So this is love?

[Luna Clary Daniels]

Tråd til Georgina "Georgie" Carlisle
Tidspunkt: aften efter aftensmad sidst i marts

Det var ved at være sent og der var måske kun et par timer til sengetid. Luna havde fundet en tyg bog på biblioteket som hun sad og bladrede lidt i. Efter at have opdaget, hvad Spencer egentlig var, ville hun rigtig gerne hjælpe ham. Var det fordi hun var forelsket? Nej... Sådan så hun ikke på det. Hun syntes da Spencer var en sød fyr, men hun havde ingen planer om at skulle indlede noget dybere med ham. Måske hvis hun havde været ældre og havde fået styr på sin uddannelse, men ikke nu. 
Han var da ganske pæn jo og også ganske charmerende på sin egen tillokkende måde, men det var der vel flere der var. 

Som hun sad og tænkte på ham, trak hun benene op under sig og skævede imod armen hvor fire røde striber løb hen over. Det havde gjort frygteligt ondt, og nu måtte hun så leve med dem. De ville modsat andre sår og rifter aldrig hele. Hun havde ikke fortalt sin familie om det endnu, men det var jo heller ikke ligefrem noget at være nervøs for, armen sad der endnu og hun var stadig sig selv. At hun i disse dage sad og læste op på animagi, havde muligvis noget med det hele at gøre, men hun havde jo ikke gjort mere ved det endnu. 

Det var omkring her en af de andre ørnen kom ind i opholdsstuen, hvilket fik Luna til at smile til hende. "Hej Georgie, sid ned" Hun smilede høfligt til hende og lukkede bogen i for at tale med veninden i stedet. Der gik rygter om en snarlig fest blandt eleverne, en der vidst var planlagt af Aidan, og var der ikke noget mellem Aidan og Georgie?

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Georgie var ved at være godt forfrossen, da hun endelig nåede tilbage til opholdsstuen. Kulden udenfor var bidende og som hun ’kun’ havde haft en tyk trøje og sine tæppet med sig, klaprede tænderne nu næsten af kulde. Humøret var dog alligevel tydeligvis højere, end da hun havde forladt opholdsstuen og hun tilsmilede således Luna, som sad i sofaen. ”Åh…Hej Luna.” Hun rettede lidt på en af mørke lokker, som hun skævede lidt omkring, men hun tog så ellers plads i sofaen ved siden af veninden, før hun smed sine tæpper nede på gulvet. – Særlig lækre var de trods alt ikke mere og de trængte til at blive vasket. – Måske hun kunne lægge dem frem til en af husalferne? ”Uf, du tror slet ikke på, hvor koldt det er udenfor….” Mumlede hun, som hun gned hænderne lidt imod hinanden.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Luna Clary Daniels]

Luna rynkede lidt på næsen over Georgina og og smilede venligt til veninden. Hvorfor pokker havde hun da også været ude, det var det da alt for koldt til, det kunne man da sige sig selv. Dog valgte Luna ikke at kommenterer på det, man kunne også argumentere for at det var mindst lige så dumt at lægge sig til at sove nede i den kolde krypt sammen med en varulv. Det holdt hun dog lav profil med, så det var meget fint, hvis de kunne snakke om Georgie i stedet. "Hvor er du været henne? Du kan da umuligt have trænet quidditch med alle de tæpper?" man skulle næsten tro hun havde været på en sær form for skovtur, men tæpperne var jo møgbeskidte.. Det var underligt. hun så derfor spørgende på Georgie og håbede hun kunne opklare tingene lidt. 

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

”Ugleriet.” Georgie lod en hænderne glide lidt op over armene og hun strakte sig så ellers lidt i sofaen, som hun kunne mærke at hun atter blev lidt rød i kinderne ved venindens spørgsmål. ”Egentlig havde jeg…bare brug for at være lidt alene…Der sker nogle ting derhjemme og det er bare…Det er bare ikke så nemt..” Forsøgt hun, før hun skubbede støvlerne af stille og roligt. ”Og så kom Aidan forbi og så…Tja…Så sad vi ellers bare og snakkede.” Smilte hun, som hun ikke helt kunne holde masken ved tanken om deres kys den samtale de havde haft.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Luna Clary Daniels]

Ugleriet? hvorfor tage tæpper med derop? Der var ret beskidt, hvad hun vidste af? men ja, hvis der var ting på hjemmefronten var det ofte underlige valg man tog. Hun smilede og rakte ud med sin nyligt skadede hånd, det var den højre, som hun normalt brugte til alt, men måtte skære en grimasse og trække den til sig igen, for så at bruge den anden i stedet. Hun lagde hånden på venindens arm og kiggede på hende. "Er det noget du vil snakke om? eller skal vi måske hellere snakke om hvorfor du smiler som en lille julegris, når du nævner Aidan?" Hun hævede et drillende øjenbryn og så over på hende, før hun valgte at tilføje noget. "Jeg synes da egentlig du har set ham nogle gange på det sidste.. var det ikke også ham der fulgte dig ind efter den quidditchkamp, hvor du kom til skade?" Luna kunne ikke lade være med at smile, Det var næsten oplagt at der var noget imellem dem. Hvad vidste hun ikke, men det havde hun i sinde at finde ud af.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Georgie rystede lidt på hovedet, som Luna spurgte om hun ville snakke om det. – Nej. Hun havde rigeligt at tænke over for sig selv, uden også at skulle forholde sig til, hvad veninderne ville tænke om hende. Som snakken kom til Aidan, kunne Georgie dog alligevel godt mærke at hun blev rød i kinderne og hun trak så atter benene op under sig i sofaen. ”Åh..” En lille mumlende lyd gled over Georgies læber og tænksomt trak hun lidt på skuldrene, som de blå øjne så ellers fulgte med Lunas ene arm, som hun lidt underligt havde trukket til sig. – Dette blev dog hurtigt glemt, som tankerne atter gled tilbage på nogle af de episoder som den unge pige havde haft sammen med Aidan. Særligt den stund, de lige havde delt, hvor hun havde delt sit første kys med ham. ”Jeg…Okay..Jeg…Okay, der er måske…..Noget.” Forsøgte hun, lidt skeptisk over sien egne ord. ”Altså..Jeg har måske…Kysset…lidt med ham?” Prøvede hun.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Luna Clary Daniels]

Luna rettede sig op og så overraskende men nysgerrig på veninde. Måske kysset med? Hvordan kunne man måske kysse med nogen? Enten kyssede man vel eller også gjorde man ikke. Det var hvert fald sådan hun opfattede det. Hun smilede  dog stort til George og ville gerne høre mere. "Det' løgn? Hvor? hvornår? Var det godt?" Spørgsmålene næsten væltede over hinanden, som Luna fik lyst til at høre mere. Det var et spændende emne og selvom hun var en bogorm, så kunne hun nu godt lide at høre om sine veninders glæder. 
"Så betyder det at I er kærester?" Ville hun meget gerne vide.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Georgie kunne næsten ikke andet end at blive en smule forlegen, som Luna spurgte ind til hendes lille fling med Aidan. Hun kløede sig lidt i nakken, som hun flyttede på sig i sofaen og hun klukkede så ellers lidt for sig selv. ”Altså..Her…Før…Oppe i ugleriet…- Det var sådan..Okay? Anderledes fra, hvad jeg havde forestillet mig…Men ikke dårligt…” Smilte hun, som hun drømte sig lidt væk i tanken om atter at have berørt Aidans bløde læber med sine egne. ”Kærester?! Åh…Nej, det tror jeg dog ikke….” Mumlede hun.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Luna Clary Daniels]

Luna kom til at grine lidt for sig selv over hvordan Georgie reagerede, det var lidt sødt. "Men vil du så gerne være hans kæreste? Jeg men han ser da ret godt ud, gør han ikke? Han er også lidt af en rebel hvad jeg har forstået." Grinede hun så men fæstnede sig i informationen om et kys. Det var trods alt det mest spændende, at de havde kysset altså. "HVordan var det så at kysse ham?" Selv havde hun endnu ikke rigtig kysset nogen, men hun tænkte da af og til over hvordan det ville blive. Hun skulle bare lige klare skolen først. DEt var hvert fald planen at fokusere på skolen så måtte kærligheden komme bagefter. 

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Georgie spærrede øjnene lidt op ved Lunas spørgsmål. Hun hævede brynene lidt forundret, men trak så på skuldrene. ”Kæreste? Åh…- Nej, det tror jeg ikke….eller…Jeg mener..Jeg kan godt lide ham. – Men jeg er ikke sikker…Hvad der lige ellers skal ske…” Mumlede hun tænksomt. De blå øjne gled dog op, som veninden fortsatte og spurgte hvordan det var. Georgie lagde armene lidt omkring sig selv og hun skævede lidt imod loftet. ”Hmmm…Rart…Det var…” Ja…Hvordan beskrev man egentlig et kys? ”Det føltes lidt som om jorden forsvandt under mig…Som om man bare havde lyst til at blive ved.” Mumlede hun, som hun kunne mærke, at hun blev rød i kinderne.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Luna Clary Daniels]

Var Luna måske inderst inde lidt misundelig for at Georgie havde mulighed for en kæreste, og hun ikke selv havde? Det var jo dog 100% selvvalgt, men hun ville bare så gerne have en god uddannelse, så hun kunne gøre en forskel i verden. Men at have en kæreste... nej, nej det var måske alligevel for meget. “Altså han lyder hvert fald ret glad for dig... eller hvert fald imponeret af dig til quidditchkampene. Det er utrolig hvis ikke han får problemer hos lærerne. Han vælger jo total side” Luna kom til at grine lidt over nogen af de ting der var blevet sagt på quidditchbanen om Georgie, det var virkelig sødt meget af det.
det lød som en fantastisk ting, at blive kysset. Den del ville hun faktisk gerne opleve. Et kort øjeblik kom tanken om Spencer Lynch op i hovedet på hende, og hun blev nok en anelse rød i kinderne, men hun pakkede det hurtigt væk igen. “Du er lidt heldig synes jeg”  endte hun så med at sige.

[Deleted]

Georgie rettede lidt forlegent på en af de mørke lokker, som hun sad og svandt lidt hen i sine egne tanker. Åh jo…Aidan var ganske sød. – Og ikke mindst umådeligt charmerende med sine dreads og mørke øjne. Han var sød…Betænksom, humoristisk og ikke mindst en smule spændende, som han syntes at nyde at lave ballade. Tanken fik Georgie til at smile og hun betragtede så ellers veninden lidt, som hun erklærede at hun sytnes at hun var heldig. ”Åh…Jamen, tak.” Smilede hun.

[Luna Clary Daniels]

Luna smilede til veninden og lagde hovedet lidt på skrå. Det var en spændende samtale de havde fået startet, eller hvert fald var det en Luna måske også havde brug for. Hun rynkede brynene lidt og så på Georgie. “Hvordan vidste du, at han ville kysses? Jeg mener, var det ikke bange for at blive afvist?” Hvordan ved man hvornår man holder af en person venskabeligt? Og hvornår det er forelskelse? Det vidste hun ikke. Hun. Ikke gerne vide det, og hvis det endelig skulle være, så var hun ret tryg ved at snakke med Georgie om det. Hun var til at stole på.

[Deleted]

Georgie trak ganske let på skuldrene af sin venindes spørgsmål. Hmm…Ja…Hvordan havde hun egentlig vidst at Aidan gerne ville kysses? Det havde hun vel egentlig ikke vidst…ikke sådan rigtigt. Nej….Det havde vel egentlig bare føltes rigtigt i maven, hvorfor hun så havde taget chancen. ”Jeg…Jeg tror bare jeg gjorde det? – Altså…Det føltes rigtigt i maven på tidspunktet og ja…Så skete det vel bare..” Mumlede hun stille, som hun kløede sig lidt i håret. ”Er der da nogen DU gerne vil kysse?” Prøvede hun lokkende, som hun smilte bredt til veninden.

[Luna Clary Daniels]

I øjeblikket misundede Luna sin veninde. Hun kunne gøre det, lænede sig ind imod en fyr og kysse ham, men hvad med hende? Hun vidste faktisk ikke helt om hun havde lyst til det, men Spence havde sat sig en særligt sted i hendes hjerte og det var ikke bare at ignorere. Han var spændende men samtidig var han så ens med hende selv. Måske var det bare tegn på et rigtig godt venskab, men hvor var forskellen? "Jeg ved det ikke. Egentlig skulle jeg jo gerne helt lade være med den slags og følge mine studier, men... Der er måske en der har blandet sig lidt i den plan." Hun kiggede ned på sine hænder. Hun burde virkelig ikke forelske sig allerede og slet ikke i Spencer, men der var altså noget der spirrede. Efter at han var blevet hos hende, da hun lå på sygefløjen og samtidig havde delt sin morgenmad. Han var sød.