Sneglepost

[Deleted]

Det Eksotiske Emporium
@marielle

Det nærmede sig fyraftenstid, da Gilbert trådte ind i Det Eksotiske Emporium. På grund af tidspunktet var den ellers populære dyrehandel affolket med undtagelse af to ansatte, som havde travlt med at gøre rent og få gjort de mange bure klar til natten. Med lidt god fantasi, og særligt lidt rigelig overbærenhed med hvordan dyrene brugte deres aflukker til ethvert gøremål, havde det i ånden noget til fælles med de sengeopredninger, som han havde fået ansvaret for, imens afdelingens sygeplejestuderende var til eksamen. 

Med kun rutineopgaver på hånden, og med antallet af patienter på et prisværdigt minimum, havde Gilbert for en sjælden gangs skyld en smule fritid, i ordets egentlige forstand. Derfor havde han undet sig selv at spadsere ned til emporiet og personligt aflevere den eliksir, som Marielle havde efterspurgt. Og selvom det tydeligvis irriterede en af de ansatte, som blev ved med at se sigende hen på dørpartiet med det kunstfærdige lukket-skilt i ruden, luntede Gilbert blot endnu længere ind i butikken. 

[Deleted]

Det havde være en stille og roligt dag som så mange andre for den forretningsdrivende Marielle. For en gangs skyld regnede det ikke udenfor, men det var derimod næsten lidt vedmodigt gråvejr. Den unge kvinde var iført det par simple mørkeblå bukser og en fin blondeskjorte. Skoene havde en smule hæl og selvom hendes påklædning måske virkede lettere…Speciel og upraktisk for en kvinde der arbejdede med dyr og magiske væsener, holdt Marielle af at gøre noget ud af sig selv. Nøgleordene var ynde og elegance og hun stod netop og nussede lidt om en demiguise, som hun var ved at placere på sin køjeplads for natten, da et velkendt skikkelse tegnede sig for hende. Er varmt og venligt smil bredte sig over kvindens læber og ganske let satte hun dyret ned, som hun før havde haft i armene, før hun placerede et lille kindkys på sin gode vens kind og atter gav ham et lille knus. ”Åh..Gilbert. Dejligt at se dig.” Erklærede hun varmt, idet hun slap ham. ”Du ligner én, der har fået tidligt fri i dag? – Og så vælger du at spendere din kostbare tid ved at aflægge mig et besøg?” Spurgte hun lidt forsigtigt, som hun flyttede en lille rund ’hule’ af flettede pilegrene op på en af hylderne.

[Deleted]

Gilbert lænede sig ind en smule forover, så Ellie kunne få et klem og et tilsvarende kindkys. Den blide hilsen var øvet og uaffekteret. For han var der uskyldige kys en uundværlig tradition mellem dem, på højde med at tilføje krydderurter for at give sine stygge modgifte en tillidsvækkende farve. 

Idet de slap hinanden, nærstuderede Gilbert veninden. Han smilede varmt. Han kendte ingen andre kvinder, der orkede at se rasende godt ud, når de skulle arbejde med dyr - renlighed var ikke et af de firbenedes største talenter. 

"Vi har kun to sengepatienter på afdelingen," forklarede han med et smil. "Det er jo drømmescenariet, at jeg som helbreder ikke har noget at lave. Men det bliver altså kedeligt i længden," 

[Deleted]

”Ah..Ja, - men du lader nu også til at trivedes bedst, når du kan have noget for hånden, Gilbert.” Marielle strøg en lok af det mørke hår om bag øret, som det havde løsrevet sig fra hendes opsatte frisure og forsigtigt bevægede hun sig så om bag disken ved kassen, som de befandt sig nær. Hun lænede sig en smule op af denne og ubevidst blev armene lagt afslappet over kors, som hun ganske kort lod de mørke øjne glide omkring i butikken for at se hvor langt hendes medarbejdere var nået med deres lukkerutine. Øjnene faldt dog hurtigt tilbage til manden foran hende, som tilragede sig hendes fulde opmærksomhed. ”Men derfor er det nu alligevel altid en fornøjelse at se dig.”

[Deleted]

Gilbert nikkede, afgjort enig i Marielles betragtning. Inerti, lediggang og overdreven fritid frustrerede ham, primært på grund af indholdsløsheden ved det. Han var for intellektuelt energisk til at spilde tiden mere end højest nødvendigt.

Men det var en upopulær holdning, som flertallet ville kritisere, eller i bedste fald misforstå som en arbejdsbesættelse; derfor var det observant, endsige smigrende, at Ellie huskede at Gilbert holdt sig beskæftiget. Han gav efter for et charmesmil, da hun atter talte.

"Jeg kan kun sige det samme. Du virker ufatteligt nok stadig smukkere, for hver gang jeg ser dig." Hun måtte have et forskønnende portræt af sig selv hængende i en uforstyrret krog hjemme i hendes og husbondens palæ.