When It Rains It Pours

[Charles Michael Lavoie]

Charles betragtede den hånd hun kørte gennem sit hår og så afventende på hende, som hun begyndte på sin sætning. ”Ja?” spurgte han og lod sit blik følge en hver bevægelse, hun lavede med sin hånd. Han kunne ikke lade være med at smile bredt ved hendes ord. ”Jeg giver dig helt ret. Jeg har sagt det til ham tusind gange,” påpegede han og skød ud med hånden for at vise, hun ikke skulle se så undskyldende ud. ”Ligesom jeg fortalte ham tusind gange, han virkede død på en scene,” påpegede han yderligere og sendte hende et smil. Smilet var en smule anstrengt – men ikke på grund af hende. På grund af alle de kampe han havde haft med Seth og ikke mindst det faktum, han snakkede grimt om nogen. Han gjorde sig helst ikke i det. Han så det blik han fik efterfølgende – en tydelig påmindelse om hende og Skyler var i familie hvad end det var biologisk eller ej. Han havde fået lignende blikke før. Det fik dog et smil frem på hans læber. Han fik lov at se den side af hende og han fik lov til at se, hvor passioneret hun var. Han nød det mere end ord kunne beskrive. Han fremmanede med hænderne at hun skød ham ned med hans ord med et drillende blik i øjnene. ”Ja… Ja okay, undskyld,” svarede han, stadig med et bredt smil legende på læberne. Han bemærkede ikke hendes smil blev bredere, som han kyssede hendes hånd. ”Det er ingen selvfølge…” påpegede han og lod de grønne øjne hvile på hende, et kort øjeblik var han alvorlig. ”Men virkelig.. tusind tak,” påpegede han videre, denne gang i et mere kærligt lune. Han bemærkede først nu hun strøg hans hånd og nød berøringen fra hende. Det fik hårene på hans arm til at rejse sig. Hun var så fandens fantastisk og for hver dag der gik, gik den virkelighed mere og mere op for ham. Han nikkede et par gange, som hun ytrede sine ord. ”Jo… min lejlighed er også brændt ned..” svarede han og trak en enkelt gang på skulderen og så ind i de øjne, hun havde gjort store.

Han lyttede til hendes grin og nød lyden af det mindst ligeså meget som han efterfølgende nød lyden af hendes stemme. Han nikkede en enkelt gang og gengældte det store smil, hun havde på sine læber. Han kunne ikke tro, han nu igen havde muligheden for at blive far, men han nu denne gang rent faktisk fik lov til at være det. At de skulle bringe et nyt fantastisk liv ind i den her verden. Han glædede sig og lige nu kunne han mærke, en hel anden slags kærlighed end han nogensinde før havde prøvet. Han kunne slet ikke vente med at møde den lille, der voksede så sikkert inde i hendes mave. Han nød hendes berøring. Hun havde virkelig gjort hans liv så meget rigere på så mange måder. Han mærkede et nyt kys på sin kind og kunne ikke lade være med at smile bredere. Han kunne ikke huske sidst, han havde smilt så meget. Han betragtede den lette røde kulør hen over hendes kinder og næse ved hans ord. ”Så må de høre mig,” påpegede han med et drenget smil legende på sine læber. Han lod hende gå ind og betragtede himlen optaget af tanker om det liv, de snart skulle have. Sammen. Som hun bevægede sig ud til ham igen og snakkede til ham, lod han sit blik hvile på hende. Hun stod i hans t-shirt. God damn, hvor var hun fræk…. Han hørte knapt hvad hun sagde, og lod sit blik vandre over hendes krop. ”Undskyld hvad?” spurgte han endelig, som det gik op for ham, hun havde snakket til ham.

[Evanna Brown]

Evanna bed sig lidt i læben, ved hans spørgende ja. Hendes blik blev nærmest lettet, da han gav hende ret. Hun var ikke typen, som snakkede grim om andre, slet ikke når de ikke var til stede og kunne foresvare sig selv. Hun kunne sagtens gøre det, når det var i forbindelse med forretning, der havde hun tidligt lært at det ikke nyttede noget, at lade sig føje af og slet ikke som kvinde i en verden, der i mange år havde været domineret af mænd i jakkesæt og stoltheder så store, at det halve kunne være nok. Nej, der havde hun lært, at hun skulle snakke højt og have sine argumenter i orden, før hun gik ind i en disksution eller debat. Et undertryk grin forlod hendes læber, "Det er så sandt. Da jeg var medlem af jeres fanklub, var der også virkelig mange debatter om, at han ikke burde være forsanger," fortalte hun uden at tænke over, hvad hun egentlig fortalte, præcis ligesom hun ikke tænkte over, at hendes bitchy blik mindede om Skylers, hvilket det efterfølgende øjenrul også gjorde, da han undskyldte og smilede, dog kunne hun ikke holde den ligeså lang tid som Skyler kunne, Evanna begyndte derfor at grine mildt, med et smil som blev hængende på hendes læber. Hun trak lidt på skulderen, "Det burde det være," svarede hun med et varmt smil over sine læber, til hans alvorlige mine. Hun bed sig lidt i læben, "Bare vent til du ser regningen," svarede hun drillende og blinkede til ham, men slog hurtigt blikket væk, da det gik op for hende, at hun havde blinket til ham. Hendes tanker blev dog hurtigt ledt helt hen på noget andet. Hans lejlighed. "Er din lejlighed brændt? Hvad? Hvordan? Hvorfor har du ikke sagt noget?" spurgte hun stadig overrasket, eller nok nærmere chokeret.
Evanna var virkelig overbevist om, at hun var den af dem, der var den heldige, den som havde overscoret, den som aldrig burde have haft den her chance for, at starte en familie med ham. Hun havde det som om, det hele var en drøm som hun om lidt, ville blive vækket fra af sit alarmur, som ville fortælle hende, at hun skulle op og på arbejde, men det var virkelighed. Aldrig havde virkeligheden været så perfekt, selv under de omstændigheder de nu havde. Der var stadig Ashton - som hun ikke vidste, han havde snakket med, eller i hvert fald troede det - og der var stadig Skyler, de skulle deale med. Familierne og vennerne, veninderne som skulle have det af vide. De skulle ikke bare fortælle folk, at de var blevet kæreste, men også at de skulle være forældre, om ni måneder. Det ville blive hele vente tiden værd, det var hun slet ikke i tvivl om, om hun så skulle leve med morgenkvalme og opkast, hver eneste dag i alle ni måneder, så gjorde hun det, for det lille mirakel i hendes mave, som delte hendes og hans DNA, ville være det hele værd. Det var hun slet ikke i tvivl om. Hun mærkede hvordan rødmen tog til, ved hans svar og hans drenget smil samtidig, "Ikke sådan noget," svarede hun og bed sig i læben, mens et lille smil gemte sig i mundvigen. Hun havde aldrig lavet noget seksuelt ude på sin altan, alene det at hun havde kysset ham herude, var ret stort. Hun så lidt på ham, da han ikke virkede til, at høre hvad hun havde sagt, eller rettere havde spurgt om. "Mit studie.. Vil du se det?" spurgte hun igen, før hun kiggede ned af sig selv, for at se, hvad det var han kiggede på. Havde hun split noget? Hun gjorde store øjne af sig selv, da det først nu gik op for hende, at det var hans t-shirt hun havde fået fat i og havde taget på. "Åh, undskyld, jeg tog bare den øverste, jeg troede det var en af mine natbluser," undskyldte hun hurtigt og drejede rundt på hælene, for at sætte retningen mod soveværelset igen, for at skifte igen.

[Charles Michael Lavoie]

For Charles var musik hans forretning. Han gik utrolig meget i det, og det havde derfor også frustreret ham at Seth ikke havde været tydelig i sin vokal. Seth var dog ifølge sig selv det tætteste mennesket kom på Gud, så fejl var selvfølgelig ikke noget han havde eller gjorde sig i. Det var alle andre. Charles sagde altid direkte til folk, hvis han havde et problem. Ikke bag deres ryg. Han hadede at tale ilde om andre, men lige med Seth gjorde han en undtagelse denne gang. Han lyttede til hendes ord og gjorde store øjne som forståelsen af hvad hun sagde, ramte ham. ”For det første. Jeg har så mange spørgsmål..” begyndte han men havde et stort smil over sine læber. Nogle gange glemte han, hun startede ud som værende fan. ”Hvorfor er du ikke medlem mere?” som var det første sprørgsmål han havde. ”Og var der mange, der mente, han ikke skulle være det? Kunne de bedre lide Skye, eller?” spurgte han videre. Han bemærkede øjenrullet. De var i familie, helt bestemt. Var det en ting, kvinderne i hendes familie havde til fælles? Han havde aldrig mødt Rose, så han anede ikke hvordan hun var. Charles nød lyden af hendes grin. ”Jeg er bange allerede,” påpegede han og blinkede igen. Han nød, hun turde blinke til ham. At hun så væk efterfølgende, gjorde det kun utroligt sødt. Han bemærkede hun var overrasket, hvilket var den første indikator på, han ikke havde sagt det. ”Ja… har jeg ikke sagt det?” spurgte han og trak lidt på skulderen. ”Min eks… øhm.. ja… lige efter Marc flyttede ud.. Troede jeg havde sagt det,” fortalte han, mens han kløede sig i nakken. ”Vent… har jeg så heller ikke sagt, jeg mødte Ashton den aften du kom hjem og var mega fuld?” spurgte han. Det var ikke fordi han synes, hun ikke måtte vide den slags ting. Han tog dem bare ikke rigtigt for noget specielt, når det omhandlede ham. Seth og Marc havde begge været gode til, det altid omhandlede deres problemer og af den grund, havde Charles altid lagt sine egne på hylden. Charles havde lyst til at råbe til hele verden, at han skulle være forældre sammen med den mest fantastiske, enestående, dejlige og smukke kvinde han nogensinde havde mødt og haft æren af at kende. At de var sammen, at det var de to. Dem mod resten af verden. Han havde samtidig også lyst til, at det skulle forblive en hemmelighed, bare lidt endnu, så han kunne have Evanna og deres lille mirakel for dem selv. ”Nåh…” svarede han inden han endnu en gang blinkede til hende. Charles havde ikke ret mange hæmninger omkring sådan noget og han var opvokset med at samleje var noget, man talte åbent om. Han smilte kort som det gik op for ham, hvad hun havde spurgt om. Han var dog stadig en kende distraheret. ”Ja… ja selvfølgelig,” svarede han med et par nik for at understrege egen pointe. Som hun undskyldte og efterfølgende drejede rundt på hælene tog han blidt fast i hendes arm. ”Ikke undskylde eller skifte… Jeg kan godt li’ det,” påpegede han i en hvisken tæt på hendes øre.

[Evanna Brown]

Evanna havde ikke tænkt over, hvad hun egentlig havde sagt. At hun lige havde afsløret, at hun havde været medlem af deres fanklub. Hun tippede derfor hovedet lidt til siden, da han sagde han havde mange spørgsmål, "Spørg løs?" bad hun, men det var først da hans første spørgsmål lød, at det gik op for hende, hvad det var han havde spørgsmål omkring. Hun bed sig lidt i læben, "Jeres fans er ikke mine fans, husker du nok og så syntes de ikke, jeg havde ret til, at være der når jeg ikke ville videregive informationer, som jeg kun kunne vide på én måde," svarede hun og så lidt ned mod jorden. Hun fik heldigvis ikke hadebeskeder mere, men det havde været slemt, især efter hun var gået fra Ashton og de første to måneder efter, for på en eller anden måde, var hun blevet til skurken, fordi fansene blot havde set Ashton ked af det, uden at vide hvorfor hun var gået fra ham. Hun nikkede lidt og sendte ham et lille smil, "Ja og ja. Har du aldrig været inde og læse hvad de skriver?" spurgte hun nysgerrigt, måske også en smule i håb om et nej, for hun havde jo også selv skrevet mange ting derinde, godt nok for mange år siden efterhånden, men alligevel. Blinket blev kun sendt, fordi hun ikke havde tænkt over det, "Det burde du også være," svarede hun og bed sig lidt i læben, og mærkede hvordan hendes hjerte smeltede da han blinkede retur til hende. Hun rystede lidt på hovedet, mens overraskelsen stadig stod tydeligt skrevet i hendes øjne, "Nej. Hvad? Har Skyler brændt din lejlighed?" spurgte hun, hun var nærmest klar til at tage sin mobil og ringe og skælde Skyler ud, men hendes handling blev afbrudt, da han nævnte Ashton. Hun mærkede et stik i hjertet, ikke fordi hun på nogen måder savnede Ashton eller ikke var ovre ham, for det var hun, men fordi hun vidste hun havde sat Charles i den situation og hun havde så dårlig samvittighed over det. Hun rystede lidt på hovedet, "Nej.. Fortalte du ham.. Om os?" spurgte hun lidt forsigtigt og bed sig i læben og svarede meget bevidst ikke på den del med, at hun havde været mega fuld, for det var ærligt talt noget hun helst ville glemme. Hun havde ikke engang bemærket sin nye tatovering endnu.
Hun ville ikke gå ind og bestemme, hvornår de skulle gå offentlig med deres forhold. Det var ham der var den kendte, så det skulle være når han var klar. Bare hun fik af vide lidt før, så hun kunne nå at forberede sig mentalt på, at der ville komme reaktioner fra fans, journalister og andre folk, og hun kunne nå at fortælle det til Skyler først, for den slags skulle hun ikke læse i et eller andet sladderblad. Hun smilede lidt ved hans nåh, og mærkede en svagt rødme snige sig ind på sine kinder, ved hans blink. Han var så pokkers charmende. Hun nikkede lidt, "Så kom," sagde hun blidt og smilede til ham. Hun var klar til at skynde sig ind og finde en af sine natbluser, for hun kunne fuldt ud godt forstå, hvis han ikke ville have hun rendte rundt i hans tøj. Hun mærkede det blide tag om sin arm og stoppede op, men nåede ikke at vende sig tilbage mod ham, da hun mærkede ham bag sig og hans ord direkte mod hendes følsomme øre. Alene stemmen af ham, hans åndedrag hun kunne mærke og varmen fra hans krop, selvom de ikke rørte hinanden, var nok til at sende hende så langt op over skyerne, at hun ikke troede hun nogensinde ville ramme jorden igen. Hun bed sig i læben, "Kan du?" spurgte hun stille og drejede hovedet mod ham, så hun kunne se ham ud af øjenkrogen, med sine blå øjne søgende efter hans grønne, med kærligheden lysende ud af dem.

[Charles Michael Lavoie]

Han smilede, som han fik hendes accept til at stille alle de spørgsmål som han nu kunne sidde inde med. Han lyttede og realiteten af hun havde fået hade beskeder kunne ses i hans øjne. Han var nærmest undskyldende på sine fans vegne og han havde også svært ved at tilgive de fans, der havde behandlet hende dårligt. ”Det er rigtigt… det kan jeg godt huske.. Jeg håber det er stoppet…” svarede han med en undskyldende stemme. Han vidste godt, han ikke var ansvarlig for hvad andre mennesker gjorde, men det betød nu ikke han ikke tog det til sig. Han rystede på hovedet til hendes spørgsmål. ”Nej… Jeg har heller aldrig læst kommentarer på Youtube eller noget som helst..” påpegede han og trak lidt på skulderen. Han ville tage det meget personligt, hvis folk skrev grimt om ham – især når de ikke kendte ham. Han vidste, at folk gjorde og livet var for kort til, at det skulle få ham ned med nakken. Han ville heller undgå det positive, hvis det betød han samtidig undgik alt det negative. Han så hun bed sig i læben og nikkede til hendes ord. ”Tro mig, det er jeg virkelig også,” påpegede han med et drenget smil over sine læber, intetandende om hun smeltede inden i ved han blinkede til hende. Han så overrasket på hende og rynkede derved lidt på næsen ved hendes spørgsmål. ”Nej ikke Skyler… Flora..” rettede han hende. Teknisk set havde ham og Skyler aldrig været kærester og de havde afsluttet det hele som venner – hvilket han langt fra havde gjort med Flora. Han brød sig heller ikke rigtigt om at snakke om Flora – ligesom Evanna ikke brød sig om at Ashton blev nævnt. ”Ja..” svarede han ærligt, inden han rømmede sig for at kunne fortælle videre. ”Han er cool med det… Men… Want You Back… den sang, du sang, den er skrevet til dig, så jeg troede faktisk ikke han ville være det. Det mest mærkelige var dog..” han stoppede op og vidste ikke om han skulle sige det eller ej, omvendt kunne han heller ikke byde hende at han påbegyndte noget han ikke kunne afslutte. ”Han sagde, at han er forelsket i mig,” påpegede han. Det var underligt, og samtidig så havde han en følelse af at være ekstrem dårligt menneske, når han vidste Ashton havde skrevet den sang til hende og han stadig ønskede at være sammen med hende. Han var ligeglad med konsekvenserne, for første gang valgte han sig selv frem for alle andre. Charles ville selvfølgelig snakke med Evanna om hvornår de skulle offentliggøre deres forhold, da han ikke bare ville gøre det ud af det blå. Han var dog en meget privat person, så det var sjældent han delte sit privatlivet på instagram og andre steder. Charles nikkede som hun bad ham følge med. Han anede ikke hvad hans berøring eller åndedrat gjorde ved hende. Han nød dog at kunne dufte hende og tog sig selv i at gøre gøre netop det. ”Mmmmh,” tilkendegav han og lod sine øjne hvile på hende, da hun drejede sig lidt. Kærligheden lyste ligeledes ud ad hans og derfor sørgede han også for at dreje hende en halv omgang så han kunne kysse hendes læber dybt.

[Evanna Brown]

Evanna ville ikke have, Charles skulle undskylde på deres fans vegne, for det havde jo ikke haft noget med ham at gøre, og han kunne ikke styre hvad andre mennesker gjorde. "Det er det," svarede hun blidt og smilede lidt til ham, uden at fortælle, at det først havde været blevet meget værre, før det var stoppet. Det var dog stoppet nu, og det var ved at være et års tid siden, hun sidst havde modtaget en hadebesked, men frygten ville nok altid sidde i hende, især fordi nogle af dem havde været virkelig under bæltestedet og stødende, og på det punkt var hun nok ligesom ham, hun tog deres ord til sig, selvom hun godt vidste hun ikke burde. "Hvorfor ikke?" spurgte hun blidt, selvom hun lige havde givet ham lov til, at spørger løs og det nu var hende der stille spørgsmålene i stedet for. Hun grinte mildt, "Klogt valg, Ravenclaw," sagde hun med en blidt drillende undertone, og mærkede hvordan hun smeltede endnu mere inden i. Han var bare så skøn. Hun skulle virkelig styrer sig for, ikke bare at klemme sig helt ind til ham og bare forsvinde ind i hans arme. Præcis ligesom hun skulle styrer sig for ikke, at overdøse ham med komplimenter.
Som han fortalte det var Flora, gjorde det dét ikke bedre for hende, "Har Flora brændt din lejlighed? Hvorfor i alverden har hun gjort det? Og hvornår?" spurgte hun og så bekymret på ham, dog lettet over at det ikke havde været Skyler. Hun tænkte ikke over at de ikke rigtigt havde været kærester, men det var nok fordi det havde været hende, der havde lagt øre til Skyler, hver gang der havde været noget mellem dem. Hun bed sig lidt i læben og så afventende på ham, ret nervøs for, hvad Ashton havde sagt til det. Ikke på sine egne vegne, men på Charles'. Hun mærkede først en lettelse, hvilket også kunne ses på hende, men den lettelse forsvandt hurtigt igen, da hans men lød. Det var aldrig et godt tegn. Hun kunne mærke hvor sur hun faktisk blev, men hun beherskede sig så meget, for hun ville ikke svine hans ven til og så lå det bare ikke i hende, at svine nogen til. Men armene blev lagt over kors og blikket blev slået mod gulvet. Hvorfor ville Ashton skrive sådanne en sang til hende? Hun havde ærligt mere forstillet sig, at det havde været Charles der havde skrevet den til Skyler, men hun holdt det for sig selv. Alle sine tanker holdt hun for sig selv. Hun var bare stille. Det var først da han stoppede i sin sætning, at hun så op på ham igen, "Er han.. I dig?" okay det hjalp faktisk lidt på det, og hun kunne mærke hun virkelig skulle kæmpe for, at holde et grin inde, hvilket gjorde et fnis lød fra hende i stedet for.
Hun tænkte dog ikke, at det ville være noget de behøvede at snakke om lige nu, for hun regnede ikke med, at det første han ville gøre, var at offentliggøre, at de var kærester nu og ventede et barn sammen. Om ikke andet, så skulle de nok lige snakke med Skyler først og nok også øvrige familiemedlemmer. Hun nød virkelig at mærke ham tæt på. "Hvorfor?" hviskede hun stille, men oprigtigt nysgerrig på, hvorfor han kunne lide at se hende i hans t-shirt. Hendes læber brød op i et smil, da han drejede hende en halv omgang. Hun så forelsket op på ham, da han var højere end hende, før hun mærkede hans læber mod sine egne, hun gengældte blidt kysset og nød det. Hun lod sine hænder søge hans nakke, hvilket selvfølgelig betød hun måtte strække armene, uden at tænke over, at t- shirten i den forbindelse selvfølgelig gled længere op og blottede det nederste af hendes baller.

[Charles Michael Lavoie]

Charles vidste godt rationelt, at han ikke havde noget at undskylde for. At han ikke var direkte skyld i måden, hans fans opførte sig på. De var dog stadig hans fans, så han følte et eller andet sted han var indirekte ansvarlig for deres opførsel. Han nikkede en enkelt gang til hendes ord og gengældte hendes smil. Han var uvidende om, hvad hun undlod at fortælle ham. Han lod de grønne øjne hvile på hende ved hendes blide spørgsmål. Han trak lidt på skulderen. ”Jeg vil bare undgå at læse al det negative..” svarede han ærligt. Han lyttede til hendes milde grint – og kunne ikke undgå at blive smittet. ”Årh la’ vær, Slytherin” drillede han mildt tilbage. Han nød hendes selskab mere end han nogensinde havde mødt andres. Han havde et anker og et hjem i hende, han aldrig nogensinde havde fundet andre steder. Hun gav ham en ro, som musik ellers kun havde været i stand til at give ham. Charles bed sig i læben ved hendes spørgsmål. Han brød sig egentlig ikke om at snakke om det – hvilket når han tænkte over det, kunne være en af mange grunde til han muligvis ikke havde fortalt det til hende. ”Det skete for et par måneder siden.. Efter Marc var flyttet ud, og jeg aner ikke hvorfor hun gjorde det. Hun var vel vred og følte sig ført bag lyset af mig. Troede vi skulle noget seriøst, og da vi ikke skulle det… ja, så brændte hun min lejlighed ned,” han prøvede med vilje ikke at lægge mærke til det bekymrede blik hun havde til at hvile på ham. Han havde jo ikke været i lejligheden og faktisk var han mere ked af de mange guitarer og sange, han havde mistet i den proces end han var for at have mistet sin lejlighed. Den kunne trods alt bygges op igen. Charles bemærkede hendes lettelse ved hans ord, inden den dog også hurtigt forsvandt ved hans men. Han vidste han var nødt til at fortælle hende at Want You Back var skrevet til hende, for hende og inspireret af hende på alle måder, Ashton nu kunne finde ud af at gøre sine følelser til en sang. Han ville være en værre ven, hvis ikke han påpegede det. Lettelsen var dog kortvarig. Han så direkte ind i hendes smukke blå øjne som hendes blik hvilede på ham igen og hun stillede ham et nyt spørgsmål. ”Ja.. det sagde han,” påpegede han og trak lidt på skulderen. Han syntes på ingen måder, at det var sjovt at den mand, han havde kendt så lang tid, havde følelser for ham. Han kunne ikke gengælde dem, så han forstod ikke pointen i, han skulle vide det. Og dog, blev det komisk som han hørte et fnis fra hende. ”Er det sjovt?” spurgte han – og det var den tid, han kunne holde masken i, før han selv måtte lade en latter bryde hans læber.

Han smilede kort ved hendes spørgsmål. ”Fordi…” påpegede han for at indhente noget betænkningstid. ”Du er i mit tøj… og så ved jeg, du er min kæreste,” svarede han ærligt, som han prøvede at forklare hvad det egentlig gik ud på. Han bemærkede hendes blik, som ubevidst blev gengældt fra hans side af. Han lod kysset forsætte og lod øjnene glide blidt i, som han nød at mærke hendes silkebløde læber mod sine egne. Han nød hendes berøring og lod sine hænder glide ned ad hendes ryg til de ramte hendes halvblottede baller, som han gav et blidt klem. Hun var så fandens perfekt.

[Evanna Brown]

Evanna ville aldrig pålægge ansvaret for fansenes opførelse på Charles, eller nogen af de andre, selv ikke Ashton. Hun havde taget de stødende og voldsomme beskeder til sig og mange af dem, havde også sat deres spor i hende. Hendes selvtillid og selvværd havde været helt nede, især fordi hun samtidig havde mistet sit arbejde, Ashton og forholdet til Derek og Kathrine var blevet ødelagt, alt sammen på samme tid, men igen så var det over et år siden, hun sidst havde modtaget en hade-bedsked og nu kørte hendes butik som smurt, hun skrev sange som hun altid havde elsket og hun havde mere fritid end hun havde haft da hun havde arbejdet for Derek, så hun kunne bruge tid på nogle af alle de ting hun elskede, men ikke havde haft tid til. Stressniveauet var faldet en del og generelt havde hun det meget bedre. Hun var gravid og ventede et første barn sammen med manden foran hende, som hun elskede, selvom hun ikke havde sagt til ham, men hun havde omvendt heller ikke hørt de tre magiske ord, flere gange end der kunne tælles på én hånd gennem hele sit liv. Hun nikkede lidt, "Hvad med al det positive?" spurgte hun nysgerrig. Som han blev smittet af hendes grin, blev hun selv smittet tilbage, "Ellers hvad, Ørn?" spurgte hun drillende videre med et kærligt glimt i sine klare blå øjne.
Hun lyttede som han fortalte, hvad der var sket - eller sådan overordnet i hvert fald. "Waow... Aggressivt..." sagde hun lavmeldt, "Hvad med alle dine ting?" spurgte hun forsat bekymret.
Evanna havde så mange blandet følelser omkring Want You Back, var skrevet fra Ashton til hende, men den følelser der skød mest i gennem hende var overraskelse og vrede. Hvordan kunne han bilde sig ind, at skrive sådanne en sang om hende, når det havde været ham der havde været hende utro? Det havde han da bare kunne lade vær med, til at starte med. Han havde knust hendes hjerte og oveni det havde hun haft alle deres fans på nakken, fordi hun havde gjort ham ked af det, ved at gå fra ham. "Det en virkelig dårlig sang.." mumlede hun, bare for at fortælle ham, at hun havde hørt hvad han havde fortalt hende. Hun prøvede virkelig at holde masken og ikke grine, for hun kunne godt forstå hvis han ikke fandt det ligeså morsomt som hun gjorde, men da han spurgte om det var sjovt, kunne hun ikke mere, slet ikke da han også begyndte grine, "Jaaahaha," grinte hun morende, for ja, hun synes ærligt talt det var ret morsomt.
Hun tippede hovedet lidt til den ene side, da han prøvede at vinde sig tid. Det her var nok en ting hun aldrig ville lærer, at forstå. Hvorfor kunne han lide, at se hende i hans tøj? Hun smilede lidt ved hans svar. Mon det var sådanne et instinkt, som alle mænd havde? At fordi hun havde hans t-shirt på, så havde han markeret sit 'territorium' ish? "Såååh... Hvis jeg ikke havde din t-shirt på, så ville du ikke vide at jeg er din kæreste?" spurgte hun stadig en smule uforstående omkring det. Hun nød kysset og glemte for et øjeblik, at de stadig befandt sig på hendes altan, hvor alle der gik nede på gaden kunne se dem, eller i hvert fald se overkroppene af dem, når de stod op. Hun lod ligeledes sine øjne glide i, som hun mere eller mindre befandt sig i en lykkelig lille verden, som kun bestod af de to og deres kommende barn. Hun nød kysset frem til hun mærkede hans hænder mod sine halvblottet ballet, og det blide klem de fik. "Heeey. Folk kan se os nede fra gaden af," hviskede hun blidt mod hans læber og tog blidt fat om hans håndleds for at fører hans hænder op på sin ryg. Det kunne hun lidt bedre håndtere. "Meeen.. Vi kunne gå ind i seng og øhm.. Fejre os?" foreslog hun i et mislykkedes forsøg på, at lyde lokkende til samleje, hvilket også fik hende til, at grine lidt af sig selv mens en svag rødlig farve begyndte, at sprede sig over hendes kinder.

[Charles Michael Lavoie]

Charles trak lidt på skulderen. ”Det går jeg jo så også glip af,” svarede han ærligt. Hans grin forsatte, som hendes gjorde og hun drillede ham. ”Ellers så bliver jeg nødt til at slå fødderne væk under dig,” påpegede han selvsikkert og blinkede en enkelt gang til hende.

Han havde egentlig svært ved at snakke om hvad der var sket i hans lejlighed. Han havde heldigvis ikke selv været der, men var blevet ringet op af Mazikeen. Bagefter havde brandteknikkerne været ude og havde vurderet branden var påsat og havde fundet beviser på, at det var Flora som havde gjort det. Han havde egentlig selv længe troet, at ham og Flora egentlig havde afsluttet hele det forhold de havde haft på en ordentlig måde. Det var bare en af de mange gange han dog havde taget noget så grueligt fejl. ”Ja.. jeg troede vel egentlig.. at hende og jeg var ovre med den slags opførsel. Hun gjorde intet da jeg… øhm, var hende utro og jeg fortalte hende på en meget blid måde efter vi kunne se på hinanden igen, at jeg ikke var interesseret i et forhold.. Hun synes dog, at jeg havde vildledt hende og leget med hendes følelser..” han trak lidt på skuldrene som han fortalte – dog stadig i grove træk om forløbet. Han bed sig i læben som tingene blev nævnt. ”Alle mine guitarer – dem jeg havde deroppe.. Min Fender Jaguar… Gibson les Paul… alle dem der.. brændt væk.. mine sange.. og mine øvrige ting…” forklarede han. De to guitarer han nævnte var hans vintage guitarer og det var også egentlig dem, han havde mest ondt over, at have mistet. Alt det andet var ting, han reelt set kunne købe igen og ikke var svært at opdrive. Han så på hende ved hendes mumlen og trak lidt på skulderen. ”Du må synes den er god eller dårlig.. men vil ikke lyve eller undgå sandheden om hvem den er til,” påpegede han mildt, inden han kyssede hendes kind. Hans grin blev kun større, som det blev umuligt for hende at holde masken.

Han kunne godt høre hun var uforstående ved hans forklaring. ”Jo, men… der er bare noget i det. Tanken om du går rundt i noget der er mit og dufter af mig.. Det er vel noget beskyttergen og noget hvor andre også kan se du er min kæreste,” prøvede han og vidste ikke helt hvordan han yderligere kunne forklare sig. Han hørte hendes hvisken og sukkede nydende mod hendes bløde læber. ”Er det ikke lige meget?” spurgte han lokkende og mærkede hendes tag i sine håndled og lod hende føre hans hænder op til hendes ryg. Han smilede bredt ved hendes forslag – han vidste det var modigt af hende overhovedet at spørge på den måde. Han lod sig lokke og han nød hendes uskyldighed. Han mærkede varmen fra hendes kinder, inden han lod de grønne øjne hvile på hendes blå. ”Jeg vil gerne fejre os,” svarede han og løftede hende op.

---- Time ----  

Charles lod sine læber kærtegne Evannas hals, som han blidt og rytmisk bevægede sig mod hende. Hans hænder vandrede undersøgende ned ad hendes krop, mens små svedperler dannede sig på hans ryg. Ind i mellem blev de kys han tildelte hendes hud brudt ved små nydende støn. Han nød et hvert sekund sammen med hende, og ønskede virkelig i dette øjeblik at deres intime øjeblik skulle vare ved.

[Evanna Brown]

Evanna blottede sin hals for ham, som nogle nydende små suk sneg sig vej over hendes læber og hendes øjne gled i af nydelse. Han var virkelig det bedste, der var sket for hende længe, hvis ikke nogensinde og hun kunne nærmest ikke vente med, at dele resten af sine dage med ham og deres kommende lille barn, som voksede i hendes mave. Hun nød de bevægelser han gjorde mod hende og følte sig helt opslugt af deres akt, som om resten af verden slet ikke eksisterede mere. Hendes ene hånd var dybt begravet i hans hår, mens den anden hånd kærtegnede hans ryg. "Mmmmh Charles.." lød det nydende fra hende, som hun vred sig en smule under ham.

[Skyler Brown York]

Skyler var vendt hjem fra Las Vegas for et par dage siden og hendes livs krise, havde ramt den unge blondine. Hun var gift! Hun var nogens kone. En kone. Det lød så gammelt og hun kunne slet ikke være i det. Alene tanken om det, gav hende så meget stress, at hun nærmest kunne mærke de grå hår kæmpe sig frem.
Hun havde ikke fortalt det til nogen endnu, selv ikke Arian eller sine forældre. Hun vidste, hun ville få en lang smøre om, hvor uansvarligt det var af hende og hvordan hun endnu engang havde vanæret familienavnet. Hun vidste, at sidst det var sket, havde Evanna redt mange af trådende ud, ved foreksempel tage skylden for graviditeten, så hun forventede nærmest allerede at Evanna også havde en løsning klar til hende.
Hun låste sig derfor ind i Evannas lejlighed, "EVANNA!" lød det halvt råbende, halvt i panik. "Jeg kan ikke mere nu! Jeg giver op! Jeg siger op! Jeg har aldrig.. Oh my GOD!" udbrød hun og tildækkede hurtigt sine øjne, mens hun vendte rundt på hælene, "Er du sød og få noget kluns på og smide dit samlejeaffald ud! Jeg har brug for din hjælp," lød det bidende fra hende, uden hun overhovedet havde nået at se, hvem det var hendes adaptivsøster delte seng og kropsvæsker med.

[Charles Michael Lavoie]

Charles nød at mærke hendes hånd i sit hår, mens den anden hånd kærtegnende hans ryg. Han lyttede som hans navn forlod hendes læber og nød lyden af det… ”Mmmh, Evan..na..” sukkede han selv. Han stoppede op som han hørte en velkendt stemme råbe Evannas navn, men nåede ikke at trække sig fra Evanna, før den velkendte stemme nu var i deres soveværelse. Han hørte Skylers ord om sig og var ikke sikker på, om hun havde set det var ham. Omvendt så måtte han indrømme, han regnede med en hel anden reaktion, hvis hun reelt set havde set det var ham. Han følte trods alt, han kendte hende. Charles vidste ikke helt hvad han skulle gøre. Når han var over Evanna, ville hun ikke rigtigt kunne se hvem han var, og satte han sig ved siden af hende, ville hun kunne genkende ham. Skyler skulle snakke med Evanna, så han vidste han ikke rigtigt kunne blive hvor han var. Han sukkede dybt, inden han kyssede Evannas pande blidt. Han satte sig ned i sengen og dækkede dem begge med dynen, inden han lod de grønne øjne hvile på Skyler. Han vidste ikke om han skulle sige noget eller ej. Skulle han sige hej? Spørge hvad hendes nyfundne krise omhandlede? Han havde ikke lyst til at gå ud – han var nøgen. Han vidste hun havde set det før, men det betød nu ikke han synes det var nødvendigt for hende at se det mere end højst nødvendigt. ”Hey Skyler,” påpegede han roligt og indikerede dermed, hun kunne få lov til at se i deres retning igen.

[Evanna Brown]

Evanna mærkede sig selv blive endnu tændt, hvis det da var muligt, da han stønnede hendes navn, men med ét blev alt i hende slukket igen og hun var sikker på, at hun aldrig nogensinde ville kunne have samleje igen. Den velkendte stemme fra Skyler, gav genlyd i hendes ører, mens panikken og nok mest flovheden steg i hende hurtigere end et lyn. Uden ord, lå hun stiv som et bræt, rød i hovedet som en postkasse og mærkede hans kys mod hendes pande, før han flyttede sig fra hende og satte sig op. Aldrig før havde hun haft så meget lyst til, at løbe skrigende ud af sin egen lejlighed og aldrig se sig tilbage, for dét her ville være det eneste hun ville kunne tænke på fremad rettet, når hun var i soveværelset. Det var først da hun mærkede Charles dækkede hende med dynen, at hun fik bare lidt kontrol tilbage over sin krop, hvilket resulterede i, at hun trak dynen lidt længere op for at dække sin barm også. Hun havde lyst til, at gemme sig helt væk under dynen. Hun vidste godt, at hun havde lovet Charles, at fortælle Skyler om dem, men hun var ikke nået så langt, for et sted havde hun hele tiden haft den holdning også, at det ikke kom andre ved, hvem hun lukkede ind i sin lejlighed eller hvad de lavede, men nu var de blevet kærester og de ventede sig et lille barn, så hun vidste godt, at nu var det uundgåeligt at fortælle blondinen, hvad der foregik. Hun satte sig langsomt op, men holdt dynen oppe for at tildække sig, mens hun bed sig hårdt i læben. "Skyler, kan vi ikke lige få to minutter til lige, at få... tøj på?" bad hun stille, da hun langt om længe fik kontrollen over sin stemme også.

[Skyler Brown York]

Én ting var at Evanna havde et samlejeliv, hvilket var en overraskelse i sig selv for Skyler, men at hun så oven i købet skulle gå ind på sin adaptivsøster i mens det hele foregik, gjorde det ikke meget bedre. Hun var jo nærmest mærket for livet, som om hun ikke havde det hårdt nok i forvejen lige for tiden. Hun var blevet gift med en mand hun dårligt nok kendte og hendes søster, lå da bare og nød livet og havde samleje. Det var nærmest en helt omvendt verden. Eller.. Sådan føltes det i hvert for lige i øjeblikket. Hele Skylers krop stivende, da den mandlige stemme hilste på hende, tilmed med hendes navn. I en langsom, nærmest showmotion artig bevægelse drejede hun tilbage rundt på hælene igen og så direkte på Charles, med øjne der kunne borer sig direkte ind i sjælen på selv en død person. Hendes blik veg kun fra ham, i de sekunder Evanna snakkede. "To minutter? Yeah sure. Han kan alligevel gøre sig færdig på ét," lød det spydigt fra hende, som hun skjulte al den smerte hun følte i sit hjerte lige nu. Smerte i form af følelsen af at hun var blevet forrådt og svigtet på så mange måder, at hun ikke engang vidste, hvor hun skulle starte den liste. Hun drejede atter rundt og gik mod stuen, hvor hun pænt satte sig på sofaen med det ene ben over det andet og ventede på dem. For nej, hun havde ikke tænkt sig at gå, før hun havde fået en forklaring på, hvad pokker det var der foregik.

[Charles Michael Lavoie]

Charles’ blik hvilede undskyldende på Evanna, inden han igen så på Skyler og blev mødt af nogle spydige øjne. Han havde lyst til at krybe sig sammen. Han vidste godt, at det han havde gjort ikke var okay. Han vidste, han i det sekund han havde fået følelser for Evanna, skulle have fortalt Skyler hvad der egentlig foregik mellem dem, men det havde han ikke gjort. Han havde levet videre i den fantastisk perfekte cirkelformede boble, han havde med Evanna og bare ignoreret elefanten i rummet, indtil han som nu var tvunget til at se den direkte i øjnene. Hans blik så nu i stedet undskyldende på Skyler, som han prøvede at undgå øjnene skulle have lov til at gå ham mere på. Han så på Evanna, som hun bad Skyler om to minutter, inden hans blik igen faldt på Skyler og hørte hendes ord. Det gjorde ikke som sådan ondt, men så lidt alligevel. Han vidste jo godt, han havde været en idiot overfor hende, og det var ikke første gang. Han fortjente det jo et sted. ”Skyler…” svarede han blot, men nåede ikke at sige mere før hun var gået. Det var ikke første gang han var blevet taget på sengen, så han ville ikke have problemer med at skulle have samleje i selv samme rum med Evanna igen, men det var ikke det første han ville gøre. Han så endnu en gang undskyldende på Evanna og fandt sine boxers og bukser og fik dem hevet på, inden han på vej til døren fandt sin t-shirt og hev den ned over sig. Han så på Evanna for at se om hun var klar, inden han gik ind i stuen og så på Skyler. ”Jeg gætter på, du ønsker en forklaring?” spurgte han direkte og sukkede kort. Han havde sagt det til – troede han – Ashton og han havde taget overraskende godt imod det. Han vidste dog ikke helt hvordan han skulle gribe det an. Han havde været forelsket i Skyler og deres forhold var sluttet så … brat. Det ville helt sikkert også havde gjort ondt på ham, hvis situationen havde været omvendt. Ikke fordi han ikke var kommet sig, for det var han. Følelsen af noget var slut og man på en eller anden måde ikke kendte dem længere og de gav noget væk, der før kun havde været eksklusivt til en selv, var bare en hård realitet i situationer som denne. Han vidste dog også, at de to ikke havde holdt i længden, hvilket også var en del af den benhårde virkelighed. Han var ikke god nok til hende, og hun var ikke god nok til ham. Det havde været en tikkende bombe for aldersforskellen mellem ville bryde dem op og deres personlighedstyper ville ikke matche i længden. ”Jeg er ked af, du skulle finde ud af det på den her måde, virkelig, det er jeg. Det er jeg sikker på, vi begge er.. Men for at sige som det er.. Jeg forelskede mig i Evanna, og det var ikke planlagt.. Det skete bare og vi er kærester,” han vidste ikke om beskeden var bedst fra ham eller Evanna, men lige nu regnede han med det næsten var ligegyldigt. Han så på Evanna for hun kunne tilføje noget, hvis hun ville.