Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 2, 2019 18:23:40 GMT
År 2055
Hogwarts, Krypten@themadhatterwasher12 Det havde været en lang lektion i Eliksir. I hvert fald føltes den som en uendelig evighed. Da lektionen var blevet færdig, var hun blevet tilbage lidt længere end resten af sine klassekammerater, fordi hun simpelthen blev nødt til lige at få de sidste noter skriblet ned, før hun kunne tillade sig at gå. Det var kun et spørgsmål om tid, før de skulle til den afsluttende eksamen, som ville have stor betydning for hendes næste to år på Hogwarts. Dette resulterede dog i at hun var blevet forladt af sin mugglefødte veninde Ethel Emsworth og resten af hendes kollegiefæller fra Ravenclaw, da hun var færdig, og hun blev nødt til at vandre gennem den lettere skumle krypt alene. Mange hadede krypten, fordi de nærede fordomme over for de Slytherin elever der også befandt sig her nede… Eleanor prøvede dog at skubbe disse fordomsfulde tanker til side, som hun begav sig hen mod trapperne, så hun snarest kunne komme tilbage til Ravenclaw tårnet og sine venner.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 2, 2019 18:58:39 GMT
Lang da, yada yada. Lang time i eliksir måtte hun dog indrømme. Det var det samme kedelige hejs, selvom hun var rimelig bad-ass til eliksir (hvis man spurgte Bea selv altså). Hun savnede at lære at lave nogle gifte eller noget der ætsede, som hun kunne bruge mod mudderblodspjokket. Noget brugbart for søren da!
Hun havde selvfølgelig forladt timen, så snart den var slut, men var alligevel blevet i krypten. Hun havde ikke noget at lave alligevel, og var hun heldig så stødte hun på nogen, som hun kunne genere. Det var i hvert fald forsøget værd.
Så nu stod hun lænet op af en af de kolde, klamme murer, mens hun indgående betragtede sine negle.
Ikke langt fra hende kom en klassekammerat gående. Eller kammerat var måske så meget sagt, det var i hvert fald Miss et-eller-andet Hayes. Beatrix brugte sjældent tid på at gå og huske fornavnene på folk, for det var efternavnene der betød noget - i hvert fald for hende.
"Hey Hayes!" råbte hun og vinkede, mens hun sendte pigen et lidt skummelt blik.
Beatrix virkede udmiddelbart venlig, hvilket i sig selv var ildevarslende nok, men når hun kom tættere på, så ville hun se det skumle i hendes øjne. Et sikkert tegn på, at man skulle stikke af med det samme! |
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 2, 2019 19:19:31 GMT
Hun var næsten nået hen til en trappe, da lyden af Beatrix stemme fik hende til at stoppe. Jo, hun kendte skam godt Beatrix Atkins, og det var bestemt ikke et godt ry hun havde fået sig.
Selvom Beatrix ikke havde det bedste omdømme i Eleanors nærmeste vennegruppe, så valgte hun alligevel at lade tvivlen komme hende til gode. Et venligt smil gled op over Eleanors læber, mens hun bevægede sig over mod… Atkins, hvis de da skulle bruge hinandens efternavne.
Hun stillede sig med et par meters afstand fra den blonde heks, med hænderne i sin kappelommer og med hovedet på skrå, betragtede hun Beatrix. Selvom Beatrix lød venlig og umiddelbart virkede venlig, så var der noget ved hendes blik, som gav Nellie en dårlig følelse indeni. Hendes intuition bad hende om at vende om og gå væk, men hendes imødekommenhed og høflighed valgte i stedet at få hende til at blive her ved heksen.
”Atkins?” spurgte hun godhjertet og lod de mørke øjne hvile afventende på hende.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 2, 2019 19:44:10 GMT
Beatrix smilede lidt smug, og smilet blev kun større, da pigen, Eleanor huske hun nu, trådte nærmere. Hun så lidt uskyldig ud. Der var noget nærmest naivt over hendes smil, og hendes tilgang til Beatrix, som gav hende lyst til at gøre hende ondt på en eller anden måde.
"God time?" Hun startede med smalltalk, for at virke ufarlig, så kunne de andre spørgsmål altid komme senere, når hun havde lullet Eleanor ind i en falsk tryghed. |
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 2, 2019 20:02:54 GMT
Selvom Eleanor elskede at snakke, når hun først komme i gang, så havde hun i hvert fald én svaghed: smalltalk. Hun var ikke bestemt god til at krejle de der formelle samtaler, som to folk havde, når de ikke kendte hinanden så godt.
”En god time? Jeg synes den var lidt langtrukken.” Selvom hun var sikker på at man sagtens kunne bruge en eliksir, der mildnede ens angst, så var det et virkelig tungt emne og noget hun nær var faldet i søvn til. Godt hun havde Ethel til at holde hende vågen.
”Hvad synes du?” spurgte hun, mens hun kunne mærke hvordan det kedede hende at stille disse typiske trivielle spørgsmål. Alligevel så hun opmærksom ud og lod det ikke vise, at hun helst bare ville komme tilbage til sine venner.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 2, 2019 20:37:45 GMT
Beatrix var heller ikke ligefrem en for smalltalk, men hun fandt det nogen gange nødvendigt, og havde derfor været nødt til at øve sig lidt på det. Især når det handlede om folk, som hun ikke brød sig specielt meget om: som fx Eleanor her. Hun var en mugglerelsker. Eller det var i hvert fald Beatrix' indtryk.
"Tjaah, det er hvad man gør det til," sagde hun med et træk på den ene skulder, og skiftede så brat emne, mens hun smilede sådan lidt små-sadistisk: "Hvor har du gemt din mugglerveninde henne?" |
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 2, 2019 21:06:49 GMT
Hun nikkede kort og høfligt til Beatrix, men lige som hun skulle til at føre samtalen videre, hørte hun Beatrix skifte emnet over på noget helt andet. Noget der fik det til næsten at vende i maven på Eleanor.
Eleanor rynkede brynene sammen, mens hun overvejede om hun havde hørt rigtigt. Det var ikke fordi Beatrix havde sagt noget ondskabsfuldt, men Nellie var sikker på at det kun var et spørgsmål om tid, før den blonde Slytherin, ville sige noget utilgiveligt.
”Min veninde?” spurgte hun afslappet, ”Jeg har mange muggleveninder, Beatrix… Det er lidt svært at vide hvilken en af dem du mener. Jeg går dog ud fra at du hentyder til Ethel.” tonen var afslappet og hendes blik var fortsat høfligt, om end måske en smule mere påtaget, nu hvor hun var klar til at gå i forsvar.
”Ethel gik tilbage til Ravenclaw tårnet, så vidt jeg ved… Hvorfor?”
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 2, 2019 21:21:01 GMT
Beatrix blottede tænderne i et grin, som Eleanor så helt forkert ud i ansigtet, og det var helt sikkert på grund af det hun havde sagt. Det var hun i hvert fald helt sikker på. Så så hun dog helt neutral ud, og det gjorde Beatrix lidt forvirret.
"Så du er en mugglerelsker, som alle siger," lød det groft fra Beatrix, som lige nu ingen hæmninger havde - hell, hvornår havde hun nogensinde hæmninger?
"Ærgerligt hun ikke er her, though. Vi kunne have haft det sjovt," med 'sjovt' mente hun selvfølgelig ikke ordets normale betydning, men selvfølgelig noget langt mere ondskabsfuldt.
Alligevel havde hun endnu ikke sagt noget decideret fornærmende eller ondskabsfuldt. Det var mere måden hun sagde tingene på, som var forstyrret og ubehagelig at høre på. |
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 2, 2019 21:38:09 GMT
Selvom Eleanor havde lovet sig selv at holde hovedet koldt, så kunne hun ikke lade være med at fnyse, da hun blev kaldt for en muggleelsker.
”Wow, du er åbenbart ikke mere end dit ry…” sagde hun en anelse lavt, som om hun ikke snakkede direkte til Beatrix. Hun kiggede afvisende væk fra Beatrix, mens hun overvejede hvordan hun skulle håndtere situationen. Eleanor var bestemt ikke typen, der stak en anden person en lussing. Nellie var skolens gode pige og hun respekterede sit eget omdømme for meget til at hun ville lade en pige som Beatrix ødelægge det for hende.
”Ærligt talt, så tror jeg ikke vi ville have noget at snakke med dig om, Beatrix.” Hun skulle være gået sin vej, men hendes fødder var modvillige. Selvom Eleanor smilede, nu en anelse mere flabet end høfligt, så følte hun et raseri brede sig indeni. Hvorfor var Beatrix så latterlig!
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 2, 2019 22:00:28 GMT
Beatrix kunne ikke holde en latter tilbage, men kneb så øjnene sammen og så indgående på Eleanor, mens hun iltert snerrede: "Og hvad mener du så med det, mudderblodselsker?"
Hun blev ret vred over den andens ord. Mest af alt fordi hun klart opfangede, at der var en fornærmelse gemt derinde et sted. Hun var ikke sikker på hvad den lød på endnu, men det skulle hun nok finde ud af. Koste hvad det vil.
Hun havde endda trukket sin tryllestav, og pegede vredt på pigen.
"Det ville jeg ikke gøre, hvis jeg var dig..." hvislede hun faretruende, med staven stadigvæk pegende på Eleanor.
Hun opfordrede hende på det kraftigste til ikke at vende ryggen til hende, for så ville hun ikke svare for konsekvenserne. |
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 2, 2019 22:35:15 GMT
”Jeg mener at folk ikke siger pæne ting om dig, Beatrix… Og det er der åbenbart en grund til,” snerrede hun tilbage af blondinen, før hendes blik så flakkede lidt omkring. Ærligt talt, så ønskede hun ikke at blive set værende snerrende eller arrig over for denne Slytherin. Det var under hende at bruge kræfter på hende, men hun havde snakket grimt om mugglefødte – og derved også hendes bedste veninde – og det kunne hun ikke bare lade glide forbi hende.
Hun ville være gået sin vej, men Beatrix trak sin stav og pegede den mod Eleanor. Det chokerede hende at hun så åbent blev truet af en anden heks her på Hogwarts… Havde hun et ønske om at blive smidt ud? Eller få dem begge smidt ud?
For ved den trussel var hun hurtig til helt impulsivt at trække sin egen stav frem, ”Jeg ønsker ikke at gøre dig fortræd, Beatrix… Men du fornærmer både mig og mine venner og det kan jeg ikke bare lade dig gøre, når du selv så truende opfordrer til kamp!” sagde hun i en alvorlig tone. Hjertet hamrede i hendes bryst, for hun havde aldrig trukket staven frem før, med tanker om at gå ind i en uautoriseret duel.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 2, 2019 22:45:57 GMT
Beatrix smilede blot overlegent: at folk ikke sagde pæne ting om hende rørte hende ikke det mindste. Hun var fuldstændig ligeglad. Hellere forsvare de renblodede og ikke hænge med mudderblod. Det ville hun i hvert fald ikke.
"Men jeg vil gerne gøre dig ondt, mugglerelsker." Hun smilede nærmest sygt, som hun pegede med staven mod den anden pige.
"Eller du tør måske ikke slås mod en, som er så meget stærkere end dig selv? Lille, sølle mugglerelsker?" spottede hun hånligt, og gjorde et vip med staven, for så at bukke let for hende på bedste duelmanér. Men der var ikke noget respektfuldt over hendes buk. |
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 2, 2019 22:58:45 GMT
Hun hævede sine bryn over det svar hun fik. Hvad var der galt med hende? Hun kunne umuligt være helt rask… Eleanor havde næsten ondt af hende. Hvordan kunne man nære så stort et had til en uskyldig gruppe mennesker…
Selvom Eleanor ville elske at kæmpe mod Beatrix, så var der alligevel en stemme der sagde: stop.
Og da hun så hvordan hun bukkede for hende, kunne hun tydeligt se at der ingen respekt blev vist, og derfor vidste hun også at det ville være fuldstændigt åndssvagt at prøve at duellere mod hende. Det kunne i værste tilfælde få dem begge bortvist.
”Ved du hvad? Du er ikke besværet værd, Atkins.” svarede hun i en kølig tone, før hun vendte ryggen til hende, netop som hun var blevet advaret imod, og så begyndte hun at gå. Hun havde stadigvæk fat i sin tryllestav, og hun klemte sin hånd hårdt omkring den, fordi hun var så vred.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 2, 2019 23:06:19 GMT
Beatrix vippede blot udfordrende med øjenbrynene, nærmest som om, at det her var en leg for hende. Som om det bare var noget hun gjorde fordi hun synes det var sjovt, hvilket jo i virkeligheden var hvorfor hun gjorde det - fordi det var sjovt for hende. Det var underholdning.
Men da Eleanor vendte ryggen til hende, blev Beatrix gal. Sådan rigtig godt, gammeldags gal i skralden. Hun svingede sin stav, og nærmest råbte den første besværgelse ud, som hun kunne komme i tanke om. En besværgelse som hun efterhånden kendte rigtig godt: "LAMMER!" |
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 2, 2019 23:17:16 GMT
Eleanor ville være fortsat mod tårnet og hun kunne sikkert have glemt sit møde med den ubehagelige Beatrix i løbet af dagen, hvis ikke der var sket det, som nu netop skete.
Hun hørte ordene og hun vidste at hun ikke ville kunne nå at beskytte sig selv, før besværgelsen ramte hende. Lammeren ramte og hun væltede omkuld, som et nedsavet træ. Et bump lød og hun lå nu fladt på jorden ude af stand til at gøre noget mod sin modstander, fuldblodsfanatikeren Beatrix Atkins.
|
|
|
