Troldmandens lærling

[Deleted]

Corinne Montgomery

---

Regnen trommede monotont mod glasruden ud mod Diagonalstrædes ellers travle hovedgade- Det var ud på aftenen, men Grayson var stadig i gang med sit arbejde inde i sit værksted bagerst i butikken. Han sad med en tryllestav i fingrene og polerede den nøje med et klæde, før han gik den igennem i sømmene. Erfarne øjne fulgte træets kant efter enhver fejl i overfladen, som kunne påvirke stavens ydeevne, men tilsyneladende tilfreds med sit arbejde lagde han klædet fra sig, og pakkede nænsomt staven ind i sin æske, før den svævede op til sin retmæssige plads i de høje hylder som fyldte butikken.
Han var dog ikke alene. Hans blik vendte sig mod det andet arbejdsbord, hvor hans datter var blevet sat til at tage sig af sin egen andel nye stave som skulle inspiceres. Han havde bevidst sat sig ved et andet bord, så han ikke faldt for fristelsen til at følge hendes arbejde over hendes skulder. Hun blev så irriteret når han gjorde det, og så blev arbejdet blot forsinket. Men han kunne heller ikke lade hende arbejde uden opsyn, før han var sikker på at hun kunne leve op til hans standard.
"Hvordan ser det ud, Corinne?" spurgte han uden at rejse sig fra sin stol.

[Deleted]

Det var en umådeligt koncentreret Corinne, der sad ved sit arbejdsbord. Den mørkhårede heks sad lettere sammenkrummet over sit arbejde og ganske forsigtigt arbejdede de slanke fingre med det lille graveringsværktøj, som hun var ved at indgravere et smukt snørklet mønster i skaftet, som hun havde udtænkt sig i hovedet. Mahogni-træet var mørkt og således var det også svært at arbejde i. – Var der noget Corinne var, var det dog stædig og således var hun også blevet ved med at arbejde, om end hendes fingre var blevet en smule forknoklede og hævede efter mange timers arbejde. Hovedet hævede sig dog en smule ved faderens stemme og en brummen forlod hendes læber. ”Mhmm? – Åh…Jo…Ja…Godt, tror jeg..” Corinne mumlede lettere fraværende for sig selv, som hun kneb øjnene sammen og inspicerede sit lille pragteksemplar, før hun pustede lidt støv væk, rejste sig og så bevægede sig over imod sin far for at vise ham det halvfærdige resultat. ”Den skal naturligvis pudses, olieres og tilslibes lidt…Men den har kerne af dragehjertebånd…Mahogni…13,7 tommer.” Forklarede hun.

[Deleted]

Grayson rettede sig en smule op i sin stol og holdt en hånd frem, for at tage imod tryllestaven hun bragte ham. Han vendte og drejede den et par gange i hænderne, og undersøgte den fra enhver vinkel. Hun havde ret i at den stadig skulle tilslibes og poleres lidt. Det var dog mere mønsteret hun havde været ved at indgravere i træværket, han lagde et kritisk øje til. En fingerspids fulgte sporet i træet.
”Mahogni og dragehjertebånd…” gentog han. Blikket løftede sig op til hende. ”Hvad slags troldmand eller heks tror du den stav vil vælge?” spurgte han, med staven rakt tilbage til hende. Tonefaldet lød som den type man ville forvente at få på en prøve, og det kunne man vel meget vel sige at det på set og vis var

[Deleted]

Corinne tog øjemål af sin far, som han stod og kritisk betragtede hendes arbejde. De mørke øjne fulgte hans fingre, som de fulgte mønsteret hun havde indgraveret og lidt diskret ømmede hun sine hænder, som hun havde foldet dem pænt foran sig. ”Mahogni favoriserer typisk hekse eller troldmænd af godt sind…Troværdige, behagelige, men også de ordinære. Staven er rimelig troværdig når det kommer til udøvelse af besværgelser og den er ret fleksibel, når den vælger sin ’ejer’ og hvem den er loyal overfor, selvom den tydeligt foretrækker de som er kærlige og efterænksomme af sind. – De fleste med en stav af Mahogni tenderer dog også til at have et mindre pift af balladegen i sig.” Forklarede hun, som hun forsøgte at aflæse den strikse mands ansigtstræk.

[Deleted]

Blikket hvilede overvejende på hans datter mens hun gav sit svar, indtil han til sidst gav et istemmende nik.
”Loyale overfor sin nuværende partner, men villig til at skifte loyalitet til den næste hånd. Et balladegen er en underdrivelse, eftersom dragehjertebånd desværre er dén kerne som lettest vender sig mod mørk magi. Ikke en kerne man skal undervurdere, specielt hvis heksen eller troldmanden har et temperament.” Han rakte hende tryllestaven tilbage, men uden at hans blik veg fra hende. Grayson huskede de fleste tryllestave han havde solgt, men han ville aldrig glemme sine børns. Corinnes, en avnbøg og dragehjertebånd på 13,7 tommer. Udover træsorten var hendes stav identisk med den hun nu arbejdede på. ”Pas på med graveringen, så den ikke går for dybt og ødelægger kernen.”

[Deleted]

Corinne tog forsigtigt imod staven, som hendes far rakte hende den tilbage. Hun lod fingrene smyge sig ganske let over det stadigvæk ru skaft og stille nikkede hun, før hun bevægede sig tilbage imod sit arbejdsbord. – Hvad hendes fader dog ikke vidste var, at hun i sin aflåste arbejdsskuffe havde materialer til de første 5 nye tryllestave liggende. – Stave hun havde arbejdet på, mens han typisk havde været væk fra forretningen og hun således havde haft rig lejlighed og tid til at arbejde med de specielle materialer, som hun havde købt af Rowan til mere ’eksotisk’ kerne-brug. I skuffen lå små poser med acrumantula hår, thestralhår, williehår, pulveriserede fevinger, hippogriffjer og ikke mindst små flakoner med gift. – Endnu ikke noget hun havde haft stor tid til at eksperimentere med, men stille og roligt, gik det fremad. Hun satte sig stille ned ved bordet igen og hun rettede atter en smule på det mørke hår.