Trussetyven

[Lillith Malfoy]

Igen var Lillith desværre ret pinlig opmærksom på sin manglende evne til at virke intimiderende. Hun forsøgte virkelig at være den folk respekterede fordi hun "havde den auror over sig". Problemet var bare at hun ikke besad den auror på nogen måde. Hun ville kunne røve en bank, stå med de velkendte pengesække med kæmpe grønt dollar tegn på, fyldt til randen med penge, bære den sorte "bjørnebande-maske" stribet fangetøj og et skilt om halsen hvor der stod "jeg er skyldig", og stadigvæk ville folk klappe hende kærligt på hovedet, give hende en slikkepind og snakke om hvor yndig og sød hun var. Det kunne godt være lidt af en forbandelse til tider.
Det "uskyldige" smil han forsøgte sig med, overbeviste kun blondinen endnu mere om hvor dybt vand hun var ved at bevæge sig ud på. Alt i hende skreg at hun ikke kunne stole helt på den snu slange, rygterne måtte jo have noget sandhed i sig, men alligevel var hun nysgerrig. Hun havde aldrig været omdrejningspunkt for farernes interesse og derfor var dette her nyt og spændende. Især når det jo ikke var hvilken som helst fyr, men Tristand freaking Plainwood. Ham alle (eller i hvert fald mange) piger gik og sukkede efter. En del af hende nød opmærksomheden, skønt hun samtidig følte sig en smule akavet i den.
"Jeg kunne da aldrig drømme om at snyde," svarede hun en anelse sarkastisk. For ærlig talt var hun ikke helt sikker på om hun kunne efterkomme hans ønske.
Hun mærkede allerede hvordan trangen til at slå øjnene op skyllede ind over hende som hun følte sofapuderne give efter under hans vægt som han kravlede ind over hende. Hendes hjerte slog hurtigere og kun kneb øjnene lidt mere sammen i et forsøg på at holde dem lukket. Det var egentlig ufattelig grænseoverskridende, især da hun kunne fornemme hans ansigt ud for hendes. Måske hun havde en lille forventing om at kysset ville følge kort derefter, men det kom ikke.
I stedet skiftede vægten igen. Hun mærkede ham søge ned over hendes krop igen og hun sank ubevidst en lille klump. En lille smule usikkerhed begyndte at sprede sig som hun mærkede hans hænder mod hendes hofte. Usikkerhed som dog blev holdt i ave af nysgerrigheden som til gengæld steg en smule over hvad han kunne finde på. Der gik et sug igennem hende da hans med lette fingre gik åbnet hendes bukser og hermed afslørede det sarte lyserøde blandede stof. Hun mærkede kinderne brænde. Der var aldrig nogen fyr der havde set hendes trusser, men det gav lidt sig selv eftersom hun ikke engang var blevet kysset før.
Som han gav sig til at trække i bukserne, skulle hun til at demonstrerer, men han trak dem kun lidt ned hvilket fik hende til at forholde sig tavs og forventningsfuld. Næsen mod hendes blege hud fik hende til at vride sig en lille smule, delvist fordi den varme ånde kildrede imod den følsomme hud og delvist fordi det var så ufattelig intenst og fik en ukendt varme til at brede sig i hendes krop.
Så kom det. Hun mærkede hans bløde læber kærtegne hendes skind. Helt automatisk trak hun maven ind og spændte i mavemusklerne. Et lille ukontrolleret suk undslap hende læber, hvilket overraskede hende selv.

[Tristan Plainwood]

Det lyserøde stof havde fået slangen til at trække en anelse op i mundvigen til opstarten af et lillebitte smil, og ganske kort havde Tristan været tæt på at slippe et dæmpet grin ud over sine egne tanker omkring det; Selvfølgelig havde Lillith lyserøde trusser; søde små lyserøde trusser der med garanti sad så tæt at synet kun blev bedre og lysten til at pille dem af blev næsten ukontrolbar. Hun havde ikke stoppet ham, ej da han havde trukket bukserne en anelse ned og dermed havde han fuldført hans såkaldte mission. Kysset havde været blidt, om end ikke direkte forsigtigt som var Lillith lavet af glas, men hendes reaktion havde været lige hvad slangen havde håbet på - desværre. Lysten til at forsætte og kysse hendes urørte krop voksede, ligesom lysten til at trække bukserne helt af og derefter flå trøjen over hovedet voksede så han kunne se hende bedre. Og derfra var det næsten forbudt at nævne højt hvad han ønskede at gøre ved og med hende. Det var ikke ukendte følelser, eller lyster, og han holde sig aldrig tilbage, men det gjorde han i dette tilfælde.
Med ansigtet millimeter fra området hvor hans læber havde været i kontakt med hendes hud, havde Tristan atter slået blikket op i retningen mod blondinen og betragtet hende. Det var en kamp, en latterlig hård kamp om ikke at forsætte. De store varme hænder havnede centimeter over hendes hofter på den bare hud og holde hende delvist fast samtidigt som han tog sig den mulighed og fodrede lysten til at mærke mere af den bløde hud. Den tunge udånding gennem næsen måtte næsten afsløre hans frustrationerne, da han igen slog hovedet ned imod huden og kikkede på stedet han havde kysset hende. Et mere skadede vel ikke? Han tog chancen og fjernede den sølle luft der var mellem læberne og lysken og placerede endnu et kys, dog lidt længere nede end det første.

[Lillith Malfoy]

Man kunne vel rolig sige, at dette her var en ret uvant situation for den unge blondine. Desværre kunne hun godt lide de spændinger han sendte gennem hendes krop som hans læber havde berørt hende hud. Blidt og kærtegnende. Måske var det derfor hun ikke omgående havde sat sig op og skældt ham ud. Måske var det derfor hun ikke havde gjort noget for at stoppe ham som hun mærkede hans varme ånde så tæt på sig. Som en farlig leg hun ikke var helt sikkert på hvornår hun skulle stoppe. Hendes hjerte blev ved med at sige at dette her var dumt og at nogen kunne komme ind, men en anden del præget af nysgerrighed og trangen til at mærke hans læber igen gjorde at hun blev liggende.
Det faste greb om hendes hofter fik hende næsten til at smile og i det samme efterkom han det ønske hun mentalt havde tigget ham efter. Hun mærkede hans læber mod sig igen og et nyt suk undslap hende. Det burde sket ikke føles så godt. Dog blev hun lidt mere bevidst om hvad de havde gang i denne gang, eftersom det andet kys havde været længere nede.
De blå øjne gled op som fornuften begyndte at overvinde de andre, og ellers langt mere behagelige, følelser.
En smule ærgerlig over sig selv og sin beslutning, hævede hun sig op på albuerne og kiggede ned imod ham. Der var noget lidt ophidsende ved at se ham så nær hendes hud og så nær hendes...mere private område. "Det der var vidste ikke kun ét kys." Bemærkede hun. Stemmen var langt fra så kraftfuld som hun havde ønsket. Dog var der noget legesygt i den. Hun hævede et bryn af ham og snoede sine hænder ned for at gribe fat i sin buksekant.
De blev trukket på plads og lukket for ærlig talt stolede hun ikke helt på sin egen dømmekraft lige nu. En smule af de lyse maveskind var dog stadigvæk blottet for den ældre slanges syn. Hun gjorde intet tegn til at flytte sig i stedet tog hun sig den frihed at lade den ene hånd glide kort gennem hans mørke hår og rette den tot der stadigvæk sad og generede hendes syn.

[Tristan Plainwood]

Uden at lægge skjul på det havde Tristan ladet mundvigen glide op i et større smil - midt i det nye kys - samtidigt som Lillith havde flyttet og hævet sig. Slangen havde slet ikke haft behovet for at kikke op på blondinen, tværtimod havde han været klar over at de blågrå øjne var faldet tilbage på ham. Til sidst havde han dog trukket hovedet nogle centimeter tilbage og slået de kulsorte øjne op på hende, og et tydeligt drillende smil var gledet over læberne ved hendes ord. ,,Jeg troede at vi aftalte… mindst to… kys?" Lød det samtidigt som han titlede hovedet, som forsøgte han at se mere uskyldig ud end skyldig, som en dum lille hundehvalp.
Med knap så stor begejstring havde han ladet heksen fange og trække bukserne op. I et split sekund havde slangen endda skævet ned og fulgt med i handlingen, men lige så hurtigt havde han ladet de mørke og hemmelighedsfulde øjne finde tilbage til i Lilliths pæne og uskyldige af slagsen. Og som slangen skilte læberne og skulle til at sige mere, mærkede han blondinens hånd i sit brune hår, et træk der fik ham til at ligne en måbende tosse, lige indtil kæberne klappede sammen og en dyb nydende brummen afslørede det hele. Kort gled øjnene i, og før Tristan selv var klar over det, havnede han halvt inde over Lillith. ,,Så…- " Noget overvejende lod han tungen glide over tænderne. ,, - flere gætterier, eller vil du hellere - ", midt i sine ord løftede han den ene hånd og uden tøven fandt tommelfingeren frem til den bløde pinke underlæbe. ,,- bide i den underlæbe igen?"

[Lillith Malfoy]

Lillith måtte bide sig i kinden for ikke at grine let over hans uskyldige udtryk. Det var som at kigge på en ulv i fåreklæder. "Selvfølgelig troede du det," sagde hun i en næsten overbærende tone. Hendes krop sitrede stadigvæk en lille smule over hele situationen. En følelse som hun ikke var helt sikker på hvordan hun skulle slippe af med igen.
Egentlig var hun ikke helt sikker på hvordan han i det hele taget havde fået sneget sig til at trække hendes bukser ned. Det havde bare været super spændende og var det desværre også stadigvæk, hvilket var grunden til hun havde trukket bukserne op så hun ikke lod sig lokke af hans tiltrækkende persona og de dybe øjne.
Reaktionen der kom ud af hendes blide og lettere spontane berøring, fik hende til at rødme en smule. Der var noget i at vide at hans nydelse, skønt den var ret uskyldig, stadigvæk kom fra hendes hånd. Det fik hende til at hvile lidt mere i sig selv. "Uh," gispede hun let som han begyndte at bevæge sig ind over hende. Et lille grin undslap hende og atter engang tyggede hun på den bløde underlæbe for at holde det lidt inde, dog var hun ikke sikker på om han havde opdaget det, hun tog sig i hvert fald i det og slap den hurtigt igen.
Den blide latter forstummede omgående da hun mærkede hans tommel stryge hen over hendes underlæbe. Hun modstod trangen til at kysse den, hun havde bare lyst til at lade sine læber mødes med hans hud. I stedet lukkede hun kort øjnene i samme nydende udtryk som han havde sendt hende kort forinden.
Hans ord og det at mærke hans vægt mod sin spinkle krop, fik for alvor sommerfuglene til at flakse rundt i maven. Hun sendte ham et lille smil som øjnene atter blev slået op og hendes blik søgte hans. Der var trodsighed at spore i det blågrå blik. "Hvad har du da tænkt dig at gøre ved det hvis jeg gør?" Spurgte hun udfordrende. Hvorefter hun meget langsomt, nærmest i slowmotion lod tungespidsen løbe over sine læber, med så meget passion hun kunne mønstre uden at overdrive for meget. Herefter satte hun atter de hvide fortænder imod underlæben og tyggede blidt ned, alt imens hun fastholdt hans blik. Et lille smil begyndte at trække i hendes mundvig skønt hun forsøgte at bevare den mere seriøse forførende fremtoning.
Ærlig talt havde hun ingen anelse om hvor godt det virkede, hun havde aldrig flirtet før.

[Tristan Plainwood]

Selvfølgelig var det en selvfølge! Ét kys betød altid to, hvem kendte ikke til det? Med den tanke kunne Tristan ikke helt undgå at sende blondinen et drillende smil. Hun skulle bare vide hvor meget han havde kæmpet med at holde sig tilbage. Og det samme gjalde med hårnusseriet; det var ikke nok med én gang, aldrig - og havde det ikke været fordi de havde haft noget andet kørende, så havde Tristan også lagt sig demonstrerende oven på blondinen i håbet om at hun ville fatte at hun skulle forsætte. Det måtte blive en anden dag, desværre. 
Tomlen stryg videre, ned til hagen og videre under den, alt imens slangen holde nøje øje med blondinen og det hun begyndte på. Lillith gjorde det latterligt svært, og hvorfor det anede han vitterligt ikke. Skiftevis flakkede de mørke øjne fra de gråblå øjne til de lyserøde læber, og den lokkende tunge der kørte over. Tristan havde sine overbevisninger om at Lillith måtte smage så sukker sødt som hun så ud - ikke at den pludselige udfordrende ændring i hendes opførsel bakkede den tanke specielt meget op. Brynet hævede han til hendes spørgsmål og som han åbnede munden og skulle til at svare igen, gjorde Lillith det igen, bed sig i underlæben. Det slog knuder i maven på den unge troldmand, tænde gnister og ikke mange sekunder efter lænede han sig langsomt mod hende. ,,Du kan jo finde ud af det..", mumlede han tæt på hendes ansigt, og alt imens han forsatte sit læneri mod den blonde heks, tiltede han hovedet, som en kobra der fulgte slangetæmmerens dansende rytme. Det havde været med et skævt smil på læberne og med en ubrydeligt øjenkontakt at Tristan målrettet var havnet millimeter ude foran Lilliths læber med sine egne, og med en følelse af no point of return - set fra Liliths synsvinkel af - var øjnene gledet i og han havde presset sine læber mod hendes.

[Lillith Malfoy]

I Lilliths uskyldige sind havde hun egentlig ikke overvejet hvor meget det havde kostet af den ældre slanges selvkontrol at holde sig selv igen. Hun var ikke så bekendt med den form for lyster og tiltrækning, skønt hun da ikke var blank overfor at han så godt ud og den kildrene fornemmelse han havde sendt igennem hendes da hans læber havde været i kontakt med hendes blege hud.
Et blidt lettere uskyldigt suk forlod hendes læber, som hans fingre strøg ned over hendes hage og gled videre ned over hendes hals. De efterlod en næsten brændende fornemmelse hvor de ramte og hun måtte synke en gang.
Efter hendes flirteri...eller mangel på samme, kom han pludselig en del tættere på hendes ansigt og hun tog sig selv i næste nat holde vejret, Hendes hjertet hamrede så hårdt i hendes bryst at hun lidt frygtede om han kunne mærke det mod sin overkrop. Det var nok mere hendes paranoia der fik hende overbevist om at det godt kunne lade sig gøre, end det var fornuften.
Hun kunne næsten mærke varmen fra hans læber..var det i det hele taget muligt? Hun så på ham, afventende, og så skete det. Hans øjne gled i og hun lod sine gøre det samme som hun omsider mærkede hans bløde læber imod hendes. Helt uden at spekulerer over det, havde hendes hånd atter fundet vej til hans hår, denne gang gled den prøvende gennem lokkerne og blev kort efter fulgt af den anden i et desperat forsøg på at sørge for han ikke trak sig for hurtigt. Ikke fordi hun ville modsætte sig hvis han gjorde, det var hun ikke helt modig nok til, men følelsen var bare så helt utrolig rar og hele hendes krop føltes levnede og let. Som var han ved at tilfredsstille et begær hun ikke havde anet hun besad før nu.

[Tristan Plainwood]

Det havde været med en følelse af no point of return at slangen havde presset læberne mod Lilliths, og det havde været til Tristans store glæde at medslangen havde gengældt, ikke at det egentligt var kommet som den helt store overraskelse; kysset havde praktisk talt været oplagt efter den stemning de havde kørt op. Men det var anderledes… Tristan var forsigtig, og prøvende, og levede i nuet fremfor om hvad der kunne ske om fem minutter. De kælende og insisterende hænder i det pjuskede mørke hår fik maven til at knude sig sammen, samt et ønske om at de kunne blive ved og ikke skulle frygte de mulige afbrydelser der kunne dukke op sekund for sekund. For Tristans vedkommende kunne de få lov at ligge her, i sofaen og kæle natten ud og intet mere..
Nej, det var indbildning, knuden i maven og det at det føltes anderledes, fortalte han sig selv, og sænkede derefter kroppen så meget som muligt så han og Lilliths krop kom så tæt på hinanden som det kunne lade sig gøre. Lillith var jomfru og han ønskede ikke skræmme hende væk; Nej! hun var en ud af de mange andre piger han bare ville i bukserne på, kørte han videre, samtidigt som han gjorde sit for at gøre kysset en smule dybere ved at tilte hovedet det mere og lade tungen glide inviterende over underlæben på hende. Og ligesom Lilliths, gled Tristans hænder op i det blonde hår, fra nakken og så godt ind i det før så pænt opsatte hår, der nu langsomt blev mere løsnet og rodet.

[Lillith Malfoy]

For at være helt ærlig, havde Lillith ikke regnet med at ende her på sofaen, med en fyr hun godt vidste, havde lidt et ry omkring sig når det kom til at score piger. Man kunne vel sige at hun fik en forsmag på hvorfor så mange af pigerne, lod til at falde for ham. Han var forbandet charmerende, og havde bare et eller andet over sig, som var virkelig svært at modstå.
Måske var dette her ikke det helt fornuftige valg at tage, men hun kunne alligevel ikke lade være, han havde tryllebundet hende som han havde gjort med så mange piger før hende.
Med lettere nysgerrige fingre lod hun den ene hånd glide ud af det mørke hår og finde hvileplads i hans nakke som deres kys forsatte. Hun mærkede hans vægt over sig, men skønt hun var ret lille i både højde og bygning, følte hun sig ikke mast eller fastlåst af den ældre elev.
Heldigvis havde hun ingen anelse om hvilken mental kamp der var ved at blive udkæmpet i medslangens indre. For hende var dette nyt og spændende. Han var sød, skønt hun godt vidste at hun skulle være en smule på vagt. Men der var nok bare noget om at de der bad boys var lidt interessante.
Da hun mærkede hans tunge glide blidt under hendes underlæbe, skilte hun automatisk sine læber en smule og lod dermed sin tunge mødes med hans. Det var en lidt sær følelse til at starte med, men hun lod sig alligevel hurtigt give hen til det. Hun kunne også mærke hvordan hele hendes krop føltes varm og sommerfuglene i maven flaksede forvildet rundt.
Bare følelsen af hans hænder gennem sit blonde hår fik hende til at stamme grebet om hans nakke en smule for ligesom at holde ham tæt.

[Tristan Plainwood]

Som kysset udviklede sig, begyndte Tristans krop at reagere som enhver anden teenagerdrengs krop ville gøre i lignende situation; selv kaosset i hovedet kunne ikke hindre det, ikke at slangen troede at det gjorde nogen forskel i sidste ende. Lillith var en pæn og sød pige, og lidt mærkelig, men det var vel også det sidste der gjorde at han fandt hende det mere interessant, hvorimod de andre piger, som eksempelvis Elisabeth, bare var en tøs der gik op i sit udseende og ry. - Og det undrede ham da også en anelse, at han slet ikke havde fået øjnene op for hende før og derfra prøvet sit held med hende.
Med hænderne begravet i det blonde hår, tog Tristan skridtet videre og trak den enkelte hånd tilbage, for derefter, målrettet, at lade den glide kærtegnende ned langs hendes nakke, videre ned af skulderen og ned langs ribbene, hvor grebet der blev en anelse fastere. Som hånden bevægede sig ned af og tomlen strøg bh'en bøvle, trak slangen langsomt i land for til sit at bryde kysset og for derefter at forsætte kyssene ned langs hendes kæbe og deraf ned af halsen. Det var så legende let, og alligevel så hamrende svært, og det irriterede ham.
Hånden gled videre, ned forbi taljen og ned mod hofterne, lige indtil han fik lov til at mærke med enkle fingre den varme og bløde hud hvor t-shirten endnu ikke sad helt ordentligt.

[Lillith Malfoy]

Lillith kunne mærke hvordan situationen meget hurtigt heatede op. Hendes læber var låst til hans og hendes hænder søgte op af hans nakke og strøg let henover hans hårgrænse. Det var ikke retfærdigt at han var så lækker. Slet ikke når hun selv var så almindelig. Lige nu havde hun bare ikke lyst til at tænke på hvor stor chancen var for at han udnyttede hende. Hun vidste med sig selv at de ikke kom til at gå hele vejen, men hun kunne ikke lade være med at hengive sig til hans kærtegn. Alt ved ham indbød hende bare lige nu, smagen af hans læber, duften af hans deodorant, presset fra hans krop over hendes.
Hun var opmærksom på den hånd der langsomt, men sikkert sneg sig ned langs hendes side og hvordan den ramte kanten af hendes bh på sin færd. Burde hun stoppe ham? Måske. Om lidt. Tankerne blev mere slørede da hun fornemmede de varme læber forlade sine, hun nåede at undertrykke en let beklagende lyd, men så forsatte de over hendes kæbelinje og ned af hendes hals. Lyden blev i stedet til en tilfreds brummen som hun blottede sin hals for ham. Novra hvor hun dog ikke håbede at nogen kom ind og fandt dem sådan her.
Hun vred sig en smule under ham som hans hånd ramte et kildent punkt i hendes side, dog blev det hurtigt glemt da en finger strejfede hendes bare hud ved maven. Hun sukkede let og forsøgte at tilkæmpe sig hans opmærksomhed ved at kigge ned på ham.
"Du ved godt at vi ikke kan gå videre end dette her...ik?" Spurgte hun i en lille stemme. Hun blev nødt til at være ærlig overfor ham, alt andet ville ikke være fair, men det føltes bare så godt, hans berøring havde efterladt et brændende spor i hele hendes krop. Hendes vejrtrækning var en smule mere ukontrolleret end hun brød sig om og hun havde mest lyst til bare at låse sin fornuft inde i et skab, men hun vidste godt at det kun ville være ris til egen røv bagefter.

[Tristan Plainwood]

Selve situationen irriterede slangen, grænseløst. Og det var ikke det faktum at han vidste, at Lillith måske snart ville nå sin stopklods og sige at nu gik den ikke længere, tværtimod handlede det mere om at Tristan først havde fået øje på denne stille men interessante Malfoy nu og ikke noget før. Jovist havde han set hende et par gange, i storsalen, på gangene, og udenfor Hogwarts, men aldrig havde han skænket blondinen en tanke. En kæmpe fejltagelse.
Tristan forsatte, med sine kys og blide kærtegn, og nød de små lyde Lillith kom med ligeså vel som varmen han mærkede omkring hendes hals og den hud han nu så forsigtigt lod tommelfingeren stryge omkring mavenregionen. ,,Jeg ved det…" Mumlede han som der blev skabt sølle centimeter af luft fra hendes hals, hvorefter han plantede et sidste kys og så endelig slog blikket tilbage op for at finde hendes lidt for pæne gråblå øjne. Et drillende smil sneg sig over læberne, samtidigt som han kravlede tilbage og op til Lilliths ansigt og der betragtede hende helt tæt på.
Åh Lillith.. Hvad er det dog at du gør ved mig? Tænkte Tristan for sig selv, hvorefter han løftede hagen, kyssede hende ømt i panden og derefter trak sig tilbage, rettede sig op og placerede sig i den modsatte ende af sofaen. ,,Så.." Lød det, samtidigt som han knap så diskret fik taget en af pyntepuderne og lagt over skødet. Han var ikke flov, men hvem ved hvordan Lillith ville reagere hvis hun så hans bule i bukserne - ikke at det undrede Tristan hvis hun ikke allerede havde mærket den. ,, - Hvornår kan jeg forvente at se dig næste gang?" Spurgte han, lettere drillende, nærmest som havde de lige været på en aftalt date.

[Lillith Malfoy]

Hvordan det havde lykkedes for Tristan at få Lillith til at glemme næsten al fornuft, var hende en gåde. Hende som eller havde lovet sig selv at hun ikke skulle være end af de piger der kastede sig for foden af en fyr bare fordi han så lidt godt ud. Nå, men i det mindste havde hun da selvkontrol nok til ikke at føre det videre, desuden skulle ret være ret, han så ikke kun lidt godt ud, han så fantastisk godt ud!
Hun vidste de ikke kunne gå hele vejen, men hun ville nyde hver en blid berørting og hvert et kys frem til de blev nød til at stoppe. Hans varme ånde kildrede hendes hals og sendte en behagelig kuldegysning gennem hendes krop. Ordene beroligede hende og hun slappede atter af som hans læber på ny gled over hendes hals, uden at have nogen videre grund til det, stolede hun på ham.
Inden længe var hans ansigt dog atter ud for hendes, hendes kinder havde antaget en lettere rødlig kulør grundet varmen der havde bredt sig i hele kroppen. Hun sagde ingenting som han blot kiggede på hende. I stedet tog hun sig den frihed også at studerer ham lige så indgående. Lige fra de dybe mørke øjne, til den fremtrædende kæbelinhe og de halvmørke lokker som hun ikke kunne modstå trangen til at lege en smule med mellem findrene i hans nakke.
Hun kunne godt mærke ham imod sit ene lår. Mærke hvordan han "var vokset" hvis man kunne kalde det det. Det skræmte hende dog ikke helt så meget som hun egentlig havde troet det ville, på en måde anså hun det mere som en kompliment.
De grå øjne gled i som hans læber ømfindigt blev presset imod hendes pande og hun ærgrede sig over at hyggestunden lod til at være forbi. Alligevel vidste hun også at det var det rigtige at gøre. Den næste ærgrelse kom sig i da han flyttede sig og forsvandt ned i den anden ende af sofaen. Et let suk undslap hende som hun selv rettede sig op og trak benene op under sig. Hun betragtede ham med et lidt nysgerrigt blik som han dækkede sig til for hende.
Smilet blev omgående gengældt fra hendes side, "tja, sandsynligvis i morgen under morgenmaden," svarede hun i en uskyldig tone som var det det allermest logiske i verden. Hun havde en klar ide om at det ikke var det han mente, men han stoppede jo på skolen lige om lidt, der var da ikke en chance for at han skulle være interesseret i en 5. års elev når han sluttede.

[Aniight]

Et dæmpet grin afslørede hurtigt hvad Tristan mente om Lilliths svar. Samtidigt rystede han på hovedet og kunne ikke fatte hvordan det kunne lade sig gøre at være så uskyldig og samtidig så spiselig på samme tid. ,,Du er utrolig", lød det med et smørret grin på læberne. Hvor meget han end havde ønsket at flå de lyserøde trusser af, og stikke dem i baglommen og lade Lillith gå bundløs rundt resten af aftenen, så måtte slangen erkende at løbet var kørt - for nu. Men han havde været tæt på, trøstede han sig selv med.
,,Sørg for at sætte dig et sted, så jeg kan se dig", sagde han og fjerende samtidigt puden der dækkede underlivet, da der ikke længere var behov for den. I stedet lagde han puden på hendes opsiddende knæ. ,,Men nu… må jeg videre. Desuden… så venter din bog også." Et charmernede smil blev sendt i hendes retning, og inden han rejste sig op, lænede Tristan sig atter mod Lillith, så deres ansigter atter kom tæt på hinanden, og som han gjorde tegn til det der lignede et kys, mod de bløde lyserøde læber, snød han hende og placerede i stedet et ømt kys på hendes kind. Derefter rejste han sig op, svang om sofaen og forsvandt op af trappen.

//Out

[Tristan Plainwood]

Et dæmpet grin afslørede hurtigt hvad Tristan mente om Lilliths svar. Samtidigt rystede han på hovedet og kunne ikke fatte hvordan det kunne lade sig gøre at være så uskyldig og samtidig så spiselig på samme tid. ,,Du er utrolig", lød det med et smørret grin på læberne. Hvor meget han end havde ønsket at flå de lyserøde trusser af, og stikke dem i baglommen og lade Lillith gå bundløs rundt resten af aftenen, så måtte slangen erkende at løbet var kørt - for nu. Men han havde været tæt på, trøstede han sig selv med.
,,Sørg for at sætte dig et sted, så jeg kan se dig", sagde han og fjerende samtidigt puden der dækkede underlivet, da der ikke længere var behov for den. I stedet lagde han puden på hendes opsiddende knæ. ,,Men nu… må jeg videre. Desuden… så venter din bog også." Et charmernede smil blev sendt i hendes retning, og inden han rejste sig op, lænede Tristan sig atter mod Lillith, så deres ansigter atter kom tæt på hinanden, og som han gjorde tegn til det der lignede et kys, mod de bløde lyserøde læber, snød han hende og placerede i stedet et ømt kys på hendes kind. Derefter rejste han sig op, svang om sofaen og forsvandt op af trappen.

//Out