Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 9, 2019 15:12:18 GMT
@themadhatterwashere4
Påklædning
Lyra havde ikke haft fortalt nogen om sin trolovelse til Ulysses, da hun ikke anede hvordan hun skulle komme ind på emnet. Det var stadigvæk en tanke hun skulle vænne sig til, for i hendes øjne havde hun altid forudset at hun skulle være den første Lestrange, der blev gift matrilineært, så hun kunne føre sit slægtsnavn videre. Det havde åbenbart ikke været hendes forældres samme tanke.
Nu ville hun snakke med nogen om det… Og hun havde valgt at den nogen skulle være Morgana. Hun havde siddet i opholdsstuen og ventet på at komme til at se hende, så de kunne sidde og snakke sammen. Lyra anede ikke hvordan Morgana ville reagere – havde det ikke været mere perfekt, hvis hende og Ulysses var endt sammen? Lyra følte sig næsten dum for at blive ved med at tænke tanken. Det kørte i cirkler for hende.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 9, 2019 15:45:47 GMT
Morgana var på vej mod opholdsstuen. Hun havde kedet sig tidligere, og derved forladt opholdsstuens varme, for at genere mugglerfødte. Hun havde endda fået nogle af de lidt mindre elever til at græde, så hun var godt tilfreds med sig selv lige nu.
Hun bar en løs, grøn t-shirt som var temmelig nedringet, men ikke så nedringet, at det var upassende. Hun havde sorte læder-bukser på, og et par sorte, korte støvler. Desuden havde hun et par lidt underlige læderhandsker på, som ikke dækkede hele hånden. De havde en bue fra håndledet og ned af håndryggen.
Som hun var på vej ind i opholdsstuen, opdagede hun at Lyra sad og kiggede mod døren, som hun lige var kommet ind af. Mon hun ventede på noget? Eller nogen? Tænkte Morgana, og smilede skævt, mens hun vinkede let i retning af sin veninde. |
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 9, 2019 17:48:42 GMT
Og der kom hun. Lyra fik øje på Morgana, som netop kom vandrende ind i opholdsstuen. De fik øjenkontakt og da Morgana vinkede, vinkede Lyra tilbage, men hun vinkede hende også hen til sig med et skævt smil over læberne. Hun prøvede stadigvæk at finde ud af, hvordan hun skulle formulere sig.
”Hey, Morgana... jeg har noget jeg gerne vil dele med dig” hun lænede sig tilbage i stolen og trak armene op under sit bryst, så hun kunne sidde lidt mere afslappet, når de snakkede. Endelig kunne hun sidde afslappet, uden hele tiden at holde øje med døren.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 9, 2019 21:42:50 GMT
Morgana vippede med øjenbrynene, som hun blev vinket hen til sig af Lyra. Hvad vil hun da? Tænkte hun, og lagde hovedet let på skrå, som hun satte sig ned på sofaen overfor veninden.
Hun blev kun mere forvirret, som hun påstulerede, at hun havde noget, som hun gerne ville dele med Morgana. Hvad skulle det dog betyde? Tænkte hun forvirret, og trommede med pege- og langefingeren mod sin underlæbe.
"Huh? Hva' så?" sagde hun så, og lænede sig mageligt tilbage i sofaen, og betragtede Lyra afventende. |
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 10, 2019 11:21:28 GMT
Der var heldigvis et eller andet ved Morgana der udstrålede at hun var i et godt humør i dag. Måske var det bare en forhåbning, selvfølgelig. Men det fik Lyra til at blive mere afslappet, når hun kunne bilde hende selv ind at Morgana ville give hende noget opbakning i dag.
”Jo... ser du... jeg har fået en ugle fra mine forældre for..” det var efterhånden et par måneder siden ”Noget tid siden. Jeg er blevet trolovet med Ulysses, og jeg syntes at du fortjente at være den første der skulle vide det.” forklarede hun sig, mens hun holdte blikket på Morgana, for at være i stand til at opsnappe hver eneste reaktion hun kom med.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 10, 2019 13:20:02 GMT
Morgana tog sine handsker af, og lagde dem på bordet foran sig. Så lænede hun sig tilbage i sofaen, og så afventende på Lyra, mens hun placerede sine støvlebeklædte fødder på sofabordet.
"Okay?" sagde hun langsomt til det første, og lod så Lyra tale færdigt.
Hun lød meget nervøs, og hun måtte da også indrømme, at det var noget af en nyhed. Det lød heller ikke som om, at hun var specielt interesseret i at skulle giftes med Ulysses. Men det kunne også bare være Morganas fortolkning.
Ikke fordi hun ikke kunne lide Ulysses, han var trods alt hendes formand, men hun kunne bare virkelig godt lide Lyra. Måske endda lidt mere end hun burde. Hun sukkede dybt, mens hun så ned, for så at møde Lyras blik.
"Så..." sagde hun langsomt "... du skal giftes med Ulysses?"
Hun havde nær sagt 'min Ulysses', men bed sig i underlæben, for at tage sig sammen og ikke sige sådan noget. Hun så på en eller anden måde Ulysses som sin, men mest fordi han var en rigtig god næstformand, og hun havde faktisk forestillet sig at skulle være sammen med ham på et tidspunkt.
Både fordi han havde en god slægt, men også fordi hun rent faktisk kunne holde ham ud. Hun skulle jo finde en mand på et tidspunk, som hun skulle giftes med, for at kunne videreføre slægten og alt det der. Og det kunne godt have været Ulysses, fordi han ikke var helt uudholdelig, men okay... det var så ude af billedet nu. |
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 10, 2019 15:45:42 GMT
Lyra bed sig i underlæben, mens hun ventede på Morganas svar. Lyra var loyal over for Morgana og det var svært ikke at være i stand til at adlyde hende i dette scenarie, hvis Morgana viste sig at være utilfreds med trolovelsen. Lyra kunne ikke bryde den - og faktisk, var hun ikke sikker på at hun længere ønskede at bryde den.
Men hun respekterede Morgana, som sin formand og havde det meget svært ved tanken om at hun måske ikke ville være i stand til at stille hende tilfreds.
Men Morgana virkede heldigvis ikke rasende og som et svar, sendte Lyra et smil mod Morgana, et forsigtigt et til først.
”På et tidspunkt, ja... det er planen. Det er ikke noget jeg har været med til at planlægge, men mine forældre gav mig besked om det og jeg kan ikke gøre andet end at høre efter hvad de siger - jeg vil ikke være ligesom min storesøster, som går imod min families ønsker.” Lyra gjorde bestemt ikke skjul på hvor skuffet hun var over at være Lynessas lillesøster. Lynessa var en skamplet for familien og var i Lyras øjne ikke Lestrange navnet værdig.
Hun rømmede sig efter at hun endelig havde gjort sig selv færdig med at tale. I et øjeblik prøvede hun at undersøge Morganas blik for følelser, men hun var svær at læse: ”Tanker?”
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 10, 2019 16:55:14 GMT
Morgana så tænksomt på Lyra, så på sine fingernegle. Hun lod som om, at det ikke rigtig rørte hende, men det gjorde det selvfølgelig. Nok mest fordi hun virkelig godt kunne lide Lyra, men også fordi hendes ægteskabelige planer med Ulysses, som selvfølgelig var hemmelige endnu selv for Ulysses selv, ligesom slået lidt til jorden.
"Okay så," sagde hun igen langsomt, men så nikkede hun fast. "Ja, du må lytte til din familie. De ved som regel hvad der er bedst."
Hun kendte godt følelsen af, ikke at ville skuffe sin familie. Det var derfor hun ville gifte sig med en mand: for at føre slægten videre. Det vidste hun var det der blev forventet af hende, så det var det hun ville gøre. Hun var dog også ret sikker på, at hun ville have en dame on the side, selvom hun var gift.
"Jeg har ikke så meget at sige-" sagde hun og faldt ligesom lidt i staver.
"-kan du overhoved lide ham?" spurgte hun så direkte, for var Lyra glad, så var Morgana glad - sådan da. |
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 10, 2019 18:08:51 GMT
Hun trak let på skuldrene, da Morgana fortalte at familien som regel vidste hvad der var bedst. Det var på sin vis også rigtigt... men det var alligevel hårdt at sige farvel til sin frihed og vide præcis hvem man skulle ende sine dage sammen med, hvis Ulysses altså ikke stillede træskoene før Lyra.
Lyra holdte øje med Morgana, som ikke var blevet færdig med at snakke endnu. Hun virkede som en der søgte efter ord til at tilføje til samtalen, men i det mindste virkede det ikke som ord, der kunne skabe en unødig konflikt mellem de to fuldblodspiger.
”Om jeg kan lide ham?” hun tog sig en dyb indånding, mens hun kort tænkte. ”Er det vigtigt?” svarede hun en anelse opgivende, men så smilede hun ellers ”Jeg kan ikke ikke lide ham, så det er vel godt nok?” hun skar en grimasse, før hun grinede lidt. Det var ikke spor romantisk... og det var Ulysses bestemt heller ikke.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 10, 2019 18:37:44 GMT
Morgana sad lidt og betragtede Lyra, som hun fortalte, at det ikkevar fordi, at hun ikke kunne lide ham. Det kunne betyde så meget, men det betød bestemt heller ikke, at hun kunne li'-li' ham. Så det var hun naturligvis nødt til at spørge om.
"Selvfølgelig er det vigtig. Men så længe du kan holde ham ud, så skal det nok gå," sagde hun og klappede sin veninde på skulderen på en måde, som skulle virke beroligende, men sikkert ikke var det.
"Men kan du-" Hun skar en grimasse. "-li'-li' ham?"
Hun havde svært ved ikke at se ud som om, at det næsten gjorde ondt på hende, men i virkeligheden var hun ret grossed out over tanken om heterosamleje. Hun ville virkelig undgå det for enhver pris.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 10, 2019 18:45:12 GMT
”Hmmmff... det kommer vel nok? Tror du ikke?” det var sagt i en lidt skinger tone, for Lyra havde virkelig ingen tiltro til at hun nogensinde ville falde fuldkommen for Ulysses. Men så håbede hun på at hun kunne elske deres fremtidige børn i stedet.
Lyra kiggede en anelse overrasket på Morgana, da hun klappede hende på skulderen. Usædvanligt. Bestemt ikke deres typiske dynamik.
”Men lige nu, der har jeg ikke følelser for ham... jeg mener...” hun lagde sine hænder ned i sit skød og kiggede ned på dem, ”Jeg føler et eller andet for ham? Men jeg tror ikke det er de følelser, man typisk føler, når man forelsker sig...” hun ville helst ikke komme ind på snakken om Lyras ambitioner om at blive den næste formand. Morgana var stadigvæk formand og hun havde endnu ikke meldt ud at hun skulle stoppe - selvom alle vidste det.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 15, 2019 8:52:49 GMT
Morgana rystede på hovedet med et smil. Lyra virkede ikke ligefrem begejstret, og på en eller anden måde gjorde det Morgana... glad? Hun vidste ikke helt hvorfor. Måske var det fordi, at hun kunne lide Lyra. Måske var det noget andet.
"Bare du kan holde ham ud, så skal det nok gå," sagde hun og tog Lyras ene hånd, som hun gav et lille klem.
Hun forsøgte virkelig ikke at være touchy-feely, når nu Lyra havde en forlovet, men hun kunne ikke lade vær. Hun kunne godt lide at røre ved Lyra, og mærke hendes hud, af en eller anden grund.
"Ægteskaber er dumme," mumlede Morgana let irritabelt, og tog hånden til sig igen.
Det var ligesom lidt det eneste hun havde at sige. Stod det til Morgana, så giftede hun sig med en pige, og lånte noget sæd fra en fuldblodsfyr, så hun kunne få børn. Hun vidste bare, at det ikke ville tilfredsstille hendes forældre.
Men hvad var vigtigst? At hun var glad eller at de var glade? Hun vidste det snart ikke længere. Men hun kendte sin pligt, lige så vel som Lyra kendte sin. |
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 15, 2019 12:01:36 GMT
"Jeg tror godt jeg kan holde ham ud… Hvis jeg får mit eget lokale i vores fremtidige hjem, hvor han ikke har tilladelse til at forstyrre mig. Det tror jeg man får brug for, hvis man bor med en så kontrollerende, som Ulysses." Lo hun. Hun mærkede Morganas hånd, og hun stoppede sin latter, ved let at rømme sig. Det var måske lidt ufølsomt sagt, men på den anden side, det var Ulysses også…
Lyra skævede over på Morganas hånd, som holdte hendes. Det føltes underligt, for Morgana var normalt ikke så… kærlig? Var muligvis ordet hun ledte efter. Måske var det fordi hun snart stoppede på Hogwarts.
"Ægteskaber er.… nødvendige. Det er alt. Mere er der ikke." Hun smilede til sin veninde, som virkede mere irritabel nu. Lyra kunne ikke helt forstå humør skiftet, for Lyra havde vel ikke sagt noget forkert?
"Jeg ville selv ønske at jeg kunne beholde mit efternavn. I stedet bliver jeg en Lyra Pantazis…" det lød helt forkert i hendes øre. Men sådan var det.
"Ved du hvad du skal efter Hogwarts?" Hun prøvede at dreje emnet over på noget andet.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 20, 2019 19:50:24 GMT
Morgana smilede, men smilet nåede ikke rigtig hendes øjne. Hun havde svært ved at være glad på Lyras vegne, af grunde hun allerede havde tænkt på før: netop at hendes idé var taget, om ægteskab, og at Lyra pludselig også var optaget.
Hun havde dog svært ved ikke at klukke lidt over hendes beskrivelse af Ulysses. Jo, det passede sgu meget godt til ham: kontrollerende.
Hun slap derfor Lyras hånd. Hun skulle jo ikke sidde og holde hænder med en veninde. Det var mærkeligt. Ikke? Alligevel blev hun blødt lidt op, da Lyra påstulerede, at det 'bare' var et ægteskab og ikke andet. Måske hun alligevel havde en chance? Hvis Lyra ville have nogen 'på siden'?
Det ville Morgana i hvert fald gerne have, når hun blev gift, fordi hun vidste, at hun var nødt til at gifte sig med en mand - og ham ville hun ikke være interesseret i at have samleje med mere end et par gange, til der kom afkom.
"Ja. Mine forældre leder jo sådan set også efter en mand til mig," sagde hun med et nærmest beklagende skuldertræk.
"Pas. Familien vil jo gerne have mig ind i dødsgarden-" Det sidste hviskede hun. "-men jeg skal velsagtens også have et officielt job. Jeg ved bare ikke helt, hvad det skulle være. Hvad vil du gerne lave? Efter Hogwarts altså?" |
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 23, 2019 15:11:06 GMT
Lyra havde ondt af Morgana, for hun havde altid været temmelig åben omkring sin seksualitet. Den mest åbne Lyra havde mødt her på Hogwarts… Selvom Lyra var af den holdning at traditioner helst skulle overholdes og en mand og en kvinde skulle gifte sig, så havde Morgana alligevel været en form for undtagelse i Lyras tanker. Hun virkede som en der ville ende med at tage et jakkesæt på og gifte sig med en kvinde. Men Morganas forældre ledte efter en mand til hende… Så måtte det jo være fremtiden.
Hun bed sig i læben og hævede sine bryn, "Undskyld at jeg tog den hotteste ungkarl der ude…" Der lød en sarkasme i hendes tone. Ulysses var ekstremt attraktiv, men hans personlighed kunne godt omtåge dette faktum.
"Og selvom dødsgarden er så godt som et fuldtidsjob, så tror jeg ikke at man skal forvente en god løn," lo hun. Det var en ære i sig selv at være med i garden, men det var vist også den eneste betaling… Æren. Et job var nødvendigt… "Måske kan du designe nogle nye masker til dødsgarden? Og sælge dem til dem…" et useriøst forslag, som fik et smil til at lande på Lyras læber.
Hun rettede sig op igen, og udåndede tungt, "Hjemmegående husmor virker så kedeligt… Måske kan jeg arbejde som sekretær et eller andet sted i ministeriet." Det var heller ikke det mest spændende, men hun regnede ikke med at få lov til at blive noget stort, som minister for magi eller lignende.
|
|
|
