Post by Luna Clary Daniels on Jun 10, 2019 12:27:10 GMT
Tråd til Yuri Faa
Slut maj - 2056
Slut maj - 2056
Det var få dage siden at Spencer Lynch havde skræmt Luna til det inderste, hvis ikke hun havde stoppet ham, var hun sikker på at hvert fald den ene af eleverne var blevet kvalt til døde. Tanken var uhyggelig og alt imens fokusset lå på drengene, der havde hver deres seng på hospitalsfløjen, så gik Luna meget stille med dørene. Hun var flov over hvad der var sket og bange for om det nu var den indflydelse hun havde på Spencer. Ville han reagere sådan hver gang nogen var efter hende? Læben var snart helet igen, men det gjorde stadig ondt når hun skulle spise. Armen var også stadig rødlig, hun havde dog ikke sagt noget om det til nogen, sørgede bare for at smøge ærmet godt ned, så det ikke var til at se. På den måde ville hændelsen måske ikke blusse op til noget stort.
Det eneste der næsten kunne trøste hende, var at sidde og kigge i Spencers skitsebog, som han havde efterladt udenfor da det hele gik løs. Hun havde ikke turde aflevere den til ham endnu, mest fordi hun var bange for ham og ikke turde snakke med ham. Desuden havde det hele været enormt ydmygende, noget hun aldrig havde oplevet før og som det var lige nu, noget hun bestemt ikke ønskede at opleve igen. Hun var så flov, så ked af det og så pinlig.
Roligt bladrede hun tegningerne igennem og så på hver enkelt af dem. Der var nogle af hende imellem. Nogen, hvor hun end ikke havde bemærket, at han havde tegnet hende. Forsigtigt strøg fingrene hen over tegningerne, mens hun ellers bare sad stille for sig selv. Hun snakkede ikke rigtig med nogen længere og havde ikke rigtig lyst tila t spille musik, hvilket var tydelig tegn på at noget var galt.
Det eneste der næsten kunne trøste hende, var at sidde og kigge i Spencers skitsebog, som han havde efterladt udenfor da det hele gik løs. Hun havde ikke turde aflevere den til ham endnu, mest fordi hun var bange for ham og ikke turde snakke med ham. Desuden havde det hele været enormt ydmygende, noget hun aldrig havde oplevet før og som det var lige nu, noget hun bestemt ikke ønskede at opleve igen. Hun var så flov, så ked af det og så pinlig.
Roligt bladrede hun tegningerne igennem og så på hver enkelt af dem. Der var nogle af hende imellem. Nogen, hvor hun end ikke havde bemærket, at han havde tegnet hende. Forsigtigt strøg fingrene hen over tegningerne, mens hun ellers bare sad stille for sig selv. Hun snakkede ikke rigtig med nogen længere og havde ikke rigtig lyst tila t spille musik, hvilket var tydelig tegn på at noget var galt.
