Trussetyven

[Tristan Plainwood]

Tristan havde sine svagheder, som så mange andre almindelige mennesker havde, og med svaghederne fulgte hans oftest mere dyriske instinkter med i bagagen. Den nederste læbe hos mennesket (og pattedyr), eller mere normalt omtalte, underlæben, kunne på et splitsekund vække et vildskab i slangen så snart hunkønnet foretog den mindste mine. Bid, slik eller hvad end man kunne finde af ting, kunne gøre tyranen fyr og flamme. Det handlede normalvis om kontrol, hvor nogle turde tage chancen og udfordre skæbnen, mens andre tøvede og blev ekstra forsigtige. En lille del af Tristan håbede selvfølgelig altid på at når advarsel lød, at de fleste ville gøre det, enten på grund af spændingen, eller også fordi de ville blive så nervøse og ikke bemærkede det før skaden var sket. Lillith tog chancen. Lillith udfordrede skæbnen. Hendes svar havde fået ham til at lade køre tungespidsen over sine egne læber, næsten helt sultent. Næste gang ville hun ikke slippe, om han så skulle lægge hende ned i sofaen og få smidt de satans rygter i ansigtet igen.
Smilet der voksede til det dobbelte på et split sekund, havde automatisk fået Tristan til at smile over blondinen. Hendes glæde over at han ville lege med hendes, sikkert meget uskyldige leg, kunne næsten sammenlignes med hvis man gav et barn et slik - mere skulle der ikke til. Hendes svar havde fået ham til at puste ud i et næsten opgivende grynt, hvorefter han havde ventet på at høre mere om hvilken slags leg hun havde i tankerne.
Lyttende, lænede Tristan sig langsomt tilbage i sofaen som øjnene forblev på Lillith. Med to nik under forklaringen viste han at han lyttede, og med smilet forsat på læberne, afventede han de sidste såkaldte ''regler'' for legen. Brynet blev skudt i vejret som hun nævnte straffen, eller prisen - det var vel hvordan man tog det - for at gætte forkert. ,,Aha..", lød det, overvejende, som slangen løftede hånden og fik den vejledt op til hovedet, hvor tommelfingeren derefter blev placeret under hagen og pegefingeren havnede på underlæben. Det krævede dog ikke megen tænketid før slangen atter fjernede hånden og uden det mindste ord, valgte at læne sig imod hans medslange. ,,Jeg er på. Hvad er dit første spørgsmål?" Spurgte han og fugtede derefter underlæben svagt.

[Lillith Malfoy]

Hun betragtede ham som han sad og funderede over situationen. Hun håbede ikke at hun var gået over grænsen med sit forslag til hans belønning, skønt hun nu havde en fornemmelse af at hans "overvejelser" mere var for at virke vigtig. "Det er et godt tilbud," opfordrede hun som han tappede sin underlæbe med pegefingeren. "I hvert fald for dig," hun blinkede kækt til ham, og rankede ryggen en smule for at fremstå som om hun rent faktisk havde al den selvtillid hun lod som om lige nu.
"Fedt!" Lillith gav et lille begejstret spjæt og rettede sig mere op, hun krydsede benene sådan at hun sad i skrædderstilling, hvilede sine albuer på sine lår, og lænede sig yderligere lidt for at se ind i hans øjne. Hendes blik blev intenst og dermed kneb hun øjnene en smule sammen. "Hmm.." sagde hun overvejende.
Hun slog et lille klik med tungen og rømmede sig, "okay.." begyndte hun lidt tøvende, "husk nu at du skal være ærlig!" Hun sendte ham et lidt strengt blik. "Du bryder dig egentlig ikke om de ry du har fået blandt de andre elever, men du kan heller ikke helt slippe det." Sagde hun overvejende. Hendes hjerte bankede en smule hurtigt i hendes bryst, mest fordi hun ikke var sikker på om det villle bære den ene eller den anden vej. Hun havde aldrig kysset nogen før, så skulle det gå i den retning, håbede hun bare ikke at hun ville være dårlig til det, for det ville simpelthen være for ydmygende.

[Tristan Plainwood]

En smule overrasket lagde Tristan hovedet på skrå som Lillith opfordrende sagde at det var et godt tilbud - og så endda for ham. Hun overraskede ham, ikke muligvis gang på gang, men hun formåede at overraske ham, og derfor kunne han heller ikke gøre andet end at svare ja. Begejstringen havde, for medslangen, også været tydelig, hvilket havde fået Tristan til at grine og ryste svagt på hovedet af den skøre blondine. Derefter havde han lænet sig en anelse tilbage i sofaen, nysgerrigt ventet og ellers betragtet blondinen foran ham.
,,Jaja, jeg skal nok være ærlig", fyrede slangen af og trak samtidigt dovent på skuldre, hvorefter han sendte blondinen et mindre drillende smil til det noget strengere blik hun gav ham. Han fandt det hele ganske morsomt, og endnu bedre at Lillith ikke anede hvad hun selv havde rodet sig ud i. Tristan kunne lyve hele vejen igennem hvis det virkelig var det han ønskede, og hun ville aldrig finde ud af det. ,,Hvad?" Havde han næsten grinet ud over det første spørgsmål hun havde stillet ham. Fisk, pas - det var løgn, og falsk, og hvad man nu ellers kunne bruge af udtryk til at forklare at hun tog fejl. ,,Lillith, kom nu", lød det, som det smørrede smil forblev på læberne og de mørke øjne gled op og ned af det kønne lille ansigt. Han var ikke påvirket over rygterne i dagligdagen, i hvert fald ikke af hvad han selv bemærkede - og så sluttede tankerne også dér. ,,Hvordan hænger det sammen? Skal jeg svare ja eller nej, eller skal jeg bare vente på at du kysser mig eller omvendt?" Spurgte Tristan og rettede sig samtidigt en anelse op fra sofaen, hvilket gjorde at han kom tættere på blondinen.

[Lillith Malfoy]

Hun var ikke helt sikker på om hun skulle tage hans ord for gode vare da han lovede hende at være ærlig. Dog havde hun forsøgt at overtale sig selv til ikke at være fordomsfuld, hun måtte lade tvivlen komme ham til gode som man sagde.
Det gik hurtigt op for hende at hun havde skudt forkert ved sin antagelse, og nu forsøgte hun så for alt i verden ikke at tabe ansigt. Det var denne del der ikke havde været så gennemtænkt, for det betød at hun nu sad og kiggede på den fyr der skulle have hendes første kys.
Blondinens hjerne racede på højtryk bag de blågrå øjne. Hun prøvede at se ud som om at det var "no big deal", men desværre kunne hun allerede mærke hvordan kinderne svagt begyndte at brænde. Hun rømmede sig og slog blikket lidt ned. Hun skulle bare keep it cool.
"Okay.." Svarede hun, hendes stemme havde lydt så meget mere selvsikker inde i hendes hoved. "Du kan bare sige om det er rigtigt eller forkert." Sagde hun lidt mere tøvende, "hvis det er forkert, kysser jeg dig. Eller du kan kysse mig hvis det får dig til at føle dig mere mandig." Drillede hun. Havde hun dog bare kunne sige det med samme sikkerhed i stemmen som hun havde haft for bare 5 minutter siden.
Hun blev meget hurtigt ekstra opmærksom på hans bevægelser som han kom tættere på hende. Blikket faldt kort på hans læber og så tilbage på hans mørke øjne som hun indvendigt skreg af sig selv hvor dum en ide dette her havde været, men man kunne jo altid være bagklog.
"Så det var forkert?" Spurgte hun ind, som havde hun et lille håb om at han ville ændre mening. Der var vel ingen vej udenom. Et løfte var et løfte, hun håbede bare ikke at hun ville ende med at være vildt elendig til det. For ikke at virke så usikker som hun følte sig skød hun hagen let op og sendte ham et udfordrende blik,

[Tristan Plainwood]

Smilet på slangens læber var blevet en smule større da han klart og tydeligt havde hørt hvordan Lilliths selvtillid var svundet en anelse ind. Hun havde været klar og parat, om end ikke befundet sig oppe på den højeste af de højeste heste man kunne finde, og nu havde Tristan formået at pille hende ned. Forsøget på at redde situationen, ved at fyre en joke af, havde fået ham til at fnyse dæmpet over hende og i stedet for at besvare, havde han blot rystet på hovedet af hende. Hun var en sær snegl hende Lillith Malfoy, det gav han trods alt de få rygter der kørte rundt om hende, ret i - men det betød intet, Tristan var trods alt kongen af rygterne på Hogwarts, og hvem gav ham så rettighederne til at dømme?
Han forblev stille og lænede sig i stedet langsomt tættere over mod Lillith, og da der var omtrent 10 centimeter imellem deres ansigter, havde hun igen åbnet munden og spurgt hvorvidt om det var forkert eller rigtigt. ,,Forkert." Svaret havde været dæmpet, og igen havde han lænet sig imod blondinen, der tydeligvis havde svært ved at holde den seje facade. ,,Sig mig, Lillith.." Lød det overvejende, som han igen stoppede og der nu måtte være cirka 5 centimeters rum mellem dem. De mørke øjne stirrede ind i hendes gråblå, næsten som forsøgte han at trænge igennem porten til hendes sjæl. Kort havde de begivet sig ned til læberne, hvilket slangen havde håbet at pigen foran ham havde set, hvorefter de igen var havnet i hendes lidt for flotte øjne. ,,- Har du aldrig kysset en fyr før?" Spørgende, og så alligevel ikke helt, havde han igen rykket sit ansigt tættere på Lilliths, hvilket til sidst havde resulteret til det der svarede til lige over en centimeters luft mellem de to slangers læber. Med øjnene forsat hvilende i hendes, havde han løftet hånden, placeret pege- og langefingeren på hendes kæbe og guidet blondinens hoved en anelse skråt, hvilket havde givet bedre mulighed for at plante et kys på hendes lyserøde læber. Tristan ventede dog på hendes svar før han gjorde noget som helst.

[Lillith Malfoy]

Hun hadede inderligt at hun havde tabt en del af sin facade. Igen følte hun sig sådan set ret sikker i sin krop og hun kunne godt lide den person hun var, skønt nogen måske syntes hun var lidt underligt. Det kunne hun fint leve med, for ærlig talt hvem gad være normal? Det var der da intet sjovt i. Men når nu hun sad her overfor en pokkers flot fyr som Tristan -som oven i købet var et par år ældre end hende, så var det sgu lidt svært at huske sig selv på at man var lige præcis som man skulle være. Sit eget lille unikke snefnug.
Blondinen blev hurtigt temmelig opmærksom på at han kom tættere. Hun kæmpede med alt i sig for ikke at trække sig tilbage og komme med en eller anden tam undskyldning. I stedet gjorde hun hvad hun gjorde bedste når hun blev nervøs. Hun fyrede latterlige ting af som blot gjorde folk endnu mere opmærksomme på hvor håbløs hun kunne være.
Som han bekræftede hvad hun allerede var blevet klar over, sank hun endnu engang. "Oh" var hendes respons. Hun kunne mærke kinderne blusse svagt og hun forsøgte at finde sig til rette i situationen.
Igen kom han tættere, hun kunne mærke hvordan hendes forræderisk hjerte begyndte at hamre lidt hurtigtere i brystet, især da deres blikke mødtes. Åh ja, han var virkelig typen man skulle passe på. Det ville være så let at falde for de brune øjne. Som blikket gled ned mod hendes læber - hvilket hun næsten ikke kunne undgå at bemærke, fugtede hun dem let med tungespidsen uden selv at tænke over det.
Hans spørgsmål gjorde hende en smule flov, og endnu værre blev hun irriteret over at det gjorde hende flov. Det burde det ikke. Der var da ikke noget galt i ikke at have kysset en fyr som 15 årig...var der? Hun besluttede sig for at genoptage kontrollen over situationen, hun nægtede at være en lille grå mus der var bange for sin egen skygge. Hun var en Malfoy for pokker! Hun måtte lige finde sin stolthed tilbage skønt den lod til at have svigtet i dette øjeblik. Hendes blik vandrede nu ned til hans læber og så tilbage til de dybe brune øjne, selvsikkerheden var så småt vendt tilbage, "nej det har jeg ikke, så du har bare ikke at ødelægge det for mig." Svarede hun ærligt og denne gang med mere blod på tanden.
Dermed mente hun ikke at han ikke måtte kysse hende, men mere at han skulle være sød omkring det, hun håbede bare ikke at det var for meget at forlange af ham.
Skønt han var så tæt på at hun nu kunne fornemme hans hånde mod sine læber, rokkede hun sig ikke ud af flækken. Ej heller sagde hun noget til hans fingre der førte hendes hoved i en bedre position. Hun lod ham gøre det og sendte ham blødt et sødt lille uskyldigt smil som tegn til at hun var okay med det, hun havde trods alt selv sat spillereglerne.

[Tristan Plainwood]

Det havde været med et smil på læberne og et glimt i øjnene at Tristan var rykket tættere på Lillith i små portioner. Han havde ladet spændingen trække ud og fået den ønskede reaktion fra hende. Han havde betragtet medslangen og ikke været i tvivl om at han havde krydset nogle personlige grænser af hendes, men han havde været fan. Det var hendes egen skyld - Lillith var gamemasteren i legen her, hun havde lavet reglerne og nu skulle hun tage den såkaldte ''konsekvens''.
Svaret hun havde givet til hans spørgsmål havde fået ham til at lave en mindre grimasse, og kombineret med to små nikke, samt hævet brynene en smule, havde han lignet en der var han blevet en smule overrasket over hendes pludselige nye og genfundne styrke til at svare ''igen''. Sandheden var anderledes, men skulle Tristan være ærlig - noget han sjældent var - så kunne han godt lide denne Malfoy der befandt sig foran ham. Hun var ikke helt som andre piger.
Igen blev der stille, og atter begyndte fingrene at glide fra kæben og ned til hagen. Øjenkontakten havde han holdt, og som Tristan besluttede sig for at kvæle den sidste luft og deres læber nær havde mødtes, havde han stoppet sig selv. Mundvigen var gledet op og et nyt smørret smil var gledet over hans læber. Han ville have hende, smage hende, røre hende, men… ,,Vi aftalte aldrig hvor kysset skulle være", lød det fra slangen, hvilket havde ført til at han havde mærket Lilliths læber strejfe imod hans. Han havde lænet sig tilbage, og taget hånden til sig igen, og atter skabt rum mellem dem. ,,Bonus runde.'' Smilet voksede. ,,Gæt igen, og hvis du gætter rigtigt, så… så læser jeg bogen. Og hvis du gætter forkert, så bestemmer jeg hvor jeg må kysse dig.'' Tonen var tydelig udfordrende, men hvis det blev for meget, så skulle Lillith blot sige til, og så kunne de jo bare vende tilbage hvor Tristan havde afbrudt.

[Lillith Malfoy]

Lige nu sad Lillith mentalt og gokkede sig selv oveni nødden over hendes ufattelig dumme beslutning at komme op med denne leg. Det havde selvfølgelig været sjovt hvis hun havde haft ret, men altså lige nu var det sådan semi nedern. På den anden siden ville hun selvfølgelig gerne lade som om at situationen var under kontrol.
Hun forsøgte virkelig mentalt at forbedrede sig selv på det der ville komme. Hendes øjne var gledet let i da deres læber var så tæt at hun næsten kunne fornemme den sammenpressede luft i de få millimeter der var mellem læberne. Selvfølgelig var det nok nærmere noget hun bildte sig selv ind, men ikke desto mindre.
Som der ikke rigtigt skete mere skød hun forundret de blå dådyrøjne op og kiggede på ham. Han var vrieklig tæt på og hun tog sig selv i næsten at holde vejret. Hvad nu hvis hun havde dårlig ånde? Hun havde godt nok spist tyggegummi efter aftensmaden, men havde hun vidst hendes aften var endt sådan her havde hun nok kværet hele pakken.
Blikket opfanget det smørrede smil og hun himlede kort med øjnene allerede før han åbnede munden for at snakke. "Vent hvad?" Hun blinkede et par gange da ordene ligesom gik ind på lystavlen. "På læberne, eller kinden hvis du er for flabet. Hvor plejer et kys da ellers at være." Åh dette var kun endnu et eksempel på hendes lettere naive uskyldige sind. Hendes tanker rakte ærlig talt ikke til andet lige nu, fordi det for hende var det mest logiske i verden.
Hun havde mærket hans læber strejfe hende og det havde givet hende en underlig lyst til at sige til ham om de ikke bare kunne få det kys overstået -mere fordi ventetiden var frustrerende end fordi hun egentlig gerne ville have det ud af verden. Men nu lænede han sig tilbage og hun gjorde alt for ikke at se skuffet ud.
Lillith blev siddende i fuldkommen samme stilling som før, dog de spidsede læber foruden og stirrede på medslangen med et mistroisk blik. "Og hvor skulle det kys da så placeres hvis jeg taber?" Forlangte hun at vide. Lige nu var han en smule for kryptisk til hun turde at tage ham op på tilbuddet.

[Tristan Plainwood]

Som slangen lænede sig tilbage og til sidst havnede med ryggen rank, betragtede han den kønne blondine foran ham. Tristan havde ikke kunne undgå at skjule smilet over Lilliths reaktion, ej ordene der fulgte efter. Hun var så… uskyldig, så naiv, så… urørt. Den sidste tanke havde fået ham til at løfte hånden op til sit eget ansigt, hvor tommelfingeren lynhurtigt var blevet placeret mellem hans læber. Overvejende, og i et forsøg på at få styr på begæret der pludselig var kogt over, begyndte han at bide i huden under neglen. Mest af alt havde han haft løst til at indramme hendes ansigt mellem hans hænder, så han derfra kunne forsøge at presse al livet ud af hende. Det gik dog ikke.
Bideriet stoppede og hurtigt kørte hånden videre, op over panden og videre igennem det mørke hår hvor frisureren blev en smule mere rodet end den havde været før. Så mange spørgsmål. ,,Åh… Du er så… god..", havde han sagt for sig selv, efterfulgt af et dæmpet grin. ,,Et kys kan være hvor som helst. Det er kun fantasien der sætter grænser", forklarede han med de mørke øjne låst i Lilliths. ,,Lad mig overraske dig. Du vil ikke komme til at fortryde det." Det ikke helt besvarende svar var, men i Tristans øjne var det rigeligt med information. Derudover var han 99,9% sikker på at hvis han afslørede stedet han havde i tankerne, ville Lillith aldrig gå med til det. Det var vovet, enormt vovet, specielt ikke at give blondinen et mere præcist svar. Men slangen håbede at han kunne overtale hende, og at medslangen bare var lidt nysgerrig. Og turde hun ikke, eller ønskede hun ikke, så kunne de jo snildt vende tilbage til hvor de havde sluppet. ,,Men vi kan også droppe det, og hoppe tilbage til hvor vi slap. Det er… helt. Op. Til. Dig." En anelse udfordrende, tiltede han hovedet som han ventede på hendes afgørende svar.

[Lillith Malfoy]

Hun var ikke helt inforstået med den tension der var ved at blive skabt imellem dem. Eller jo hun kunne mærke der var noget som lå i det usagte, men på samme tid var hun bare ikke vandt til at få den form for opmærksomhed fra fyrene, så skulle hun endelig have læst lidt af signalerne ville hun nok slå det hen med at hun bildte sig selv ting ind.
De opmærksomme blå øjne fangede hans uvane og uden at tænke over det rakte hun op og lukkede sine slanke fingre omkring hans håndled for at trække fingrene væk fra hans mund. En smule flov over sin egen handling rømmede hun sig let, ”det er dumt at bide negle.” mumlede hun en smule brødflov hvormed hun lod ham føre hådnen gennem håret imens hun i stedet gav sig til at pille let ved låsen på det tynde sølvarmbånd omkring det ene håndled.
Hendes blik blev fanget af en uterlig tot han havde fået rodet ud af fatning og hun smilede lidt for sig selv. ”Du har en strittot.” informerede hun blidt og pegede imod sit eget hoved tilsvarende hvor totten sad på ham. Hun måtte lidt modstå trangen til at læne sig frem og rette den ind for ham.
Hun sendte ham et mistroisk blik, ”hvorfor har jeg svært ved at finde din fantasi betryggende?” Igen blev et slankt bryn hævet og hun trak benene en smule op under sig for så at slå sine arme omkring knæene. ”Af en eller anden årsag er jeg ret sikker på at jeg vil komme til at fortryde det.” Indrømmede hun.
Ærlig talt var hun ikke helt sikker på hvad han havde i tankerne, men hun frygtede nok også lidt at det var noget hun ikke ville være i stand til at leve op til. Lige nu arbejdede hendes hjerne på højtryk hvilket kunne ses i den betænksomme rynke der havde formet sig mellem hendes bryn. Hun måtte jo desværre erkende at hun var pokkers nysgerrig, men igen skreg alt i hende at det var som at lave en aftale med djævlen. Hun tog en dyb indånding. ”Okay..lad os prøve din bonusrunde.” endte hun så. Det gav hende en lidt dårlig smag i munden, pokker tage hendes forbistrede nysgerrighed. I betænkningsøjeblikket havde hun på ny tygget let på underlæben, udelukkende af den simple grund at det faldt hende så naturligt.
Hun sendte ham et nyt gennemtrængende blik, som var det næste gæt med livet som indsats. En dyb indånding blev taget ind og hun ”Selvom du altid har mange omkring dig, både piger og venner...så føler du dig alligevel ret ensom til tider. Som om at folk kender dig, uden rigtigt at kende dig.” Hun mærkede hvordan hun næsten holdt vejret imens hun afventede hans svar.

[Tristan Plainwood]

Flittigt havde slangen været i gang med huden på tommelfingeren, og selvom han havde set den feminine hånd komme tættere på, havde Tristan ikke reageret på det før han havde mærket hånden omfange hans håndled. Det havde fået de kulsorte øjne til at bryde kontakten fra de fangende gråblå Lillith havde og ned på deres hænder. Og uden at yde den mindste modstand havde han ladet hende guide den væk fra mundtøjet, hvorefter da hånden var kommet fri, havde han ladet den køre igennem håret, hvor han ufrivilligt havde leget stylist. Hendes kommentar havde efterladt et smil på slangens læber, og dette smil var kun blevet større da hun havde kommenteret yderligere på hans vilde tot der valgte ikke at følge resten af flokken. Lillith kunne anse det som en værende straf - og en hård en af slagsen - at totten ikke blev lagt ned. Hun kunne sidde der og blive distraheret, alt imens han bryggede videre på sin ondskabsfulde plan om hvor kysset skulle placeres. Der var så mange muligheder! Og alt det krævede var at hun gættede forkert eller at han løj. Det var så legende let.
,,Jeg lover at du ikke kommer til at fortryde det. Lillith, hav lidt tiltro til mig", havde han sagt, med et næsten uskyldigt smil og om end ikke en smule lokkende  Med rygtet bag hans ryg var det dog forståeligt at medslanginden havde sine tvivl. Tristan var skolens Casanova, der efterlod kvinderne med hjertesorger, eller han var en moderniseret Robin Hood der stjal det dyreste eje en kvinde havde og gav nydelsen til sig selv.
Sekunder efter gav hun efter, hvilket fik slangen til at lyse en smule mere op samtidigt som han fik sagt et ,,Perfekt'', næsten som da Tristan selv havde sagt ja til Lillith, ja til at lege legen og hun derfra havde lysnet og levet helt op. Det varerede dog kort da blondinen i næsten samme øjeblik gjorde præcis det Tristan havde bedt hende om ikke at gøre. ,,Ikke.." Han havde stoppet sig selv, lænet sig frem mod hende og med tommelfingeren havde han kærtegnet underlæben og dermed tvunget hende til at stoppe bideriet øjeblikkeligt. ,,…Ikke underlæben", havde han mumlet dæmpet, hvorefter han havde sluppet læben med fingeren, trukket hånden væk og lænet sig tilbage. Det slog knuder i maven da lysten til at omkapsle hendes ansigt med hænderne og derfra presse læberne mod hendes voksede. Han bed gerne i den underlæbe hvis det virkelig var sådan et behov for hende.
Hurtigt påtog han derefter et smil, som intet var sket og ventede blot på Lillith gættede videre. Og da hun endelig åbnede munden igen og gættede, mærkede Tristan en tvivl. Følte han sig ensom? Han havde jo vennen Nohr… og de mange andre piger. Og Joanne, men… kendte de ham? ,,Mmh.. forkert", sagde han efter nogle ikke alt for dybe overvejelser, det havde dog virket en smule anderledes udadtil. Sandheden var dog anderledes, Tristan var i tvivl, men han ønskede ikke at tænke på det.
,,Og det betyder så…" han sendte hende et næsten listigt smil som han en smule klodset begyndte at flytte på sig i sofaen, og til sidst havnede oppe at stå; helt præcist på den modsatte side af armlænet, hvor, hvis Lillith var lang nok, at hendes ben ville stikke ud over. ,, - jeg vil gerne have at du lægger dig ned, lukker øjnene og… stoler på mig."

[Lillith Malfoy]

Lillith var for en kort tid lidt for fokuseret på totten som han nægtede at ligge ned på trods af hendes anmærkning. I sit stille sind havde hujn en ide om at han gjorde det med vilje udelukkende for at det skulle gå hende på nerverne. I så fald virkede det efter hensigtigt. Om og om igen blev de gråblå dådyrøjne draget til hans hår, som var der en magnetisk forbindelse mellem dem og den uregerlige frisure.
Da han atter snakkede blev fokus flyttet til bage til hans øjen for en stund. Hun så tvilende på ham -det var ganske tydelig at hun ikke gav en potte pis for hans ord for at sige det som det var. "Mhm." Kommenterede hun blot. Det var en irriterende situaiton at sidde i fordi alle alarmklokker inde i hendes hoved lyste rødt, der var en næsten flirtende undertone i hans stemme eller også var det blot hende der tog helt fejl. Men uanset hvad både bekymrede det hende og gjorde hende mere nysgerrig. Igen lå hun også og rodede mellem de rygter hun havde hørt om ham og den fact at hun ikke ønskede at være fordomsfuld.
Hun så det legesyge glimt i hans øjne og hun vidste at hun var ude på dybt vand. Hun sank let, men forsøgte at opretholde den cool facade -hvis den i det hele taget stadigvæk var synlig. Hendes opmærksomhed lå i at forsøge at gennemskue ham. Gennemskue hans planer, men selv i de mørkest kroge af sit sind kunne hun ikke lurer ham.
Tankestrømmen blev også brudt som hans hånd pludselig blev ført op til hendes læber. Hun stivnede af den uventede handling og kunne næsten omgående mærke sommerfulgene flakse rundt i maven på ny. Den blide berøring havde været så underlig intens og velkommen på trods af hvor uskyldig den var, hendes blik mødte hans og rosa farve spredte sig atter i en ganske lys nuance over den fine blege hud ved hendes kinder.
Skønt det havde føltes som længerede varede hele denne "episode" nok kun nogle få sekunder. Hans hånd var snart væk igen og hun slap en indånding, som hun faktisk ikke havde bemærket hun havde holdt tilbage. Hun var virkelig tæt på at bide i læben igen, men nåede at stoppe sig selv inden det blev aktuelt.
Blikket blev slået ned og hun rømmede sig lidt, "Hvad er der med dig og underlæber?" Mumlede hun. Det var ikke helt meningen at hun ville have sagt sin undring højt, men det slap alligvel ud.
Fokusset blev dog ændret da alt gik tilbage til legen. Som hun igen tog fejl. Alligevel var der noget andet over ham denne gang som fik hende til at tvivle lidt på om han talte sandt. Brynene blev formet i en rynken og hun skulede let til ham. "Tristan Plainwood, du ville vel ikke lyve for mig udelukkende for at vinde denne runde, ville du?" De blonde slanke bryn blev atter skudt i vejret og hun så afventende på ham. Hele situationen gjorde hende vanvittig nervøs fordi hun tilsyneladende havde total fejllæst ham.
Blikket ændrede sig fra gennemtrængende mistænksomt, til komplet undrende som han rejste sig. Et kort øjeblik troede hun faktisk at han skulle til at gå og efterlade hende tilbage med hvad end der lige havde forgået imellem dem. "Lægger mig ned?" Hendes stemme var en smule usikker nu, "hvorfor?" Stole på ham. Nu bad han måske om lidt for meget af en fyr hun aldrig havde snakket med før. Hun tiltede hovedet let på skrå så det blonde hår faldt perfekt ned over hendes skulder. "Okay jeg vælger at stole på dig." Sagde hun lidt tøvende, "jeg stoler på at du accepterer mine grænser, især når du godt er klar over jeg aldrig har så meget som kysset en dreng før." Hun sendte ham et meget sigende blik. "Du ville aldrig gøre noget som ville kompromiterer min uskyld, right?" Det blev sagt i en blid stemme, men samtidig var der en ret alvorlig undertone. Hun havde brug for hans bekræftelse før hun ville kaste sig ud i noget hun måske ville ende med at fortryde.

[Tristan Plainwood]

En anelse provokeret, havde Tristan næsten ladet den fugtige tommelfinger glide op til sine egne læber, som en slags smagsprøve på godterne. Han kunne havde fundet på det, men alligevel havde han holdt sig selv i kort snor og i den forbindelse bidt tænderne hårdt sammen og i stedet fantaseret sig til smagen, samtidigt som pege- og langefingeren sammen havde gnedet fingerspidserne mod den fugtige tommelfinger. Hendes mumlende ord havde han opfanget, hvor han mest af alt havde haft lysten til at informere hende om hvordan landet lå, og hvilken lyst det gav ham at bide i hendes underlæbe så snart når hun gjorde det. Man han lod det ligge - for nu. Tristan tvivlede alligevel ikke et sekund på at muligheden igen ville dukke op, hvis ikke under dette møde, så deres næste.
,,Lyve? Over for dig? Og for at vinde?" Han fnøs, som han lænede sig tilbage og himlede med øjnene af blondinen foran ham. ,,Det kunne aldrig falde mig ind", løj han og sendte hende et trofærdigt smil - eller noget der i hvert fald mindede om det. Han kendte ikke svaret til spørgsmålet, ærligt, og det var ikke et svar han havde lyst til at finde ud af og derfra at dele med medslangen. Tristan Plainwood lukkede ingen ind, og han brød sig bestemt heller ikke om at bruge tiden på at lukke sig ind hos andre. Det var sådan han fungerede, og derudover var det også nemmest. Han havde en plan efter Hogwarts, og den plan skulle ikke gå i vasken bare på grund af nogle følelser der kom i klemme på den ene eller anden måde.
Stående på den modsatte side af armlænet, havde han betragtet Lillith; fulgt hende med de kulsorte øjne som hun havde stillet spørgsmålstegn ved praktisk talt alt han havde sagt. Hun havde ufatteligt mange spørgsmål, ikke at han bebrejdede hende, men han var alligevel blevet overrasket, hvilket udelukkende var på grund af at han ikke vant til at de piger han fjollede rundt med faktisk brugte det de havde imellem ørerne. Hænderne havde Tristan plantet på armlænet efter hendes sidste alvorlige ord, ord han havde taget til sig, og som han havde lænet sin vægt på armene, havde han tiltet hovedet en smule. ,,Hør Lillith…" Et skævt smil dukkede op på slangens læber, et smil man sjældent så fra hans vedkommende. ,, - Jeg ville aldrig gøre noget du ikke gik med til. Og bliver det for meget, så skal du sige stop. Aftale?" Oprindeligt ment, rettede han sig atter op og så noget afventende på hende; på om hun ville ligge sig ned i sofaen og lukke øjnene og give det et forsøg, eller om hun fortrød og allerede nu havde behovet for at sige stop. Slangen var muligvis kendt for mange dårlige ting, men han havde dog alligevel lært at holde sig tilbage hvis en pige gav til udtryk for at hun ikke havde lyst det ene eller andet.

[Lillith Malfoy]

Hun havde betragtet ham som fingeren der kort forinden havde strøget over hendes fugtige læber faldt ned langs siden på drengen. Det var underligt, hun kunne godt fornemme de små spændninger der lå imellem dem. Eller var det noget hun bildte sig ind?
Følelsen blev slået lidt af da han atter snakkede og brød hendes tankestrøm. "Nej det håber jeg ikke, for det ville ærlig talt gøre dig til et større røvhul end rygterne siger." Dette blev sagt i en næsten advarende tone, men selv når hun brugte "store ord" som røvhul, virkede det bare fuldkommen malplaceret i hendes mund og fik hende nok til at fremstå mere nuttet end faretruende.
Lillith havde vendt sig i sofaen for at holde blikket på ham. Da han lænede sig mod armlænet med hænderne var de pludselig ret tæt igen og hun lænede sig tilsvarende tilbage i sofaen, hvorpå et dramatisk suk undslap hende.
Et lidt hjælpeløst blev drev rundt i den tomme opholdsstue og hun forsøgte at berolige sig selv med at han selvfølgelig ikke ville prøve på noget perverst, der kunne jo komme folk ind når som helst! Endnu engang faldt blikket på medslangen. Vurderende og overvejende. Hvis det blev for meget sagde han. Det var et kys det drejede sig om, ikke et helt hook-up-scenarie. Right? Tvivlen om hvad hun var ved at rode sig ud i, vendte tilbage til hende, men hun slog det beslutsomt hen.
"Okay." Endte hun så, og kravlede lidt længere op i sofaen så hun lå på ryggen. Når hun lå på denne måde kunne man virkelig se hvor kort hun var, skønt det var en lille tremandssofa, nåede hun ikke fra den ene ende til den anden.
Hun sendte ham et sidste vagtsomt blik før hun lænede nakken tilbage i sofaen og lukkede sine øjne. Pludselig føltes hele hendes krop ekstra følsom for alt, som var hun i højeste beredskab. "Du er altså lidt lusket." Erkendte hun så, og åbnede det ene øje til en sprække for at se hvad han foretog sig. Desværre var det ret afslørende eftersom hun også måtte trygge hagen lidt mod sit bryst for at kunne se ham.

[Tristan Plainwood]

Med et hævet bryn og et svagt tiltet hovedet havde Tristan trukket ansigtet enkle centimeter tilbage over de advarende ord Lillith så flittigt havde brugt mod ham, hvilket kunne havde dannet en fin lille dobbelthage hvis han havde været tyk nok til det. Lillith lignede ikke typen der gjorde brug af ordene hun lige havde sagt højt, eller forsøgte at virke truende, tværtimod lignede hun nærmere typen der gjorde alt der blev sagt; hun var en god pige der fulgte reglerne. Det var måske også derfor at han kæmpede med at skjule det lille smil da den unge heksen endte med at fremstå langt mere nuttet end… farlig.
Hendes "Okay" var situationens afgørende svar. Det fik slangen til at sende hende et tilfreds smil, men ligeså hurtigt som det var til at dukke op på læberne, ligeså hurtigt havde Lillith været til at fyre hendes kommentar af, hvilket ikke var helt forkert ramt - Tristan var lusket, en sand snu bedrager om ikke andet. Og dermed havde han også i nogle enkle sekunder fjernet smilet og prøvet at sende hende et næsten uskyldigt blik der sagde; jeg aner ikke hvad du snakker om?
I små 10 sekunders tid havde Tristan stået og betragtet blondinen som de gråblå øjne var gledet i. Han kunne knap nok lægge i sofaen, og dér lå hun og kunne knap nok fylde den ud. Det var et komisk syn. ,,Husk.. At holde øjnene lukket...", mumlede han så endelig op, som han langsomt valgte at kravle over armlænet nede i ''fodenden''. En hånd blev derefter placeret på puden og som al vægten blev ført over på den blev det med garanti lynhurtigt klart for Lillith at Tristan var på vej henover hende, som et sultent rovdyr der skulle til at fortære sit nedlagte bytte. Langsomt havde slangen bevæget sig op og over den lille krop, og da hans hoved var havnet overfor hendes, havde han betragtet hende i stilhed. De lange øjenvipper, den lille næse og de lyserøde læber… alt var til at kysse, specielt læberne, men han havde andre planer. Som han bevægede sig igen, gled han tilbage, og da han havnede omkring hendes underliv, stoppede han. Hænderne gled over hofterne, videre ind på midten af maven, hvor fingrene begyndte at pille ved bukseknappen. I et kort øjeblik havde de kulsorte øjne skævet op mod Lilliths ansigt, for at holde øje med hendes udtryk, hvorefter de var gledet ned til knappen da den var blevet knappet op. Med en finger havde han trukket lynlåsen langsomt ned og fået et glimt af hendes trusser. Fingrene var derefter gledet op til buksekanten og uinviteret var de gledet ind for at få et bedre greb og dermed muligheden for at trække bukserne ned, hvilket Tristan langsomt begyndte at gøre, lige indtil der var nok hud blottet omkring lysken. Det hele var vovet, specielt fordi de befandt sig i opholdsstuen og kunne blive forstyrret nå som helst, af en anden elev eller endda en professor. Derfor besluttede Tristan sig også for ikke at trække tiden yderligere ud, og lod hovedet komme tættere på maven. Og med næsetippen lod han den glide ned af den bare hud, lige indtil han nåede lysken og pressede læberne mod hendes sårbare hud i et kys.