If Mother Says it’s Ok

[Nathan Amon Lorde]

Nathan var tæt knyttet til sin mor og havde altid været glad for hende, men noget var alligevel blevet anderledes efter den sommer for nogle år tilbage, hvor han var blevet opsøgt af sin far. Det havde været meget mærkeligt og Nathan han følt hvordan han havde mistet kontrollen over sig selv. Eller, måske var kontrollet lidt et forkert ord at bruge, men havde havde følte sig manipuleret med på en måde han langt fra brød sig om. 
Det var kort tid derefter, at det var blevet afsløret at han slet ikke var fuldblodstroldmand, hvilket ikke er så smart når man er med en en fuldblodsklub. Hans liv var faldet fuldstændig sammen dengang. Han huskede stadig følelsen af at være ved at banke hende pigen fra skolen. Han kunne dog ikke huske hendes navn længere. Det var egentlig også ligemeget. Tiden der havde været helt ødelæggende, men som en føniks havde han faktisk formået at rejse sig fra asken, og han var langt mere stolt i dag end han havde været dengang. Han udnyttede dog stadig kvinder, men det gjorde vel ikke noget? Det var jo kun dejligt.

"Mor, han var en idiot. Vi skal bare være glade for han er ude af vores liv!. Han sidder vel sikkert i Azkaban eller et eller andet pis!" Det kunne ligne ham kunne det.

[Deleted]

Påklædning

Roma var blevet dybt såret over Orions forrædderi. Især fordi hendes mor havde beskyldt hende for ikke at have set hans løgne. For ikke at have opdaget, at han ikke var fuldblodsmagiker - selvom det var hende, som havde fundet ham til Roma i sin tid.

Den bebrejdelse sad stadigvæk dybt i hende. Hvordan kunne hun være så dum? Hvorfor havde hun ikke selv set det?

Hun så pludselig trist ud, som om en dementor var kommet og havde trukket al glæde ud af den nu så muntre Roma. Hendes ansigt var lagt i alvorlige, og nærmest triste, folder, som hun satte sig ned i en stol, og så lidt fortabt ud. Hans forrædderi havde været et hårdt slag for hende.

Men hun skubbede stolt hagen frem, og så på sin søn med et fast blik:
"Hvis det stod til din mormor, så ville han være der, men jeg er desværre ikke så sikker. Det vigtigste er dog, at han er væk, og at vi aldrig behøver at se ham igen!"

♡

[Nathan Amon Lorde]

Nathan kiggede på sin mor, før han så igen fandt et hviskestykke og begyndte at tørre glas af. Som ejer af lammet havde han også et ansvar for at stedet så nogenlunde ordentligt ud. Nok var gulvet klistret og der var støv og spind i hjørnerne, men glassene skulle da være rene. “Mor, jeg er ligeglad med ham. Han er ude af mit liv.” Med de ord forventede han næsten at samtalen var afsluttet. Han var færdig med sin far og gad end ikke spilde tid på at tænke på ham. Det var slut nu. Den mand var ude af hans liv.

[Deleted]

Påklædning

Roma smilede og betragtede ham tørre et glas af. Hun var helt enig med ham. De behøvede aldrig at se Orion igen. Den skiderik havde ikke andet i hovedet end at ville have familien Lordes penge. Og det havde hun vidst fra starten af, sagde hun i hvert fald til sig selv.

"Det ved jeg min skat. Du er blevet så voksen!" sagde hun igen moderligt og kærligt, men holdt hænderne for sig selv. Hun havde ikke i sinde at blive mere pinlig.

"Nå men jeg skal også videre, søde, så jeg vil smutte igen," sagde hun så, og gav ham et kram, inden hun forlod kroen.

// AFSLUTTET //

♡