Home sweet home..

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Det var dejligt vejr udenfor, som Madeleine gik og pakkede ting ud af flyttekasserne hjemme i hende og Morpheus nye lille hus. Solen skinnede, fuglene sang og Maddie havde ladet terrassedøren stå på klem, så der kunne komme lidt frisk luft ind i huset, som hun i løbet af de sidste par dage havde gjort rent og malet, som hun fandt det passende. – Havde Morpheus noget imod at hun valgte deres indretningsstil, kunne han jo trods alt bare have hjulpet til fra start. Næh…Men som sædvanlig, lod hendes storebror til at have travlt med arbejdet og således, var hun atter gået i gang selv, blot for nu at få og nynne, som hun rettede lidt på puderne hun havde placeret i sofaen. – Godt nok var hendes stil meget sort/hvid, men derfor håbede hun alligevel at Morpheus ville syntes om det. – Oftest, havde hun dog lidt på fornemmelsen at han blot føjede hende, fordi det var nemmest. Klokken var ved at være fem om eftermiddagen og i ovnen i køkkenet, havde hun sat laks over, mens der stod pillede kartofler klar i en skål med et viskestykke henover. – Forhåbentlig ville hendes storebror snart være hjemme, så maden ikke nåede at blive kold inden. Trods alt, havde de lavet en aftale om at spise sammen, og øve sig på at være hjemme samtidig, så de faktisk også så hinanden lidt.

Tråd til @morpheus.

Forår 2056 - Klokken 16.54

Huset tilhørende de to Baxter Søskende

Solskin

Påklædning

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Morpheus havde siden de var flyttet til Skotland haft temmelig travlt med at starte forretningen op igen i dette nye land. Han havde brygget massevis af eliksirer, efter at have været nødsaget til at efterlade dem han havde, tilbage i Colorado.
På trods af at det havde været en hård opstart, så havde Morpheus formået at få temmelig mange klienter på meget kort tid, så arbejde var der nok af. Økonomisk set, så var Morpheus ikke bekymret.

Dog så bekymrede det ham at han ikke så mere til sin søster. Han vidste hvilken fare der lurede der ude, og han ville gerne være der for at beskytte sin lillesøster, Madeleine.

I dag havde han prøvet på at få tidligt fri, hvilket man skulle tro ville være nemt, når nu han var selvstændig. Alligevel havde han siddet på sit kontor og var faldet i en trance over at glo på beviser han havde indsamlet fra sin seneste sag. Det var først da klokken nærmede sig fem om aftenen at han med et sæt rejste sig op og smækkede alle papirerne sammen, så han kunne komme hjem gennem pejsen.

Han stillede sig in i pejsen og brugte susepulveret, mens han fortalte hvor han ville hen, og et par sekunder efter stod han der hjemme og duften af mad fyldte hans næsebor og det gjorde ham med det samme opmærksom på hans egen rumlende mave og den sult han følte. Han børstede sit tøj af og trådte ud ad pejsen og fortsatte mod duften, ”Maddie?” Kaldte han en anelse højt, for i samme øjeblik fik han øje på hende, stående ovre ved sofaen. Han sendte hende et bredt smil, så et hvidt tandsæt kom til syne, “savnet mig?”

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Det gav et lille forskrækket sæt i Maddie, som der lød et sus igennem rummet. Øjnene flakkede et par sekunder, for at lokalisere lydens oprindelse, men som hun fik øje på Morpheus, åndede hun lidt lettet op og hun tilsmilede ham varmt. – Var der noget hun ikke brød sig om, så var det at blive forskrækket. Generelt havde hun altid været meget bevidst omkring sine omgivelser, siden forældrenes død. – Noget hun ikke selv kunne gøre helt for, men det sad vel bare i hende. Hun sendte broderen et varmt smil og som hun var gået ham i møde, gav hun ham et knus, og et kys på kinden, før hun slap ham. ”Mhmmm. Altid. – Men det ved du da godt.” Smilede hun og hun gav hans brede overarm et lille klem, før hun så nikkede med hovedet imod køkkenet. – ”Jeg har lavet aftensmad…- Hvis du altså stadig har tid og lyst til at sidde og spise sammen med din lillesøster?” Forsøgte hun drillende.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Han smilede bredt, da han fik den varme modtagelse af sin søster. Det var ikke altid at dagene var så nemme, og sådan havde det bestemt været siden den gang de mistede deres forældre. Det var altid en lettelse for Morpheus at se sin søster være her, når han kom hjem fra arbejde, og han ønskede det bestemt ikke anderledes.

”Jeg er hundesulten, Mad-ster…” et kælenavn han kun lige havde fundet på, mens han sultens kiggede efter maden, som han hungrede efter, med en hånd hvilende på sin sultne mave.
”Og jo… Jeg går ud fra at du godt kan spise med, hvis du opfører dig ordentligt,” det trak i Morpheus smilebånd, og han skyndte sig derefter mod køkkenet, så han kunne undslippe sin søster, i tilfælde af at det havde lykkes ham at provokere hende.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

”Det er jeg glad for at høre. Der er også rigeligt med mad.” Maddie tilsmilede sin storebror og som han skyndte sig imod køkkenet, satte Maddie så ellers selv i småløb for at indhente ham, før hun bevægede sig over for at flytte gryden med sov og skålen med nypillede kartofler over på spisebordet. Hun fandt et par grydelapper frem, før hun tog fisken ud af oven og hun satte så ellers også bradepanden med denne hen på briksene på bordet, før hun bevægede sig hen for at finde en flaske vin i køleskabet. ”Det gør jeg ikke…Det burde du da vide….Jeg har brugt din halve formue i dag på en flaske god rosé….- Jeg tænkte vi skulle fejre, at vi officielt er ved at komme lidt på plads nu.” Drillede hun, før hun tog plads ved spisebordet og rakte sin bror flasken, så han kunne åbne. Det havde han trods alt bedre styr på end hende og hun havde også lagt proptrækkeren på bordet lige foran ham.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Da Madeleine erklærede så provokerende at hun havde brugt hans halve formue på en flaske rosé, kunne han ikke stoppe et triumferende smil fra at male sig over hans ansigt.
”Min halve formue siger du? Åh Maddie, så tror jeg du går hel amok, når du ser hvad jeg har fået i dag.” langsomt begyndte han at undersøge sin baglomme for det papir han havde taget med sig hjem, som han i et hurtigt smæk, smed på bordet, så det næsten var landet i maden.

Papiret var tydeligvis en kontrakt, som var underskrevet af en kunde, og på papiret var der desuden klistret en ekstra check fast, som stod til en værdi af 250 galleoner, hvilket han selv måtte sige var et yderst godt beløb, når nu de kun lige var startet ud.

”Jeg har lige fået betaling fra min første kunde – og det er kun starten på hvad de kommer til at betale mig, indtil jeg har fundet ud af hvad deres kone går og laver i det skjulte,” han smilede bredt og glad. Det var et risikofyldt arbejde, men det betalede sig!
”Så ja! Skål, søster…” han åbnede flasken, så det sagde et ’plup’, og så skænkede han ellers roséen i de to glas, der stod på bordet.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

”Åh virkelig?” Maddie spærrede øjnene lidt op, som hun tog plads overfor Morpheus og nysgerrigt, rakte hun så over efter det papir, som Morpheus smed på bordet, før hun vendte og drejede det lidt og atter måtte gøre store øjne, som hun fik øje på beløbet, der lige var til at tabe underkæben af. – Sammenlignede man med, hvad Maddie tjente, var dette trods alt en MEGET stor portion penge. ”Åh….For fanden, Morpheus, du giver mig helt ondt i maven, når jeg så ser, hvad jeg tjener i forhold til.” Hun rynkede lidt på næsen, som hun næsten fik lidt dårlig samvittighed over, at han i sidste ende måtte betale for kost og tag over hovedet til dem begge. – Efterhånden følte hun sig trods alt også snart voksen nok, til at hun måske burde bidrage lidt mere. Hun rakte ud efter vinglasset, som han havde hældt drikkelse op til hende og hun nippede så ellers til den kolde væske. – Mhmmm…Lækkert! ”Det minder mig om…- Jeg har slet ikke fortalt dig at jeg har fået job…Jeg landede ét i dag, nede på De Tre Koste.” Fortalte hun, om end hun følte sig lidt ’lille’ pludselig. – Det prikkede alt sammen til den usikkerhed hun konstant bar på.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Han var meget stolt over denne check, for det var trods alt det største beløb han havde tjent her indtil videre, og han var langt fra færdig med denne klient. Med det satte han sig ned og tog sig en tår af den rosé han havde skænket til dem.
”Det du….” han kunne ikke forstå hvad hun mente med ’når jeg ser, hvad jeg tjener i forhold til’, for Maddie havde da ikke noget job? Indtil hun så afslørede, at hun havde fået et.

Morpheus vidste ikke helt hvordan han skulle reagere, da han fik det at vide, og selvom han prøvede at smile, så måtte han også tungt og tænksomt udånde, ”Er det ikke bedre at du finder dig en hobby her hjemme? Jeg mener… Jeg kan jo sagtens forsørge os begge med min løn, du behøver virkelig ikke at få dig et arbejde,” han havde det virkelig ikke godt med at hun skulle være ude af huset, når han var på arbejde.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Selvom Maddie for et øjeblik havde været lidt stolt af sig selv, blev stemningen hurtigt en smule trykket igen. – Smilet på den lille brunettes læber falmede næsten øjeblikkeligt ved broderens ord og tydeligt skuffet, skævede hun imod sin tomme tallerken, som hun lænede sig tilbage i stolen og sukkende lagde armene over kors. ”Jeg troede du ville blive glad på mine vegne.” Sagde hun køligt, som hun lidt fraværende pillede ved sin gaffel, der lå på bordet. ”For fanden, Morpheus, jeg kan jo ikke gå herhjemme og kede mig hele tiden…Jeg…Jeg har brug for at komme lidt ud!” Prøvede hun.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Morpeheus var bestemt ikke dum og han vidste godt at hans søster ikke kunne være fanget som en fugl i et fuglebur, resten af hendes liv. Han anede virkelig bare ikke hvordan han med god samvittighed, kunne lade hende komme ud og leve livet.

Han havde regnet ud at hans udtalelse ikke ville komme til at falde i god jord, og han sukkede en anelse højt, da hun begyndte at brokke sig. Han kløede sig kort i håret, før han lagde begge hænder på bordet og kiggede overvejende over på sin søster, ”Hvornår er arbejdstiderne?” spurgte han og håbede inderligt på at de skift hun skulle have ikke var for lange.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Det irriterede Maddie at Morpheus skulle være sådan en lyseslukker. – Alene hans attitude fortalte hende at han var alt andet end begejstret og skuffet over hans manglende glæde, sukkede hun, som hun bare stak lidt til maden med sin gaffel. – Det, selvom hun faktisk havde brugt en del tid i køkkenet. ”Skiftende.” Mumlede hun prøvende. ”Nogle er dagvagter fra 10 til middag og andre er aftenvagter og lidt ud på natten.” Hun trak på skuldrene, før hun rettede lidt på en af de mørke lokker og irriteret skubbede hun så ellers bare sit bestik fra sig. ”Kunne du ikke bare….Prøve ikke at være…Så..UGH! Jeg har ikke brug for at blive pakket ind i vat Morpheus! Jeg…Jeg vil ud - Jeg kan ikke bare sidde her og kukkelure dag ud og dag ind! Det må du da kunne forstå?”

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Han sukkede og begravede træt sit ansigt i hans håndflade, da hendes temperament begyndte at gå af, efter at hun havde nævnt disse virkelig upassende arbejdstider. Ikke tale om, om han ville lade hende arbejde efter aftensmadstid, nej, der skulle hun helst være hjemme. Han kunne ikke gå rundt efter mørkets frembrud og bekymre sig over hvor hun befandt sig og om hun var okay.

”Maddie… Hør nu…” afbrød han hende mens hun talte, og lidt hårdere og med hævet stemme fik hans sagt ”Maddie!” da hun fik afsluttet sin sidste sætning. Han hamrede ikke hånden i bordet, for han nåede at standse den inden den ramte bordpladen. ”Vi har snakket om det her, så mange gange… Det er for farligt. Nej. Du skal ikke arbejde så sent, det kan jeg simpelthen ikke tillade dig.” Tonen var bestemt. Han vidste hvilken fare der lurede derude, og nu hvor han havde valgt at holde Madeleine uvidende om dette, så var det hans pligt at beskytte hende. Hun skulle ikke samme vej, som deres forældre. Ikke tale om.
”Du kan tage middagsvagterne, men du skal ikke rende rundt, når det er mørkt.”

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Maddie vidste godt, at hendes temperament til tider kunne løbe åndssvagt meget af med hende. Hun kunne mildt sagt nemt blive en lille hidsigprop og hun skar således også blot en utilfreds grimasse igen, som Morpheus begyndte at lege overbeskyttende igen ”Morpheus, jeg er treogtyve! Ikke tretten! Der er jo ikke længere her fra og op til byen en at jeg kan gå. – Jeg…Jeg gider ikke engang diskutere det.” Bed hun, før hun samlede sin fyldte tallerken, bestik og glas sammen. ”Jeg spiser på mit værelse…Du kan selv få lov til at tage opvasken.” Mumlede hun, før hun bevægede sig væk fra bordet. – Han var så dum at høre på til tider. Som om…Som om han havde svært ved helt at give slip på fortiden...

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Han sad en anelse ude af stand til at svare på hvad søsteren havde sagt. Han var mere frustreret end rasende, men han havde på nuværende tidspunkt svært ved at forstå hvad han helt præcist følte.
Hun forstod simpelthen ikke hvor farligt det var for hende, at begive sig ud alene… Især om natten!

Hans sidste modsvar, som først kom da hun havde forladt bordet… Alt for sent til at det ville lyde sejt: ”Så lad være med at opføre dig som en på tretten!”
Morpheus følte sig på nuværende tidspunkt sandligt som den irriterende og overbeskyttende storebror, og ikke som den storebror, der bare prøvede at gøre det bedste for sin lillesøster. Han sukkede tungt og irriteret over det faktum, at han nu stod med en hel opvask, som han skulle tage…

//Afsluttet