Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 21, 2019 7:29:06 GMT
Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures 
Spurgte man Georgie havde de sidste par dage været langt fra fornøjelige. – Ikke nok med at hun havde fået smasket et øjenbryn, så havde hun også været oppe og toppes med Beatrix Atkins. – Og oven i det, tilkom det sig, at hun nu i weekenden havde fundet ud af at hun havde en anden far en sine søskende. Mon det kunne blive meget bedre? Georgie sad og snøftede lidt for sig selv. Det hele var bare kaotisk og uoverskueligt og hun havde derfor fundet sig en plads på en lille bænk i ugleriet, hvor hun forhåbentlig kunne være i fred og ro. – Hun havde ikke brug for en masse mennesker omkring hende og da slet ikke, når hun sad og tudede som et andet pattebarn. – Med sig havde hun taget et tæppe hun havde bredt ud over bænken, så hun ikke skulle sidde i ren uglelort og tavst for sig selv, sad hun nu ellers bare i skrædderstilling og forsøgte at få lidt samling på sit hoved, der føltes som om det havde fået slag med en hammer.
Tråd til @aidan Forår 2056 - Klokken 16.30 Ugleriet Koldt vejr - Regn MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0 |
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 21, 2019 7:44:54 GMT
Aidan var i et fantastisk humor, han var netop på vej op i ugleriet for at sende en bestilling til wesleys spøg og skæmt. Han skulle have nye forsyner til fremtidige planer med Dareon. Brevet var skrevet og han skulle bare finde en af skolens ugler, som han kunne låne til formålet. Det var altid lidt et sats om en af de søde ugle var hjemme.
Da han trådte ind blev han dog overrasket over, at der ikke var tomt. midt på bænken fik han øje på Georgie, hvilket gav ham et velkendt sus i maven. Han prøvede derfor at trække vejret dybt, så han kunne lyde cool og ikke tage ansigt for hende. "Sig mig Georgie er du flyttet ind?" Han hentydede til at hun ligesom bare sad og direkte havde taget et tæppe med. Så var det han fik øje på de blanke øjne og mærkede straks den dårlige samvittighed rører på sig. Han kiggede lidt på bænken. "Er der optaget her?" Spurgte han og pegede ved siden af hende.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 21, 2019 10:44:57 GMT
Georgie sad tavst, som hun havde pakket sig i i sin tykke uldtrøje og jakke. Det var koldt idag, men ugleriet plejede at være forholdsvist fredeligt og hun havde derfor valgt at sidde her. Tankerne myldrede rundt i hovedet på hende og som hun sad og snøftede, gik det først sent op for hende, at hun ikke længere var alene. De blå øjne gled op og en smule forvirret så hun op på Aidan, før hun blot rystede på hovedet og tørrede næsen lidt med håndryggen, som hun atter snøftede. Lige nu var det hele bare noget møg og ærligtalt, kunne hun ikke rigtigt overskue ideen om at skulle snakke med nogen. Hun trak derfor også bare lidt på skuldrene, som han spurgte om han måtte sætte sig. Aidan var fin nok, så det var ikke som sådan fordi han generede hende. Hun følte sig bare så udkørt og træt i hovedet disse dage. Istedet for at lægge låg på, valgte hun dog at fortælle ham direkte, hvad der foregik, som hun et eller andet sted håbede at hun kunne stole på ham. “Jeg...Jeg har en anden far end mine søskende.” Forklarede hun. ”Min mor knaldede udenom, mens hun var sammen med ham jeg troede var min far og nu er jeg åbenbart en horeunge...” Hviskede hun lavt.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 21, 2019 14:25:05 GMT
Aidan satte sig tålmodigt og så på Georgie med et lille smil. Han ville ikke presse noget ud af hende, men kunne også se at det var noget der ramte ret dybt. Han kunne godt se hun var ked af det, og af den grund rakte han ned i sin bukselomme og trak et lommetørklæde op, som han rakte til hende. Så kunne hun da tørrer øjnene i det i stedet. "Georgie, det ændre ikke på hvem du er. Men det sikkert ikke top fedt at få at vide. Hvorfor lige nu?"Det var underligt hvorfor hendes mor havde valgt at sige det nu her. Det kunne være der var en særlig grund til det go så var det nok meget smart lige at høre inden han sagde for meget. Egentlig vidste han overhovedet ikke hvad man sage i en sådan situation, men han ville gøre sit bedste, og vigtigst var da så at hun ikke var alene.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 21, 2019 15:10:52 GMT
Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures
Var der noget Georgie ikke brød sig om, så var det at sidde her og ligne en tudeprinsesse foran Aidan. – For hvad ville han ikke tænke? Et lille ynkeligt klynk forlod hendes læber, men hun tog imod lommetørklædet og forsigtigt, tørrede hun så ellers øjnene lidt i det, før hun atter rettede på sin tykke jakke. – Trods denne, frøs hun nemlig. ”Jeg..Jeg fandt et brev til min biologiske far i en flyttekasse..Noget min mor havde skrevet, men aldrig sendt. – Så min far ved ikke engang at jeg eksisterer..” Konstaterede hun, som hun sank den klump der havde sat sig i hendes hals. Noget i hende, forstod trods alt stadig ikke, hvorfor hendes mor aldrig havde sagt noget. – Kunne hun da ikke se at hun havde kompliceret tingene? At det var problematisk at denne Eros ikke så meget som kendte til hendes eksistens? For hvordan kunne hun i så fald også være sikker på, at han ikke ville kendes ved hende?
MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0 |
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 21, 2019 19:48:02 GMT
Aidan lod hende tålmodigt tale ud og lyttede til det imens. Det var helt sikkert ikke en god måde at have opdaget det på, men han havde aldrig selv stået i situationen, så det var svært for ham helt at vide hvad han skulle gøre. Tøvende lagde han en arm om han og gav hende et kram. Det var jo bare for at trøste, så det skete der vel ikke noget ved. "Jeg kan ikke vide hvordan du har det, men uanset så kan det ikke være rart. Har du overvejet at kontakte ham?" Om det var det rigtige at sige, det vidste han ikke, men han måtte jo prøve et eller andet. han strøg hende roligt over skulderen så hun kunne falde lidt til ro.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 23, 2019 7:17:15 GMT
Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures
Georgie lod Aidan lægge armen om hende og give hende et klem. Hun lagde hovedet lidt på skrå op af hans skulder og snøftende forsøgte hun at tørre øjnene, selvom hun lige nu følte sig umådelig pjevset og ynkelig. Hovedet gjorde ondt, hun var træt og ikke nok med det, så frøs hun også som en gal. Forsigtigt rystede hun på hovedet og hun begravede så ellers hovedet lidt ved hans skulder, selvom hun ikke var sikker på om han ville tillade at hun tudede hans bluse eller skjorte våd. ”Han..Han vil sikkert ikke se mig.” Konstaterede hun og hun sad nu med armene foldet omkring sin egen overkrop, som om hun forsøgte at beskytte sig selv. ”Desuden frygter jeg at mine søskende vil komme til at se anderledes på mig.” Forklarede hun.
MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0 |
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 25, 2019 4:41:13 GMT
Aidan strøg hende let over håret, som hun puttede sig ind til ham. Der var et lille sart smil på hans læber, men han kunne altså ikke gøre for det. Han var forelsket i pigen, der nu søgte tryghed i hans favn, kunne man andet end blive lidt glad over det? Han skubbede dog disse tanker væk for nu. Det var ikke vigtigt i denne situation og det var langt bedre at skåne hende for det. Han så dog ned, da hun sagde noget der ikke gav mening. "Jamen hvordan ved du han ikke vil se dig? Du fortalte lige han slet ikke vidste du eksisterede." Det forstod han ikke helt og ligegyldigt, så havde alle vel ret til at se sine forældre. "Det er desuden ham der taber noget ved ikke at ville have dig i sit liv." Prøvede han så ganske ærligt. Selv var han umådelig glad for hende også selvom de nok knap var venner.
Da hun nævnte sine søskende tænkte Aidan lidt på sin egen familie. Den var heldigvis ret stor hvad det angik. "Dine søskende Vil stadig elske dig. Kærlighed forgår ikke så let slet ikke til familie. Måske har de brug for lige at accepterer og forstå det som dig, men de vil ikke vende dig ryggen. Det tror jeg simpelthen ikke på!"
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 25, 2019 6:31:26 GMT
Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures
Georgie rynkede på næsen, som hun lå der og lod hovedet hvile imod Aidans skulder. – Tanken om at hendes far ikke ville kendes ved hende, lå bare fremme. – For hvorfor skulle han ville se en 15-årig snotunge, som han ikke havde bedt om at få? Hun fumlede lidt ubevidst med kanten på Aidans skjorte, som hun lukkede øjnene og atter lod sig døse lidt hen. – Han var varm og det var rart at mærke, hvordan han strøg hende over håret på beroligende vis. Det var rart at have nogen til at holde om sig…Også selvom det var Aidan og han var en fyr. – Men hey..De var jo bare venner ikke? Bare venner? Så det kunne man vel godt? Hun sank en klump og fugtede tænksomt læberne. "Jeg føler mig bare…Så malplaceret alle vegne.” Forsøgte hun.
MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0 |
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 25, 2019 9:14:57 GMT
Hvordan damn snakkede man med en pige om så følelsesmæssige ting? Han prøvede virkelig at trøste hende, men det var som om hun ikke rigtig hørte hvad han sagde. Han kløede sin næse lidt, trak vejret dybt og forsøgte så igen. "Men Georgie, du kan da ikke være malplaceret her. Du er magiker elev på en magiker skole.. Den bedste der findes. Du har veninder, det ved jeg dag og så er du herre sej til Quidditch. Der er så mange gode ting." Han anede ikke om det virkede. Han håbede, det kunne da være cool at være den der fik solen frem i hendes verden igen, men det virkede bare lidt svært lige nu. "Faktisk er det eneste jeg ikke kan lide ved dig, at vi ikke er på samme kollegium, fordi jeg ikke kan lade være emd at heppe på dig i kampene. Det giver nogle knop fra mine egne af og til." Grinede han så. Måske lidt humor kunne hjælpe hende?
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 25, 2019 10:12:12 GMT
Selvom hun måske ikke kendte Aidan sådan vildt godt, var han rar at snakke med. Han var sød og betænksom, selvom hun ofte havde taget ham for bare at være en af “de seje fyre” og som han sad der og strøg hende over håret, følte hun langsomt at lidt ro atter indfandt sig, selvom det var svært ikke at trække sig selv ned i et dybt hul. Et lille suk skulle til at glide over Georgies læber, men som Aidan forsøgte at joke, blev det istedet til et lattermildt fnys, som hun skubbede hovedet lidt ind imod hans brystkasse. ”Du og dine komplimenter..” Grinede hun svagt. ”Har du indgået et væddemål om at prøve at score mig?” Drillede hun.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 25, 2019 10:21:50 GMT
Aidan sank en klump ved hendes spørgsmål, måske havde han alligevel nu fået sagt for meget. Han ville helst ikke skuffe hende og derfor ville han ikke fortælle hvad han egentlig følte. Der var kun få måneder tilbage af skoleåret og han kunne ikke love hende, hvad der ville ske bagefter, derfor ville han ikke indlede noget dybt. "Et væddemål? ville jeg da vinde, hvis jeg havde det?" Han var ikke sikker på om hendes kommentar betød at han var for meget, for kunstig eller noget helt andet? For en sikkerheds skyld slap han hende lidt, så hun ikke følte sig for klemt. Han smilede dog stadig og var ved godt humør.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 25, 2019 17:56:40 GMT
Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures
Georgies kommentar havde egentlig blot været ment i spøg uden at hun havde lagt noget dybere i det. – Hun havde således ikke helt regnet med Aidans spørgsmål og hun måtte blot klukke en smule, som hun trak på skuldrene. – For hvad skulle hun sige. ”Det ved jeg ikke…Det kommer nok an på, hvad du ville definere som at score..” Svarede hun stille. – For i hendes hoved, var at score vel egentlig at få skovlen under en anden. At kysse eller…Mere..Var det ikke? Hun flyttede lidt nervøst på sig, som Aidan pludseligt gav slip og hun tørrede så øjnene lidt med det lommetørklæde han havde rakt hende.
MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0 |
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 25, 2019 18:27:20 GMT
Det blev pludselig en meget underlig samtale og Aidan havde lidt svært ved helt at gennemskue den, han holdt dog et cool ansigtsudtryk, så hun ikke skulle tro han blev nervøs så let, men sandheden var at han slet ikke lige vidste hvor han havde hende. Det hele blev lidt mærkeligt, men hun havde selvfølgelig også lige fået revet op i alt hun kendte til. I sidste ende valgte Aidan dog en hel anden løsning, det var bedre end at sige noget dumt. "Uanset, så nej... jeg har ikke lavet et væddemål om dig. Det tror jeg alligevel aldrig jeg kunne finde på." Nok kunne han lide sjov og ballade, men ikke når det var på bekostning af andre.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 25, 2019 19:59:08 GMT
Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures
”Ah.” Georgie nikkede stille og hun tørrede øjnene lidt bedre med det lommetørklæde hun havde fået, før hun rakte det lidt ud imod Aidan. ”Det er næsten ved at blive vane, at du skal skrabe de ynkelige rester af mig op fra jorden, hva..?” Prøvede hun, som hentydning til, hvordan han lod til at ’samle hende op’, hver gang hun havnede i problemer.
MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0 |
|
|
