Don't let them get you down!

[Timorthy Lavoie]

Timmy gloede på hende som havde hun forvandlet sig til en pixignom, men så brød han ud i latter. "Ja for det kunne jeg godt finde på at sige," drillede han og puffede let til hende. Selvfølgelig kunne han ikke finde på at sige noget grimt om hende på den måde og det håbede han selvfølgelig, at hun godt var klar over.
Han smilede over hendes udspekulerethed. Dog regnede han ikke med at hun ville gætte det, eller det håbede han ikke. Han lod hovedet tilte let på skrå og lagde armene over kors. Et lettere udfordrende blik blev sendt i hendes retning. "vous étes mignon" svarede han med et hævet bryn og et smil som kun voksede sig større. "Tentative douce" han blinkede til hende, "Dét betyder: sødt forsøg," Drillede han hende let. Hun var virkelig sød og det at tilbringe tid sammen med hende føltes bare så naturligt.
Igen lod han hovedet tippe let på skrå, "hvis jeg sagde det ville du jo ikke have noget at læse op på." Svarede han bedrevidende. "Kom nu," han gjorde antydning til at hun skulle følge med ham som han tog et par skridt ind. Igen kunne det godt være at det virkede som en lille detalje, men for ham svarede det måske lidt til at stå uden for Hogwarts og kigge ind. Det gav en anden følelse, et andet sug i kroppen når man stod derinde. Eller det var igen hans forestilling i hver fald. Måske var det lidt åndsvagt, men han håbede at hun ville bære over med ham.

[Stella Todd]

Stella kom til at grine over Timmys ord. Det gode ved Timmy var at Han var lige så fjollet som hun selv var... når altså hun turde være det. Det gjorde hun dog nu med Timmy. Hun kiggede på ham med påsatte hundeøjne. "Kunne du? Så du mener jeg ligner en trold... og her troede jeg faktisk, at du syntes jeg var god nok." Hun sukkede teatralsk og grinede så. 
Da han så oversatte hendes sætning til Fransk kunne hun godt tydelig høre at det langt fra var hvad han havde sagt til hende før. Typisk... Hun blev lidt rød i kinderne, måske havde hun overvurderet ham. Alligevel valgte hun også at forsøge at gentage det. "Vous etes minion.. mignon... Hvad?" Det var virkelig svært at få det til at lyde helt rigtigt. Så trak hun lidt på skuldrene, da han sagde noget og så forklarede at det altså betød Sødt forsøgt. "Jeg var nød til lige at vide det.. Så du synes altså hverken at jeg er en trold eller er sød. Det indsnævre feltet lidt." Hun drillede ham lidt, men havde det ikke skidt med det. Faktisk hyggede hun sig rigtig meget, måske var det endda den bedste dag siden 1 år på skolen. Den var hvert fald helt sikkert i top 5. "Hvis du sagde hvad det var så kunne det være motivation for mig til at finde ud af et svar på fransk. Timmy sig det nu.. Jeg ved ikke hvad det betyder. Giv mig i det mindste et hint." Det gode ved hendes nysgerrighed var at hun glemte at være bange for quidditchbanen og ikke lagde mærke til at de nu havde bevægede sig ind på den og nu næsten stod omkring midten af den. Da det gik op for hende, så hun sig omkring, som om hun aldrig havde set det før.

[Timorthy Lavoie]

Han lo sammen med hende og slog let ud med hånden hvorefter han klappede hende på skulderen et par gange. "Bare rolig, du er sådan okay," han blinkede til hende for at understrege at han bare lavede sjov med hende. Hun var langt mere end okay, hun var fantastisk.
Det smeltede nok en smule hans hjerte når hun forsøgte at tale fransk, det lød bare fuldkommen bedårende. Han rømmede sig en smule, "vous étes mignon" Gentog han en smule langsommere og mere tydeligt.
Stadigvæk med smilet malet på læberne fugtede han dem med tungespidsen. "Jeg synes bestemt du er sød, men det var bare ikke det jeg sagde." Svarede han så. Han ville gerne lige sikre sig at hun ikke skulle tro andet. Alligevel fik han det til at lyde så uskyldigt som var det noget man sagde til en god ven. Igen var han stadigvæk ikke sikker på om hun havde en kæreste og eller noget i den dur og de kendte jo ikke hinanden helt så godt endnu, men derfor kunne han godt mærke at han crushede en smule på hende. At sige det med kysset var måske et sats, men han gik nok lidt ud fra at hun ville glemme alt om det.
Han lo på ny og rystede så på hovedet, "nope. Hvis du vil vide det må du arbejde for det." Han morede sig tydeligvis lidt for meget over situationen. "Et enkelt hint så," overgav han sig og tænke dig kort om. "Det har noget med dig at gøre." Det var måske et fladt hint, men altså han vidste ikke hvad han ellers skulle sige.
De nåede ind til midten af banen. Dog var han nok lidt mere optaget af at holde blikket på hende end det som han egentlig var kommet herind efter, så han så blot på hende imens hun kastede blikket rundt på banen. Det gik op for ham at han stirrede og mærkede varmen stige op i kinderne, hvormed han slog blikket lidt ned.

[Stella Todd]

Stella skævede til ham og havde intet problem i den drillende tone. Hele det sammenspil der var ved at opstå mellem hende og Timmy var virkelig hyggeligt. ”Godt så.. Ingen panik.” hun smilede lidt og vurderede ordene. ”sådan okay, det er da bedre end så meget andet” konkluderede hun med et lille nik som i at det var accepteret.
En tid stoppede hun op og kiggede bare på ham og hans grønne hår. Han så faktisk virkelig godt ud. Tanken fik hende til at blive varm i kinderne og smile forelsket. Derfor rømmede hun sig hurtigt og forsøgte igen med det franske. ”Vous etes mignon… Timmy” hun valgte at tilføje hans navn så det virkelig lød som noget hun sagde om ham, hvilket det bestemt også var. Så stoppede hun op igen. ”VENT!” hun så næsten helt forskrækket ud i ansigtet. ”nu har jeg glemt hvad det var jeg skulle slå op! Sig det lige igen” Det var vigtigt for hende at det blev sagt rigtigt og husket så hun havde det at undersøge. ”noget med mig at gøre…” hun tappede sig selv på underlæben mens hun tænkte, hvad kunne det være? Så fik hun en ide. ”jeg synes du er pæn” det kom næsten til at lyde mere som et kompliment end som et forslag til hvad det han havde sagt kunne betyde. Det bed hun dog ikke selv rigtig mærke i.
På quidditchbanen kiggede hun sig lidt omkring og så så på Timmy. ”hvad spiller du? Du sagde du spillede ikke?

[Timorthy Lavoie]

"Ingen panik," gentog han i et varmt smil. Som hun slog sig til tåls med at han kaldte hende "okay". Igen så han hende som værende langt bedre end blot okay, det havde bare været ment i sjov, hvilket han selvfølgelig håbede på at hun godt var klar over.
Han blik hvilede på hende som hun pludselig smilede til ham på en næsten lidt drømmende måde. Dette gik ham til at grine en smule fordi han ikke var helt sikker på hvad hun smilede af, "havd er det?" Spurgte han ind. Havde an noget siddende i ansigtet eller noget i den stil?
Timmy lagde ikke skjul på at det rørte ham at hun tilføjede hans navn i enden. Ikke at han ville have været i stand til at ligge skjul på det om så han havde forsøgt. Hans kinder begyndte at brænde en lille smule og et smil groede atter frem på hans læber. "Merci". Svarede han med et let nik også for at anerkende hendes forsøg. Det var virkelig sødt når hun forsøgte at snakke fransk og det gjorde hende blot mere uimodståelig for ham.
Han stoppede brat op ved hendes udbrud og så tilbage på hende, en smule overrasket. Han rømmede sig, "je voudrais t'embrasser" Gentog han så på ny og blinkede muntert til hende. Det var virkelig sødt at hun så gerne ville lære det.
Da de stod inde på midten af banen svingede Timmy sin skoletaske ned fra skulderen og gav sig til at redde lidt i den til han fandt pergament og en selvopfyldende fjeren. Han skrev hurtigt sætningen ned og rev papiret til hvorefter han rakte det til hende og lagde fjerpennen tilbage."Her," han rakte det frem til hendes og rettede sig så lidt op igen for at svare på hendes spørgsmål, "altså jeg spiller ikke noget endnu, men jeg ville gerne." Sagde han med et lidt drømmende blik. "Jeg vil helst være basker, men honestly tager jeg gerne hvad jeg kan få...Hvis altså jeg kan få noget." Han smilede på ny.

[Stella Todd]

Et forelsket smil havde lagt sig over Stellas ansigt, et der ikke bare sådan forsvandt igen. Det virkede så rart at være her med Timmy. Hun havde lyst til at lægge armene omkring ham eller give ham et kys på kinden, men hund turde ikke. Hvad hvis nu han ikke ville have det. Måske ville han ikke synes om det. Nej, det var bestemt bedst at lade være. Det var mere sikkert. Tænk hvis han blev sur eller noget. Det ville hun ikke lige nu. Hun førte ham sige et ene ord på Fransk og rynkede brynene i overvejelse, og kløede sig så eftertænksomt i panden. "Det betyder tak ikke? Medmindre det selvfølgelig er fordi du har lyst til chokolade, men det ville være mærkeligt bare at sige uden for kontekst" Hun grinede lidt for sig selv, men blev så lidt genert over om det nu var okay det hun havde joket med. Det var trods alt hans modersmål virkede det til.

Hendes lektier var blevet skrevet op på en lap papir, og hun tog selvfølgelig imod det, da han rakte hende det. "je voudrais t'embrasser... hmm Je.. kunne næsten måske lyde som jeg.. så Jeg hvad?? Jeg.. Voudrais.... hmmm? tembrasser???" Hun tabbede lidt på hagen som hun tænkte. "Jeg ville dig tembreasser....Det bare et gæt jo, men er det så: Jeg ville ikke presse dig?" Ej det lød underligt. Det gav faktisk ikke mening, så det var nok også forkert. Kun kiggede på sedlen en sidste gang, men foldede den så sammen og kom den i lommen. Hun måtte finde nogen, der kunne hjælpe hende med det. 
Det var fint nok at høre om hans ønsker om at spille quidditch selvom hun forstod omtrent lige så meget af det som af fransk. "Det er dem med køller ikke? Er det ikke farligt?"

[Timorthy Lavoie]

Timmy kunne ikke lade være med at stjæle nogle betagede blikke af hende når hun lo. Hun havde simpelthen den skønneste latter. Han bed sig lidt i læben og nikkede så til hendes spørgsmål. "Jo det betyder tak." Svarede han med et glimt i øjet, "selvom det også er god chokolade.." Han så lidt frem for sig. Han kunne virkelig godt spise et stykke chokolade lige nu. Især nu hvor hun havde nævnt det.
Heldigvis var Timmy ikke typen der lod sig let fornærme. Slet ikke over noget så ligegyldigt -og slet slet ikke når det kom fra hende. Det lille smil hun havde sendt ham havde fået en behagelig varme til at sprede sig gennem hele kroppen i takt med at hjertet havde slået en smule hurtigere.
Han kunne nærmest bare se på hende i timevis, måden hendes ansigt lagde sig i tænksomme folder når hun forsøgte at gennemskue hvad der stod på papiret, det var næsten ikke til at modstå. "Endnu et godt bud, men desværre ikke rigtigt." Sagde han muntert og så til, som hun omsider opgav fortaget og stoppede lappen i lommen. "Du skal nok finde ud af det." Lovede han hende så.
Igen måtte han bide sig lidt i kinderne for ikke at smile alt for stort over hendes uvidenhed. Igen var det ikke fordi han så ned på hende over det, han fandt det bare virkelig chamerende på en eller anden måde. "Ja det er dem," medgav han, "nja ikke sådan direkte....eller måske lidt.." Han tænkte sig lidt om. Jo det var nok i bund og grund ikke helt ufarligt. "Men bare rolig, jeg skal nok passe på." Han smilede varmt til hende og skuttede sig lidt i den kølige vind ."Tak fordi du gik med herud." Sagde han så og bukkede elegant for hende, "prinsesse." Tilføjede han, rettede sig op og blinkede igen.

[Stella Todd]

Der kom et lille stolt smil på Stellas læber, så var der da noget fransk hun forstod. Det var et skridt i den rigtige retning og det glædede hende meget. Hvordan Timmy havde fået så stor indflydelse på hendes liv, det vidste hun ikke, men hun ville ikke være det for uden. Det var helt sikkert. ”Er alt chokolade ikke god chokolade?” lød det så grinende let fra Stella. Hun elskede chokolade og kunne sjældent holde længe på det, før det var
spist. 
Hun gættede forkert igen, hvormed hun bare måtte acceptere, at hun ikke fandt ud af det lige nu. "Jeg snakkede med en af dem der kan fransk og så finder jeg ud af det." Lovede hun med et smil. 

At snakke om Quidditch sagde hende ikke meget, så blev hun alligevel lidt påvirket af at snakke med Timmy om det. "Du.. du skal være forsigtig, vil du ikke love mig det? Jeg kan ikke lide, hvis du kommer til skade" Hun kiggede ned i jorden som hun sagde det, for at han ikke kunne se hende i øjnene imens. Så kiggede hun sig lidt omkring. "Det var da det mindste jeg kunne gøre. Jeg har jo lovet med at hjælpe med at vise rundt. Men... jeg tror nu ikke jeg er en prinsesse. Men tak"

[Timorthy Lavoie]

Timmy smilede en smule tryllebundet som hun kortvarigt fik et stolt look over sig. Det klædte hende virkelig. Han tænkte lidt over hendes spørgsmål og rystede så på hovedet. "Nej, ikke det der smager af kaffe, han skar en grimasse ved tanken. Smagen var slet ikke ham.
Han lod armene falde let over kors, "du skal da slå det op selv," drillede han hende og lo så. Han kunne jo sådan set ikke sikre sig at hun ikke bare spurgte en som kunne fransk og ærlig talt var det også okay, han kunne bare ikke få sig selv til at fortælle hende det. Ikke når han ikke var sikker på hvordan hun havde det med det.
Et skævt smil formede sig på hans læber, "jo jeg skal nok passe på..men.." han tøvede lidt, "hvis jeg nu skulle komme til skade, kommer du så og besøger mig på hospitalsfløjen?" Han smilede bredt.
Lidt forsigtigt lod han sin hånd finde vej mod hendes ansigt. Meget blidt placerede han et par fingre under hendes hage for at løfte hendes blik mod hans igen. "Well, det kunne du sagtens være i mine øjne," svarede han roligt.
Han lod atter hånden falde ned langs sin side, "nå, vi må vel hellere komme tilbage så vi ikke får ballade." Han sukkede en kende dramatisk og fandt så hendes hånd som han havde gjort tidligere. Det føltes pludselig ikke helt så skræmmende at tage hendes hånd længere fordi hun ikke havde afvist ham de andre gange han havde gjort det.
Han smilede på ny og begyndte så at gå tilbage mod skolen.

// out