Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 10, 2019 18:58:59 GMT
Marts 2056 Ollivanders
Spontane spadsereture var efterhånden blevet en ting; op igennem Diagonalstræde og forbi både interessante og knap så interessante butikker. Et egentligt formål havde man skulle lede længe efter, og havde man mødt og spurgt Diego om hvad han lavede ved Flourish og Blotts så havde han stukket dem en lyslang løgn om hvordan han pludselig havde fået øjnene op og nu ønskede at blive bedre til brugen af magi. Af og til havde han stukket hovedet ind af døren i forskellige butikker og skimtet om der var noget eller nærmere nogle interessante personer, men oftest havde han bare stået og smålyttet hvis et vindue havde stået på klem. Folk havde altid sladder at dele, alt fra uhyggelige detaljer til underholdende episoder eller brugbare informationer. Men det var en løgn; der var en grund til de små spadsereture, som ikke var så spontane igen, at han eksempelvis om tirsdagen tog en længere pause fra Den Store Stygge Ulv og gik en bestemt rute, og ligesom at han om fredagen gik forbi Ollivanders flere gange og kikkede ind af vinduerne, eller endda en sjælden gang her og der faktisk gik ind i butikken og talte med en herren der ejerede butikken, en herre som han snart burde havde lært navnet på, men konstant glemte da fokuseret altid lå et andet sted. Corinne hed hun. Hvor længe Diego havde gået og småstalket hende anede han ikke, men det havde heller ingen betydning. Pigen havde fanget hans interesse; hendes udstråling, hendes lugt, hendes alt. Muligheden havde været der flere gange, for at de kunne få kontakt og starte en samtale om andet end tryllestave, og selvom han ikke var den generte type, så havde han alligevel holdt sig tilbage og lagt på lur, som et eller andet rovdyr, hvilket han vel i bund og grund var. Dørens ringklokke afslørerede ham idet han trådte ind i Ollivanders, noget den så mange gange havde gjort før. Der ville ikke gå længe før butikken skulle lukke, hvilket betød at Diego havde ramt det perfekte tidspunkt til at forstyrre, dog var det ikke den såkaldte herre han håbede på at støde på denne gang.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 10, 2019 19:28:35 GMT
Sometimes the only pay-off for having any faith Is when it's tested again and again everyday I'm still comparing your past to my future It might be your wound but they're my sutures
Det havde været endnu en af de der grå og kedelige dage, som Corinne ikke rigtig følte hun kunne bruge til noget. Meget af dagen var gået med det sædvanlige tryllestavsarbejde og som det nu var langsomt var ved at blive mørkt udenfor, sad Corinne bag disken og olierede et par nye færdige stave i lyset fra sin arbejdslampe. – Trods alt, havde hun lovet Eric McCoy et par stykker i bytte for at have fået sin egen tilbage, efter at være endt lige i kløerne på den britiske mafia, som hun havde overværet en mand blive slået ihjel en aften hun havde været i byen. Jo….Uheldig havde hun skam været….Og for at få tid til det hele og for at kunne arbejde i smug for sin far, var aftenen her altså det bedste tidspunkt til at få fred og ro på. De slanke fingre arbejdede koncentreret, som en negl fandt vej ind med kluden i en fjern afkrog af mønsteret og det mørke hår hang tjavset ned i øjnene på hende. Øjnene søgte dog atter op, som klokken over døren gav lyd fra sig og stille og roligt, placerede Corinne så ellers staven hun havde haft fat i, i en holder på arbejdsbordet, før hun atter rejste sig og rettede lidt på sin sorte silkeskjorte. Manden var en hun havde set et par gange før. – Hun havde set ham tale med hendes far. Hun havde set ham bevæge sig igennem Diagonalstræde ofte og til tider, havde de da også fået øjenkontakt. Minen var dog kølig og en smule afmålt og som hun bevægede sig om på siden af disken, fulgte den slanke hånd bordkanten ganske fint. ”Godaften…Kan jeg hjælpe Dem med noget?” Spurgte hun høfligt.
MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 13, 2019 18:43:25 GMT
De mørke øjne havde Diego ladet glide rundt i butikken, og som så mange andre gange havde han konstateret at Ollivanders lignede sig selv - præcis som den havde gjort de 117 andre gange han havde besøgt butikken. Støv var der kommet mere af, ligesom rod, et rod der dog afslørede at der var gang i butikken. Lugten var dog anderledes, hvilket han var tilfreds med; Corinnes søde duft havde hurtigt afsløret overfor det sultne handyr at den spontane gåtur ikke var for ingens nytte. Og så var de mutters alene. - Blev det bedre?
Hurtigt havde han fundet hen og frem til disken hvor hun befandt sig, og som den slange hun var, havde hun slanget sig langs bordet, så de til sidst, endelig, efter flere måneders venten, stod ansigt til ansigt. Hånden over bordkanten havde fangets Diegos opmærksomhed, hvorefter han havde ladet de mørke øjne finde hendes flotte brune af slagsen. Hendes mine var kold, men det skræmte ikke den ensomme ulv væk. Men... hvad kunne hun hjælpe ham med? Listen var lang, og så alligevel ikke. ,,Måske.. Hvis du har to ledige hænder, kunne jeg godt bruge noget tryllestavsolie?" Havde han fyret af og samtidigt sendt hende et af hans typiske drengede smil.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 13, 2019 19:40:04 GMT
Sometimes the only pay-off for having any faith Is when it's tested again and again everyday I'm still comparing your past to my future It might be your wound but they're my sutures
De brune øjne gled henover den unge mand, som han tårnede sig foran hende. Corinne fugtede tænksomt læberne lidt, som hun iagttog troldmanden og et lille smil tegnede sig atter på hendes læber, før hun nikkede og rakte den venstre hånd frem som hentydning til at tage imod hans stav. ”Jo…Naturligvis.” Rakte den unge mand hende staven, ville hun tage imod den, blot for at inspicere den og atter bevæge sig rundt om disken, for igen at tage plads på sin stol og finde en ren klud frem fra skuffen i disken, før hun dryppede lidt olie på. ”Jeg syntes ellers at have set dig her i butikken et par gange?” Forsøgte hun, som om hun spurgte nysgerrigt ind til hans færden.
MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 13, 2019 20:28:44 GMT
Isen var brudt og med sådan en replik smidt afsted kunne alt gå galt. Det var dog ikke tilfældet i denne situation, og som Corinne tydeligt iagttog den fremmede foran hende, valgte Diego at gøre præcist det samme ved hende. Enhver detalje, lille som stor, tog han til sig; læberne hun fugtede, smilet der tegnede sig på det der virkede til at være de mest perfekte læber, brystkassen der dansede i rolige bevægelser i form af hendes vejrtrækning og derefter hånden der langsomt blev rakt imod ham. Uden at fjerne de kuldsorte øjne fra den uslebne diamant, fiskede Diego sin knap så betydningsfulde yew-tryllestav frem fra bagloven og placerede den derefter i hånden på hende. Den manglende interesse for magien havde tit efterladt Diego i situationer hvor han havde glemt den, men lige netop i dag havde gjort ekstra meget for at huske tryllestaven. ,,Det er sandt", svarede han og fulgte hende og tog derefter de sidste tre skridt hen imod disken. ,,God service får en til at komme tilbage, siger man", trak han betænksomt på skulderne og placerede derefter den ene hånd hvilende på disken.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 13, 2019 21:13:43 GMT
Sometimes the only pay-off for having any faith Is when it's tested again and again everyday I'm still comparing your past to my future It might be your wound but they're my sutures
Corinne havde nikket høfligt som et lille ’tak’, da troldmanden hev sin tryllestav op af baglommen og rakte hende den. Hun nærstuderede staven lidt, som hun holdt den op foran sig og nemt og fingersnildt, målte den med tommel og pegefinger. ”Hmm…12 tommer …” Corinne forsøgte at bøje staven ganske let; ”Let bøjelig…Ganske smidig.” Corinne lod fingrene glide fra stavens skaft imod dens spids og som brynene rynkedes, lod en lille fuge sig så ellers tegne i hendes ellers glatte pande. ”Ehmm…Kerne af….Varulvehår?” Spurgte hun prøvende, som hendes viden omkring mere eksotiske tryllestavskerner stadig var begrænset. – Godt nok havde hun længe haft en ide om gerne at ville studere og eksperimentere lidt nærmere med mere specielle materialer, men hvor hun skulle få dem, måtte hun lige undersøge. – Hun havde trods alt hørt at der lå et interessant antikvariat nede i Tusmørkegyden. Øjnene spærrede lidt op ved den mørkhårede mands beskidte hentydning og øjnene gled ned imod gulvet, før hun så atter gav sig til at rense staven med olie-kluden. Øjnene fandt dog atter vej op imod den mørkhårede mand. – Umiddelbart ville hun antage at han var et par år ældre end hende selv. ”Du er ikke ked af det, hva’?” Spurgte hun køligt, som hun tavst blev stående og lænede sig op af disken, imens hun fumlede med arbejdet. ”Du syntes måske det ligner et ta’ selv bord?” Spurgte hun flabet.
MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 13, 2019 22:17:44 GMT
Corinne gik i gang og inden for relativt kort tid begyndte den unge tryllestavsmagerlærling at remse op, som læste hun tryllestaven op som var det en åben bog. Diego nikkede, og nikkede, og nikkede igen. Jovist var han imponeret, men der var jo også en grund til at han havde et godt øje til slangen - hun var ikke bare et kønt ansigt, men også en kvinde der havde noget imellem ørene, og så måtte man heller ikke glemme hendes attitude. ,,Åh hold op", fyrede han af og fnøs derefter, med et selvfedt udtryk i ansigtet. ,,Tag det som en kompliment, at jeg personligt har ventet på at det var dig der skulle håndtere den, og ingen anden." Diego blev stående, lænet op af disken, forsat med det smørret grin på læberne og de sorte øjne låst fast på Corinne. Hun duftede godt, og hvis Corinne bare kom en halv meter tættere på ham, så kunne han også få lov til at smage på hende, en tanke som fik ham til at lade tungespidsen glide sulten over underlæben. Blikket slog han derefter ned i bordet, på det arbejde hun havde haft gang i inden han var kommet ind og havde afbrudt hende. ,,Keder du dig aldrig her?" Havde Diego spurgt, helt oprindeligt, og derefter, med sine lange pilfingre, snuppet staven for at tjekke den ud.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 13, 2019 22:42:05 GMT
Sometimes the only pay-off for having any faith Is when it's tested again and again everyday I'm still comparing your past to my future It might be your wound but they're my sutures
Corinne hævede brynene yderligere og stoppede op midt i sit arbejde, som den unge herre, hun stadig ikke havde et navn på, begyndte at komme med yderligere seksuelle hentydninger. – Hvad var det her for noget? De mørke bambiøjne gled nedover den mørkhårede, som han fugtede sine læber og prøvende, rømmede hun sig lidt, før hun lod en hånd glide op og rette lidt på en af de mørke krøller, som hun skubbede om bag øret. Hun fulgte hans blik imod bordet og i samme nu, som han greb ud efter staven hun havde arbejdet på, før han var kommet ind i butikken, greb hun selv ud, for at få fat i den. – Ikke om han skulle pille ved hendes sager! – Ikke noget af det! ”Hey….!” Meget nåede Corinne ikke at gøre, før manden stod og iagttog hendes arbejde. Hun pudsede hans egen stav færdig og hun bevægede sig så ellers om på hans side af disken igen. ”Keder mig? Nej…Tro mig,…Jeg har skam rigeligt at lave….” Corinne fiskede tryllestaven ud af hånden på manden der nu stod tæt overfor hende og hun placerede så ellers staven på bordet, med hånden hvilende ovenpå. ”Men hvis du blot er ude efter lidt frækt, så tror jeg altså at du er gået forkert. – Jeg sælger ikke den slags ydelser.” Bed hun.
MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 28, 2019 22:28:08 GMT
Diego havde aldrig haft en plan, men lige nu var han godt tilfreds med hvordan det hele var startet ud og nu var endt. Han havde været tydelig i sit kropsprog, med sin nysgerrighed om den tidligere stav Corinne så flittigt havde arbejdet på, og selvom hun havde opdaget det, så havde hun alligevel ikke været hurtig nok til at stoppe hans irriterende drillerier. Og nu stod de tættere på hinanden end nogensinde før, noget der frydede Spanioleren. Smilet var triumferende og hans kuldsorte øjne hvilede i de flotte bambi brune hun havde. Gået forkert? ,,Næppe'', svarede Diego og flyttede en smule på sig selv i selv samme sekund, hvilket hurtigt resulterede i at Corinne blev fanget mellem hans arme; med to hænder placeret på bordets kant, et bord bag sig og en Diego foran sig, var var ikke mange steder brunetten kunne flygte hen. Duften var sød og mundvandet løb, noget som fik det sultne rovdyr til at synke en mindre klump. ,,Så fortæl mig, hvad det er du laver, siden du har rigeligt at lave", kommanderede han nærmest og forblev ellers stående. Diego var fan af at overtræde grænser, presse på og provokere, også selvom det kunne ende ud med at han fik et par flade af pigen han havde fået et godt øje til, ja han kunne faktisk ende med at ødelægge det hele. Nej han var ikke svigermors drøm, men nogle piger faldt for det.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 29, 2019 7:23:37 GMT
Det var en noget overrasket Corinne, der pludselig blev klemt inde. Det gav et lille sæt i den unge kvinde og en smule forfjamsket, ved den mørkhårede mands ord, rettede hun nervøst på en af de mørke lokker. Han stod trods alt så tæt, at hun kunne røre ham, hvis hun ville. Det var blot at læne sig 5 centimeter frem eller at række hånden ud. Dette gjorde hun dog ikke og som hun blev stående imellem hans arme, som et andet byttedyr der var blevet fanget, lod hun de mørke øjne glide sammen med hans, blot for atter at svare ham igen. ”Arbejde. – Smårettelser og finpudsning af arbejdsteknikker med tryllestave….- Og dermed mener jeg ikke din.” Tonen var hård og kølig, som hun lagde tydelig vægt på at det var ord, som skulle opfattes arbejdsrelateret og dog beskidt. Med årene, havde Corinne trods alt erfaret, at den bedste måde at slippe af med irriterende typer, var at svare igen. – At tie og være en stille mus, fik man ikke meget ud af og hun skar således en smule tænder af den provokerende herre, der stod og tårnede sig over hende.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 29, 2019 22:39:09 GMT
Corinne virkede langt fra tilfreds, men hverken den hårde eller køllige facade skræmte handyret væk, eller fik ham til at opgive håbet om ham og hende, i et hedt øjeblik, her, på skrivebordet I Ollivanders, eller i blandt de tårnhøje støvbefængte reoler med tusindvis af stakke af tryllestave. Scenariet var langt væk, meget langt væk, men hvem sagde også at det behøvede at være dagen i dag at det skulle ske? ,,Uuarghh'' fake gabte Diego midt i hendes forklaring, hvilket tydeligt afslørede hvad han mente om den forklaring; det lød ikke ligefrem som et arbejde man glædede sig til. ,,Men, hvis du nogensinde har brug for lidt ekstra øvelse i finpudsningen.. Så står jeg gerne til rådighed", lød det frisk fra ham, hvorefter han sænkede hovedet nogle centimeter, så hans mund til sidst var blot millimeter fra toppen af hendes øre. ,,Selv du, kære Corinne, må indrømme at tanken om at gøre det lige her - '' langsomt kørte Diego den ru håndflade over bordets overflade, så lyden skar igennem hele lokalet, og tættere ind mod hende '' - har strejfet dig'', hviskede han hæst og lod derefter et smil overtage læberne. Sekunder efter trak Diego både hovedet og kroppen en smule tilbage, så han igen kunne se det kønne ansigt, og gav dermed også brunetten en smule plads at bevæge sig på. Men han flyttede sig ikke.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 29, 2019 23:12:26 GMT
Corinne kunne ikke lade være med at rynke på næsen og skære en mindre grimasse, som den mørkhårede mand tydeligvis lagde op til samleje. Nej. Nej, fandeme nej, om hun nogensinde skulle være sammen med ham her….Og da slet ikke, om det skulle være i hendes fars butik! – Tænk, hvis hun skulle blive fanget midt i noget? Uf…Nej tak. – Og værst af alt….Så lod denne fremmede, som Corinne stadig ikke kendte navnet på, til at kende hendes navn. Måden han talte til hende på….Betragtede hende og næsten kærtegnede hende, gav hende gåsehud. Dette, nok til at hun skuttede sig og nu nærmest sad på bordet i et forsøg på at bakke ud af hans greb. Som han ikke lod til at ville trække sig, kunne hun dog ikke længere dy sig, og uden videre, klappede hun ham så ellers et par på skrinet, så lussingen sang i rummet, hvor der var lettere højt til loftet. ”Ud..” Kommanderede hun. Dette med et fast og køligt tonefald
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 30, 2019 15:35:04 GMT
En smule overrasket havde Diego kikket i den retningen som Corinnes hånd havde vendt hans ansigt i den hårde lussing. Kinden brændte; Corinne havde slået til, det havde lyden været et tydeligt bevis på, og snart også den røde kind. Øjnene blinkede og i 20 sekunders tid havde han været stille. ,,Selv når du er sur er du sød", lød det, samtidigt som han hævede og roterede skulderne bagud og fik sin krop til at slappe af. Derefter gled blikket tilbage på Corinne, smilet var tilbage og Diego var upåvirket. Han lystrede ikke, i hvert fald ikke endnu. Derimod blev ulven stående og kikkede ned på slangen. Corinne var så fin og lille, at han nemt ville kunne knække hende med de bare næver - hvis altså det var det Diego ønskede. Hånden løftede han væk fra bordpladen og i en hurtig bevægelse fik og fangede Diego hånden Corinne havde klappet han en med. Målbevidst havde han vejledt hænderne om bag hendes ryg og ned omkring bordet igen, og inden hun kom alt for godt i gang, fangede han også den anden frie hånd. Automatisk var de kommet tæt på hinanden, ikke at Diego havde noget imod det. ,,Tør du ikke at indrømme det?" Hviskede han spørgende og tiltede hovedet blot millimeter fra hendes.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 2, 2019 6:15:31 GMT
Det var med kølig mine at Corinne betragtede den mørkhårede mand foran sig. Hånden gjorde ondt, som hun havde slået til, men uden meget at sige noget, lod hun så ellers armene hænge. Hans kæbe havde været hård som sten…..Og fandeme, om det dunkede i hendes egen hånd nu, så hun havde lyst til at ynke sig og bande som bare pokker. – Men nej…Fandeme nej, om hendes stolthed tillod at hun ynkede sig overfor idioten, så han kunne grine af hende. Nej, tværtimod. Minen forblev alvorlig og øjnene mørknedes, som han kommenterede på at hun stadig var sød. – Mon der var noget i vejen med ham? Langt nåede hun ikke at tænke, før manden greb hendes håndled og skubbede hende op af bordpladen endnu en gang, blot for at holde hende fast. En knude formede sig i maven på Corinne og lettere ængsteligt, lukkede hun nu øjnene, som hun drejede hovedet lidt til den ene side, som hun forsøgte at trække sig og se væk.…Som om hun forsøgte at udstråle, hvor ubehageligt til mode hun følte sig. ”Jeg ved ikke engang hvad du hedder.” Kommenterede hun koldt. ”….Og for at svare på dit spørgsmål, så er jeg ked af at måtte skuffe dig, men….Min type er du vist ikke.” Erklærede hun.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 4, 2019 23:00:32 GMT
Grebet var fast, om end ikke direkte hårdt, hvilket udelukkende skyldtes den uventede lussing fra slangens side. Diego havde aldrig slået en kvinde og ville aldrig nogensinde gøre det, men hans temperament kunne stadigvæk løbe af med ham - ikke at han efterfølgende ville indrømme det og undskylde. Havde lussingen været velfortjent? Det var der delte meninger om. Smilet forblev dog tilfreds på læberne som kvinden forblev stille og ''fulgte'' hans ordrer og havnede ovenpå bordet. Velduftende og sikkert lige så sød at smage på, havde Diego skævet og betragtet brunetten da hun atter havde åbnet munden. ,,Hvor er mine manerer?" Havde han spurgt sig selv, som en begyndelse på en præsentation til Corinne, men inden han havde kommet længere, havde dørens klokke afsløret en ny kunde, også selvom det var lige omkring lukketid.
Det havde fået Diego til at slippe de tynde håndled, og i en hurtig bevægelse havde han placeret hænderne på Corinnes hofter og trukket hende ned at stå på gulvet igen. Lynhurtigt havde han samtidigt hapset sin egen stav og derefter havde han skabt plads imellem deres kroppe ved at træde tre skridt tilbage, inden den nye kunde kom alt for lang ind i butikken og kunne se hvad der faktisk var sket. ,,Så, hvad skylder jeg?" Lød det, helt normalt, som intet var sket.
|
|
|