At støde ind i nye muligheder

[Deleted]

Caspian "CJ" Jacobo
Hogwarts - På gangene
Formiddag i maj

---

Klokken var kun lige placeret 11 og det havde allerede været den værste formiddag i meget lang tid. Al undervisning drejede sig efterhånden om eksamener, og skønt den almindelige undervisning var svær nok for Lucia, så virkede det til at det hele var mindst dobbelt så svært nu. Hun hadede det og glædede sig så meget til det var slut. 7 år hvor hun havde kæmpet, hun havde holdt fanen høj, og havde da også nydt det, skønt folk havde ment det var okay at drille hende, bare fordi hendes bedstefar, eller egentlig var det hendes bedstemors bror, men hun kaldte ham bedstefar når hun besøgte ham, fordi det gjorde ham så glad. Egentlig var hun ikke sikker på om han vidste hvem hun var. Han vidste jo nærmest ikke hvem han selv var, men Lucia mente, at hun kunne fornemme ham være glad når hun var der.

I dag var ingen undtagelse for drillerierne og da hun først havde damned fuldstændig op i forvandling og efterfølgende havde dummet sig I Forsvar Mod Mørkets Kræfter, skulle der ikke meget til at slå hende helt ud af kurs. Det slag ramte da også hårdt, da en eller anden idiot fra Gryffinndor hånligt grinede ad hende og påpegede, at en som hende umuligt kunne blive til noget og det kun havde været af medlidenhed, at man havde lukket en Lockhart ind på skolen igen. Ved ordene sank Lucia en klump, ovenpå al eksamenstressenn der allerede var igang hos hende, var det svært bare at smile til den slags. Det endelige slag kom dog efterfølgelig der den første kommentar blev responderet med, at Lockhart familien var en skændsel mod troldmandssamfundet og at alle Lockhart, burde få frataget sig retten til magi.. Det vil med andre ord sige at hun burde få sin frataget. Hun var den eneste i familien, der kunne magi.

Lucia mærkede tårerne trænge sig på, det sveg i øjnene på hende og ligeglad med timer, eftersidninger og eksamen, valgte hun at løbe ud ad døren og ned ad gangen. Hun så ikke hvor hun løb hen, men de fleste var vel også til time, så der var ganske tomt, lige til hun løb om et hjørne og bankede hårdt ind i en anden elev... en slytherin, åh nej. Hun tørrede sine øjne og så op på ham. "Und.. Undskyld.. Jeg så dig ikke.. Jeg..." Hun børstede hænderne af og tørrede næsen med håndryggen. ".. Det var ikke min mening at løbe ind i dig."

[Caspian "CJ" Jacobo]

CJ vidste udmærket godt, at han burde være til time lige nu, men han havde glemt en af sine bøger og var derfor blevet sendt tilbage til sin opholdsstue for, at hente den. Han havde selv et ry på skolen, for at være søn af 'stripper-kongen', fordi hans far ejede en af Storbritanniens mest populære stripklubber. Af en eller anden årsag, havde han i den forbindelse også fået et ry for, at være en rigtigt player. Sandheden var dog, at han stadig var jomfru, uden at være flov over det, stod han også gerne ved det. Han var opvokset op i den tilhørende lejlighed over Night in Heaven og havde stået i baren og serveret siden han havde været 13-14 år, når han havde været hjemme i ferierne, for at hjælpe sin far. Han havde endda også selv været på scenen og strippet, bare fordi det var sjovt. Han regnede også med, at når han graduerede til sommer, ville han arbejde for sin far et års tid og så rejse ud og se verden. Han ville ud og opleve ting.
Han gik roligt ned af gangen og nærmede sig et hjørne, men nåede aldrig derhen, da en jævnaldrende medelev løb direkte ind i ham. "Woow," lød det overrasket fra ham, hvortil et smil meldte sig på hans læber, "Hey, det okay," forsikrede han og sendte hende et nyt smil. "Ehm.. Er du.. Okay?" spurgte han mens smilet forsvandt lidt fra hans læber og han så ned på den unge medelev, da han trods alt var en høj, ung fyr. Et svagt grin lød fra ham, "Nååh det var det alligevel ikke? Jeg troede ellers det var meget normalt, at løbe ind i folk på den måde, med vilje," sagde han i et forsøg på at være sjov, men var det nok ikke.

[Deleted]

I sit eget kaos af følelser og gråd, kunne hun slet ikke finde morskab i hans og og forventede også straks, at han faktisk mente dem alvorligt. Han var en Slytherin og vidst også ret vellidt. Han var stripper-kongen søn og sikkert pisse populær. En som ham ville lige som alle andre helt sikkert fortælle at hun ikke hørte til her. "Det.. Det var altså et uheld." Snøftede hun videre uden helt at turde se på ham. Hun ville gerne bare videre fra alt dette her, ud et sted hvor hun kunne være alene. Men han havde spurgt til hende, og hun følte måske et behov for at svare eller også var hun bare nervøs for hvad der ellers ville ske, hvis ikke hun svarede ham. "Det.. Det ligemeget.. jeg ved godt folk ikke kan lide min familie...." Jo hun forstod godt at Gilderoy virkelig havde gjort noget dumt dengang han stadig fungerede, men han var en grønsag nu på Mungos, der aldrig fik besøg og bare ventede på at gå bort. Lucia var den eneste der besøgte ham og det kunne hun ikke når hun var i skole. 
Igen tørrede hun øjnene i ærmet, ligeglad med at ærmet blev vådt og beskidt. "Jeg kan ikke mere. så Hvis du også vil fortælle mig at jeg ikke fortjener at være her, så ved jeg det allerede." Lød det bare fra hende uden at hun så op på ham.

[Caspian "CJ" Jacobo]

CJ var en af de få teenager, som virkelig hvilede i sig selv. Han tog tingene som de kom, hvilket nok var derfor så mange kunne lide ham, for han følte egentlig ikke rigtigt selv, at han gjorde noget for det. Han var bare sig selv og han var ligeglad med, hvad alle andre synes og mente, hvis han ikke var enig, så sagde han det. Han talte gerne de små folks sag, hvis de ikke selv kunne lide, at åbne munden. "Rolig nu, jeg tror på dig," sagde han selv ganske roligt, da han ikke så nogen grund til, at hidse sig op over, at hun var kommet til, at løbe ind i ham. Han trådte roligt et skridt tættere på hende, med hovedet en smule tippet til den ene side, mens hans blå-grå øjne hvilede på hende, undrende over, at hun ikke så på ham. Var hun bange for ham? Hans pande blev lagt i nogle rynker. "Så fordi folk ikke kan li' din familie, så er det ligemeget om du er okay?" spurgte han og vippede kort mundvigerne ned i et 'hm'. "Vores familier definerer ikke hvem vi er. Det gør vores handlinger," sagde han og trådte endnu engang et skridt tættere på hende og gjorde et forsøg på, at række hånden ud mod hende, for at fjerne nogle af hendes tåre. Som hendes næste ord lød, blev hele hans ansigt lagt i nogle langt mere alvorlige folder, mens han tog blidt fat ved hendes hage, for at tvinge hendes blik til at møde hans, "Hvem end der har sagt sådan noget pis til dig, aner ikke hvad de snakker om. Du har ligeså meget ret til, at være her som vi andre har," sagde han alvorligt. Han hadede mobberi noget så inderligt og der skulle nok ikke en forsker til at regne ud, at Lucia blev mobbet på grund af hendes efternavn. På grund af noget et familiemedlem havde gjort, for så mange år siden efterhånden.

[Deleted]

Lucia var et stort mess lige nu og det hele løb rundt i hovedet på hende som et oprørsk hav af tanker, der ikke kunne falde til ro. Hun var så tæt på at klare sig igennem sin tid på Hogwarts, men lige nu kunne hun ikke klare mere. Derfor virkede det også næsten som en mental krammer, da han med så rolig en stemme sagde at han troede hende. Det fik hende til at stoppe helt op og se op på ham med en rynke i panden. "Så... Du ikke sur over at jeg bankede ind i dig?" Det var ikke hvad hun havde forventet, faktisk gjorde det hele lidt usikker for hvad hun så skulle stille op. Det var så længe siden at nogen faktisk havde set hende og været sød, som han var det nu. "Ved du overhovedet hvem min familie er?" Spurgte hun så, ikke at hun havde lyst til at svare ham, hvis svaret var nej, men alle kendte vel Gilderoy, alle vidste hvad han havde gjort og at han kun var stoppet grundet et uheld. Han havde skadet mange mennesker det vidste hun godt. Men hans argumenter satte alligevel spor i hende. Måske var han en af dem, der huskede hende for at have lavet Det gyldne lyn, da det havde været i stykker før en kamp? "Måske har du ret. Jeg glæder mig bare virkelig til at slippe for det her sted." Sagde hun så og så ned, det var jo egentlig ikke det hun mente, men hun var så ensom og kunne ikke lide at være her længere. Hun var træt af altid at blive mobbet, træt af fuldblodsklubben og særligt træt af @themadhatterwashere4, som vidst mente man scorede dobbelt ved at være efter en som Lucia. "Mener du virkelig det? at jeg har ret til at være her? Det ikke bare noget du siger for at... Jeg ved det ikke snyde mig?"

[Caspian "CJ" Jacobo]

CJ var af natur en meget rolig ung mand, selvom han selvfølgelig også kunne lide, at feste og slå sig løs, så var en generelt set en fyr med begge ben plantet solidt på jorden. Han rystede lidt på hovedet, "Nej, det er jeg ikke," bekræftede han, med et let smil over sine læber. Han talte gerne den lille stemmes sag, han var ikke bange for, at stille sig op mod de hårde typer eller dem som var lidt for smarte i en fart. Han hvilede i sig selv, og vidste, at folk der mobbede havde nogle problemer med dem selv, som de lod gå ud over andre. Han grinte let, "Selvfølgelig gør jeg det, frøken Lockhart, ved du hvem min familie er?" vendte han hendes spørgsmål og blinkede let til hende. Han blev også til tider mødt, af fordomme på grund af hans fars stripklub, dog kunne han kun forestille sig, at de fordomme der mødte Lucia, ikke ligefrem var de samme som han blev mødt af. Hans var mere, at han måtte få meget samleje og at hans far var verdens sejeste far, fordi han lod CJ arbejde i klubben og tilmed strippe en gang imellem.
Hans blik veg ikke fra hende, selvom hun så ned. Han trak let på den ene skulder, "Du skal bare lære, at sige fra. Og jeg ved godt, det er nemmere sagt end gjort," sagde han med et venligt smil. Han var aldrig rigtigt selv blevet mobbet - i hvert fald ikke op i hans åbne ansigt, men hvad folk sagde bag hans ryg, kunne han jo ikke vide. Han lagde blidt sine fingre mod hendes hage, for at tvinge hendes blik op på ham. "Jeg ville ikke sige det, hvis jeg ikke mente det. Hvad ville jeg få ud af, at snyde dig?" vendte han atter hendes spørgsmål og smilede til hende på ny.

[Deleted]

Lucia var ikke vant til den form for venlighed som CJ udviste lige nu, og hun vidste ikke helt hvordan hun skulle håndtere den. Derfor endte hun da også bare med at tørre øjnene i sit ærme og se lidt fjoget på ham. Det overraskede hende dog at han virkelig ikke var sur, hun var lige braget ind i ham. Hans kommentar om hendes familie blev ikke helt modtaget så positiv, som det sikkert havde været hensigten. "Din far arbejder som stripper ikke? Men.. det jo langt fra så slemt som min familie. Gilderoy ødelagde familier.. mange familie.. før det endte med at gå ud over ham selv. Vi en familie der er lav på magi og jeg.. jeg føler mig bare som en kæmpe fiasko!" Det var hvert fald sådan det var i øjeblikket. Nok var hun ikke den skarpeste magiker og ikke altid den bedste til at kaste besværgelser, men når det stod til magiske items, der trængte til at blive fixet, så kunne hun være med. Det var tydeligt hendes styrke og samtidig også noget hun virkelig godt kunne lide. Det med at tage noget der var i stykke og fixe det, det gav hede en helt særlig følelse.
Hun så dog på ham med et hævedet øjenbryn over hans fantastisk gode råd. "Sige fra? Det er ikke en mulighed. Har du hørt hvordan de griner ad mig?" De ville kun grine højere, hvis hun begyndte at sige fra, og hvad skulle hun sige? de havde jo ret. "Du ville sikkert bare få et godt grin ud af det som alle andre." lød det trist fra hende.