyldig mine. Det havde ikke været så indlysende, indtil han havde bemærket hvordan hendes bryst havde fyldt mere i hans håndflader, når de havde været i seng sammen. Han smilede beklagende til hende og kyssede hendes kind. ”Naomi… Det er kun midlertidigt. Bær over med det i nogle måneder til, så lover jeg at du får det bedre. Og jeg er sikker på at du vil mene det er det hele værd, når du kan ligge med vores barn i armene.” Ordene var blevet varmere, som hans hænder havde sneget sig en smule op, for at lægge sig over hendes mave. Han var, sandt at sige, en smule bekymret for hvordan resten af hendes graviditet ville påvirke hende. Både på grund af hendes eget selvbillede, som nok ville tage flere slag de kommende måneder, men også ellers. Ikke desto mindre vidste han præcis hvor han ville stå. ”Du gør det ikke alene, Naomi. Jeg er her med dig, hele vejen. Jeg går ingen steder.”
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 16, 2019 23:16:17 GMT
Naomi følte lidt at hun var gået direkte ind i en mur, som hun havde stillet sig op foran spejlet. Altså..Jo, hun kunne godt se Alecs pointe..At barnet naturligvis skulle have sin plads…At det var midlertidigt og at det jo i sidste ende ville bringe godt med sig. – Men hvad så, når hun havde født? Hvad så, når hun havde ammet? Når vægten igen ville falde? Hun var trods alt ikke i sine kronede tyvere mere, men derimod en moden kvinde og dermed også bevidst om risikoen for at det ville kunne komme til at ændre på udformningen af hendes krop. At det måske ikke ville forblive en midlertidig ting, at hun følte sig ukomfortabel i sin egen krop. De brune øjne fulgte Alecs hænder, som han kærtegnede hende, men forsigtigt flyttede hun dem atter, som hun så ellers vendte siden til, for at nærstudere sin krop lidt nærmere, som hun stod der, halvt påklædt. ”Ja, det siger du nu…Men siger du også det, når mine bryster hænger og min mave ikke er lige så stram, som før min graviditet? For fanden Alec, jeg er ikke ung længere og jeg føler mig ærligtalt ikke særlig samlejeet.” Tonen var lettere sørgmodig og tydeligt utilfreds, forsøgte hun så atter at kravle ud af bukserne igen. – Nytte noget kunne det trods alt ikke at prøve videre. Hun var blevet for stor og for nu måtte hun bare sande, at hun følte sig oppustet.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 17, 2019 21:41:13 GMT
Rådvild lagde Alec sin pande mod bagsiden af Naomis ene skulder, mens han grublede over hvad han skulle sige som svar. Et sted vidste han at hun kunne have ret i at hendes krop ville få hård medfart af en graviditet i hendes alder, men han kunne stadig ikke forestille sig at det ville efterlade hende uattraktiv. Men det var én ting at sige det, og en helt anden at få hende til at tro på det. ”Så må jeg minde dig på det, hver eneste dag.” lød hans konklusion, da han løftede hovedet igen og så på hendes spejlbillede. Blikket var beslutsomt og fast. Hans hænder havde flyttet sig fra hendes mave for i stedet at søge en smule op af hendes arme, som et stabilt holdepunkt. ”Hver dag, når end du føler dig som noget andet end smuk, kommer jeg til at være der for at fortælle dig det. Naomi… Du er mere end bare din krop. Hvis det her drejer sig om hvad jeg skulle være interesseret i, ville du så foretrække at jeg kun var interesseret i din krop end resten af dig?”
|
|
|