Post by Caspian "CJ" Jacobo on Mar 15, 2019 21:25:47 GMT
Georgina "Georgie" Carlisle
Marts 2056, omkring klokken 16.
Eliksirlokalet på Hogwarts.
CJ havde sat retningen mod eliksirlokalet, hvor han skulle til eftersidning. Hans far var rasende på ham, fordi han havde fået eftersidning, men han ville stadig holde fast i, at det havde været ligeså meget den anden fyrs skyld. Han havde været oppe og toppes med en af de der irriterende typer, som troede det var okay, at gå forbi en pige på gangene og klaske hende bagi. CJ hadede når folk var disrespektfulde.
Han vidste godt, at han udadtil kunne virke, som en af de hårde drenge, hvilket han nok også var på rigtigt mange punkter, men man skulle bare lige lærer ham at kende, og så var han faktisk en virkelig sød fyr, som ofte talte den lille mands sag. Han var ikke bange for, at sige sin mening eller dele ud af slag, hvis han ikke mente folk lyttede, så måtte de jo føle.
Han skubbede roligt døren indtil lokalet op og så rundt, på de øvrige elever, som han skulle tilbringe den næste time sammen med. Han sukkede lidt, før han smed sin taske på gulvet, ved siden af det bord han valgte at sætte sig ved. Så langt tilbage i lokalet som overhovedet muligt. Han lænene sig godt tilbage i stolen og lagde benene op på bordet. Han var sur og irriteret over, at han skulle være her, når han faktisk bare havde stoppet en af de andre i, at krænke en pige.
Marts 2056, omkring klokken 16.
Eliksirlokalet på Hogwarts.
CJ havde sat retningen mod eliksirlokalet, hvor han skulle til eftersidning. Hans far var rasende på ham, fordi han havde fået eftersidning, men han ville stadig holde fast i, at det havde været ligeså meget den anden fyrs skyld. Han havde været oppe og toppes med en af de der irriterende typer, som troede det var okay, at gå forbi en pige på gangene og klaske hende bagi. CJ hadede når folk var disrespektfulde.
Han vidste godt, at han udadtil kunne virke, som en af de hårde drenge, hvilket han nok også var på rigtigt mange punkter, men man skulle bare lige lærer ham at kende, og så var han faktisk en virkelig sød fyr, som ofte talte den lille mands sag. Han var ikke bange for, at sige sin mening eller dele ud af slag, hvis han ikke mente folk lyttede, så måtte de jo føle.
Han skubbede roligt døren indtil lokalet op og så rundt, på de øvrige elever, som han skulle tilbringe den næste time sammen med. Han sukkede lidt, før han smed sin taske på gulvet, ved siden af det bord han valgte at sætte sig ved. Så langt tilbage i lokalet som overhovedet muligt. Han lænene sig godt tilbage i stolen og lagde benene op på bordet. Han var sur og irriteret over, at han skulle være her, når han faktisk bare havde stoppet en af de andre i, at krænke en pige.
