Post by Spencer Lynch on Apr 21, 2019 16:09:20 GMT
@sienna
Hogwarts - Siennas kontor
Omkring kl. 15
April - 2056
Spencer tøvede foran døren indtil professor Blackthorns kontor. Han var ikke helt sikker på hvorfor han var blevet kaldt herop og havde nok allerede påtaget sig den sædvanlige negative holdning omkring alle andres uduelighed.
Han havde absolut ingen tillid til andre mennesker, hverken voksne eller jævnaldrene nu havde han flere gange oplevet svigt så troen på at nogen rent faktisk ville ham det godt havde han svært ved at genfinde. Lige med undtagelse af Lune Daniels. Han vidste ikke hvad der var med hende eller om han turde stole på at hun mente når hun sagde at de var venner. Han ville gerne, men det var bare svært. Dog havde hun ikke udvist andet end venlighed overfor ham så det talte alligevel for sig selv, især efter hun havde fundet ud af at han var varulv.
Selvfølgelig var forbandelsen kendt blandt professorerne, mange af dem tog også hensyn til det, men det betød ikke at han stolede på dem.
Med et tungt suk bankede han på døren. Han var stadigvæk iført skoleuniformen eftersom han kom direkte fra eliksirundervisningen. Det klasselokale gjorde ham altid lidt ør i hovedet. Med en rolig bevægelse skubbede han døren op og stak hovedet indenfor, ”De ønskede at se mig professor?” Han trådte indenfor og gik frem mod skrivebordet.