From one professor to another

[Deleted]

Tag: Celeste Alizee Darklighter

Outfit: link

Dato: Sidste lørdag i måneden

Der kunne nærmest høres en trampen mod skolens gulv, som Rowan's med hastige skidt, nærmede sig professor Wheelers gemakker. I hånden havde han en gammel bog, og bankede ikke på, før han braste ind i lokalet.

”CELESTE!” blev der udbrudt og Rowan begyndte at svinge med bogen og skubbede døren i bag sig. Han så ret hidsig ud, og virkede langt fra som om han kom for at hygge over en te.

”Du har snydt mig! Jeg troede at jeg kunne stole på dine evner, men det her går langt over hvad der kan tillades! Faktisk er det ret utilgiveligt!”

Selvom Celeste var ny på stedet, havde Rowan været hurtig til at gøre sig bemærket blandt lærestaben. Ikke at han behandlede hende, anderledes end andre, men et nyt ansigt, var endnu ikke blevet træt af at høre om hans uendelig snak om gamle sagn og retmæssige arvinger til visse objekter! Der var også andre fordele ved Celeste selskab, som Rowan endnu ikke havde delt med nogen, men han håbede snart at bringe det frem i lyset.

[Deleted]

Outfit

Det havde været en noget så koncentreret Celeste der var blevet afbrudt midt hendes latin læsning som Rowan havde budt sig selv ind og smækket dørene op til hendes gemak. Hovedet havde hun løftet og som de gråblå øjne var havnet på den ældre herre, havde et bredt smil overtaget de fine læber. ,,Rowan?"

,,Har jeg? Dét går ikke", sagt med et grin, havde hun lukket latin bogen i, hvorefter hun havde skubbet stolen en anelse tilbage for så at dreje den en mod ham. ,,Hvad kan jeg gøre for dig?" Demonterende med hånden vejledte hun ham mod den anden frie stol ved bordet og krydsede da benene. Under alle omstændighederne var det svært at holde det brede smil tilbage, det var trods alt noget af en scene vicerektoreren havde formået at lave.

[Deleted]

Det gjorde ikke Rowan mindre frustreret at Celeste forholdte sig så roligt. Det var nemmere når folk kom op på hans niveau, så der kunne komme råbe kamp... Så kunne irritationen komme ud der igennem. Modvilligt satte han sig dog på stolen, og rakte bogen i hendes retning. Som et lille barn, muggede han efterfølgende, og lagde armene over kors.
"Du har fejl oversat en vigtig linje i bogen! Jeg har undervis eleverne i den, og nu finder jeg ud af at det er forkert!" Han virkede mindre hidsig end før, men brølede stadig som en løve. Det var der dog intet nyt i...
"Jeg kan ikke fortælle eleverne at det var en fejl. De skal op til eksamen om lidt for hulen! Hvad har du at sige til dit forsvar?" Der blev skulet en helt del...

[Deleted]

Forsat med smilet på læberne, som havde fået et mere drillende strejf over sig, havde latin professoren taget imod bogen da Rowan havde rakt den ud mod hende. ,,Virkelig?" Tonen havde alligevel ændret sig fra en værende spøgefugl til overraskelse. Bogen var havnet på bordet og som blondinen havde åbnet den og var havnet inde i midten af den, havde hun slået de gråblå øjne tilbage på ham, og med et genfundet drillende glimt havde hun sat armen op på bordet og hvilet hagen i håndfladen. ,,Og du er sikker på at det ikke bare er dig der har misforstået?" Tonen var tvivlende, men skulle sandheden frem så elskede Celeste at prikke til den ældre professor - han var en underholdende mand, specielt når han besluttede sig for at brase ind i andres gemakker uden den mindste advarsel.

[Deleted]

Der var alt andet end tilfreds ved svaret. Celeste prøvede slet ikke at forklare sig, men kastede bare skylden tilbage! De gjorde ham rasende, men Rowan måtte huske at forholde sig roligt... Eller så roligt som han nu kunne. "Det handler om Semper erratis og Semper erras! Den ene er flertal, mens den anden er ental. Dette er ikke blevet oversat i bogen!" Selvom det var sandt nok, havde ordene ingen betydning. Hverken for tekstens sammenhæng eller for den eksamen som eleverne skulle op i.
Rowan rystede skuffende på hovedet, hans blik gled dog hen på et af vinduerne, hvor hans øjne hvilede for en stund. "Om 50 år, vil du også forstå hvorfor sådanne deltjaler er vigtige... Nå. Der er ikke meget at gøre ved det nu"

[Deleted]

,,Åh Professor" lød det muntert fra den unge latin professor med et lille smil på læberne. Hun rystede svagt på hovedet; Rowan kørte altid sig selv op, selv over de mindste detaljer - ikke at det gjorde noget, tværtimod fandt Celeste det ganske underholdende, og endnu mere underholdende når han udstrålede den utilfredshed han så tydeligt gjorde når andre ikke reagerede som han ønskede. ,,Jeg skal nok få det rettet, til efter ferien. Mén.. Du ved godt at det ingen betydning har for den kommende eksamen, ikke sandt?" Forsøgte hun sig som de gråblå øjne atter havnede på ham, og selvfølgelig forsat med det drillende tandpastasmil. ,,Kan jeg tilbyde noget te?" Spurgte hun i stedet idet hun rejste sig op og gik over mod det lille rullebord hvor der stod varmt vand i den fineste lille hvide porcelæn tekande. Man var vel britisk. Og kendte Celeste Rowan nok, så ville manden gerne gøre sit for at blive og snakke om alverdens ting. Ting der for 50 år havde betydning og sikkert også ting om 50 år der kunne have betydning.