Har du noget til mig

[Jeremy Benji Blackthorn]

//tiltænkt Leonardo Russo


Det var et stykke tid siden Jeremy havde haft en meget vigtig opgave for dødsgarden, eller de sagde i hverfald den var vigtig, men for dødsgardisterne var alting vigtigt, for jeremy var den kun vigtig fordi han selv fik noget ud af det i sidste enden, hvilket han ikke snakkede så højt om og får han kunne skaffe det han skulle skaffe, måtte han opsøge forskellige folk, som hans viste kunne være i besiddelse af de ting han skulle bruge, derfor havde han opsøgt en gammel bekendt i Tudsmørkegyden, hvor han viste han arbejde, Jeremy trådte ind af døren til butikken og kiggede rundt får, at se om han kunne få øje på ham

[Leonardo Russo]

Leonardo stod bag disken og var ved at skrive nogle nyankomne vare ind i regnskabsbogen. Den forheksede fjerpen noterede lystigt tingene ned som han remsede dem op. "Drageæg fra en Svensk Bulsnude, Mumificeret hånd, perler af død...hmm gad vide om de er så effektive som man siger..." han blev afbrudt som den lille klokke over døren ringede og gjorde opmærksom på at der var kunder i butikken.
Han rettede sig op og stillede kassen ned på gulvet bag disken. Det sleske smil som nærmest var hans kendemærke spredte sig på hans ansigt. "Jamen dog, hvem har vi her." Udbrød han imødekommende som kendte han ikke allerede svaret. Leonardo kendte de fleste folk. Eller han vidste i hvert fald hvem de fleste var hvis de havde en form for indflydelse på det magiske samfund. "Mr. Blackthorn, hvilken fornøjelse. Hvordan kan jeg være behjælpelig?" Han rettede atter ryggen og lod de isblå øjne hvile på manden foran ham.

[Jeremy Benji Blackthorn]

Jeremy synes der gik en evighed før, før Leonardo opfattede st han var tilstede i samme lokale, “nå endelig har du tid” sagde Jeremy en smule irreteret over at vente på, at Leonardo havde haft tid til at finde ud af jeremy faktisk var ankommet til butikken, han gik over til ham “jeg ved du har noget til mig” sagde Jeremy i en forventningsfuld stemme og kiggede direkte på Leonardo får at vente på at Leonardo skulle hente det jeremy var kommet efter

[Leonardo Russo]

Leonardo kiggede undrende på manden. "Hvis du har så travlt at jeg ikke kan lukke en bog, skulle du nok være gået hjemmefra noget før." Var hans ligegyldige svar. Leonardo lod sig ikke intimiderer af folk som Jeremy. Som en slange snoede ha sig glat imellem så mange farlige mennsker at han var blevet vandt til det. Kaos og hårde ord skræmte ham ganske enkelt ikke.
Han kiggede uforstående på manden og vejede han ord en smule. "Sandsynligvis, jeg har mange spændnede ting her i min butik." Informerede han, "jeg går ud fra ud fra at du kan fortælle mig hvad det er du søger?" Han hævede brynene.

[Jeremy Benji Blackthorn]

Jeremy valgte at ignorere det første Leonardo sagde og kiggede i stedet alvorligt og forventede på ham, som om jeremy stadig forventede, at Leonardo præcist viste hvad det var, Jeremy var kommet efter, hvilket jeremy hurtigt ved Leonardo næste ord, fandt ud sf at Leonardo ikke gjorde, “ jeg er kommet efter månestenene, jeg ved du er i besiddelse af mindst en af dem” sagde jeremy letter irreteret og kiggede igen alvorlig på Leonardo

[Leonardo Russo]

Leonardo gengældte mandens blik som en lidt akavet stilhed spredte sig i rummet. Han havde ærlig talt ikke nogen ide om hvad den anden var ude efter, så han ventede til mandens tålmodighed var opbrugt og han informerede om det.
Leonardo tog ham kort i øjesyn. Lod blikket vandre op og ned af ham som vurderede han om manden var værdig til at besidde en sådan genstand. Ærlig talt troede Leo ikke helt på at stenene virkede, men det betød heller ikke noget så længe andre troede på det.
Han gik over til montroen hvor stenen lå og tog den ud. "Jeg har den ene her." Fortalte han så og tog den med tilbage til disken. "Men den er ikke billig, kender du legenden om dem?" Spurgte han lidt nysgerrigt.

[Jeremy Benji Blackthorn]

Jeremy ignorede den akavede stilhed og fulgte Leonardo med øjenene og kiggede ekstre godt på stenen og gjorde store øjne, da Leonardo kom med den, og snakkede om den ikke var billig og stillede spørgsmål, hvilket irreterede Jeremy lidt, han var ikke sådan en person der gad og stå og chit chatte, “ja det gør jeg og hvad koster den” sagde han kort og så på leonardo, mens han rakte hånden frem mod stenen, i virkeligheden viste Jeremy ikke meget om månestenene, han havde bare fået til opgave, at bringe dem til Dødsgardisterne og den opgave havde han tænkt sig, st fuldføre, men det behøvede Leonardo ikke st vide

[Leonardo Russo]

Leonardo betragtede den fremmede kortvarigt før han rakte ham det omtalte magiske objekt. "Du er ikke specielt snaksagelig hva?" Sagde han i en munter undertone. At være lidt småprovokerende faldt ham lige så naturligt som at trække vejret. "Men fair nok," forsatte han og lænede fandt sin lille lommebog frem hvor han havde et prisoverslag stående. "Den lille sag koster 460 Galleoner." Det var en seriøs sum penge, men han vidste hvad han ville have for sine vare. Igen skulle den jo være temmelig sjælden.
Han var ikke bekymret for at lade sine kunder kigge på tingene med egne hænder, en besværgelse han havde lagt over stedet gjorde sådan at man ikke kunne tage noget med ud derfra, hvis ikke det var betalt.

[Jeremy Benji Blackthorn]

Jeremy kiggede op fra stenen et øjeblik, da Leonardo sagde et eller andet, “måske en anden gang” sagde Jeremy køligt og rettede hurtigt blikket, mod stenen igen og tog i mod den og holdte den i en hånd og nærmeste vejede den i hånden og lidt efter holdte han den op mod lyset og kiggede nøje på den og overvejede samtidig om han bare skulle putte den i lommen med det sammen og bare forsvinde , men Leonardo var en gammel bekendt, og Jeremy viste udemærket godt, st man ikke kunne forlade hans butik med ting, uden, st betale for det først, så i stedet tog han hånden ned i den anden lomme og tog en håndfuld Galeoner og lagde på disken foran Leonardo, “det må være nok” sagde Jeremy kort og puttede stenen i lommen og skulle til at forlade butikken

[Leonardo Russo]

Leonardo smilede som han sagde at de måske kunne finde en anden dag. "Lover du det? Jeg føler mig så ensom," han lagde ikke skjul på at han igen udelukkende gjorde det for at være irriterende og sarkastisk. En ting han var kendt for, og som sommetider fik ham i problemer.
Han lo, tydeligvis underholdt af sin egen dårlige humor og tog så imod galleonerne som han gjorde et meget stort nummer ud af at tælle igennem. Herefter rakte han manden nogle knut tilbage som byttepenge.
Han smilede bredt til manden og lod de blå øjne hvile imod den lomme månestenen var forsvundet ned i. "Du må hellere oasse godt på den. Mange ubehagelige typer kunne godt tænke sig at få fat i den." Kommenterede han med en tænksom mine. "Du må have en god dag Sir." Afsluttede han så og gav ham et sidste anerkendende nik for ligesom at bekræfte at handlen var gået igennem og månestenen nu tilhørte Jeremy.

[Jeremy Benji Blackthorn]

Jeremy stoppede op som Leonardo sagde noget og rullede med øjnene, “vi får se” sagde Jeremy kort og
vente sig om mod Leonardo og ignorere hans grin og kom i tanke om han skulle have nogle Knut tilbage og gik hen og tog i mod sine bytte penge, mens Leonardo igen sagde noget, Jeremy nikkede let, mens han lyttede og vendte sig om og gik ud af butikken

SLUT