Sunny day, running late.

[Deleted]

@noah01

Det var en skøn sommerdag, solen havde været oppe på en skyfri himmel. Varmen var så småt steget til de små 32 grader, hvilket var det perfekte strand vejr hvis man var sådan en type. Men Ana, der kom løbene ned af Diagonalstræde et godt greb omkring hendes taske og smuttede ind imellem de mange mennesker der brugte det gode vejr til at komme ud og kigge på de nyeste genstande der skulle købes til skolestarten.  

,,Se dem dog lige for!’’ en mand råbte efter den lyshåret kvinde der var kommet til at løbe ind i hans skulder, hvilket havde resulteret i at han havde tabt en kurv med en masse æbler i. ,,Undskyld!!’’ hun havde vent sig kort om, mens hun stadig løb og vinkede undskyldende til manden der bandede hende langt væk. Men hun havde travlt, da hun var ved at komme forsent til et vigtigt møde. Hvilket bestemt ikke lignede hende, hun var altid mindst ti minutter før alle andre, men i dag. I dag havde været en helt anden snak. 

,,Anastasia jeg skal bruge referatet af mødet på mit skrivebord inden klokken 10?’’ det havde været en travl morgen, hun havde mødt ind cirka klokken halv syv, da de havde haft problemer med nogle drabssager, så hele Aurorkontoret var i fuld drive med at få indfanget de skyldige, hvilket gjorde at hun som en af de højere sekretære havde fået tjansen til at hjælpe til hvor hun kunde. Desværre var det ikke de mest spændende arbejdsopgaver hun var blevet givet som nu her, at skrive en tyve sideres lang rapport omkring hvad de havde siddet og snakket om til mødet, var ikke højst på hendes liste over spændende bedrifter. Men arbejdet skulle gøres og hun havde hurtigt kastet sig over opgaven. Mødet hun skulle til havde de aftalt klokken kvart over to, da hun burde have fået fri klokken et, det gav hende mulighed for lige at tjekke op på de aftaler og eventuelle interesseret i deres sag. Men grundet endnu et mord havde fundet sted den dag, havde hun været hårdt presset og først nået at flyve ud af døren klokken fem i to, med hendes mapper til mødet i hånden, som skulle indeholde de steder der eventuelt kunne være snak omkring, at de kunne komme ud og sprede deres politiske meninger.  

Forpustet og med en side der skreg af smerte. Som tydeligvis indikeret at hun ikke var i særlig god form. Alt det stille siddende arbejde var ved at komme efter hende. I nogle få minutter to hun nogle dybe indåndinger, i håb om at hun ikke ville være totalt stikåndet når hun kom ind i butikken. Med håndryggen tørrede hun lidt af svedperlerne der havde sprunget frem på hendes pande, rettede hurtigt på det skuldre lange hår, som for en gangs skyld faktisk havde fået lov til at blive slået ned og ikke sad oppe i hendes ellers signatur frisure. Iført en sort tæt siddende kjole med lav ryg og et par høje sorte plums, var hun måske hellere ikke påklædt passende til en løbetur igennem diagonalstrædes gader. Hun tog nogle flere dybe indåndinger, inden hun gjorde sig klar til at gå ind i Resturent Lavena, hvor hun havde bestilt bord, så de kunne sidde uden at blive forstyrret og få styr på de næste events. 

Hendes eneste håb var, at hun ikke var kommet betydeligt forsent. 

[Deleted]

Restaurant Lavena havde altid været et af Noahs fortrukne steder. Det skyldte at stedet var indrettet klassisk og stilrent, der var hvide duge, høje glas og flot bestik. Tjeneren var nogle utrolig dygtige og kompententer magikere, som havde fået et fremragende job og gjorde hver gang man var der til en oplevelse - med deres klassiske stil. Høje lysekroner som lyste det hele op, stedet kostede en formue at være på - men det var sikkert at det også kostede en formue at holde ved lige, selvom der var magi indblandet. 

Noah sad ved sit stambord, iført et mørkt jakkesæt, med tilhørende en hvid skjorte, mørke sko og en lille charme klud. Foran ham stod et krystal glas med boblenede champagne i. Ved hans side stod en champagne køler, fyldt med is og en flaske champagne i. Han sad med menukortet i hånden og lod sine grønne øjne trille ned af siden, og skimtede efter retter han ville have.
Han var i tvivl om hovedretten, skulle han have fisk eller skulle han gå efter en bøf? Tanken fløj ud af hans hoved, da han så Anastasia komme gående ind i lokalet.

Anastasia havde i et godt stykke tid nu været hans personlige assistent, og han havde krævet enorme mængder af arbejde af hende - men ikke mindst var hun blevet ved, og han kunne ikke ønske sig en anden personlig assistent. Hun vidste utrolig meget om hans vaner og hvad han foretrak når han var ude på arbejde. Arbejdsmæssigt var hun fuldkommen uundværlig, og hun valgte ofte også at prøve at hjælpe ham personligt, dog gav han hende primært fri når det var ude for arbejdet.

Noah rejste sig op og rettede på sit jakkesæt.
"Frk. Depraysie" hans tone var professionel og han nikkede anerkende til hende - hvorefter han sendte hende et varmt smil. "Dejligt du kom." sagde han en anelse spydigt, da hun kom to minutter for sent - dog vidste hun at han gjorde det med en venlig hensigt. På trods af hvor lukket Noah var, var han ret overbevist om at Anastasia godt viste at han anså hende som uundværlig. Det var også på trods af at han sjældent roste folk.

[Deleted]

Da hun skulle til at åbne døren for at gå inden for, blev den åbnet for hende, af en venlig mand iført et flot pingvin jakkesæt. Det krøllede sorte hår, de flotte brune øjne der smilede varmt til hende, gjorde det klart for, hvorfor netop denne person var blevet ansat som vært for stedet. Manageren om man ville. Manden var en tydelig charmør, en som der vidste hvordan at han skulle få kunderne til at føle sig som om de var hjemme hos dem selv, blot med det fineste bord opdækning, fantastisk mad og en service man kun, kunne beskrive som femstjernet. Man skulle dog ikke kigge meget længe på manden, før han begyndte at give af vejen, at han faktisk hadet dette job, mest af alt bare ville sige op og finde sig et mindre krævende og stressende job. Ana nikkede anerkendende til manden, hun havde altid været hurtigt til at læse folk, mugglerne kaldte dette studie for mikroanalyse af ansigtet, altså en person som der kunne se de mindste detaljer som ejeren ville fremgive. Ansigtstræk som var universel for alle mennesker. Dette havde været en velsignelse og forbandelse siden at Ana havde været lille, muligheden for blot at kunne kigge på folk og se om de løj eller fortalte hende sandheden.



Tankerne kom dog hurtigt på anden gled, da hun fik skredet igennem lokalet af flotte opstillet borde og mennesker der sad og førte en hyggelig samtale over deres mad og drikkevare. Hendes øjne lagde sig på hendes arbejdsgiver, Noah. Manden der altid var perfekt klædt i hendes mening. Et lille smil spredte sig hen over hendes fyldige læber, hun havde efter en længere periode i hans selskab begyndt at lære hvad han foretræk og hvad hans ønsker var. Og generelt hvad et var som han forventede af hende. Det at komme to minutter for sent var bestemt ikke en af de ting som der ville være forventet.



Hendes sko gav en klar genlyd i rummet, da de klikkede imod marmor gulvet, mens hun skyndte sig hen til ham. Hurtigt fik hun flyttede sine notes blokker over i den ene af armene så hun kunne række ham hånden

,,Mister Statindwell Grad ’’ hun smilede en smule drillende til ham ,,Hvornår har du tænkt dig at vi ligger formaliteterne, eller insistere du stadig på, at skulle kalde mig Depraysie?’’ hun tog dog en dyn indånding inden hun fortsætte ,,Undskyld forsinkelsen, men vi var fuldstændig overvældet på Auror kontoret i dag. Chefen lod mig først gå lidt i 14. Det skal selvfølgelig ikke ske igen’’

Hun satte sig ned i stolen som var blevet trukket ud for hende, hvor efter hun hurtigt åbnede sin notes bog og begyndte at rode efter sin fjerpen. ,,Så, jeg har en masse nye tilbud til dig, siden vi sidst snakkede plus jeg har nogle arbejdsrejser jeg gerne vil diskutere med dig. Men før alt dette..’’ hun hældte en smule vand op i sit glas, efter hun havde fundet sin efterhånden godt brugte fjerpen. ,,Hvordan går det? Nogle spændende nyheder siden sidst’’ hendes hånd gled igennem det lange blonde hår, mens hendes brune øjne kiggede smilene på manden foran hende. Der var ingen tvivl omkring hvor meget hun respekterede ham, hvor meget hun et eller andet så op til ham. Trods at det først havde været hendes fars ønske om at hun skulle støtte og hjælpe denne mand, var det hendes selv og hendes ønske om at gøre hverdagen lettere for Noah. Som havde gjort at hun havde formået at gøre et så godt job indtil nu. Mens hun ventede på svar, lagde hun sine slanke fingre rundt omkring det nu afkølede glas af vand og førte det op til læberne. Den læskende drik, der kølende gled ned igennem hendes halsrør gjorde underværker, efter den hurtige tur ned af Diagonalstræde.

[Deleted]

Noah var ikke vant til at skulle vente på sine aftaler, men når det endelig fra Frk. Depraysie, så var det okay denne ene gang. Hun var trods 9/10 gange til tiden, så han kunne godt tilgive hende den her ene gang, hvor hun kom forsent. Han tog en tår af glasset og grinte lidt da hun sagde de skulle ligge formaliteterne på bordet.
En overraskelse på arbejdet, hvad mon det kunne være? Han lyttede nysgerrigt og måtte se sin nysgerrighed besejret da hun skiftede emne over til det hun var kommet for, hvilket man måtte sige var et fair emne et skifte til.

Noah nikkede og lyttede til hvad hun sagde.
"Intet nyt, jeg skal drøfte noget senere med dig - men indtil da fortæl mig hvad du." sagde han og vente sig imod en tjener som kom ned ved deres bord. Noah pegede på nummer syv som var en bøf med kartofler og salat. En simpel ret, men en ret som Noah holdte meget af.
Noah tog servietten og lagde den ned på hans skød imens, hans blik gik fra hende ned til servietten og over på hende igen. 
Han så som regel altid frem til deres møder netop på baggrund af at hun som regel havde noget nyt at fortælle, måske noget han skulle ud og se til? Hvem ved, det gjorde selvfølgelig Anastasia. 
Rejseplanerne lød spændende, men hvad tænkte hun og indebar det mon hans teorier og ideologier? Han var dog sikker på at han ville skaffe hende noget arbejde i slutningen af denne dag, fordi han havde en ny opgave til hende - godt nok skulle hun ikke normalt stå med den slags opgaver, men dog ville han tilbyde hende det alligevel.

[Deleted]

,,Du vil altid lige til sagen’’ hun gav ham et lille blink med øjet, inden hun selv vente sin opmærksomhed imod tjeneren som var ankommet til bordet.
,,En græskar suppe og ellers bare almindelig vand til mig tak.’’ hun smilede venligt til manden, som tog hendes menu kort og vente derefter sin opmærksomhed til manden der sad over for hende og var i gang med at ligge servietten i sit skød. Det var sjovt, så forskellig Noah var fra sit udseende til sine manere. Nogle gange blev man overrasket over, at udseende og personlighed bestemt ikke matchede sammen til tider.


Men hver sit ønske omkring hvordan man ville udsmykke sig selv og sin krop. Hendes slanke fingre lukkede sig atter omkring vandglasset, hvilket efterlod en let kliren fra de ringe hun havde på venstre hånd. En familie ring, forlovelses ringen og en ring hun for længe siden havde fået af sin bror. Hvis hun huskede rigtigt var det en gav hun havde fået, da de sammen havde siddet i toget på vej til Hogwarts, hendes første gang. Nicholas havde ellers været hævet til side af sine venner, omkring at han skulle komme og sidde sammen med dem. Men han havde afslået hver gang, sagt at hans lillesøster var nervøs for turen, så han havde lovet at sidde sammen med hende. Det glade minde blev hurtigt overskygget af, at hun ikke længere havde kontakt til sin bror og ikke havde haft det i flere år nu.


Hun tog en dyb indånding mens hun hæv sin kalender frem.

,,Jeg har formået at få sat en event aften op i de glade koste, for dem som kunne tænke sig at høre omkring vores sag. Jeg har endnu ikke fået fastlagt en dato omkring hvornår, da jeg tænkte jeg lige ville udarbejde det med dig, så jeg var sikker på at du ikke havde andre planer de forskellige weekender. Tænkte nemlig at det ville være smartest hvis vi lå det på en fredag eller lørdag.’’ hun tog en lille kunst pause og lod sit blik vandre fra kalenderen i hendes hånd, op hendes chef for at læse hans ansigts udtryk omkring nyheden.

,,Vi får vores eget rum, ejeren er meget sympatisk omkring dine udtalelser og vil derfor gerne give hos første etage. Dette ville give dig et mere tilgængeligt personlighed for de unge, hvis vi den aften kan få nogle af de unge til at se lyset, er det nemt at få deres forældre ombord.’’


Ana skriblede noget hurtigt ned, mens at hun bladrede videre til nogle andre sider.


,,Desuden er jeg blevet kontaktet af flere tilhænger i Bukarest, som har udvist stor interesse i at få dig til at komme til Rumænien og fortælle omkring dine planer for fremtiden. Dette er også noget jeg ville diskutere med dig, om var noget du var interesseret i, hvis ja, hvornår jeg skal planlægge en rejse der til.’’

Hun afsluttede sin tale strøm, ved at tage endnu en slurk vand og læne sig en smule tilbage i stolen, hun kunne godt mærke det havde været nogle lange dage på det sidste. Men for at være ærlig, ville hun ikke have det på nogen anden måde. Hun havde det bedst, når hun havde travlt.

[Deleted]

Hun var ufattelig dygtig til sit job, og havde altid en tanke om at udvikle Allert - hun var forudseende, dygtig og realitisk. Hun havde ingen problemer i at tænke store tanker, og det var de kvaliteter som Noah virkelig værdsatte ved Anastasia.
Tjeneren hældte vand op til dem begge, og Noah nikkede som tak til ham. Roligt tog Noah glasset i hånden og tog en tår og så hen på hendes kalender.
"De glade koste, javel." sagde han og kørte hånden igennem skægget, og nuldrede skægget sammen. Han lyttede til hvad hun havde gjort at arbejde.
"Jeg syntes det lyder som en fornuftig plan, du har min kalender - du finder to datoer, giver dem mulighed for det. De vælger en senest på Torsdag. Derefter sørger du for pressen kommer, den kan du tage den med pressechefen."
Noah lændte sig tilbage og tog en tår af vandet igen.
"Sørg nu for at podiet jeg er på er lidt højere, end hvor resten sidder." sagde han roligt. Noah var meget præcis i hvordan det skulle se ud og opbygges når han skulle ud og tale. Et højere podie var foreksempel en ting han altid ville have. Det gav ham en stærkere skikkelse da folk kiggede op på ham.
Noah havde været i Rumænien et par gange og han havde en del støttere, men viste ikke hvor stor gruppen var.
"Hvad tænker du med Rumænien, er det det værd?"spurgte han og så på hende.