What is and what should have been

[Yuri Faa]

Hun var bestemt ikke stærk i eliksir, og hun ville nok aldrig blive det. Men når alt kom til alt så overlevede hun da sin UGL. Så det var da et lyspunkt. "Sæt mig i et eliksirlokale og skaden er allerede sket." hun var sikker på at professor Knight var ved at være træt af alle de kedler der blev ødelagt, eller eliksirer der gik galt. Faget var bare ikke på hendes side lige meget hvad hun så prøvede på. "Egentlig hænger de jo fint sammen, ikke at jeg har grønne fingre, men jeg er da væsentligt bedre til det end til eliksir." hun kiggede op fra sin tegning og hen på Lillith.
"Hellere end gerne, eliksir og mig går virkelig ikke i godt spænd." hun var ikke sikker på hvordan hendes søster havde klaret sig i faget, men hun havde også været lidt en bogorm da hun gik på skolen. Dog var hun langt anderledes end Yuri.

Hun stirrede intenst på Lillith og lagde hovedet lidt på skrå. Selv gik hun aldrig med hårelastikker, hun var glad for at kunne gemme sig lidt bag hendes hår når det virkelig gjaldt. Hun vendte ansigtet ned imod tegningen og lagde blyanterne fra sig. Hun skulle være social og ikke bare sidde her og tegne. Nu var denne pige så sød at snakke til hende, om end Yuri var nervøs og genert. Hun måtte opretholde en samtale så den ikke gik død. Selvom det altid gik nemmere med Ever eller Luna, eller for den sags skyld Jiro.

Et mindre smil kom frem på hendes læber og hun nikkede lidt. "Af det jeg har set ser det ok ud. De virker til at gå godt i spænd, men jeg skal da selvfølgelig ikke kunne sige det helt præcist." hun vendte blikket lidt hen på Lillith. "Jeg håber det. Men det skal være af fuldblods familie i følge min far. Dog håber jeg ikke på at jeg også skal giftes bort." godt nok havde hun masser af tid til at finde på en at være sammen med, hvis bare hun kunne komme over sin generthed.

[Lillith Malfoy]

Lillith kunne ikke lade være med at le lidt over Yuris tilsyneladende manglende evner i eliksirlokalet. Men for pokker man kunne jo ikke være lige god til alt, hun slog let ud med hånden, "pyt nu med det, jeg kan se og høre at du har mange andre talenter." Roste hun hende. Det var rart at have en at sidde og snakke lidt med.
Blondinen smilede til den anden, "igen, så kan det være at vi kan lære lidt af hinanden." Svarede hun muntert.
Hun lyttede med blikket rettet imod Yuri som hun forklarede, hun smilede lidt, "forhåbentlig vil de blive rigtigt gode for hinanden," opmuntrede hun. Igen var hun glad for at der ikke længere blev lagt vægt på den slags i hendes familie, det havde uden tvivl været en ting man gik op i for bare få generationer siden, men ikke længere.
Uden at tænke over det blev hendes blik lidt medfølende. "Er det ikke lidt svært at skulle låse sig selv på den måde? Jeg mener, hvad nu hvis du forelsker dig i en fyr der er halvblod eller endda en muggler?" Hun gjorde lidt store øjne, men rystede lidt på hovedet af sig selv, "ej undskyld, du må sige hvis jeg skal blande mig udenom, eller hvis ikke du ønsker at snakke om det. Jeg har jo ikke ret til at blande mig." Hun skar en lille grimasse.
Det var nu heller ikke fordi Lillith ville gå ind og sige hvad Yuri skulle gøre, eller fortælle hende at hendes vision var forkert, hun fandt det var lidt fascinerende på en eller anden måde at nogen familier gik så meget op i den slags.

[Yuri Faa]

Der var ingen tvivl om at denne unge pige var med på det hele. Dog var hun noget overrasket over at hun havde hørt hendes talent. For det havde ikke været meningen at det skulle ske. Det havde været en fejl for hende at synge højt. Hun skulle bare have holdt mund og lade som ingen ting. Hendes kinder blussede lidt op og hun vendte blikket ned i tegningen. Håret faldt ned over ansigtet på hende, hvilket passede hende perfekt. "Ta... Tak..." kom det genert fra hende. Hun var ikke så god til at få ros, men hun tog da imod det når det kom.
Hun nikkede lidt over hendes næste ord da hun stadig var pinlig berørt over blondinens forrige ord. De kunne måske lære noget af hinanden men det var vel også kun en god ting var det ikke?
Hun fjernede håret fra sit ansigt og kiggede på blondinen og nikkede igen. "Man har lov til at håbe." hun var ikke engang sikker på hvad der ville ske til det forstående bryllup. Eller om det overhovedet kom til at stå. Selvfølgelig kom det til at stå, det var hendes far der havde arrangeret det hele. Hun bed sig lidt i læben og kiggede ned i jorden hvor hun hev et græsstrå ud.
Af spørgsmålet som blondinen kom med fik Yuri til at tænke sig lidt om. Ja hvad ville der så egentlig ske. Familie blodet ville gå i opløsning, det ville ikke være en fuldblodsfamilie mere, hvilket hendes far gik meget op i. Hun kløede sig lidt i panden og tænkte så det knagede. "Så ehm..." hun anede slet ikke hvad hun skulle svare på det spørgsmål. "Min far ville aldrig acceptere det." kom det roligt fra hende. Hendes far stod så stolt på at det skulle være fuldblods familier. Det var jo derfor hendes søster blev gift med Matthew. "Nej nej, du skal endelig spørge. Det er bare... Jeg har aldrig tænkt over det før." tænk hvis hun en dag rent faktisk kom hjem med en der var halvblods. Det ville nok ikke falde i god jord.

[Lillith Malfoy]

Lillith sendte blot Yuri et strålende smil som hun takkede for rosen. Det havde været velfortjent. Stilheden spredte sig mellem de to piger og Lillith begyndte at funderer lidt over hvor længe de mon havde siddet og snakket, hun var i hvert fald ved at være lidt småsulten. "Ja for pokker, ellers bliver tilværelsen hurtig trist." Erkendte hun og trak let på skuldrene. Som taken om den type ægteskab atter strejfede hendes sind mærkede hun en gysen løbe gennem kroppen. Godt det ikke var hende, hvor tarveligt det så end måtte lyde.
Igen blev blondinens øjne store og runde. "Tror du så han ville direkte forhindre det?" Spurgte hun ind og håbede selv at Yuri stoppede hende hvis hun blev for irriterende. Lillith havde ikke mange venner og veninder. Det var rart at have en at sidde og snakke med på denne måde, og selvom hun ikke støttede op om det livssyn var det alligevel fascinerende at høre om.
Blondinen skar en let grimasse, "ej nu håber jeg ikke at jeg sætter gang i alt muligt så." Sagde hun lidt forsigtigt.
Hurtigt arbejdede hendes hjerne mod et emneskift, men et som alligevel lå tæt nok på til at det var troværdigt. "Er der ellers nogen fyre her på skolen du kan lide? Altså om de så vil passe ind med din fars meninger eller ej." Hun smilede varmt og håbede igen ikke at hun brød en usynlig grænse.

[Yuri Faa]

Hun nikkede lidt for sig selv og tog fat i sin taske. Hun tog fat i et æble og rakte det ud imod Lillith. "Sulten?" spurgte hun og tog fat i et nyt æble hun havde i tasken. Hun elskede æbler, det var noget af det bedste hun vidste. En gang i mellem hamstrede hun vidst lidt for mange æbler fra spisesalen.
Hun bed sig lidt i læben ved Lillith's spørgsmål. Hun havde virkelig ingen ide om hvad hendes far kunne finde på. Han var streng og hun elskede ham da. Men at han var sådan og måske ville forhindre det... Ja hun vidste ikke hvad hun skulle gøre. Hun var ikke engang sikker på at han ville acceptere at hun ville gå musikkens vej, og ikke noget andet. "Jeg... jeg... Måske.. Jeg ved det faktisk ikke." hun turde dårligt nok tænke på hvad hendes far kunne finde på. Nu havde han trods alt sat sig for at hendes søster skulle giftes, og det kunne lige så godt ske for hende også. "Nej, nej. Det er virkelig gode spørgsmål. Jeg ved bare ikke hvad min far ville kunne finde på. Han er lidt streng." hun kiggede lidt på æblet hun havde i hånen for at studere det. Lidt efter satte hun tænderne i det, og væden fugtede hendes læber. Det var saftigt og hun elskede det. Der var altid så gode æbler på Hogwarts, gad vide hvor alle de gode æbler kom fra.
Hun tyggede lidt på æblet og sank det. Hun skulle lige til at tage en bid mere da hun gjorde store øjne. En fyr hun kunne lide. Der var da Cameron, men han arbejde ikke lige frem på Det Glade Vildsvin mere, og hun anede intet om ham. Han var bare lækker jo. Hun rystede lidt på hovedet og fjernede æblet fra læberne. "Ingen jeg sådan har haft udsigt til, men jeg er generalt også for genert til at snakke med fyre, og piger for den sags skyld." Hun kiggede lidt ned i jorden og så på æblet igen. "Du har måske en fyr du kigger efter?" spurgte hun lidt og tog en bid af æblet hvor saften endnu engang kørte rundt på hendes læber.

[Lillith Malfoy]

Den blonde heks tog imod æblet med et varmt smil. ”Tusind tak.” Sagde hun før hun satte tænderne i det. Hun fangede lidt af saften i mundvigen som det var ved at løbe ud.
Lillith kunne godt mærke at hun måske bevægede sig rundt i noget som Yuri måske ikke var helt tilpas i. Hun sende grævlingen et undskyldende blik. ”Sorry, det er måske heller ikke så fedt at jeg bliver ved med at sidde og spørge ind til det.” Sagde hun så og bed sig let i den bløde underlæbe.
Hun nikkede forstående, ”men så længe du bliver lykkelig, så er det jo også det vigtigste,” opmuntrede hun for at gøre stemningen lidt bedre. Hun fuldte derefter Yuris eksempel og tog en ny bid af æblet. ”De er ellers virkelig gode, er det nogen du har snuppet nede fra køkkenet?” Spurgte hun så ind med et varmt smil. Måske virkede det som et dumt spørgsmål, men Yuri kunne jo også bare have fyldt lommerne under middagen.
Et smil forlod hendes læber på ny da hun så Yuri blive en smule befippet ved spørgsmålet. Dog blev hun lidt skuffet da der ikke fulgte nogen saftig historie. Endnu engang blev æblet ført til de røde læber, hun indåndede den søde duft før hun tog en bid. Hun tyggede lystigt før hun svarede, stadigvæk med en lille smule æble skjult i kinden som et hamster. ”Nja..ikke rigtigt. Der er da nogen som ser ret søde ud, men jeg har heller ikke snakket med så mange.” Indrømmede hun og kom kort til at tænke tilbage på aftenen med Tristan Plainwood. Varmen steg lidt op i hendes kinder, skønt hun forsøgte at ignorerer det. Han havde virkelig fået skovlen under hende den aften, og hende som ellers havde troet at hun havde situationen fuldkommen under kontrol.

[Yuri Faa]

Med et nik kiggede hun på hende og trak lidt på skuldrende. Der var ikke noget bedre end et æble, et æble om dagen holdte dokteren for dagen som mugglerne sagde. Eller det var i hvert fald noget i den stil, hun kunne bare ikke huske hvordan udtrykket det var.
"Nej det er bare... Jeg ved virkelig ikke hvad min far ville sige til det.. Hvad med din familie? Ville de acceptere hvis du fandt en ikke fuldblods?" det var måske forkert at spørge om, men nu anede hun jo heller ikke så meget om Malfoy familien. De havde jo været onde en gang havde de ikke? Men Lillith virkede jo sød nok, så det var vel egentlig godt nok alt sammen, var det ikke? "Mun ikke jeg bliver lykkelig alligevel. Det handler vel bare om hvad man tror på." hun nikkede lidt for sig selv og tog endnu en bid af æblet og tyggede på det. Hun vendte blikket over på hende da hun snakkede om æblet. "Næh på Frokosbordet i storsalen, har i ikke lige så gode æbler ved jeres bord? Eller spiser i slet ikke frugt?" hun havde aldrig tænkt over hvad der stod på de andre borde, ej heller havde hun kigget for at se om der var noget hun ville smage. Alt det der var på Hufflepuff bordet var lækkert og smagte fantastisk. Så hvorfor koncentrere sig om hvad der var på de andre borde?
Hun kiggede lidt på Lillith og nikkede så, dog lod hun mærke til de varme kinder som hun begyndte at få. "Der er jo en! Ej fortæl? Hvem er det?" normalt var hun ikke til sladder, men det virkede bare så virkeligt dette her. Måske hun rent faktisk kunne få noget ud af det her. Hun bed sig lidt i læben og anede ikke hvor hun skulle kigge hen. Selv når hun tænkte på Cameron blev hun varm i kinderne, men han havde jo også gjort ting ved hende, som ingen havde gjort før.

[Lillith Malfoy]

Hun tyggede lidt på æblebiden imens Yuri snakkede. Hun forstod godt hendes bekymring når nu hendes søster var blevet lovet væk til en fuldblod. "Min familie?" Lillith tyggede af munden og slugte så æblestykket. Det havde hun egentlig aldrig spekuleret over. "Tja...vores familie er jo sporet som fuldblod ret langt tilbage, men altså efter krigen er de blevet ret afslappede omkring det." Svarede hun lidt tænksomt. "Mine forældre ville ikke have noget imod det, det er jeg slet ikke i tvivl om. Men farfar.." Hun tænkte sig kort om. Han havde fået en helt anden accept efter han havde giftet sig med Astoria. Han havde ikke lagt skjul på hvilke dumme beslutninger han havde taget i sine yngre år, og hvilke af dem han fortrød. "Jeg tror egentlig heller ikke han ville sige noget til det." Svarede hun så. Hun vidste godt at familien havde et ret skarpt ry for at hade mugglere og mugglerfødte, men det var mange år siden, tingene havde ændret sig.
"Ja selvfølgelig." Opmuntrede hun i et optimistisk smil. Som Yuri sagde var det jo ofte også bare et spørgsmål om indstillingen.
"Nåh.." hun grinede lidt over sit eget spørgsmål og rystede så å hovedet, "jo vi har æbler på bordene, jeg er nok bare ikke så god til at spise dem når de står fremme, der er jo så mange ting at vælge imellem." Hun tog en ny bid.
Busted. Lillith, som ellers pludselig havde gjort utrolig meget ud af at pille ved en lille plet på sit æble, mærkede rødmen tage lidt overhånd som hun rettede de blå dådyrøjne mod grævlingen. Hun sukkede opgivende. "Okay, altså der er ikke det store i det," indrømmede hun og fugtede sine læber. "Han er den type som jeg ved jeg skal holde mig langt væk fra, og alligevel bliver jeg draget af ham...det er super irriterende faktisk." Hun fik et lidt frustreret udtryk i ansigtet. "Han hedder Tristan Plainwood . Går på mit kollegie, bare et par årgange over mig." Hun tøvede lidt, "vi delte et øjeblik sammen og jeg føler måske bare lidt at der er mere under overfladen du ved." Hun trak let på skuldrene og så frem for sig som hun omfavnede sine ben. "Men altså det kan være lige meget, for det første går han ud til sommer og for det andet så har han vidst nok en ting kørernede med Izzy." Hun skar en grimasse. "Det er bare et dumt crush, det går over, jeg skal bare finde mig en sød fyr der ikke skaber problemer, jeg har bare ikke lige mødt ham endnu." Hun smilede morende til Yuri.

[Yuri Faa]

Der var det, hendes familie accepterede hendes beslutninger. Hvorfor kunne hendes far så ikke acceptere hendes valg. Hvorfor skulle hun altid følge alt hvad han sagde, han var jo ikke fuldblodsfanatiker, han havde intet imod andre af andet blod, der var bare noget om at familie blodet skulle føres videre. Det var virkelig åndssvagt sådan som det var. Bare hun selv kunne få lov til at bestemme over noget selv i sit liv, så ville hun være glad for det. Et suk kom frem på hendes læber og hun kiggede ned i jorden. "Du er virkelig heldig at have sådan en familie." kom det stille fra hende da Lillith havde snakket færdig. Det var bare ja, hvor ville hun ønske en anden far en gang i mellem. Hun elskede sin far, men han kunne bare være så strid i ny og næ.
Hun tog en ny bid af æblet der allerede var halvt spist og tyggede lidt på det. "Du skulle spise nogle flere, de er altid så gode." hun var sikker på at æblerne var hjemmedyrket, hun anede bare ikke hvor henne de skulle være henne. Men hun ville elske at komme der hen og plukke alle æblerne. For slet ikke at tænke på hvor alt maden egentlig kom fra. De måtte jo få det et eller andet sted fra. Hun tænkte lidt over det inden hendes tanker blev fanget af Lillith's talestrøm.
Hun lyttede intenst og kiggede lidt ned af sig selv. Hun havde da hørt om Tristan, og da så Izzy blev nævn rystede hun lidt på hovedet. Så var det spil jo kørt af sporet. Izzy fik altid hvad hun pegede på. Hun opførte sig som en rigtig diva, noget som Yuri slet ikke kunne acceptere. Men det gjorde andre her på skolen og det undrede hende en del. "Hvis du spiller dine kort rigtigt så kunne det da godt være at du får fat i ham. Måske sparke Izzy ud til højre. Man kan jo aldrig vide med de drenge." hun tænkte sig lidt om og kiggede så ned i jorden. "Har du hørt om ham der Archibald J. W. Windsor? Han er da ellers også meget pæn" kom det fra hende uden at kigge op fra jorden. Hun kunne mærke hvordan hendes kinder blev varme og hjertet begyndte at slå lidt hurtigere.

[Lillith Malfoy]

Lillith sendte Yuri et varmt smil. "Jeg kan bestemt ikke klage, men altså alle familier har vel regler og normer." Forsøgte hun så at opmuntre lidt da hun kunne fornemme en svag ændring hos Yuri. Måske var det bare indbildning.
Til den del med æblet nikkede hun oprigtig enig i den andens ord. "Du har helt ret." Fastslog hun og lavede en mental note til sig selv om at spise lidt mere frugt på saglig basis.
Lillith gav sig atter til at pille lidt ved æblet efter at have ladet den anden høre de mindre frustrationer hun bar rundt på disse dage. Forslaget om at "vippe Izzy af pinden," fik næsten Lillith til at le, dog holdt hun igen, "som om dét nogensinde ville komme til at ske." Sagde hun og smilede venligt. "Jeg tror ærlig talt ikke lige jeg er hans type." Hun skar en grimasse. Desuden var det jo slet ikke sikkert at de ville være et godt match. Dog ville hendes forræderiske hjerte ikke lade være med at slå lidt hurtigere ved tanken.
Blikket blev atter rettet imod Yuri, "Archibald. Det er ham den nye Gryffindor-elev ik?" Spurgte hun så. "Er det ikke noget med at han er royal?" På trods af at hendes familie ikke længere var blodfanatiske, så hørte hun ikke meget om muggernes samfund og kendte ikke voldsomt meget til det. Hun vidste selvfølgelig at landet havde en kongefamilie, men hun kunne ved den sødeste grød ikke sætte ansigter på dem der boede på Buckingham Palace, skønt det måske var lidt forkert. Men altså hendes familie læste kun de magiske aviser og ejede ikke et såkaldt tv, så hun var måske undskyldt på det punkt.

[Yuri Faa]

"Du har helt ret, og din familie virker da til at være mere afslappet end min far. Så et styks jaloux Yuri er lige her." hun stak i et lille grin og kunne mærke at hendes generthed var ved at forsvinde. Det var nu meget rart at være væk fra at være genert. Det var da også en ulempe hele tiden, og slet ikke særlig sjovt. Der var sikkert meget man gik glip af og det var trods alt en skam.
Hun kiggede lidt på æblet og drejede det i hånden. Hun have ikke lyst til at spise mere af det, men egentlig var det jo sundt at spise æbler. Skulle hun alligevel presse det sidste af æblet ned? "Hey man kan da aldrig vide, nogle skal vil gå imod Izzy, ikke at jeg selv ville turde det..." hun stirrede flovt ned i jorden. Aldrig på vilkår om hun ville udfordre nogen frem for på Quidditch banen. Der var det altså også noget helt andet. "Nå ja, men altså... Ja jeg ved det ikke" hun kiggede lidt på Lillith. Hun havde aldrig tænkt over ham Tristan og hvordan han var som person. Hun havde da set ham ja, men det var da ikke sådan så hun havde snakket med ham.
"Jo.. Jo er det Gryffindor? Ja det er vidst nok rigtigt at det er ham." hun kiggede lidt flovt ned jorden og begyndte at pille ved græsset. Da der blev sagt at han var royal gjorde hun store øjne. "Royal?! Det er da Løgn!" hun kiggede lidt på Lilith. Det kunne ikke være rigtigt at han var royal, det var da for vildt!

[Lillith Malfoy]

Lillith smilede venligt mod pigen. "Armen mon ikke han ville være glad bare du finder en fyr som du kan lide og som kan li dig?" Spurgte hun så ind. Det måtte da være de fleste forældres drøm, skønt nogen jo gik mere op i etikette og den slags end andre.
Hun tog selv en bid mere af æblet og så lidt frem for sig imens hun rettede lidt på sin siddestilling. "Jeg tror også bare jeg springer over. Jeg har bestemt ikke brug for at blive hakket mere ned på de resterende skoleår." Sagde hun ærligt. Dog virkede hun ikke specielt nedtrykt over at Izzy sommetider var efter hende. Skolen havde bare et en form for rangorden og det kunne man lige så godt indfinde sig med.
Det var langt lettere da samtalen blev guidet over på Yuri og den fyr som hun måske havde et crush på. "Jeg er ikke sikker, men altså det siger rygterne," sagde hun og blev pludselig i tvivl, det kunne jo have været noget som bare havde fyret en løgn af. "Har du snakket med ham?" Spurgte hun så ind med et nysgerrigt glimt i øjet.

[Yuri Faa]

Yuri trak lidt på skuldrende af spørgsmålet der blev stillet. Hun var langt fra sikker, og hendes far skulle nok sige hvis det ikke passede ham. "Altså.. Man har vel lov til at håbe ikke?" egentlig var det ikke ment som et spørgsmål, men mere som en konstatering til at det var sådan det måtte være. Tanken om at hendes far ville sige nej til en fyr ville gøre ondt på hende. Ville hun så få valget om at gå fra familien og være sammen med den fyr hun ville, eller ville hun stikke af sammen med ham uden at sige det til familien? Det var en svær situation at stå i, og hun ville ikke engang stå i den. Den virkede så skræmmende på længere sigt.
"Av.. Er det virkelig så slemt i opholdsstuen når Izzy er der?" spurgte hun og kiggede lidt ned i jorden. Hun ville ikke engang overveje hvordan det ville være at gå på samme kollegie som Izzy. Det måtte faktisk være et helved. Desuden lige så snart Izzy viste sig på gangene så var Yuri allerede gået den anden vej.
Kinderne var så småt ved at blive røde og hun kunne ikke andet end at bide sig i læben. Tænk hvis han var royal, det var da vildt. Tænk at have sådan en på skolen, og så være en helt almindelig magiker. Det måtte være underligt, men hvorfor var han så startet for nylig? "Wow..." måtte hun sige da hun ikke anede hvad hun ellers skulle sige. Man kunne da håbe på at rygterne talte forkert. Hun ville bare ikke passe sammen med en royal. Slet ikke når hun var genert, de skulle jo være udadvendte skulle de ikke? "Snakket med ham?! Nej, det tør jeg da ikke, slet ikke nu hvis han er royal. Jeg har bare sådan kigget lidt på ham du ved nok." hun stirrede ned i græsset hele tiden, og havde mere eller mindre lavet en bar plet i græsset som hun havde siddet og pillet op.

[Lillith Malfoy]

Nu kendte Lillith ikke Yuris far, men hun måtte da gå ud fra at alle forældre ønskede det bedste for deres børn, og ønskede at se dem glade og tilfredse. Desværre var virkeligheden jo ofte en anden, især blandt fuldblods familier, det kunne hun jo selv se i sin egen slægt da hendes farfar giftede sig med hendes farmor. Og hun var endda fuldblod, bare ikke en velset en af slagsen.
Den unge heks slog tanken lidt ud af hovedet for atter at være nærværnede. "Jeg krydser fingre for det," sagde hun og illustrerede ved at holde en hånd frem med krydsede fingre.
Hun fnøs let og slog en smule ud med hånden, "opholdsstuen, storsalen...hvor man nu lige løber ind i hende." Mumlede hun med tydelig irritation i stemmen. Lillith var nok lidt en pleaser. Hun brød sig ikke om at være det, men hun ville bare helst ikke have problemer med folk og forsøgte derfor at holde sig langt væk fra Izzy og hendes slæng. Desværre virkede det ikke altid så godt for hende.
Lillith trak lidt formålsløst en græstot op af jorden og begyndte at pille lidt ved stråene. Æblet var spist færdigt og skroget stille ved siden af hende så hun huskede at få det med sig og smide ud når hun gik. Som hun kortvarigt flyttede opmærksomheden fra sit fortagnede og så på Yuri bemærkede hun godt de røde kinder, hvilket fik hende til at smile lidt.
"Ej det burde du da gøre!" Opfordrede hun så med smilet der stadigvæk voksede, hun smed græstotten og rettede sig en smule op. "Hvis du synes han virker sød, hvad skulle så holde dig tilbage? Du ser godt ud, du er anføre for Hufflepuff og du er med i skolens band. Du kan da sagtens tillade sig at snakke til ham." Hun nikkede begejstret imens hun snakkede. "Desuden, hvad er det værste der kan ske?" Hun hævede et slankt bryn.

[Yuri Faa]

Yuri kendte ikke den hemmelighed som hendes far bar rundt på, men kendte hun den ville hun da kunne kende sin far lidt bedre. Dog vidste hun kun det der kom ud af hendes fars mund. Om end hun vlle ønske at sandheden faktisk var en anden. Hun kiggede lidt ned på alle de græsstrå hun havde hevet op fra jorden og den plet hun hvade efterladt af jord. Hun burde virkelig holde op med den slags. Hun kiggede lidt på de krydsede fingre som Lillith satte frem foran hende og smilte lidt. Hun nikkede lidt, man havde lov til at håbe.
"Av.. Jeg undgår hende nu også." kom det stille fra hende. Hun brød sig ikke ret meget om de klikker der fandtes rundt omkring hende, og slet ikke når folk var så onde, nej det ville hun helst gerne undgå. Det var jo ikke fordi hun ikke kunne lide folk for det kunne hun da! Dog var der bare ting hun ikke brød sig særlig meget om, og Izzy's måde at behandle folk på var en af dem. Selv holdt Yuri sig meget for sig selv, eller også kunne hun ses sammen med Luna Clary Daniels men det var også det. Hvis hun da ikke gik sammen med @jiro hun havde ikke ret mange hun omgås med, det ville være en skam at sige det på den måde. Hun kiggede lidt ned i jorden og et suk kom fra hende. Tænk hvis alle virkelig gik og var som Izzy det ville være et frygteligt sted.
"Nej det kan jeg da ikke! Det er da for pinligt." hun kiggede lidt på Lillith med røde kinder og anede ikke hvor hun skulle kigge hen ellers. "Så godt ser jeg da heller ikke ud..." mumlede hun lidt og kiggede ned af sig selv. Hun anede ikke hvad hun skulle gøre af sig selv. "Ej men hvis han er royal?! Jeg ved da slet ikke hvordan man omgås med sådan nogen..." kom det fra hende og bed sig i læben. Hun vidste ikke engang hvad det ville sige at man var royal. "Der kunne da ske en masse, at jeg taber tale evnen eller jeg bliver alt for genert til at snakke med en fyr der ikke er min bror..." kom det fra hende og lagde æblet fra sig.